Kastrups Corona Cowboys

Kastrup Lufthavn har Nordens højeste trafiktal. 30 mio passagerer kom gennem gatene i 2018. Nu har Corona decimeret operationen til næsten ingenting. 98% af flytrafikken er aflyst. En tragedie for branche og samfundsøkonomi. Men det gav mulighed for en ærlig talt sindssyg ide som mod alle odds blev en realitet.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Kastrups Corona Cowboys fra venstre: Rikke Munkbøl, Morten Hugo Bennick, Miles Chalk Kjær, i baggrunden Kasper Kristoffersen, Jan Bagge, Johannes Lyng og Jeppe Paludan-Müller. Søren Zebitz som fløj foto-Motorfalken og slæbepilot Magnus Baastrup fra PFG er ”missing in action” på billedet. Og ja, 2700 meter er nok til flyslæb.

-Long read

”Er der nogen som ikke har fløjet lowpass i Kastrup endnu?”, kom joken i en Facebook-gruppe for danske privatpiloter. Et lowpass i Kastrup er normalt den fineste og mest eksotiske ”skalp” man kan opnå, og under Corona-lockdown med stort set ingen trafik i Kastrup blev der dagligt postet videoer af lowpasses på Kastrup. Til sidst var der så mange, at ingen orkede at se dem.

Men en projektgruppe fra Polyteknisk Flyvegruppe med Jonathan Bülow-Olsen som idemand og Morten Hugo Bennick funderede over, hvordan man kunne overgå dette. Kunne man mon få adgang til Kastrup og flyve flyslæb?

Svaret var – ja, det kan man, og i dagens anledning var der ingen landingsafgift og handling fee! (tror vi!)

Efter et par virtuelle møder med CPH og Naviair med deltagelse af 4-5 personer fra lufthavnen var planen klar – inklusiv en meget nøjagtig briefing på hvor fly og monteringen skulle finde sted. Flyvning ville være mulig i 2-3 timer – med hensyn til et par kommercielle flyvning og en mandatory runway-inspektion efter vores flyvninger (skulle vi tabe en vinge, et hjul eller andre komponenter fra vores fly undervejs)

Søndag d. 3 maj ruller kortegen af biler op ved Kastrups main gate. Dansk Svæveflyvehistorisk Klub, DASK, stiller med den nyrenoverede Polyt i Flyvevåbnets farver – med et lyspunkt i en ellers ret mørk tid.

Kastrup Lufthavn fejrer i dagene også sin 95-års fødselsdag. Men festlighederne skal man egentlig lede længe efter, og det med god grund. Lufthavnen køres på minimumsetting, og 2200 medarbejdere er sendt hjem.

Johannes Lyng, formand i DASK, registrerer sig i CPH’s hovedvagt og møder straks det første problem: Hvad skriver man egentlig i blanketten under ”Formål med besøg”?
”Svæveflyvning”?
”Cowboyflyvning på en international lufthavn”?

Det tager lang tid at blive checket ind og få diverse papirer på plads på trods af, at vi bare er 8 personer. Hvad skriver man egentlig på blanketten under ”Årsag til besøg”? ”Svæveflyvning fra RWY 22L”. Det er da klart.

Vi kører ind på airside, ledsaget af flere CPH-security-biler. Overalt står der store jetfly fra mange airlines parkerede med covers over motorerne på ubestemt tid og den karakteristiske lugt af brændt jetfuel og hylende turbiner er markant ved deres fravær. En mærkelig oplevelse.

Vi stiller op til montering af OY-XFA på taxivej India. Et fint sted at montere et svævefly, ikke sandt? 30 meter fra stopbarren til bane 22 L. En Lufthansa-flight taxier forbi på banen, og crewet er nær ved at departe asfalten, da de ser, hvilket show vi har gang i. Madness!

”Hehe, tænk at vi får lov til dette her.” XFA er monteret og klar til start i et højst usædvanligt miljø.

Jeg får øjenkontakt med Morten Bennick, formand i Polyteknisk Flyvegruppe og Johannes Lyng, formand i DASK. Det er ikke nødvendigt at sige noget. Vores skæve smil afslører, at vi alle er klar over, at dette er en helt speciel situation.

