Kaptajnen blev elev (igen)

Om Søren Enderlein
Født 1966
Klub Nordsjællands Svæveflyveklub
Job Kaptajn i SunClass Airlines
Antal flyvetimer på svævefly 140 (i den nye karriere) 260 totalt.  Cirka 17 000 timers motorflyvning (men det gælder ikke…)
Flyver nu Discus, ASW 24, ASK 23, Airbus A321, Airbus A330 og PA 25 Pawnee

Link to automatic translation

For en god ordens skyld skal det nævnes, at denne skribent er dybt inhabil i denne artikel.

Jeg havde nemlig fornøjelsen af at flyve den første skolings-flyvning på ASK 21 med Søren Enderlein, og 19 flyvninger senere også sende ham afsted på sin første solo-flyvning i svævefly i 35 år.

Den dag var det lidt sidevind og ikke forhold man ville betegne som perfekt solo-flyvnings-vejr. Havde det været en helt grøn solo-elev uden tidligere flyve-erfaring, havde jeg nok ventet. Men nu var det Søren, og jeg vidste, at jeg havde en elev, som var vant til at vurdere flyvesikkerhed og egne grænser på et professionelt niveau.

Så vi diskuterede det lidt frem og tilbage. Jeg turde godt at lade Søren flyve selv, og jeg var 100 % sikker på, at han kunne håndtere vejrforholdene – men spørgsmålet var om han selv havde lyst til at prøve?

Ja, selvfølgelig!

Så den dag – efter 19 starter som elev – kom Søren tilbage i luften som herre i eget hus i et svævefly og efter en god landing blev han hædret med den traditionsrige buket markblomster – for anden gang i sit liv.

Søren og instruktøren efter solo-dåden: For anden gang i karrieren fik Søren en buket markblomster.

Søren Enderlein på sit ”day-job” – på fotoet er han i gang med at flyve charterturister for SunClass Airlines til og fra Rhodos i Grækenland i Airbus A321, som er et lidt andet fly end ASK 21.

Rollerne under skolingen var i den anledning byttet om. Søren flyver dagligt som bl.a. training captain, hvor han instruerer og kvalitetssikrer andre piloter for Sunclass Airlines, som flyver chartergæster ned til sydens sol.

Søren har de sidste 30 år været vant til at være instruktøren, men denne gang var han eleven. Det kunne ikke været anderledes.

”Det generede mig overhovedet ikke. Jeg lærer jo hele tiden noget nyt af at flyve med andre”, mener Søren, som har bevaret en ydmyghed overfor det at lære mere som pilot – også i svæveflyvningen.

Der er ikke meget svævefly i en Airbus A321, men i tilfælde af dobbelt motorstop (og fejl på APU) fældes denne Ram Air turbine (RAT) ned i luftstrømmen og genererer både elektricitet og hydrauliktryk, så svæveflyveren Søren kan lande flyet sikkert.

At tanke fuel på A321 er enklere end Pawnee hjemme i Gørløse, hvor man både skal pumpe og kontrollere at man ikke overfylder tanken. På jobbet har Søren folk til at hjælpe med det manuelle arbejde. Han kan bare nøjes med at bestille mængden af brændstof.

Svæveflyvning ved et tilfælde

Men egentlig var det slet ikke meningen, at Søren skulle være svæveflyver som teenager, men gennem tilfældigheder blev det sådan.

Vi kører filmen tilbage til cirka 1980.

”Jeg spillede badminton i min klub i Sønderjylland, og var hverken specielt interesseret eller dygtig til det. En dag fik jeg ordentlig smash lige i øjet. Så orkede jeg ikke det mere”, fortæller han.

”Men mine forældre ville have, at jeg skulle have en fritidsaktivitet, så en dag kørte vi forbi svæveflyvepladsen i Rødekro, og der så jeg ved en tilfælde en spilstart. Det så spændende ud”, lyder det fra Søren.

Kort tid efter lykkedes det at få en tur i en K13, hvor Søren fik hele programmet med loop, stallturns og termikflyvning, og så var han solgt.

Jeg fløj solo som 15-årig på en hverdagsaften. Tænk at få ansvaret for en K13! Det husker jeg tydeligt”, mindes Søren som fik sit fulde certifikat på sin 17-års fødselsdag.

”Allerede dengang vidste jeg, at jeg ville være professionel pilot, og efter mit svæveflyve-cerfikat fik jeg mit A-certikat til motorfly, hvor jeg ovenikøbet fik time-rabat på grund af mit svæveflyvecertifikat”.

Herefter fulgte 100 timer som slæbepilot på det legendariske Polyt-slæbefly i regi af Polyteknisk Flyvegruppe i Kalundborg, før Søren i 1989 fik sit kommercielle certifikat.

Det medførte, at han fik øvet en del starter og landinger på Læsø og Sindal som rundflyvningspilot i et par somre, før han fik et job som instruktør på en flyveskole, hvor han loggede 700 timer.

