Kvinder kan, selvfølgelig!

Team Danmark på gridden. fra venstre Aryana Naunov, Julia Dresler Nørtoft, Bertel Knudsen og Christina Solberg. Nick Faddy savnes på billedet.

Link to automatic translation

En tommelfingerregel er, at stemningen ved Kvinde-VM altid er god. Her ser man ingen piloter med knive mellem tænderne, og der føres ikke i samme grad 3.verdenskrig i termikboblerne som man desværre oplever til andre typer af mesterskaber.

Til kvinde-VM flyver man for at have det sjovt, men selvfølgelig også for at finde den bedste pilot i hver klasse. Men disse to forhold er ikke uforenelige.

Det 11. FAI Kvinde VM var ingen undtagelse, selv om det fandt sted på den gamle krigs-base Husbands-Bosworth. Stemningen var vitterlig god, og så må der være noget i drikkevandet, som gør englænderne yderst civiliserede:

”Ja, undskyld mig. Men vi fra konkurrenceledelsen er lidt bekymrede over, at du som fotograf måske står lidt for tæt på startbanen, når vi starter flyene. Ville det være meget ubelejligt for dig at rykke lidt tilbage? Mange tak. Hav en god dag”, lød det eksempelvis fra et klubmedlem, da denne skribent skulle fotografere starten en af dagene. Denne øvelse er prøvet før, men ordvalget har aldrig været mere udsøgt høfligt.

Hverken Sverige eller Norge stillede op, så det var op til Team Danmark at forsvare Nordens ære ud i den kvindelige svæveflyvning og vise, at kvinder selvfølgelig kan flyve svævefly på samme vilkår som mænd.

I de nordiske lande med 50 års historik i ligestilling er dette næppe nogen overraskelse. Men der er andre lande med mere traditionelle familiemønstre, hvor dette at en kvinde flyver som pilot fortsat er en lidt radikal tanke. Skal svæveflyvningen overleve er der bestemt ikke råd til at halvdelen af kundesegmentet ikke melder sig under fanerne.

Da NORDIC GLIDING snakkede med et af de østeuropæiske teams på gridden om deres planer for dagen, blev der lagt stor vægt på at understrege, at de var piloter og ikke bare kvinder som var med på teamet for at polere. ”Hun skal faktisk flyve flyvemaskinen”, blev der sagt.
Det var denne skribent selvfølgelig godt klar over, men at der er behov for at understrege det, vidner om behovet for at highlighte kvinders naturlige plads i cockpittet – og dette er jo meningen med mesterskabet.

Team Danmark varmer op!

Team Danmark

Team Danmark var en god blanding af ”superhelte” med vidt forskellige superkræfter; Christina Solberg fra Aarhus slæbte sin ”nye” LS1 helt til England med en Tesla 3 og blev flankeret af strækflyvnings-kammeraten Julia Dresler Nørtoft fra Vejle i Standard Cirrus.

Det var så fedt, at DSvU sendte os herover. Det var en stor oplevelse, og det har bestemt givet blod på tanden til næste år til VM i Spanien”, siger Christina Solberg.

”Jeg synes, at vores træning bar frugt. Vi havde et enormt godt samarbejde i luften, og havde det ikke været fordi, at vi ”bustede” et luftrum under konkurrencen havde vi ligget i midten af Klubklassen”, siger Christina.

Christina Solberg før start.

Julia Dresler Nørtoft

Julia, som med sine 21 år, var teamets yngste pilot, var på forhånd lidt nervøs over at skulle flyve et VM:

”Før vi kom herover spekulerede jeg meget over, om jeg overhovedet var god nok til at deltage i konkurrencen. Men det gik rigtig godt, synes jeg”, forklarer Julia som har cirka 350 timer i logbogen – og efter VM formentlig en del timer mere. Alene i træningsugen fløj teamet mindst 15 timer.