At montere et svævefly på taxivej India i EKCH, svarer til at køre burn-outs på parkeringspladsen ved Det Hvide Hus eller bowle i Vatikanet med Paven. Et helt malplaceret objekt.

Hele attraktionen handler om at være på et sted, hvor man normalt ikke må være! En sjælden mulighed er automatisk en mulighed med en høj værdi. Polytten har ikke fløjet siden 1981, men nu står altså den klar i EKCH, takket være DASK og Vagn Toft fra Aarhus SFK som har været primus motor på projektet i DASK-hangaren på Arnborg.

Vi monterer på taxivej India og Jan Bagge holder vingen med et no-nonsense look. En af lufthavnens enorme crashtendere står stand by hvis nu Polytten skulle få fuel-leak! Crashtenderen kan i øvrigt køre 120 km/t, så den kunne også anvendes til bilstart. ”Vi kan sagtens allokere en lang line”, mente de eventyrlystne brandfolk.

”Goddag, goddag”. Morten Hugo Bennick (t.v.) hilser i tidens ånd på en CPH-værterne. Corona er jo selve årsagen til, at vi kunne være i CPH.

På peak-operation er Kastrup er et tempel for effektivitet. Alt kører tight; Her er er bestemt ikke plads til noget amatør-VFR-klubflyvning. Tjep Tjep. Keep your speed up. Fast is good. Slow is bad. No less than 140 knots on the final please.

Men Polytten er ingen ”speed-bird”. Den befinder sig bedst ved cirka 60 km/t, hvor den kan fremvise et glidetal som ikke overstiger 16. Bortset fra en 2G er det egentligt svært at forestille sig noget fly, som ville være mere upassende end Polytten til en stor international hub som Kastrup, hvor de ankommende flights ligger som perler på en snor.

Men nu gør vi det. Fordi vi kan.

Så ringer Mortens telefon. PFGs slæbefly kan ikke flyve. Det vælter ind med udstødningsgas i cockpittet p.g.a. et hul i udstødningssystemet (eksos). Så spreder panikken sig. At falde så nær målet ville være ubærligt. Telefonnettet gløder, og det lykkes med kort varsel at fikse en SuperCub som flankeret af en Motorfalke som skal fungere som fotoplatform for stuntet.

Polyteknikernes eget slæbefly, Polytten (ja, både svævefly og slæbefly hedder det samme), fik en teknisk fejl samme morgen. Katastrofe! Men klubben fik hurtigt fikset en Super Cub.

Mens vi venter får vi besøg af samtlige af lufthavnes køretøjer. Alle officials har pludseligt ”vigtige gøremål” på taxivej India skal forbi og ”inspicere” dette optrin, og adskillige får prøvesiddet et cockpit på veteranflyet.

Efter kort tid er vi klar, trods forsinkelsen. Jaja, det går nok, siger lufthavnen, og vi liner op. Det vil sige, at slæbeflyet og Polytten får clearance til at line op på RWY 22 L og starte. Jeg følger efter med Søren Zebitz i Motorfalken.

På et tidspunkt er vi lidt usikre på, om vi også har fået clearance til at starte, men vores kammerat Kasper (som også er flyveleder) står med en håndradio og har været med i ATC-kommunikationen.

Han giver relay-signal til, at alt er ok og at vi har hørt rigtigt. Vi kvitterer til tårnet og giver gas. Motorfalken er dog godt klar over, at den er på RWY 22 – the big boys league – og kvitterer med noget som med lidt velvilje kunne minde om en acceleration.

”På trods af modvinden” kommer vi dog alligevel i luften. Med rødglødende topstykker i Motorfalken lykkedes det os ikke at indhente Polyt og Super Cub før de er i cirka 1500 fod over Kastrup.

Vi har ordre til selv at separere vores flyvninger, og forestiller mig egentlig, at de ellers så venlige controllere i tårnet, må ordineres stærk psykofarmaka, da de ser vores ”separation” under fotoflyvningen. For en svæveflyver er separation ikke nødvendigvis noget, som opgøres i sømil, men så længe alle er fornøjede og alle flyene er funktionsdygtige efter landing er det ”succesfuld separation”.

