Kulde i svæveflyvning

Om Forfatteren
Dr. Daniel Johnson, amerikansk flyvelæge gennem 32 år, gennemsnitlig svæveflyvepilot, ejer en Ventus Cm. Netop pensioneret og har været i Argentina 6 måneder i 2018 for at hjælpe Perlan-teamet.
Dans artikel er også publiceret i seneste ”Soaring”, og er venligst udlånt til NG.

Link to automatic translation

Når vores kernetemperatur falder, så reducerer vi hastigheden på vores kropslige funktioner. Under den første ultra-high-altitude-flyvning med Perlan II d. 26. august 2018 bemærkede chefpiloten Jim Payne, at han var blevet kold under descent.

Senere nævnte jeg dette faktum overfor Tim fra teamet, som bemandede ground control-radioen under Perlan-flyvningerne:
”Ja, Jim taler langsommere, når han bliver kold”, bekræftede Tim.

Dette er meget sigende.

Hjernen bliver langsommere med kulden, hele vores protein-system som driver kroppen fungerer langsommere, og generelt falder vores ”clock-frekvens”, men vi tror selv, at vi er på normal ”hastighed”. Andre som er vant til vores normale tempo, vil bemærke denne gradvise ændring. Jo koldere, jo mere vil tale-funktionen blive påvirket, og senere vil vi også blive ulogiske i vores svar.

Det er næppe nødvendigt at pointere, at når piloten er forvirret, så er risikoen absolut i ”den røde zone”, og der findes flere internationale eksempler på, at svæveflyvepiloter under wave-flyvninger er blevet kommanderet ned af en observant trafikleder på radio efter begrundet mistanke om hypotermi kombineret med hypoxi.

På rekordflyvningerne sidste år oplevede Perlan-crewet ned til minus 70 C og fløj med custom-made overalls fra italienske KiloYankeePapa, elektriske veste og såler

Mange steder i verden er det muligt at flyve i +3000 meter. Det betyder, at der er over 40 gradere koldere i højden end på flyvepladsen. Det er meget. Her er over Vågå i Norge på en meget flot, men kold flyvedag.

Komfort

Noget af det vanskeligste under flyvning i lave temperaturer er at holde fødderne varme. Det er fordi benene og fødderne udstråler varme til omgivelserne, og fødderne er langt borte fra hjertet. Venerne ligger parallelt med arterierne. Det har den effekt, at det varme blod som går mod fødder også anvendes til opvarme det kolde blod som returneres i venerne. Denne funktion (eng: Countercurrent exhange) beskytter kroppens kerne, men giver også mere afkølet blod til fødderne.

Løsningen er at holde sig lidt mere varm end absolut nødvendigt (men ikke så, at man bliver svedig), så kroppen sender varmt blod ud fra kernen til hænder og fødder for at blive afkølet.

En anden vigtig komfort-faktor når vi bliver afkølede er, at vi får en fyldt urinblære inden for cirka 1 time, fordi vores vener og arterier reducerer sig i diameter (vasokonstriktion), og vi har ingen ekstratank til denne overskydende væske, bort set fra at udtømme den som urin. Sidder man i et koldt fly er dette ikke noget ukendt fænomen.

Kulde og vind er en meget dårlig kombination, som hurtigt kan afkøle en pilot. Her er det Lars-Åke Gustafsson fra Stockholms SFK som finder læ på den forblæste frosne Ottsjö.

Fare

Jeg vil fokusere på hypotermi, fordi det er et tricky fænomen som i første omgange virker harmløst, men alvorlige konsekvenser kan dog hurtigt præsentere sig i nedsat dømmekraft. Forfrysninger er dog mere sjældne.

Din hjerne og hjerte skal være varme for at fungere optimalt. Når temperaturen synker fungerer de dårligere. Specielt dømmekraften er på spil. Flyvning er temmelig enkelt så længe alt er standard. Men som vi nok alle har oplevet kan en flyvning hurtigt ændre sig, og når man er kold er man langsom, og måske også dum.

Sommerflyvning

Det er ikke bare wave-flyvninger som er interessante. Hypotermi kan også plage piloter ved sommerflyvninger og ved temperaturer under 20 C. Fugt, vind, sollys, tidsfaktor og beklædning spiller en stor rolle.

Det kan godt være, at vi sveder når vi rigger flyet eller sidder klar til start i et kogende cockpit, men det meste af tiden flyver vi i skyggen under skybasen. Er din beklædning optimal for dette? Temperaturen i skybasen er dugpunktstemperaturen. Det er værd at checke dette hver dag, og tænke i beklædningen,for det bliver dagens arbejdstemperatur i timevis. Om sommeren trænger du fleksibel beklædning i cockpittet. En hat og handsker kan være guld værd.

