Jonker-entusiaster i halv og hel skala

Vi satte Niels og Erik i stævne med hver deres fly – interessen var gensidig.

Link to automatic translation

Modelfly? Det er noget for børn? Forkert, Niels Erik Pedersen, 60, er tidligere full-size-svæveflyve-pilot, har en baggrund som flytekniker med et langt undervisningsliv indefor luftfart, og nu flyver han Jonker JS3 med 9 meter spændvidde. Jo, du læste rigtigt. 9 meter spændvidde – det er halv skala sammenlignet med Erik Schultz (60) Jonker JS3 RES, som flyver med 18 meter tipper.

Eriks fly er netop hjemkommet fra fabrikken, og han har hele 2 flyvninger i logbogen, så det må siges at være nyt. Han har med næsten aldrig svigtende tålmodighed ventet længe på flyet, og ”endelig, endelig, endelig, endelig” efter store forsinkelser kunne han ”skåle i kold cola” med sine kammerater, da nyheden om motorsystemets stærkt forsinkede EASA-certificering kom.

Bort set fra en fejl i en kontrolbox, RFU, efter 2 starter som krævede, at flyet måtte retur til Jonkers europæiske partner M&D på et kort wellnessophold, så har det indtil videre korte ejerskab været en sand glæde, og vi tror, at der er basis for seriøs autonomi og flyveglæde med dette setup.

Erik og JS3 i 1:1-skala.

Så da vi fandt ud af, at der findes et 9 meters selvstartende kopi af samme fly – ovenikøbet i nærheden, så måtte vi arrangere et træf for ”Jonker entusiaster i halv og hel skala”.

Begge fly og deres ejere satte vi i stævne på Eriks’ hjemmebase på Gørløse flyveplads i Nordsjælland for en ”after-work- inspektion” af de fascinerende konstruktioner, og vi behøvede ikke den store undskyldning for at lokke dem til, for interessen var absolut gensidig.

Svævefly i 1:2 passer faktisk i en stationcar – i baggrunden en mere velkendt 1:1-transportløsning

Flyet er adskilt i flere dele og transporteres i poser.

Montering tager overraskende lang tid – her montering af hovedbjælke i kulfiber.

Ville den store skala-model mon ankomme i en lille trailer?  Næh, der er fordele med 9 meter spændvidde. Det passer faktisk i en Passat stationcar.

”Men det er altså bare 7,5 meter vingerne jeg har med i dag – svarende til 15 meter-versionen i 1:1”, afslører Niels da han dukker op og pakker de mange transporttasker ud af bagagerummet.

”Jeg havde en inflight-failure af 9 meter tipperne. Det ene panel af den seksdelte vinge knækkede ganske enkelt under flyvning, og jeg prøvede alt, men efter en lang døds-spiral hvor hele manøvre-kataloget blev afprøvet, styrtede flyet ned og blev temmelig beskadiget”, fortæller han.

Som en del af ”ledighedsterapi” blev fuselagen genopbygget og blev flyvende igen i de tidlige sommermåneder i år.

7,5 meter tipperne sættes på.

Det er fuldt muligt at klemme sine fingre, også i skala 1:2.

1:2-jonkeren er en sofistikeret sag med 3 x radiosendere, mange servoer og redundante batterier.

Smart design – hovedhjulet kan køres ned i flere tempi, så propellen får mere frigang under selvstart.

TEK-rør med totalenergikompensering af variometer

FES-propel. Ja, det koncept startede faktisk i modelflyvningen.

Detalje i cockpittet.

Uldsnoren bliver nok lidt svær at se fra jorden, men ideen er go’ nok.

“Højderoret er altså meget vigtig at sikre”, pointerer Niels. Det er vi meget enige i.

Naturligvis med et lille vinge-hjul.

Kom så, lille ven! Ingen behov for en bil her.

Storskala-modeller er spændende territorium

Niels’ 1:2-Jonker er en prototype-model, som er bygget af slovenske REMEC Design. Skala-modelsvævefly i størrelserne 1:3, 1:2.5 og 1:2 er langt fra ualmindelige – de udbydes og serieproduceres på bestilling af en del leverandører, i bl.a. Slovenien og Tjekkiet samt Tyskland. Der er vel i alt 2 håndfulde producenter som deles om det globale marked.

