Junior VM og medaljer i svæveflyvningens mekka:

Link to automatic translation

Aalen i Sydtyskland er et mekka for svæveflyvning. Ved foden af de schwabiske alper ligger flyveklubberne så tæt, at man kan flyve fra klub til klub på dage uden termik fra 1000 ft i en spilstart – og skulle man få termik, er luftrummet i det store og hele frit.

Ambitionerne til det store Junior-VM med udgangspunkt i Aalen var dog noget større end bare ”lokalflyvning” for de i alt 79 deltagere fra hele verden; At finde en junior-verdensmester i henholdsvis Klub -og standardklasse er noget som altid har været forbundet med hot racing.

I år fortsatte den glædelige trend med fraværet af mid-airs eller havarier – noget som ellers har været et seriøst problem under tidligere års junior-mesterskaber. I 2023 søsatte IGC og OSTIV et initiativ for at reducere mesterskabernes ulykkes-risiko, og det ser ud som om, at sikkerhedstænkningen er blevet et fast element i de store mesterskaber.

”Det var vældig godt organiseret. Arrangørerne sørgede for, at de to klasser fløj hver sin retning”, siger Peter Eriksen om en af de mange sikkerheds-elementer, som var indbygget i Junior-VM.

Peter Eriksen på podiet under mesterskabet.

Han var rejst til Junior-VM i kraft af sit præsidentskab af IGC, den internationale svæveflyvekommission, og havde også den store ære af at hænge medaljer om halsen på de dygtige piloter.

Og dygtige, det var de.

Der er faktisk meget lille forskel på et senior-VM og Junior-VM i forhold til niveauet. De dygtigste junior-piloter ville nok uden problem kunne flyve med i et ”voksen-VM”, lyder det fra Peter Eriksen.

Det er imponerende når man tænker på piloternes unge alder – Max Scutchings fra Australien som blev verdensmester i klubklassen er et godt eksempel på en kometkarriere. Han fyldte 18 år under mesterskabet og har bare fløjet i 2 år – dette var hans andet mesterskab nogensinde!

For flere af de nordiske piloter var det sidste chance i junior-VM: Både danske Lasse Edslev (læs portræt) og Jacob Bøgelund Lassen (læs portræt) er efterhånden så gamle, at næste stop er voksen-mesterskaberne, hvor senior-piloterne nok skal få travlt med at forsvare positionerne, eller bare at hænge på ”the next generation”.

Jacob Bøgelund Lassen (nummer 2 fra højre) fik familie-besøg under mesterskabet.

Med Jacob og Lasses snarlige pensionering fra junior-status in mente var det ekstra spændende, at den danske duo i standardklassen var placeret til både guld-og sølvmedaljer 6 dage inde i mesterskabet – det skrev NORDIC GLIDING om under overskriften “Neglebidende”, da mesterskabet var cirka halvvejs.

I dagene efter rykkede Lasse Edslev ned, Jacob Bøgelund op – og pludselig lugtede det lidt af VM-guld til Jacob. Men i det stærkt dynamiske felt var intet givet på forhånd.

På sidstedagen blev dagen aflyst, og det var ærgerligt med tanke på, at point-afstanden mellem 1-4-pladsen fortsat var meget lille, og der fortsat var en chance for avancement.

På redaktionen fulgte NG med på live-trackingen, og der var fly fra lokale klubber i luften overalt i området, men konkurrenceledelsen holdt fast sin beslutning.

Det var et stærkt tysk hold, som danskerne kæmpede om podiepladserne med – og vice versa, kan man fristes til skrive! Men til slut var det Max Maslak fra Tyskland som blev juniorverdensmester med 6.672 point med sølv til ditto tyske Patrick Benoist med 6.567 point. Bare 31 point længere nede kom Lasse Edslev med 6.536 point som gav en bronzemedalje til VM. Jacob Bøgelund Lassen blev nummer fire med 6.495 point.

Det var meget flot flyvning og yderst spændende – ikke mindst for Jacobs og Lasses familier som fulgte med på tæt hold.

Selv om VM-guldet fortsat glimter i horisonten, er en 3. og 4. plads mere end godkendt i den skarpe Standardklasse – det samme kan siges om den meget seriøse satsning på at holde fast i topplaceringerne.

Dagssejr til Elias Severholt, men derefter måtte Elias kæmpe bravt efter en dårlig dag – det lykkedes for ham at komme op på en 14. plads. Respekt!

Længere nede i resultatlisten leverede Elias Severholt fra Sverige en egentlig bemærkelsesværdig præstation i standardklassen. Med en dagssejr på dag 1 kom han flot fra start, men på 3. dagen blev en 31. plads til en ordentlig reduktion i placeringen. Men Elias fik bidt sig fast, fandt sit tempo og steg i pointlisten op til en slut 14.plads i Standardklassen.

Læs portræt af Elias Severholt Fourati 

Selv om Elias’ 14. plads ikke er lig med medaljer, så vidner det om en resiliens at kæmpe sig op fra et dårligt udgangpunkt. At juniorpiloterne hører til de bedste – også i seniorklassen – er ikke svært at se – både Elias Severholt, Jacob Bøgelund Lassen og Lasse Edslev er nationale mestre i seniorklassen.

I den største klasse, Klubklassen med 47 deltagere, var der 4 deltagere fra DK/NO/SVE – heriblandt debutanterne Gabriel Gradin fra Sverige (40. plads) og danske Sofus Skarbye Reif (42. plads).

Team Norge

Nikolai Pontoppidan, Norge, fik lov at blive nummer 2 på en dag – endda til sit første junior-VM.

I klubklasen kunne norske Nikolai Pontoppidan trække på erfaringerne fra sidste junior-EM i 2025, hvor han blev en ganske respektabel 14. plads ud af 29. I år fik Nicolai også plus-oplevelsen af at være nummer 2 en dag med tørtermik, og samlet set endte han på en 36. plads i det store felt.

NG fik fat på Nikolai i telefonen, og svaret på spørgsmålet om hvad der var mest interessant ved flyvning i Tyskland kom prompte: ”Det var meget fladt. Det var nyt!”, sagde Nikolai som er opvokset i Os Aero Klub i Bergen. Her er det som bekendt ikke fladland.

Han har efterhånden lidt over 300 timer i logbogen og kan se frem til Junior VM i Australien om 2 år. ”Men det bliver en noget længere rejse og til et helt andet budget”, bemærker den 22-årige Nikolai.

Normalt er en Libelle ikke førstevalget på en dag med stærke forhold. Selv med et godt handikap er high speed-polaren nok trods alt for dårlig. Men det havde danske Jakob Wollrath Hansen ikke rigtig hørt om, for han loggede en dag med en gennemsnitsfart på 115 km/t – i en Libelle! Imponerende! Summen af hans flyvninger gav en samlet 19. plads.

De 79 deltagere fløj tilsammen 207.000 km – det er over 2600 km per deltager.

Resultaterne kan ses i detaljer her
https://www.soaringspot.com/en_gb/jwgc2026/