”Vores mål var at have det sjovt og klare os godt i konkurrencen, og jeg ser ikke en modsætning mellem de to ting.”, forklarer Julia.

Hjælperne i Team Danmark var kendte ansigter fra Aarhus SFK:

Nick Faddy (født i England for 61 år siden) var kørt hele vejen fra Danmark til England på en ditto engelsk Triumph Bonneville-motorcykel kun lidt yngre end ham selv, og ankom (for kendere: ikke overraskende) med halvdelen af motorcyklen i rygsækken.
Delene fra den gamle Triumph havde Nick samlet op fra vejen, efterhånden som de faldt af undervejs. Men han kom frem trods modstanden, og den fightervilje garanterer en hjælper af høj kaliber.

Nick Faddy var hjælper, og her er han efter ankomst fra Danmark på sin Triumph, som dog mistede et par dele undervejs.

18-årige Aryana Naumov – også fra Aarhus – var specialist i gymnastikopvisninger på gridden, og tog generelt det hele med højt humør og åbent sind. Også når flyene skulle skubbes 1 km på en ellers perfekt udelandingsmark, når bondemanden ikke ville have, at der kørte biler på marken… Aryana var i lære som hjælper, men avancerede op gennem hierarkiet støt gennem dagene, og sluttede til sidst med hele 4 striber vingetape på skulderen.

Hjælper Aryana Naunov

Udelanding og behov for at skubbe fly 1 km. Godt at man har gode hjælpere.

Til at holde styr på det hele var der også brug for en ”gammel rotte” – Bertel Knudsen udfyldte rollen som Team Captain til alles store tilfredshed.
”Da Christina ringede og spurgte om jeg ville være TC, så skulle jeg ikke have mange sekunder for at beslutte mig. Vi går jo og siger til hinanden, at kvinder i svæveflyvningen er vigtigt, og så må man jo gøre noget. Vi er jo en oplagt kvindesport, og det kan ikke passe, at halvdelen af befolkningen ikke er med”, siger Bertel Knudsen.

”Men det var spændende og lærerigt at være sammen med teamet i så lang tid – 3 uger plus det løse – og jeg så jo, hvordan Christina og Julie havde et rigtig godt samarbejde både på jorden og i luften. Det sidste kunne jeg høre på radioen, hvor de kommunikerede flittigt, meget mere end mænd ville gøre, tror jeg. De opmuntrede hinanden under flyvningen med kommentarer som ”Dit fly ser rigtigt godt ud fra oven – eller ”kom her hen, termikken er rigtig god” og sådan noget. Det havde en god virkning”, fortæller Bertel.

”Faktisk oplevede vi, at de andre teams kom hen til os på flyvepladsen og fortalte, at det var tydeligt, at vi havde det godt socialt sammen”, siger han.

V for victory” Man er vel i England! Christina Solberg er her fanget under landing.

En koncentreret Julia under landing.

”Vi havde 2 gode flyvedage og resten var faktisk noget skodvejr, men jeg synes egentligt, at vores danske piloter fløj godt. Jeg har kigget på danske gennemsnitshastigheder i klubkassen, og på de gode dage fløj Christina og Julia bare 4 km/t langsommere end den gennemsnitlige danske toppilot”.

“Det synes jeg egentlig er meget godt, når man tænker på, at de ikke er super-erfarne konkurrencepiloter. Det var en voldsom erfaringsforskel, for det var Julias og Christinas første VM, hvor mange af de andre havde deltaget 5-10 gange tidligere”, siger Bertel Knudsen.

”Så det er klart, at konkurrencemæssigt var der noget at lære for dem. Man skal kigge på taktikken. Hvornår skal man starte, hvad gør de andre? Og så skal man ikke være bange for at følge med resten af piloterne på virkeligt svære dage for at komme rundt”, siger han.

