Kan en cub også flyve sådan?

Link to automatic translation

Cub’en står som et kors på himlen, hængende i propellen. Motoren kører med fuld gas, rorene er krydsede og næsen peger mod himlen. Jeg hænger ud af vinduet med overkroppen og et kamera i fartvinden. Ikke langt fra os flyver Robert Danewid i en ASH 31 Mi i ensom majestæt.

Jesus!  Skal det være sådan, tænker jeg? Men det skal det, og det fungerer fantastisk.

Ved roret er i Cub’en er Göran Ax. Dobbelt verdensmester i 15 m og åben klasse og ikke mindst tidligere jagerpilot. Han har en formidabel, næsten telepatisk forståelse for, hvilke skudvinkler som fungerer for mig som fotograf, og det er fuldstændig unødvendigt at kommandere ham på plads over intercom’en.

Göran Ax i sit “weapon of choice” – en ASH 31 Mi. Fotoet er fra første gang han prøvede typen hos Schleicher. Han bestilte senere sit eget fly som han delte med klubkammeraten Leif Nilsson (Foto: Robert Danewid)

Vi bytter position et par gange og fotograferer fra den anden side. Göran taber aldrig kontakten med svæveflyet, og hvor andre fotopiloter behøver et minut eller 2 på at arbejde sig ind i sikker formation, zoomer Göran ind med Cub’en med overlegen hastighed og radarlåser sig i en perfekt, tight formation – ikke for langt borte – ikke for nær.

Alle input er med udsøgt timing, og han anvender alle kontroller med maksimal, strategisk effekt. Det her er regulær hjemmebane, og svæveflyet få meter fra os, er ovenikøbet hans eget.

Jeg er kraftigt fokuseret på foto-missionen med kameraet, men det står også fuldstændigt tydeligt for mig, at dette er exceptionelt.

Det var en stor oplevelse at få lov til at se Göran mestre Cub’en som en forlængelse af sin egen krop. For det var det, den august-dag i 2013.

Görans stick ’n’ rudder-skills var ikke er nogen metervare, men en kombination af medfødt naturtalent, stor erfaring og træning gennem en menneskealder.

Sjovt nok stod Görans store kompetence i luften i kontrast til hans afdæmpede fremtræden på jorden. Her var ingen store armbevægelser, men få, afmålte vurderinger fra manden i de slidte jeans og skovmands-skjorten, som næsten blev hans ”trade-mark”. Men man havde altid en klar fornemmelse af, at det betalte sig at høre efter.

Göran overlevede et langt, og ikke altid ufarligt, liv i luften med militærflyvning i tidlige jagerfly, mid-airs under VM i svæveflyvning og en landing i en sø under et SM. Det er derfor tragisk, at han skulle omkomme i en banal trafikulykke på vej hjem fra et møde i flyveklubben i februar 2018.

Med verdensmester-titel i 1972 og i 1981 stod Göran Ax på toppen i VM fra 1968 til 2006. I 38 år!

Men jeg vil altid huske ham for den flyvning i bagsædet på Landskronas Cub!

Post scriptum

Det blev min første, men ikke sidste, gode erfaring med ex-militærpiloter i svævefly. Senere fandt jeg ud af, at Ljungbyheds Mikael Roslund er en pålidelig kammerat i et svævefly, når der skal flyves knivskarpt og ultratæt på fotoflyet. Så nær, at det ofte på fotos har været muligt at læse flyets begrænsninger på mærkaten monteret på cockpitvæggen og om Mikael har orket morgenbarberingen eller ej. Men det er en anden historie!