”Der findes faktisk en del skala-svævefly flyvende i Danmark, selvom der stadig er en marginal gruppe inden for modelflyvningen i DK. Tyskland, Schweiz og Østrig har rigtig meget flyvende i sådanne størrelser”, fortæller Niels.

At der er interesse for flyvning med store skalamodeller, viser også en NOTAM fra det norske nationalcenter på Starmoen, hvor man d. 14. september reserverede flyvepladsen for flyvning med disse typer af modelsvævefly.

Starmoen flyveplads d. 14. september viser interessen for flyvning med store skalamodeller (foto NLF)

Producenterne af de store skalamodeller er også svæveflyveentusiaster og følger nøje med i udviklingen hos Schleicher, Jonker, DG og Schempp-Hirth. Men nogle gange overhaler de udviklingen. REMEC Design, som har produceret Niels’ Jonker JS3, har eksempelvis lanceret en standardklasse JS4 Rengeti i størrelse 1:2.  Helt så langt er Jonker ikke selv kommet i praksis! En anden tysk producent bygger også på Schleichers fremtidige åbenklasse-model AS 35.

Med så store og dyre (op mod 10-15000 euros) modelfly snakker vi om et specielt og temmelig begrænset kundesegment, hvor producentens store udviklingsomkostninger også er en satsning. Herunder CNC-fræsede forme som i sig selv er en væsentlig omkostning. Hertil skal der også en konstruktør på som har de fornødne kundskaber i struktur-design og aerodynamik, for at sikre en harmonisk og velflyvende model. Bliver modellen solgt i nok eksemplarer til, at det giver mening? Disse overvejelser har vi hørt før i fuldskala svæveflyvning.

Eriks fuldskala-Jonker er udstyret med 2 batterier på hver 25 kg og totalt 8,4 kWh

Et af Eriks batterier, produceret af Solo-divisionen Emectric, vejer så meget som Niels’ halvskala-fly, nemlig 25 kg.

Trods størrelsen lader modelsvæveflyet sig relativt enkelt flytte rundt på.

Det handler om strækflyvning

Niels’ Jonker som vejer henved 25 kg er temmelig avanceret med flaps, variable 3-bladede luftbremser og indfældbart hjul. Da det er et rigtigt svævefly har det selvfølgelig telemetri med variometer. Det er naturligvis totalenergikompenseret, påpeger Niels med stolthed i stemmen. Når Niels flyver får han via radiosenderens kunstige computer-stemme også informationer om baro-højde, samt indikeret fart og GPS-speed. Via telemetrien kan der også abonneres på ”LAT/LONG” for live positionsrapportering.

Et fly som dette er ikke bare til at flyve rundt over flyvepladsen med. Præcis som med Eriks 1:1-jonker handler det om strækflyvning. Med modelsvævefly i denne store størrelse flyver man også såkaldte GPS-triangler – normalt en 2,4 km 3-punkts bane.

Er det samme profil på modelflyet som på fuldskala-flyet? Nej, profilerne skal fungere med andre hastigheder.

“Fingrene væk, nu skal du se løjer” – RES-systemet lader sig enkelt betjene.

Vi pakker også Eriks store fine JS3 ud af traileren og beundrer det fine profil, som varierer langs vingen.

”Er det også samme profil på modelvingen?”, spørger Erik.

”Nej, på 1:2-modellen er det et helt andet profil, som klarer sig ved de meget lavere hastigheder og reynoldstal som modelfly er underlagt”, forklarer Niels. Men det har naturligvis varierende profiler på vingen. Tendensen går mod tyndere og tyndere profiler, helt ned til 10-12% tykkelse, takket være ”High Modulus” kulfiber-typer og stringente byggeprocesser.

“Leveringstiden på en ny model er ofte 1-2 år – meget lig fuldskalaverdenen”, forklarer Niels videre.

Eriks Jonker i 1:1 cruiser fint med 160-200 km/t afhængig af humør og højdereserve, og det passer fint med skalamodellen som har det fint med 60-100 km/t – og et lowpass eksekveres med over 125 km/t.

Vi ved allerede, at en JS3 har omkring 55 eller mere i glidetal, men hvad med skalamodellen?

