Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten? "Ja", er det korte svar!

Tekst: Morten Hugo Bennick / Foto og video: Morten Hugo Bennick og Lars Sverre Rasmussesn

Ladning af AS 34 Me i hangaren.

Link to automatic translation

AS34 Me er en elektrisk selvstarter med 18m spændvidde, som er baseret på ASW 28. Formålet med turen til Poppenhausen var at se installationen/prøve flyet for at danne sig en mening om hvordan det ville være i den kommende AS33 Me, som er den elektriske version af AS 33 under konstruktion.

I Schleicher-typologien står M for selvstart, og E naturligvis for ”Electric”.

Selvfølgelig kørte vi derned i en elektrisk bil og selvfølgelig brugte vi lejligheden til at kigge på Wasserkuppe og det fine museum, men mere om det en anden gang.

Morten Bennick havde til denne artikel sat kursen mod Poppenhausen for at prøve AS 34 Me. Selvfølgelig i en elbil!  Normalt flyver 57-årige Morten, i sin Ventus 2cT som han deler med Lars Sverre Rasmussen, som også var med på denne rejse.

Den her korte artikel bliver til en vis grad en gentagelse af hvad Robert Danewid også skrev om flyet i Nordic Gliding i den første testflyvning, men det er nok svært ikke være begejstret. Vi kigger også lidt på flyets hverdagsduelighed og opladnings-løsningerne.

Hvis man er mere interesseret i teknikken bag AS 34, kan man med fordel også læse Jens Trabolts gennemgang her

Vi tager konklusionen først. Det er uden sammenligning den enkleste start jeg har prøvet i et svævefly, inklusiv spilstart, flyslæb og TMG. Skub “gashåndtaget” i bund, hold retningen ned af banen og flyv! Man kan skal huske at reducere power, når man er i 200m.

Når den ønskede højde er nået, køres gashåndtaget helt ned og alt lukkes ned automatisk, og processen med at fælde motor ind varer mindre end 10 sekunder

Se Lars’ Sverre Rasmussens start i videoen her.

Start af motor i luften

Start af motoren i højden koster cirka 20 meter og tager 15 sekunder fra motoren er helt inde til udfældet pylon og motorstart. Det er næsten mere enkelt end en start fra jorden. Ser man det fra et konkurrencemæssigt synspunkt, betyder det, at man kan starte lavere end en motor der skal mølles i gang i luften. Det ændrer dog stadig ikke på det faktum, at man skal have en mark/flyveplads til rådighed under sig, når motoren startes.

Video: Start / stop af motor i luften under tidligere NG-test.

Motorinstrument inklusiv throttle.

Performance

Hvis jeg kigger på dagens 2 flyvninger, så steg Lars og jeg tilsammen 1100m. Det svarer til 50 % af kapaciteten. (En mulig kalibrerings-unøjagtighed i softwaren bevirkede dog, at displayet bare viste 37% efter start nummer 2)

Så i praksis kan man flyve 1 til 2 starter pr. dag (vi fløj 2 på denne dag), men det er vel også sådan man flyver, når man når bruger flyet til strækflyvning. Skal man ud på en meget stor opgave, så kan det måske være en fordel at starte med et flyslæb, så man har maksimal kapacitet hvis vejret svigter og man er langt væk fra hjemmebasen. (Fra tidligere test ved vi, at Schleichers opgivelse på totalt 2800 meter stigehøjde i batteriet virker troværdigt – så man har langt over 100 km i ”turborækkevidde” selv efter en selvstart, red.)




Montering / demontering

Der er udviklet et “device” der gør, at man kan montere flyet uden at skulle løfte de meget tunge vinger. Det var en af de ting som jeg havde funderet over hvordan var løst. Løsningen er simpel, en lille vogn der kan sættes fast i den indre vinges tip, hvorved man kan trække vingen så langt ud at man kan spænde et almindelig “No-friends-kit” på vingen.

Den smarte vogn som skåner ryggen ved montering af de tunge vinger.