Og svære dage, ja, det var der. Vi tager vejret først. Der var enkelte dage – specielt den første konkurrencedag – hvor variometeret sang og løftede deltagerne op i næsten 3000 meter i ren termik, og der var dage hvor tiden bedst blev anvendt som turist på flymuseer.

Højdepunkterne var prøvesidning af Spitfire, og det exceptionelt extroverte Team Danmark blev også bedste-venner med TMG-demo-teamet Aerosparx, de lokale slæbepiloter og fik adskillige flyvninger og udflugter til curry-restauranter på den konto, hvilket var helt okay. Her det Aerosparx-pilot Rob Barsby og Christina Solberg.

Der blev også tid til at besøge museer og prøvesidde gamle jagerfly.

Mesterskab med mere

Mesterskabet på den gamle Royal Air Force-base var interessant også af andre årsager. Det spillede på flere tangenter end bare indforstået konkurrence-flyvning og mixede både publikumsdage, naturvidenskab for børn (såkaldt STEM – Science, Technology, Engineering & Math), VIP-dage med politikere og var også en scene for succesfulde kvinder fra andre grene. Der skete, med andre ord, hele tiden noget, og det var aldrig kedeligt.

Galleri fra publikums – og VIP-dage

Også mesterskabs-organisationens greb om både interne og eksterne medier var god; Historien kom ud, og med antallet af artikler, TV-indslag podcast og talrige opslag på sociale medier, er det tvivlsomt om der var nogen i England som ikke kendte til eventet.

VM-chef Liz Sparrow med IGC-præsident Peter Eriksen, som gæstede eventet.

VM-chefen Liz Sparrow skal have en stor del af æren for at se mulighederne for den brede eksponering og udfordre konceptet. ”En gudsbenådet leder”, lyder karakteristikken af Liz Sparrow fra Bertel Knudsen, som også har topkarakter til den engelske velkomst:

”Englænderne var sindssygt venlige. Før vores ankomst fik vi et brev fra den lokale klub, hvor de spurgte om der var noget som de kunne hjælpe os med. Det var flot”, siger Bertel.

Ville ikke hjem

Så vellykket var eventet og den nordiske deltagelse, at teamet allerede på færgen hjem købte flybilletter til endnu en UK-tourné i november. Man skulle umiddelbart tro, at 23 dages deltagelse i et VM i august var nok, men nej, forklarer Julia:
” Vi ville egentlig slet ikke hjem, da det kom til stykket. Vi er blevet medlemmer af den lokale svæveflyveklub på Husbands Bosworth, og de har afflyvningsfest i november, så der rejser vi over og flyver Duo”, slutter Julia.

Mesterskabet endte med medaljer til primært tyske, franske og tjekkiske piloter. Anne Ducarouge fra Frankrig er nu (med tyske Katrin Senne) den kvindelige pilot som er blevet verdensmester flest gange.

Topplaceringerne i klubklassen. 1. Petra Piskata 2. Claudia Hill og 3. Ines Engelhardt

Cornelia Schaich fra Tyskland scorede guld i standardklassen.

Anne Ducarouge (FR) fløj i 18m-klassen og fik endnu et verdensmestertitel i logbogen.

Valentina Toporova fra Ukraine hilser her på Elena Fergnani fra Italien.  Sammen med Olena Yakymchuk var Valentina “special guest” under mesterskabet. . Forinden var der blevet indsamlet penge, så omkostningerne ved at deltage samt lån af fly var dækket. En smuk gestus.

Ukrainske Olena Yakymchuk med hvid termikhat

Galleri

Klubklasse
1 Petra Piskata, CZ
2 Claudia Hill, UK
3 Ines Engelhardt, DE
15 Christina Solberg, DK
17 Julia Dresler Nørtoft, DK

Standardklasse
1 Cornelia Schaich, DE
2 Sabrina Vogt, DE
3 Jana Veprekova, CZ

18 M
1 Anne Ducarouge, FR
2 Mélanie Gadoulet, FR
3 Alena Netusilova, CZ