Det kan faktisk blive temmelig koldt i højden. Den tør-adiabadiske temperaturgradient synker med 3 grader per 1000 ft (den fugtadiabatiske ca 2 grader). Det vil sige, at det er op til 9 grader koldere i 1000 meters højde, som er en ok, men ikke fantastisk udgangshøjde for strækflyvning. Ofte flyves der i 2000 meter eller højere. Mange steder i verden er det muligt at flyve i +3000 meter. Det betyder, at der er over 40 gradere koldere i højden end på flyvepladsen. Det er meget, og her er en T-shirt og shorts ikke længere nok, som så mange naive, unge mænd har fundet ud af gennem tiden. Specielt i starten af sæsonen kan det være rigtig koldt.

Alle høje flyvninger er kolde

Uanset lokation og tidspunktet på året er flyvninger omkring og over 10 000 ft helt sikkert kolde. Hvis du planlægger en flyvning i denne højde er det vigtigt at tænke på isolering af kroppen.

Det er vigtigt at forstå, at man kan være ”ukomfortabelt kold” uden at være ”farligt nedkølet”, hypotermisk (Det er faktisk muligt at blive ”farligt nedkølet” uden først at være ukomfortabel, specielt hvis man rører på sig kontinuerligt. Men det er sjældent i et svævefly.)

Kroppen har flere mekanismer som beskytter ”kernetemperaturen” – det er temperaturen dybt inde i kroppen. Ironisk nok er vi dybt sensitive overfor ændringer i hud-temperatur, men vi har overhovedet ingen klar opfattelse af vores kerne-temperatur. Det er helt normalt at vi baserer vores valg af beklædning på vores hud-temperatur.

Nogle mennesker tror, at de kan holde varme ved at isolere deres torso. Det stemmer ikke. Kropskernen sender varmt blod til arme, ben og hoved og i kolde omgivelser kommer der også nedkølet blod retur. Du kan beskytte din kropstemperatur mest effektivt ved at isolere dit hoved, arme, hænder og ben (ekstremiteter). Man behøver overraskende lidt beklædning omkring torsoen, hvis man har isoleret sine ekstremiteter.

I farezonen

Siden kroppen ikke har noget kerne-termometer, er det smart at forstå de kropslige reaktioner på ”farlig nedkøling”. Som kropskernen afkøles, er der tydelige ændringer specielt i ekstremiteterne som tjener som et varsel på, at denne temperaturtrend vil påvirke vores hjerne negativt.

Kolde hænder og fødder (med støvler/handsker) betyder, at din kernetemperatur er faldende, og din strategi for at holde dig varm IKKE fungerer. Nu er det på høje tid at prioritere dette så kernetemperaturen kan øges.

I denne situation kan elektrisk opvarmede såler eller sokker måske give en oplevelse af mere komfort, men det har stort set ingen effekt på din kernetemperatur, og vi måske også reducere den yderligere ved at øge returflowet af koldt blod. Ambitionen er at ændre på varme-tabet (heat loss) fra din krop.

En ordentlig isolering er nøgleord for både komfort og flyvesikkerhed. Tykke støvler – gerne et nummer for store, så der bliver plads til uld-sokker og ordentligt blod-flow til tæerne, termo-underklæder, en ordentlig hat, varme handsker og jakke. Hovedet, specielt for mænd uden hår, kan være en stor radiator og ansvarlig for op til 25 % af varmetabet.

Stivhed i fingre, tæer, ører og nedsat følelse (nedsatt känsel) skal opfattelse som et stort, rødt blinkende faresignal for forfrysning, men det er værd at vide, at de ikke fryser, hvis den omgivende temperatur er over minus 6 C.

Men siden du sikkert ikke har monteret et termometer i dine sokker er det svært at vide, om man ligger på grænsen. Du må prøve at vurdere om din generelle temperatur er lav. Hvis du har det behageligt varmt, men fingrene er kolde, så behøver du mere isolering, altså på med handskerne. Men hvis du er generelt kold, så skal du varmes op hurtigst muligt. I øvrigt, din krop er ganske villig til ofre en finger eller en fod for at beskytte hjertet ved at begrænse cirkulationen i ekstremiteterne.

Rystelser (skakningar) er alvorligt. Det er et fare-signal for hypotermi; At kernetemperaturen er sunket så meget (under 35 grader C), at det allerede påvirker dømmekraft og komplekse mentale processer (fx flyvning!)