Opladning

Kan batterierne i vingen oplades i traileren? Ja, det er muligt, men den løsning der er konstrueret er Schleicher efter min bedste overbevisning ikke sluppet helt godt fra. Eftersom vinger og krop elektrisk skal sammenkobles under opladning, inklusiv lader, så er  der er alle mulige beslag/spænder der skal monteres før lade processen kan starte i traileren. Hvis man investerer i et meget dyrt og smukt strømlinet fly, så må det gerne se lidt elegant ud når flyet trækkes ud af traileren og stolt vises frem.

Hvis flyet lades i hangar, er det ligesom med elektriske biler, her har man hele natten til at lade den maksimale kapacitet på 8,6 kWh, så er man klar til næste dag. (Man kan selv bestemme ladehastighed og dermed tage højde for ældre el-installationer. Men da flyet ofte står i hangar mindst 10-12 timer mellem hver flyve-dag nat kan selv en reduceret ladestyrke oplade batteriet uden problemer. Ved et fuldt afladet batteri tager det cirka 4,5 time af oplade med 220 V og 14 ampere. red.)

Laderen er relativt stor og tung, og kan derfor ikke monteres i flyet.

Flyvesikkerhed

Det her vil helt sikkert være med til at forbedre havari-raten der har været med Turbo/SLG – ene og alene fordi systemet er så enkelt, både i opbygning og i betjening. Men det vil også blive introduceret nogle nye risici: Flyet skal være ladet op, hver gang man starter. Schleicher siger minimum 60% hvis man skal starte. Da der er mindre energi til rådighed end en konvetionel turbo/SLG, kan man diskutere om der er en risiko for lidt flere udelandinger.

Kan der opstå brand i batterierne?

Flyet er godkendt til at kunne overleve, at der opstår ”Thermal Runaway” i en battericelle, uden at det går ud over resten af konstruktionen. I praksis tester man det over-ophede en enkel battericelle (placeret midt i batteripakken – det værst tænkelige sted) for at se, om den efterfølgende kortslutning og brand spreder sig til resten af batteriet.  Der er desuden indbygget ventilationsåbninger under vingerne for at kunne ventilere varme gasser ud i dette tilfælde.

Fire-warning i cockpittet.

Motoren er kraftig, men støjen er lavere end konventionelle fly.

Miljø

AS 34 ME støjer markant mindre end noget andet jeg har set/prøvet. (Hvilket også dokumenteres af Schleichers egne støj-certificeringstests  https://nordicgliding.com/as-34-me-reducerer-stoej-med-50/)

Der var lidt svag termik i området da jeg steg op, så jeg lå og kredsede sammen med en rovfugl (musvåge) som var fuldstændig upåvirket af flyet på trods af, at motoren kørte.

Indvendigt kan man dog sagtens høre propellen, men den larmer markant mindre end et turbofly.

Vægt

Motorinstallationen vejer 95 kg i forhold til en tomt fly. Det er det samme som et konventionelt selvstartende svæveflys motorinstallation (inklusiv brændstof). I forhold til en Turbo er det ekstra 45 kg.

Når installationen kommer i en AS 33 Me, så bliver minimum planbelastning omkring 50 kg/m2. Det er absolut i den høje ende og i svag termik til en konkurrence kan det godt være, at man er udfordret.

På den anden side så virker det som Schleicher tror på det nye vingeprofil, Den nye AS 35 kommer til at ligge på med nogenlunde samme minimum planbelastning med min desværre lidt for høje vægt.

Konklusion

Kan man leve med en halvering af rækkevidden i forhold et konventionelt fly? Jeg kan godt, men det er jo næppe nogen overraskelse! Det har aldrig generet mig at starte på strækflyvning med kun en kvart tank benzin i min Ventus 2ct. Det er meget sjældent jeg har haft brug for mere end 5-10 minutters motor.

Jeg kan godt lide det enkle ved elektrisk drift, ligesom med elektriske biler. Det giver generelt en meget driftssikker konstruktion med lille vedligeholdelse. Og så synes jeg er der er noget befriende ved tanken om, at jeg kan komme i luften uden at bruge kulbrinte-baseret brændstof.

Prisen for elektrisk selvstart er billigere end en tilsvarende forbrændingsmotor. Står den i hangar er der ikke noget problem med at lade, men lade-løsningen er i nuværede version ikke særlig elegant, når flyet skal lades i traileren.