I 1992 tog Søren et stort skridt op – han blev styrmand på an ATR for Cimber Air, og det var vilde sager, fortæller Søren.

”Hallo, den var super avanceret med 2 turbinemotorer og alt muligt. Vi fløj som Lufthansa Cityline på tysk indenrigsflyvning med base i Kiel. Det var sandelig et eventyr for en ung mand”, husker Søren.

I 1994 kom Søren med på ”fly-by-wire”-konceptet, da han blev styrmand på Airbus A320 hos Conair

”Det var et meget avanceret fly dengang, og jeg drønede rundt for at lære mere om flyet. Dengang havde man jo ikke rigtig internet, og jeg nærlæste alle artikler i luftfarts-magasinet Flight International for at vide så meget som muligt”, fortæller han.

Flyvning er ikke for individualister, her er der teamwork i luften. Søren er ikke bare pilot, men også leder af et stort team som arbejder sammen for at få flyvning, komfort og sikkerhed til at fungere på et højt plan. Det er ikke noget ukendt fænomen, som fx en flyveklub, hvor man skal hjælpe hinanden for at kunne flyve.

Svæveflyvning i hovedet

Karrieren fortsatte i årene derefter. Men tanken om svæveflyvningen rumsterede fortsat i Sørens hoved.

”Jeg tænkte tit på svæveflyvningen, selv om jeg ikke dyrkede det aktivt, og mine børn lærte da også at udpege en cumulus-sky, når vi gik ture”, fortæller han.

”Gennem årene har jeg fløjet nogle flyvninger med min pilot-kammerat Lars Lyng i svævefly og ved enkelte lejligheder har vi fløjet helt ind over Rådhuspladsen i København. Det har været ret spændende strækflyvninger, og noget som jeg gerne vil prøve mere af”, siger han.

Men det store skridt kom, da Corona i 2020 lagde luftfartsbranchen fuldstændig ned.

Under Corona-epidemien stod alle fly på jorden, og jeg stod i princippet bare stand-by. Det benyttede jeg til at få startet min svæveflyvekarriere version 2.0, hvilket var fantastisk”, fortæller Søren som fløj solo efter 19 starter og fik sit fulde certifikat året efter i 2021.

Den nye certifikat-rettighed er i øvrigt blevet udøvet ganske flittigt; På bare 2 år har Søren fløjet 140 timer, hvilket var mere end han nåede at flyve som teenager over de første 7 år fra 1981-1989.

Man bliver da en bedre pilot

”Jeg er da klart blevet en bedre pilot af svæveflyvningen”, mener Søren som også tjener klubben som ny slæbepilot i Pawnee.  Den giver meget bedre stick ’n’ rudder-træning end ATR og Airbus, mener han.

”Men jeg er nok også en af de få Airbus-kaptajner, som ofte vælger at flyve manuelt op til 10 000 ft for træningens skyld”, siger han om den del af flyvningen, hvor autopiloten er koblet fra.

”Det er også en rigtig fed fornemmelse og professionel tilfredsstillelse, når man laver en rigtig god landing under svære vejrforhold eller på lufthavne med lidt vanskelige indflyvningsforhold”, siger han.

Hot wheels! A321-understellet er lidt større end hjulene på Pawnee, men princippet er det samme. Så længe de ruller rundt, er alt ok.

Søren har en bred smag i flyvemaskiner (foto: Privat)

Men selv om Søren nu er konverteret til svæveflyvningens mirakel, så er store flyvemaskiner med mange kræfter endnu en attraktion:

”Jeg synes altså stadig, at det er fedt at starte med en Airbus A330 på fuld vægt og høre motorerne snerre”, fortæller han om sin fascination af de store flyvemaskiner.

Den kommercielle flyvning er dog et meget reguleret univers på godt og ondt. Her er er regler, procedurer, og meget lidt frihed. Fordelen er høj kvalitet og sikkerhed. Men for piloten Søren er det selvfølgelig et professionelt forhold, hvor svæveflyvningen har en anden funktion med plads til et mere personligt udtryk:

Svæveflyvningen giver mig en enorm ro. Det er også godt for mig mentalt. Jeg kom halvtræt hjem fra en lang vagt for ikke så længe siden. Men vejret var fantastisk, så jeg kørte ud i svæveflyveklubben, hvor der tilfældigvis stod en ledig Discus klar. Så startede jeg og fløj næsten 3 timer bare for min egen skyld. Det er da fantastisk at have den mulighed”.

Selv om Søren har cirka 17 000 flyvetimer, så er det ikke for sent at nyt:

”Jeg glæder mig rigtig meget til at lære mere om strækflyvning af de dygtige piloter, vi har i min klub”, slutter han.

Det skulle der være gode muligheder for, og mon ikke også, at klubflyenes gennemsnits-L/D har løftet sig noget siden 1989, da Søren sidst var medlem?

Hjemme i København igen – hvordan ser termikprognosen mon ud?