Junior-EM: Alle fly og piloter intakte

Junior EM-arrangørerne på en af de gode dage, hvor man kunne se noget blå himmel. Som antallet af personer antyder, er det event i denne størrelse intet one-man-show, men kræver et stort team.

Link to automatic translation

”Under mesterskabet blev der ikke bukket så meget som en hjullem”, siger Junior-EM-chef Øjvind K. Frank med en vis tilfredshed i stemmen efter en velafsluttet konkurrence på Arnborg.

Det er ikke uden grund, for Øjvind og hans organisation har været oppe mod en ret kedelig statistik:

Til de seneste 2 års Junior VM og Junior EM har 4 fly været implicerede i sammenstød i luften. Flere af flyene er gået tabt, men ved et utroligt lykketræf er alle piloter sluppet med liv og førlighed intakt. Dette vidner dog en uacceptabel høj sikkerhedsrisiko under internationale mesterskaber, og derfor søsatte IGC og OSTIV tidligere i år et større analysearbejde for at reducere denne risiko.

Med dette in mente havde arrangørerne af Junior EM sat alle sejl til for at bryde den negative trend. Det lykkedes – ikke bare holde et gyldigt mesterskab, men også at være værter for et mesterskab hvor alle piloter hjem i levende live med ubrugte faldskærme og luftdygtige fly.

Sikkerhed har været vores fokus gennem hele konkurrencen – både under briefinger og tasksetting”, fortæller Øjvind.

Arrangørerne har brugt flere forskellige værktøjer – bl.a. Uffe Edslevs system med at lægge farvede kugler i 3 forskellige glas til hver briefing fungerede fint.  Hvis alt var gået fint dagen før kunne man lægge sin kugle i det grønne glas. Det gule glas kunne bruges, hvis man havde oplevet noget som var potentielt farligt, og det røde glas hvis man havde oplevet noget som var virkeligt farligt – fx et potentielt midair. Ideen var, at deltagerne fik mulighed for at snakke sammen under briefingen og få en fælles forståelse eller sikkerhedskultur. Læs om systemet i praksis i denne artikel her

Et godt overblik: Organisationen fra venstre Ulrik Eilert, Niels Thomsen, Øjvind K. Frank og Minik Dam.

Dermed kan Øjvind og co. nu puste ud, for stormen er overstået – i både billedlig og fysisk forstand. Der er ingen hemmelighed, at mesterskabet var yderst presset af de meteorologiske forhold.

Et meget usædvanligt stormlavtryk fra Østeuropa tog vejen op mod nord d. 6 august og leverede i de næste par dage festligt rekordnedbør mange steder og kraftig vind, inden det nydøbte system med navnet ”Hans” rejste videre mod Norge og skabte store problemer – men i det mindste var brandfaren ikke et tema længere for de telte som stadig var intakte.

Og så til sommervejret – ekstremvejr giver piloter og mesterskaber problemer

Det betød også, at vejr-guru Niels Thomsen og ikke mindst hans prognose-computer kom på overarbejde for at finde flyvechancerne i det tilsyneladende umulige. En modelberegning tog cirka 3 timer på en monster-PC som står på Arnborg. Prognosen blev også suppleret også med data som fugt, dugpunkt, temperatur osv. fra lokal vejrstation på Arnborg.

Det krævede meget af organisationen at navigere i det dårlige vejr, og den sidste gyldige konkurrencedag var måske med en for lille task, men her har fokus helt sikkert været på at få et gyldigt mesterskab i hus. En femte konkurrencedag om fredagen var i sigte, men blev aflyst da det viste sig, at standardklassen kom dumpende ned fra himlen i stort set samme tempo som de dygtige slæbepiloter og start-team kunne få dem startet.

Så det blev til 4 gyldige dage, hvor der var skarp konkurrenceflyvning til det sidste med relativt kort afstand mellem placeringerne.

Jeg synes, at vi kan glæde os over, at vi fik et mesterskab, hvor feltet ikke blev skarpt opdelt fra starten, så der var konkurrence om placeringerne hele vejen”, siger Øjvind K. Frank.

I standardklassen viste Tjekkiet, at de faktisk godt kunne flyve i fugtig og forblæst dansk termik, hvor skybasen var i højder, hvor de normalt ville overveje at lande ude længere nede på kontinentet.