Fremtid

Tænk sig at have en AS 34 Me i klubben! Hvis den kunne stå monteret med vinger, kunne der være 7 mulige flyvedage om ugen – i stedet for 2. Eller sagt på en anden måde, det vil økonomisk set være billigere at købe en AS34 Me end det ville være en at købe en tilsvarende ASW 28. Træk flyet ud af hangaren, gør det klart og flyv termik en hel dag.

Systemets enkelhed gør, at det ville kunne bruges af en meget stor del af klubben, selv med piloter med begrænset erfaring. Jeg vil vove den påstand, at det er lettere at sende folk solo på AS34 Me end det er at sende dem solo på flyslæb/TMG/Spilstart.

Flyet er let at håndtere i luften (Dog skal der dog anvendes noget sideror hvis man vil have den til at svinge hurtigt). Det er lang tid siden jeg har fløjet et andet 18m fly uden flaps, men AS 34 Me reagerede hurtigt i krængning fra 45 til 45 grader. Den lignede i flyvegenskaber lidt ASG 29 som jeg husker det.

Der er mere plads i cockpittet end der er i en ASW 28, selv om det er den samme krop. Det skyldes måske, at den moderne cockpitsektion fra AS 33 er implementeret i AS 34 Me. Jeg sad nærmest perfekt i den, men onde tunger vil vide, at den måske er optimeret til piloter som kan godt kan lide lidt god mad. Det kunne være interessant at se hvordan høje piloter (+190cm) sidder i den. For god ordens skyld skal det siges at Uli Kremer, efter at have kigget på min figur og uden at spørge til min vægt, tog haleplanet af og monterede ekstra bly.

Summa summarum: Det her er efter min mening fremtidens strækfly; Støjsvage og simple selvstartede svævefly, der er lette at betjene. Schleichers fly oser af kvalitet, og den er ikke helt billig, men det er en fornøjelse at flyve i AS34 Me. Jeg håber dog, at anordningen til lade batterierne i vognen bliver lidt ekstra produktudviklet.

Flere Alexander Schleicher-artikler

Bag kulissen før Aero

I næste uge starter Aero Messe i Friedrichshafen med et stort opbud af svævefly-producenter. Messen er enorm, og det samme kan siges for den store energi som mange virksomhederne lægger i at deltage. Hos Alexander Schleicher i Poppenhausen har man startet forberedelserne mindst et halvt år forvejen.
12. april 2024/af Jens Trabolt

Nye åbenklasse-hotships: Arven efter ASW 22 og Nimbus 4

Med introduktionen af EB 29-serien, JS1 C 21 m og Schempp-Hirth Quintus sluttede dominansen fra de gamle åbenklasse-typer som ASW 22 og Nimbus 4. Nu står de nye åbenklasse-hotships Jonker JS5 og AS35 M ved døren og banker på. Men hvad er performance-filosofien bag disse fly?
12. december 2023/af Jens Trabolt

Hvorfor valgte Lars og Morten en AS 33 Me?

Danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick fra Polyteknisk Flyvegruppe har delt fly de seneste 24 år. Nu har de efter længere tids research bestilt et nyt svævefly – en AS 33 Me. Her er deres vurdering efter at have prøvet flyet på fabrikken.
28. april 2023/af Jens Trabolt

Test: AS 33 Me – “Dreamglider”

Nordic Gliding har skrivit flera artiklar om Schleichers ”Me-koncept”. Mest av den anledningen att segelflygets framtid är elektrisk och Schleicher ligger långt framme i elektrifieringen av segelflyget. Nu har vi - som första media, testat AS 33 Me som är Schleichers nyaste produkt. Den sofistikerade tekniken i drivlinan och den eleganta integrationen är summan av fabrikens erfarenhet av elektrifiering hittills. AS 33 Me är en fröjd att flyga, rapporterar Robert Danewid.
27. april 2023/af Jens Trabolt

AS Skunkworks – behind the scenes

Världens äldsta tillverkare av segelflygplan har mycket på gång. Här tar vi en närmare titt "behind the scenes".
2. november 2022/af Jens Trabolt

