Kold luft, sol og vind.

Lørdag d. 10. april var vejret i det sydlige Sverige og Danmark præget af kanonvejr – kold luft, sol og vind gav fantastiske skygader som ikke overudviklede. Det gav masser af meget lange flyvninger og en enkelt svensk rekord.

Tekst og foto: Jens Trabolt

EB 29 DR med den tynde racer-vinge.

Link to automatic translation

Wilhelm Wendt og Jim Acketoft fra Ljungbyheds SFK havde store planer allerede et par dage i forvejen. Lørdagens ventede vejr var som skabt for Wendts EB 29 DR – altså det ultra-kompromisløse, marginalt 2-sæders konkurrencefly med den super-optimerede Loek Boermans-vinge. Prognosen viste skygader – perfekte til et heftigt race mod horisonten med 200 km/t – uden at svinge rundt, bort set fra vendepunktet.

Resultatet blev 300 km med 159 km/t i snitfart, og det rækker nok til en svensk rekord i 300 km t/r. Alligevel er Jim ikke helt tilfreds med resultatet, da NORDIC GLIDING taler med ham i telefonen.

”Vi optog det helt på video, og det er utroligt lærerigt at se bagefter; Jeg lavede en masse fejl i forhold til at låse mig fast på prognosen og ikke se, hvad virkeligheden præsenterede. Prognosen sagde, at det stærkeste stig skulle være mod den sidste del mod vendepunktet. Men det var omvendt, så vi fløj gennem meget kraftig stig på første del af flyvningen, hvor jeg mindst 2 gange burde have stoppet op og tanket 4-500 meter. Det resulterede i, at de sidste 100 km af flyvningen var vi i relativ lav højde og fløj mere forsigtigt for at komme hjem”, forklarer Jim.

Jim i bagsædet, Wilhelm i front. Under lørdagens flyvning var rollerne byttet om.

Wilhelm Wendts VM-værktøj: EB 29 DR

Men det siger noget om flyet, at den naturlige hastighed er 200 km/t, selv med ”forsigtig flyvning” i 550 meters højde og i power-save-mode.

200 km/t er en naturlig fart for EB 29 DR og man kan holde hastigheden i meget lang tid.

Det var også det vi oplevede med EB 29 DR til for-VM”, siger Jim. ”Vi kunne gøre en del fejl under flyvningen og hente de andre deltagere til sidste på trods af dette på grund af flyets performance”.

”Havde jeg ikke lavet de taktiske fejl under lørdagens flyvning, havde snitfarten nok nærmere været 170 km/t – men det var en fin dag alligevel. Resultatet var 80 % vejret og EB 29 DR, resten var Wilhelm og jeg”, griner han.

Det var også ret heftigt at se de andre flyvninger i Skåne”, siger Jim. Ronny Lindell fra Landskrona fløj 553 km @ 137 km/t i Discus 2a. Det er fra kyst til kyst uden at kurve. ”Ret nice”, som han selv skrev på sin Facebook-profil.

”Men Ronny er altså ret dygtig til at holde farten oppe. Det kan man lære noget af. Vi kunne se på vores track, at vi i øvrigt passerede ganske nær uden, at vi vidste det. Ronny havde valgt samme spor”, siger Jim og fremhæver også klubkammeraten Emil Björk som fik hidset en LS3 op til 438 km @ 122 km/t




Landkronas stolte sønner, Mikael Roslund og Robert Danewid havde også lugtet blod og fløj 312 km uden at svinge rundt i deres ASG 32 Mi, totalt 387 km med 131 km/t i snit!

Længere mod nord fløj Janne Nordh også 300 km med 98 km/t i ”Tante Agda”, en Discus 2, men ud fra hans track virkede det mere som klassisk CU-flyvning fra basen i Lidköping.

I Danmark…

I Danmark var alt disponibelt mandskab også kaldt ud med adskillige 5- og 600 km-flyvninger. Klaus Hagensen startede med ASG 29 fra Hammer flyveplads ved Vejle og fløj 648 km fra Hammer til Flensborg, Tyskland – med afstikkere til Horsens og vestkysten. Fra samme flyveplads fløj også Mads Lykke med sin ASH 26 E og akkumulerede 624 km (OLC) 705 km (LD.DSVU) i en lang flyvning til Storebæltsbroen og retur via det vestlige/nordvestlige Jylland. Erik Schultz fløj samme dag fra Gørløse til Jylland og retur i Nimbus 4T.  Far og søn, Jan og Emil Andersen fløj fra Nordsjælland ned og vendte Gedser, Danmarks sydligste punkt i Nimbus 4DT.

Arne Boye-Møller loggede også 492 km med 110 km/t i snit på Jonker JS3 18 med et wolf pack bestående af vennerne Mogens Hoelgaard, Christian Skov og Peter Kvistgaard Toft. Tom Jørgensen fra Midtsjællands SFK kunne også melde, at han havde fundet en fin skygade, som kvitterede med at drive Arcus T’en afsted med 132 km/t over 424 km.

Alle som var ude og flyve oplevede nok også, at FLARM er en skøn opfindelse. Specielt når alle piloter gerne vil flyve i samme højde i en smal skygade. Denne skribent fik 2 gange warnings for fly på modsatte kurser. Jeg havde ikke set dem og vice versa.

I øvrigt på onsdag er der nye planer for Jim og Wilhelm. Vejret ser lovende ud, og Jim og Wilhelm funderer over at tage den svenske rekord i 300 km triangel. ”Den har vi ikke!”, siger Jim.

Så stay tuned!

Link til lørdagens resultat i Rikssegelflygtävlingen, RST 

Link til LD.DSVU