Kastrup Tower ville have, at foto-motorfalke og Polytten selv holdt separation i kontrolzonen. Det var intet problem, som man kan konstatere på billedet. Som gaggle-vante svæveflyver har man nok andre grænser end flyveledere som er vant til at dirrigere rundt med A380.

Lille svævefly, hva’ vil du her?
En mindeværdig og kontrastfyldt fotoflyvning. Den lille Polyt over en enorm lufthavn, som ligger ubenyttet hen, og hvor de store passagerfly ligger i dvale i venten på bedre tider.
Husk dette foto. Vi kommer ikke til at gøre det igen.

Det bliver en mindeværdig og kontrastfyldt fotoflyvning. Den lille Polyt over en enorm lufthavn, som ligger ubenyttet hen. Fritidsflyvningen som fungerer, hvor den kommercielle flyvning må indstilles.

Da vi er færdig med den første flyvning, lander Polytten og parkerer sig midt på bane 22 L. Der er mere end 500 meter fra banestart til Polytten, så vi annoncerer, at vi egentlig også gerne vil lande. ”Vi kan sagtens lande før Polytten”, siger vi friskt i bedste klub-stil. Controlleren i tårnet har dog andre tanker: ”I får mig ikke til at give clearance til landing når der er anden trafik på banen….men det må I selv om!”.

Her har Morten Bennick fotograferet flyslæbet over det øde Kastrup. En speciel oplevelse!

Vi ønsker dog ikke at slide på vores venlige værters nerver, så vi venter dog med landing til Polytten er bugseret bort.

Vi flyvere et par flyvninger mere. Luftrummet er frit og der er ingen begrænsninger fra tårnets side. At vi også er lidt positiv underholdning i denne mørke tid bliver også bekræftet, da Tower kalder op på den i øvrigt trafiktomme frekvens: ”Øh, ja, vi sidder og diskuterer: Hvad gør I egentlig med slæbetovet? Bliver det bare siddende på slæbeflyet, eller hvad?”. Så får ATC også lært lidt om basic svæveflyveklub-operationer. Det er aldrig for sent at lære vigtige sager!

Da klokken er 15 og vi er mindst 90 minutter over tid, bliver det tid til at demontere flyet.

Da vi kører ud gennem main gate med hele vores rejsende svæveflyve-cirkus, er det aktuelt at opsummere dagen. Det har været en fantastisk oplevelse, men med en ambivalent grundtone. Det er ikke specielt morsomt at se så vigtig infrastruktur ligge ubenyttet hen. Men at vi fik lov til dette ”stunt”, var utroligt velvilligt af lufthavnen.

Morten Bennick får det sidste ord:
”Ud over alle dem som har hjulpet fra CPH/Naviair. så har jeg talt mere end 20 svæveflyvere som på eller anden måde har bidraget med stort og småt, både fra klubber og forbund. Vores operation viser, at CPH/Naviair kan at tænke ud af boksen og udvise en helt fantastisk fleksibilitet i forbindelse med de 4 flyvninger vi gennemførte.”

Og at man som svæveflyver nok aldrig mere ser på Kastrup med samme øjne er også tydeligt for ham:
”Jeg er helt sikker på, at alle dem som deltog denne søndag (direkte eller indirekte) vil have en smil på læben hver gang de skal gennem CPH og ser den store aktivitet og tænker på den 3. maj 2020 hvor et 64-årigt svævefly fløj rundt over CPH.”

”Men jeg glæder mig mest til den dag hvor det hele bliver normalt igen, og COVID-19 ikke mere betyder noget. Så bliver CPH nemlig den “Gateway” for os alle som skal ud og lave nye forretninger i verden, eller som skal ud og opleve noget nyt”, slutter han.

Update 28.5.2020

Det er ikke bare danske svæveflyvere, som har haft luftrummet for sig selv. Også Arlanda har været ganske trafiktom, hvilket denne video fra Pekka Havbrandt fra Eskilstuna FK viser.