Test: ASW 28 B – Nygammal standardkärra i ny tappning för klubbruk

Den första ASW 28 B levererades i slutet av juli till Rhönflug Fulda (RFF). I början av oktober besökte jag Poppenhausen. Nordic Glidings chefredaktör hadegett mig i uppdrag att flyga 28 B. För hur man än vänder och vrider på det är ASW 28 B det första som hänt i standardklassen på mer än 20 år, även om flygplanet inte saluförs som ett ”standardklassflygplan”. Frågan är så klart; vem köper ett sådant flygplan?
28. oktober 2022/af Jens Trabolt

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.
22. marts 2022/af Jens Trabolt

AS 34 Me reducerer støj med 50 %

Schleicher har netop dokumenteret, at deres nye elektrisk selvstartende AS 34 Me larmer cirka halvt så meget som en benzindrevet ASH 31 Mi. Det er gode nyheder i en ganske nær fremtid, hvor flyvesporten kommer til at blive vurderet på evnen til at være fossilfri og støjsvag.
10. november 2021/af Jens Trabolt

Test: AS 34 Me: ”Man tager vad man haver”

AS 34 Me är den första serietillverkade elektro-seglaren från en av de stora tillverkarna; Härlig att flyga och en drivlina som är det enklaste jag använt och som har goda prestanda, säger NORDIC GLIDINGs testpilot Robert Danewid.
30. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 Me: Enkelt betjening, kompleks teknologi.

AS 34 Me er et historisk vigtigt fly. Det er det første certificerede elektriske selvstartende svævefly fra en volumenproducent, og NORDIC GLIDING fik – som det første medie – mulighed for at flyve AS 34 Me på en brugbar septemberdag.
Før testflyvningen brugte vi en halv dag på en længere teknisk gennemgang sammen med design- og konstruktørteamet. Her er de vigtigste muligheder og begrænsninger ved flytypens elektriske motorsystem.
23. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 ME leveres snart til første kunde

Schleicher forventer at levere den første elektrisk selvstartende AS 34 ME til en kunde i slutningen af august, oplyser fabrikken.
3. august 2021/af Jens Trabolt

“AS 35 skal flyve hurtigt. Hele tiden!”

Schleichers nye kompromisløse åbenklasse-raket, AS 35 Mi kommer til at give Jonker og co. lidt at tænke over. En ekstremt høj vingeloading med profil-teknologi fra AS 33 løfter high-speed-polaren direkte op i et territorium, hvor forgængeren ASH 31 Mi, trods sine mange kvaliteter ikke kunne være med.
7. juli 2021/af Jens Trabolt

Drømmen om frihed

En dansk andelsgruppe på 3 piloter har bestilt en selvstartende ASG 32 MI. ”Det skulle altså bare være et Schleicher-fly”, siger Luise Bruen fra Kalundborg Flyveklub om valget.
10. marts 2021/af Jens Trabolt

Status for elektrisk klubfly: So far, so good!

Som den første svæveflyveklub i Norden købte svenske Borås SFK et elektrisk 2-sædet klubfly, en ASG 32 EL. Efter et år gør vi status: Hvad er klubbens erfaringer efter en sæson?
24. februar 2021/af Jens Trabolt

Uli Kremer: “100 km er minimum”

Det siger Schleicher-chefen Ulrich Kremer om rækkevidden i de nye elektrosystemer som lanceres i de nye AS 33 Me og AS 34 Me. Motorteknologien strækkes til det yderste.
17. december 2020/af Jens Trabolt

Peter Eriksen: Fra ASG 29 til AS 33

Formand for den danske Svæveflyver Union Peter Eriksen, mangeårig ASG 29-ejer er en ”first mover” på bestilling af AS 33. Her er hans første indtryk af AS 33 efter besøget hos Alexander Schleicher:
11. december 2020/af Jens Trabolt

Test: AS 33: State of the art i 18 m-klassen?

AS 33 fick sitt typcertifikat för 18m versionen den 29 september och den 1 oktober fick NGs ”utsände”, som första utomstående, tillfälle att flyga AS 33.
11. december 2020/af Jens Trabolt

Nu med video: Grundkonceptet fungerer: AS 34 ME endelig i luften

Schleichers revolutionerende elektriske standardklasse-selvstarter baner vejen for en helt ny klasse af fly.
4. september 2020/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Land i sigte – klokken 7 om morgenen!