Faktisk gik det så godt, at de tjekkiske piloter Lukas Kriz, Jaromir Macoun og Michaela Rendlova tog 1,2 og 3. pladsen, og kan man sin historie (som chief steward Robert Danewid pointerer) vil man vide, at det er 71 år siden, at der sidste var en kvinde på podiepladsen, da Hanna Reitsch fik en 3.plads til VM i Spanien i 1952. Men med Michaela Rendlovas 3.plads er statistikken blevet opdateret anno 2023.

Tjekkisk storsejr i Standardklasse, fra venstre Lukas Kriz, Jaromir Macoun og Michaela Rendlova på 1,2 og 3. pladsen. (foto Robert Danewid)

Junior EM på Arnborg markerer i øvrigt en meget fremgangsrig sæson for Tjekkiet som også tog guld i Standard- og 18 meterklassen i kvinde-VM i Spanien i juli.

I kort pointafstand fra podieplaceringerne i standardklassen lå også danske Lasse Edslev (4) og Jakob Bøgelund Lassen (5), som nok har ærgret sig over, at der ikke blev en flyvedag mere eller to til at gøre sig gældende. Men som altid gælder det, at vinderen er den pilot som har flest point ved mesterskabets afslutning!

I klubklassen til Junior-EM var det Finland som gik med sejren. Det var Kim Toppari som fik førstepladsen (finnen vandt også det finske nationale mesterskab i klubklasse i 2023 og 2022) efterfulgt af britiske Toby Freeland (som også fik 2.plads i klubklassen til Junior VM i Tjekkiet i 2022). Franske Alexandre Fierain fik 3. plads.

Kim Toppari junior europamester klub i LS7

Team Sweden spejder her efter det gode vejr. De stillede med et stort hold i klubklasse. Bedste svenske pilot var Elias Severholt Fourati – på sidstedagen var han placereret på en 8. plads, men inden dagen var omme endte det med en 16. plads. Dylan Osolian blev 28. og Ludvig Jauring 31.

Så efter omkring 20 intensive dage på Arnborg er det hele forbi. Et sikkert og gyldigt Junior EM, som helt sikkert har givet juniorerne blod på tanden til mere flyvning trods det, i lange perioder, mildt sagt miserable vejr.

Men hvis man tror, at konkurrenceorganisationen nu er taget på velfortjent solferie, så er det helt forkert.

”Der er en del af følge op på – der skal indberettes officielle resultater til FAI og så har vi en del læringspunkter, som skal drøftes og samles sammen”, slutter Øjvind K. Frank.

Se den fulde resultatliste her

Øjvind K Frank og Ingeborg Andersen. Med Ingeborg på flyvepladsen var intet overladt til tilfældighederne. Øjvind fortæller, at Ingeborg insisterede på at udtale piloternes navn helt korrekt under briefingen. Så alle teams fik besked på at aflevere en lydfil med den korrekte udtale. ”Det danske team fik lov til at slippe!”, siger han…

Feltet fik besøg af Marius Strandberg som er professionel dronepilot. (foto Marius Strandberg)

Jannie Krogsdal med sin elskede erstatnings-Pawnee (Læs om den triste baggrund her) fra Sverige. De blev ret gode venner under mesterskabet.

Lilla Szamosujvári fra Ungarn tager det helt afslappet før start i Glasflügel 304. Efter start: Hjul og fødder ind!

Mesterskab på mobilen. Nye tiders tracking og glider-radar gør at man kan følge mesterskabet på en helt anden måde. Her er det Anders Møller Andersen (i øvrigt far til unge Ingeborg) og Thomas Leander som holder sig opdateret med status på slutgliddet.

Danske Lasse Edslev kunne se podieplaceringen fra sin 4. plads, og sammen med kammeraten Jakob Bøgelund Lassen ville han nok have ønsket sig et par flyvedage mere.

Jakob Bøgelund Lassen og den danske TC Emil Dalboe

Hvor mange slæbefly er her? – et rutineret crew sørgede for afvikling af starterne.

Birgitte Ørskov fik hjælp af unge kræfter som hver tjente en god dagsløn ved at være hjælper under Junior EM.

Svensk Team Captain Lars Jauring konfererer med piloten Ludvig Jauring inden start.

Oskar Minds

Ved alle internationale mesterskaber skal der være en Steward som kan fungere som rådgiver for organisationen. Robert Danewid (t.v.) kunne tilføje endnu et mesterskab på C.V’et.

Fik vi nævnt, at det regnede lidt…?

Ingen risiko for tørke…

Close racing!

Sikkerheden var førsteprioritet under mesterskabet – her ser man fx hvordan en “haubenblitzer” giver ekstra synlighed.

Danske Jens Andersen lander i sin LS3.

Ludvig Jauring