”Vi glider rigtig langt når vi flyver opgaver. Jeg vil tro, at det er over 30”, forklarer Niels. Normal synkehastighed i nul-luft er et sted omkring 0,3 til 0,5 m/s.

FES blev udviklet i modelflyvningen

DA NG besøgte FES-producenten LZ Design i Slovenien sidste år fik vi historien bag ideen til det smarte motorkoncept. Det er ingen hemmelighed, at inspirationen til fuldskala-motorsystemet kommer fra modelflyvningen. Niels’ 1:2-Jonker er ingen undtagelse. Den er specificeret fuldstændig som et fuldskala FES-system. Batteri og motor er selvfølgelig mindre – 0,25 kWh batteri på 45 volt og en 3,2 kW-motor.  Men det er ganske meget power for et fly som bare vejer 25 kg. En “rigtig” fuldskala Discus 2C FES kan eksempelvis flyve horisontalt med 100 km/t på 4 kW!

Batteri i modelsvæveflyet – i øvrigt også såkaldte “pouch-cells”  som i de første generationer af de “rigtige” FES-batterier, som nu lader til at blive produceret med cylindriske celler.

Beep-Beep

Vi rigger modelflyet an til en lille demo, og det er tydeligt, at det skal flyves som et svævefly, da Niels starter med 50 meters baneforbrug. Mens Erik og Niels spejder mod himlen giver varioen i radiosenderen det samme soundtrack som et rigtigt fly.

Erik har også mere end svært ved at undlade at komme med gode forslag til centrering af termikken: ”Jeg tror, at termikken ligger lidt mere til højre”, opmuntrer han, og samtalen mellem de 2 piloter er fuldstændig som debatten under termikflyvning i et 2-sædet fly.  Eneste forskel er dog, at begge herrer står på jorden, og at flyet maksimalt under danske regler må flyve i op til 120 meters højde.

Klar til start.

God stigevinkel

”Kom nu, prøv et lowpass?”, siger vi inciterende

”Jaja”, siger Niels føjeligt, og vi nyder synet af en JS3 som glider forbi med en stille fløjten. Flyets aerodynamiske signatur er fuldstændig som et rigtigt svævefly. Lukkede man øjnene ville man ikke kunne kende nogen forskel. Vi ser senere på logfilen, at farten under denne manøvre er 127 km/t.

Low pass med stor hastighed – 127 km/t!

Landing – bemærk luftbremserne

Imponerende!

Det er prisen i øvrigt også. Cirka 75 – 100 000 kroner koster det at flyve JS3 i halv skala fuldt monteret. Det er en kilopris på cirka 4000 kroner – hvilket i øvrigt også svarer til kiloprisen for Eriks fuldskala JS3 på 480 kg. Der er også krav til modelflyve S-certifikat, såkaldt stormodel-godkendelse og ansvarsforsikring (op til 1 mio. euro) af det store modelsvævefly, for med en vægt på 25 kg slår det hårdt, og man bliver sikkert lige så død af fuldtræffer af halv skala i hovedet som helskala…

Det tager i øvrigt samme tid at demontere en fuldskala JS3 RES og sætte den i trailer som at demontere en 1:2-version, og plasteret på Niels’ finger er et synligt bevis for, at man også kan få fingrene helt i klemme, trods halv skala.

Efter et par times træf, inspektion og demo er der ingen tvivl om, at begge fly er meget avancerede i hvert deres regi. Vi vidste naturligvis i forvejen, at fuldskala Jonker-flyet er et udtryk for ekstrem performance og konstruktion, men den store overraskelse var også, at Niels’ halvskala-fly også var en respektabel tour-de-force i teknologi og ikke ”bare” legetøj.

Således oplyst.

PS. Vi ser frem til den lettere upraktiske, men sikkert spektakulære 2:1-model af JS3 RES.

Niels Erik Pedersen,
60 år, IT-projektleder
Flyver JS3 FES 9/7,5 m REMEC Design (med mere)
Klub Nordsjællands Fjernstyringsklub (NFK), tidligere Værløse Svæveflyveklub i 1990’erne.

Erik Schultz,
60 år, Direktør i IT-virksomhed
Flyver JS3 RES 18 M
Klub: Nordsjællands Svæveflyveklub