Yves Gerster fra Schweiz er ikke bare en kapabel pilot. Han er også nysgerrig, og med et et godt Europa-kort på væggen finder han inspiration til nye imponerende flyvninger. For få uger siden fløj han fra St Auban i Frankrig til Corsica – og retur!
17. april 2024/af Jens Trabolt

Bag kulissen før Aero

I næste uge starter Aero Messe i Friedrichshafen med et stort opbud af svævefly-producenter. Messen er enorm, og det samme kan siges for den store energi som mange virksomhederne lægger i at deltage. Hos Alexander Schleicher i Poppenhausen har man startet forberedelserne mindst et halvt år forvejen.
12. april 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 4: Om olika landningsteknik

10. april 2024/af Jens Trabolt

Var med på Ungdomsläger 2024

Häng med på ungdomsläger sommaren 2024 – ett minne för livet!
I sommar anordnar Segelflygförbundet och KSAK åter igen ett utbildningsläger i segel och motorflyg som genomförs 21-26 juli på Ålleberg i Falköping.
8. april 2024/af Jens Trabolt

Morning Glory: Unikt vejrfænomen i ødemarken

“Morning Glory” er en sjælden begivenhed i atmosfæren i det nordlige Australien; En bølge som rejser gennem atmosfæren med cirka 40 km/t. Foran dette fænomen løfter luften sig laminart. Bagved Morning Glory kan der være ekstrem turbulens. Manden bag SkySight-prognosen Matthew Scutter rejste 2500 km hver vej for at opleve at flyve svævefly på Morning Glory.
4. april 2024/af Jens Trabolt

Mod alle fire ror-stop på Wavecamp

Wavecamps med flyvning fra frosne søer er en verdens-unik signatur for den svenske og norske svæveflyvning. Årets lejre i Vågå og Ottsjö er netop afsluttede, mens verdens nordligste i Kebnekaise fortsat pågår.
3. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet fyller 100 del 2: Sverige visar vägen till DK-skolning

I del 1 av denna artikelserie fick vi höra historien om hur C-diplomet har format och fortsätter att utgöra grundmodellen för segelflygutbildning. Men visste du att det var segelflyget i Sverige som vi idag kan tacka för de pedagogiska framstegen med 2-sitsiga plan? Den historien kommer här i sista delen av "C-diplomet fyller 100 år".
2. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet 100 år Del 1: Segelflygutbildningen växer fram

Måsmärket, eller C-diplommärket, fyller 100 år i år, 2024. Under större delen av 1900-talet var märket en välkänd symbol för segelflyget. Man bar det med stolthet och speciellt om man fått det utökat till silver-C eller ännu häftigare till guld-C, kanske även med diamanter. Idag förefaller det som att måsmärkenas status är låg och att de rentav fallit i glömska. Men idag, 100 år senare, utgör ideen fortfarande hela grunden för all segelflygutbildning.
27. marts 2024/af Jens Trabolt

Mere slæberevolution i Norden

Sidste år erstattede Seilflyseksjonen i NLF og Segelflyget de gamle Pawnee og Supercub med køb af 141 hk-Eurofox. Nu følger flere nordiske klubber trop.
”At NLF valgte flyet efter grundig research var for os en bekræftelse af, at det var det rigtige fly”, fortæller styreleder i Drammen Flyklubbs Seilflygruppe Fredrik Øystese, som netop har bestilt samme fly.
22. marts 2024/af Jens Trabolt

Nye handicaps skal gøre klubklassen mere fair

Den yderst populære klubklasse er konstrueret med henblik på, at ældre og dermed prisbillige fly, der ikke længere er i top, fortsat skal kunne konkurrere i nationale og internationale sammenhænge. Hemmeligheden er handicapkoefficienter som gør det muligt for at holde et mesterskab for en klasse, hvor flyene kan være meget forskellige. I Danmark bliver disse handicaps nu ændret, så konkurrencen bliver mere fair end før.
21. marts 2024/af Jens Trabolt

