Kim fik syn som en rovfugl, men mistede orienteringen i medical-junglen

Logbog Kim Christiansen, 54 år. 481 timer og 1446 starter i svævefly – 433 timer og 1962 starter i PPL, heraf 1655 slæb i Pawnee (!) (Privat foto)

Link to automatic translation

Aldrig før er redaktionen blevet kontaktet af så mange piloter med hver deres medical-skrækhistorie.

Meget ofte er det gennemgående tema, at piloter tvinges til unødvendige og kostbare undersøgelser for problemer, som det offentlige system for længst har færdigbehandlet og afsluttet.

Kim Christiansen fra Nordsjællands SFK er bare en af de mange medical-case-historier som NORDIC GLIDING er blevet gjort bekendt med.

Kim har været aktiv med siden 2003 – både i roller som pilot, instruktør, slæbepilot og materialekontrollant.

Kim in action!

Kim, 54 år, er i øvrigt i topform. Ud over flyvning er hobbyen triatlon, hvor Kim gennemfører ekstreme distancer i løb, på cykel og i vandet.  Men i mange år har Kim brugt briller for at korrigere synet.

Men specielt ved idræt er briller generende, så da han sidste år hørte om muligheden for at udskiftet linser i øjnene, blev han interesseret.

Inden operationen havde Kim forsøgt at indhente information om, hvordan de nye linser ville påvirke medical;

”Jeg skrev til min egen flyvelæge; Hvordan skal jeg forholde mig? Men jeg fik intet svar. Til sidst fik jeg den kortfattede besked om, at der var ingen krav til linser, men jeg fik ikke nogen information om dokumentation. Så prøvede jeg en anden flyvelæge, og her herskede også usikkerhed omkring hvordan det ville påvirke medical”, siger Kim.

Via sociale medier fik dog kontakt med andre piloter, hvor det var gået glat igennem.

”Så nu var jeg afklaret, så jeg bestilte tid til operationen, som blev vellykket”, forklarer Kim

”Jeg ser nu som en 18-årig, men da det er trifokale linser vil linsens opbygning gøre, at der kan opstå lyseffekter eller haloer omkring objekter under visse lysforhold, fx i modlys som ved modkørende billygter”. Dette er velkendte fænomener, da det skyldes linsens opbygning. Det giver ikke problemer i dagligdagen, forklarer Kim.

I øvrigt er det velkendt, at eventuelle gener eller bivirkninger i synet ved disse linseoperationer ofte reduceres over tid, da hjernen tilvænner sig.

Han valgte dog at spille med åbne kort og kontaktede sin flyvelæge om den gennemførte ”opgradering”.

Nu skulle jeg erklæres unfit – og det kostede penge. Problemet var dog, at ingen kunne fortælle mig hvilket krav som gjaldt eller undersøgelser jeg skulle gennemgå for at få blive ”fit”, heller ikke flyvelægerne – eller den danske trafikstyrelse, som jeg også kontaktede skriftligt – og aldrig fik svar fra”, kommer det fra Kim.

”Da jeg ikke fik nogen reaktionen på e-mails, endte jeg med at ringe til Trafikstyrelsen som insisterede på, at jeg skulle kontakte dem på – ja – e-mail. Her blev jeg lidt bestemt overfor receptionisten og blev langt om længe stillet om til en medarbejder, som ikke ville hjælpe med nogen konkrete oplysninger”, siger Kim som nu var ved at være træt af ”regelværks-skattejagt” og ”ansvars-fraskrivelser”.

Kim var forbi flere flyvelæger, øjenlæge og egen læge;  ”Ingen anede om, hvad jeg snakkede om, når jeg ringede – og de var helt ”blanke” på hvilken undersøgelser som skulle bestilles for at skaffe dokumentation på et teoretisk problem”, siger han.

Efter at have ringet rundt i vildskab fik han langt om længe meldingen om, at en øjenlæge i Esbjerg – 3 timer fra hjemmet – måske kunne foretage den ønskede undersøgelse.

”Så jeg kørte til Esbjerg, betalte pengene og klarede kravene i den specielle undersøgelse, hvor man skulle læse en tavle med et bestemt modlys”, siger Kim.

Undersøgelsen endte med en erklæring om, at synet var ”OK” til flyvning på LAPL og Class2, og egentlig oplevede Kim også, at det var helt okay at blive undersøgt én gang grundigt, som kvalitetstjek efter den gennemførte operation.

Så var alt vel fikset?

Næh, for da Kim kom til flyvelæge for at blive erklæret fit, mente denne, at der på grund af astma for mange år siden også skulle dokumenteres lungekapacitet med endnu en specialundersøgelse.

Nu skulle man tro, at gennemførsel af ekstreme Ironman-mesterskaber (42 km løb, 3,8 km svømning og 180 km på cyklen…) ville garantere en vis funktion, men ok, Kim måtte skaffe en pusteprøve for at dokumentere det åbenlyse.

Så en måned senere kunne Kim, bevæbnet til tænderne med dokumenter, få sin LAPL og alt var godt.

Indtil telefonen ringede. Det var flyvelægen som meddelte, at Trafikstyrelsen havde sagsbehandlet og nu mente, at den særlige og dyre øjenundersøgelsen i Esbjerg var påkrævet årligt og ikke kun indledningsvist.

I øvrigt mente flyvelægen nu pludselig også, at det dyre dokument fra øjen-specialisten vist alligevel ikke var godt nok…

”Der knækkede filmen lidt for mig”, indrømmer Kim

Jeg bliver lidt sur, for det er mig som kigger ud gennem mine øjne. Jeg ser langt bedre end før. Jeg har været ærlig om operationen og nu straffes jeg med argumenter omkring ”sikkerhed”, som ingen kan modsige”, lyder det fra Kim.

”Men man skal se på risikoen, og her mener jeg, at jeg bliver overreguleret i markant grad og med en kontraproduktiv effekt. For man skaber et system, hvor piloter ikke længere går til læge af angst for, hvad som kommer til at stå i journalen, og hvor det kan betale sig at økonomisere med sandheden”, siger han.

Orker ikke længere…

Nu har Kim valgt at stoppe som aktiv pilot, trods at han er i fysisk topform. Det er et paradoks; Men han er blevet træt af bureaukratiet og det omfattende regelsæt som kan være svært at gennemskue som almindelig person. Desuden orker han heller ikke flere virkelighedsfjerne myndigheder.

Jeg bliver mest af alt bare irriteret over at skulle bruge tid og penge på kontroller som jeg ikke oplever har nogen reel værdi for flyvesikkerheden. I mit tilfælde føler jeg mig mere sikker i luften med mine ”nye” øje, og jeg mener, at argumenterne fra myndighederne er mere funderet i det teoretiske end det praktiske”, siger han.

”Derudover frygter jeg lidt for sportens fremtid. Jeg har altid ment, at sikkerheden har vægtet højt i de miljøer jeg har været en del af. En af de store farer ved flyvning er at man ikke holder sig i god flyvetræning. Ironisk nok presser disse stramninger jo netop på, at man holdes på jorden.”, siger han.

”Det har været en spændende rejse med 22 år i flyvningen , og jeg har virkelig nydt sporten og fællesskabet. Det er noget, jeg kommer til at se tilbage på med glæde, men det er også et stort identitetstab for mig at slutte som pilot”.

”Jeg fik faktisk en klump i halsen, da vi havde debriefing i klubben efter min sidste vagt som slæbepilot”, slutter han.

PS: Med sit super-skarpe syn kunne Kim i øvrigt køre hjem fra flyveklubben. Her er ingen ekstra krav, selv efter linseoperation…