Rystelser kan øge vores varmeproduktion 5-6 gange, og under normale forhold har vi energi nok i muskler og lever (glukogen) til at fortsætte denne proces i 3-4 timer. Denne tid skal ikke anvendes til at flyve videre, men til at komme sig ned i højden og lande. Men vær forsigtig, for glem ikke, at hjernen kører med reduceret clockfrekvens. Din opfattelse og reaktionsevne er kompromitteret.

Jeg nævnte tidligere, at man producerer mere urin i kolde omgivelser (såkaldt cold diuresis), også selv om man ikke oplever, at man er kold. Denne ekstraproduktion er ikke farlig i sig selv, men et problem hvis man sidder i flyet i minusgrader (Koncentreret, gul urin fryser ved minus 2 grader, og urin fra en velhydreret person fryser ved 0 grader.) Men min sikkerheds-pointe er, at denne urin repræsenterer en forsvundet blod-volume, som man kommer til at savne, når man varmer op igen.

Vi taber også salt og vandbalance gennem den øgede urinproduktion, og når vi kommer ned i lav højde og skal kæmpe for termikken, øges dette tab gennem svedproduktion. På samme tid udvides vores blodkar (blodkärl). Dette reducerer blodtrykket og reducerer vores G-tolerance. Det kan være en ide at drikke isotoniske sportsdrikke for at sikre de rette niveauer efter en lang flyvning i højden. Man kan også producere sine egen sportsdrik ved at blande ¼ te-ske salt i en liter juice.

Tørst er en meget pålidelig indikator for dehydrering. Det betyder, at man behøver at drikke vanligt vand, hvis man oplever tørst. Men hvis man oplever ondt i hovedet eller træthed, så kan det være en fin ide at drikke en saltholdig drik.

Kulde-skader

På vej mod forfrysning, oplever man smerte omkring 15 C. Dette øges i niveau indtil temperaturen bliver så lav, at nerve-enderne ikke kan fungere.
Kulde kan være skadeligt for kroppen, selv om den ikke fryser. Forlænget ophold i moderat kulde, specielt i fugtig kulde, kan beskadige huden.

Litteraturen på området er varierende, og kombinationen af kuldepåvirkning, isolering, vind, fugt og tidsfaktor er så dynamisk, at det er svært at sige noget konkret om, hvor længe man individuelt tåler en påvirkning, før man får skader. Men skader kan etableres på timer eller over flere tilfælde af kuldepåvirkning over flere dage.

(I tilfælde hvor kernetemperaturen bevares kan kroppen i en såkaldt ”Hunting reaction” vælge at begrænse cirkulationen til ekstremiteterne og derefter med en frekvens på 5-10 minutter vekselvis åbne op/lukke (stänga av) for cirkulationen for at holde vævet frostfrit. Bevares kernetemperaturen kan denne funktion beskytte ekstremiteterne ganske længe før der opstår skader. Men er kernetemperaturen synkende stopper denne reaktion for at prioritere basal overlevelse på bekostning af ekstremiteterne, red.)

Man kategoriserer frostskader på en skala fra 1-4, hvor 3-4 er de alvorligste og dybeste.
Første grad resulterer i, at huden bliver rød, opsvulmet, øm og irriteret (kløende). Huden heler sig selv på cirka uger, hvis man holder den varm. Det kan ofte opleves, at tæer eller fingre bliver hypersensitive overfor kulde i flere måneder. Hvis dine hænder eller fødder er kolde i lang tid, er det et sandsynligt resultat, men det er ikke farligt.

En dybere skade kan være, at huden fryser, men ikke det underliggende fedt, sener eller knogler. En fuldstændig forfrysning inkludere hele strukturen, og kan resultere i amputation og hos børn problemer med deform vækst, fordi vækst-pladerne i knoglen (epifysen) er skadet.

Optøning

Den mest effektive metode er at springe i et varmt badekar med 38 grader varmt vand og tilsæt varmt vand for at holde temperaturen. Den frosne krops-del vil blive varmet op på 2-3 minutter. Drik varme drikke (fx varm chokolade, supper osv) under denne proces, men ikke alkohol, da det virker udvidende på blodkarene i huden og kan resultere i yderligere reduktion af kernetemperatur.

Det kommer til gøre ondt! Det kan være en fordel straks at tage 1000 mg paracetamol plus 600 mg ibuprofen. (Denne kombination er effektiv som stærkere narkotika, fx 5 mg ocycondone eller hydrocondone, men uden risikoen). Dette kan gentages hver 6. time om nødvendigt.

Hvis der er blod i frostskaderne (blister), skal man køre på hospitalet. Den vigtigste behandling er antikoagulering med intravenøst heparin, som har vist sig effektivt i at nedsætte risikoen for koldbrand.