Skövde flygklubb igår, idag och i morgon

Skövde FK flyttade förra året, då kommunens framtidsplaner för flygfältet i Skövde inte var garanti för fortsatt verksamhet. Klubben har nu fått fotfäste hos vänner på flygplatsen i Falköping och sammanslagningen av resurser har resulterat i en av Europas finaste klubbflottor. Fritt luftrum dessutom! Skövde FK:s Bernt Hall berättar här om de kanske största förändringarna i klubbens snart 90-åriga historia.
20. marts 2024/af Jens Trabolt

Ove Hillersborg får Göta-pokalen

Göta-pokalen, skænket af Aeroklubben i Göteborg, er dansk svæveflyvnings højeste udmærkelse. Den uddeles i år til Ove Hillersborg for hans store indsats i dansk svæveflyvning gennem årene. 
12. marts 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 3: “Hangflygning”

"När planet var rakt över vinschbilen utlöste Gamil saxen och klippte wiren. Annalisa flög ett litet stycke, svängde 180 grader och kom ännu en gång över bilen, nu med 150 m wire i nosen. Den
svepte som en pisksnärt och vi på marken kastade oss undan. På vägen in mot hanget snodde wiren sig några varv kring ett taggtrådsstängsel, rycke upp en staketstolpe på var sida och drog planet nedåt i nästan negativ vinkel varefter brottstycket i nosen brast."
7. marts 2024/af Jens Trabolt

Svæveflyve-piloter inspicerede kandidat til fremtidens elektriske slæbefly

Til weekendens IGC-møde i Toulouse var der indlagt et besøg hos Aura Aero, som har indgået aftale med det franske svæveflyveforbund om at levere fremtidens elektriske slæbefly.
6. marts 2024/af Jens Trabolt

Flyv hurtigere end Ib Braes og vind 10 000 DKK

Modsat golf og tennis er svæveflyvningen normalt ikke en sport, hvor man tjener penge på sine resultater. Og dog! Til mindehøjtideligheden for den danske rekordpilot Ib Braes på Arnborg for kort tid siden blev ”Ib Braes hastighedspokal” offentliggjort. Flyver man hurtigere end han gjorde i 1975 på en 100 km FAI trekant, så er der helt op til 10 000 kroner på højkant.  
5. marts 2024/af Jens Trabolt

Mindeord: Solo-motorpioneren Wolfgang Emmerich 1951-2024

Wolfgang Emmerich gik bort i januar efter længere tids sygdom, men hans signatur kommer til at findes i alle svæveflyveklubber verden rundt i mange år fremover. Han var en drivende kraft i udviklingen og produktion af de små Solo-motorer, som revolutionerede svæveflyvningen.
29. februar 2024/af Jens Trabolt

Svævefly på job og i fritiden

Ulf Ringertz er professor i Flygteknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm samt passioneret svæveflyve-pilot. Et af hans mange projekter er en elektrificeret version af det lille svenske 12 m svævefly Windex.
28. februar 2024/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Man måste känna sin historia för att möta framtiden”

C-diplomet och ”måsmärket” fyller 100 år i år. I januari höll jag ett webinar om segelflygutbildningen under 100 år. När jag gjorde researchen till det insåg jag hur mycket av 30-tals strukturerna som fortfarande finns kvar i segelflyget. På gott och ont.
27. februar 2024/af Jens Trabolt

Solformørkelse i TMG – stik den!

Mange piloter har en ”bucket-list”, noget man gerne vil prøve her i livet. Det kan være bølge-flyvning i Norden, hangflyvning i Alperne eller noget helt tredje. Her er en ny ide: Sidste år, d. 20 april, fløj australske Barry Hendy 3500 km fra sin base i Benalla ud til vestkysten af Australien i en Phoenix-TMG for at opleve en total solformørkelse i 15 000 ft. Stik den!
22. februar 2024/af Jens Trabolt

Ny hangar giver flyveglæde i hverdagen

Det er meningsløst at have dyre fly, hvis de er utilgængelige. Nye hangarer giver komfort og smidighed i hverdagen for en række nordiske klubber, senest med byggeprojekt i Midtsjællands SFK.
20. februar 2024/af Jens Trabolt