”Ladies first”

VM-feltet i Zbraslavice, Tjekkiet.

Link to automatic translation

Kvinde-VM i sin nuværende form er ikke nogen gammel institution. Fra 1979 til 1999 blev der fløjet Kvinde-EM, og det var først i 2001, at kvinderne fik sit helt eget verdensmesterskab.

Det har givet 2 nordiske verdensmestre, begge fra Danmark; Mette Schmeltz Pedersen i 2005 samt Agnete Olesen. Og på arrangør-siden har Sverige og Danmark været aktive i at arrangere Kvinde-VM – i 2011 var det i svenske Arboga, hvor Agnete Olesen blev verdensmester, og i 2015 lagde danske Arnborg græs til et meget velorganiseret kvinde-VM.

Tereza Koubkova, Tjekkiet, verdensmester i klubklassen.

Ny 18-m verdensmester blev Alena Netusilova (CZ). 2. plads til Marilyne Abadie-Bérard (FRA) og 3. plads til den unge og lovende Michaela Rendlova (CZ).

Standardklassen. Ny verdensmester blev Klara Teichmannova (CZ) med 2. plads til Judyta Czyz (POL) og 3.plads til Aude Untersee (FRA).

I år blev det 13. Kvinde-VM fløjet i tjekkiske Zbraslavice- cirka 100 km sydøst for Prag. Samme sted var også vært for kvinde-VM i 2017.

Som tidens trend dikterer, var klubklassen den største med 25 piloter, efterfulgt af standardklassens 14 deltagere og mindst var den teknisk spændende 18 m-klasse med bare 11 deltagere.  Måske er dagens høje priser på nye 18 m-fly efterhånden prohibitive for almindelige piloter?  Det kunne være skønt med en ny Ventus, AS33 eller JS3, men det er ikke alle piloter som kan finansiere disse store investeringer.

Så er det godt, at man også kan blive verdensmester med en velflyvende og økonomisk realistisk LS4 i klubklassen som i tilfældet Tereza Koubkova (CZ) som tog 2025 Kvinde-VM-guld i klubklassen.  Det var i øvrigt LS-fly som placerede sig på alle pladser fra 1. til 7.

Artikel: Vilket flygplan ska man flyga om man vill bli världsmästare idag?

Det gik også at konstatere, at det var et yderst produktivt VM for de tjekkiske piloter som havde hjemmebane-fordelen. Standardklassens guld gik til Klara Teichmannova (CZ) i LS8 og ny 18-m verdensmester blev Alena Netusilova (CZ) i JS3 RES.

Det er 3. gang Alena tager VM-guld (2003, 2023, 2025), og denne gang var der ingen landing i vand, som ved VM i Uvalde sidste år, hvor hun måtte udelande i et reservoir efter et motorstop i sin JS3 RES.

Nu vi snakker om vand: Vejret var ikke specielt samarbejdsvilligt. Arrangørerne kæmpede med regn og lave skyer.  Ud af 15 tilgængelige flyvedage lykkedes det bare fx at få 6 aktive dage i klubklassen.  Det var ikke fordi arrangørerne ikke prøvede;

Til alle briefinger fangede vejrguruen Jan ”Horác” Horák “Lord of the clouds and forecast master” alle piloters opmærksomhed med sin excentrisk vellykkede stand-up-comedy-rutine uden at gå på kompromis med fagligheden.

Vejrguruen Jan påkaldte sig hjælp fra højere magter i forsøget på at få bedre vejr.

Heldigvis var der på de mange dårlige dage arrangeret aktiviteter for de stakkels piloter og teams – bl.a. besøg hos den lokale svæveflyveproducent HpH som fremviste sine moderne produktionsfaciliteter samt besøg hos Prag ATC.  Desuden blev der brugt tid på traditionsrige aktiviteter som fx at stjæle FAI-flaget og, specielt for et kvinde-VM, indvielse i hekse-søsterskabet med ”Baba Yaga”-ceremonien.

Se videoen her.

Sveriges Karin Lindgren og Patrick Öhrström monterer her en Discus – stort set til ære for NORDIC GLIDINGs fortograf, Dagen blev – som forventet – kancelleret en halv time senere. Bare 6 flyvedage ud af 15 mulige blev det til for de tålmodige kvinder i Klubklassen.

Både Sverige og Danmark var repræsenteret i Tjekkiet.  Svenske Mikael ”Lillebror” Engström agerede nestor for både Sverige (Karin Lindgren i Discus) og tilsyneladende også Ungarn (Judit Murati og Lilla Szamosujvári i henholdsvis ASW20C og Glasflügel 304 ).

I samarbejde med teamet lykkedes det også montere både mesterskabets højeste radioantenne og bedste hjemmebyggede camping-bord i et prægtigt telt, som gav en meget tiltrængt beskyttelse mod vandmasserne. I øvrigt dukkede svenske Konrad Guzior også op og gav moralsk opbakning, og den helt unge svenske pilot Lina på bare 17 år var rejst med ”Lillebror” til Tjekkiet og fik glæden af at opleve sit første VM.

I den danske lejr huserede den velkendte Bertel Knudsen som TC for Christina Solberg. Denne gang skulle Christinas Tesla ”bare” køre til Tjekkiet med LS1-f, og ikke til Spanien som forrige år. Med i bilen var det dynamiske hjælper-team af unge Aryana og “den tidligere unge” Nick, men som fortsat outpacer de fleste i humør og energi.

Feltets flotteste hjemmebyggede bord i et prægtigt telt hos Team Ungarn/Sverige. Her er det fra venstre TC Mikael “Lillebror” Engström, Discus-pilot Karin Lindgren, Patrick Öhrström og ASW20C-pilot Judit Murati som venter på bedre vejr…

Mikael “Lillebror” Engström har egne ideer omkring hvordan livet skal leves. Det er ikke altid standard, men ofte fungerer det! Her med autentisk WRC-rally-beklædning.

Hos Team Danmark er der her briefing i den lille hytte. Hjælper-teamet lader op i sengen.  TC Bertel Knudsen gennemgår den kilometerlange TAF-forecast for LS1f-piloten Christina Solberg og den amerikanske LS4-pilot Sylvia Grandstaff (yderst til højre). De to piloter fløj team-flyvning under mesterskabet. Sylvia er en afdæmpet og ydmyg person. Men tag ikke fejl – hun er meget seriøs og kompetent. Hjemme i USA flyver Sylvia CH47F-Chinook-helikoptere i det amerikanske forsvar, er test pilot og har over 1000 timer i skarpe og super-farlige indsatser i bl.a. Afghanistan.

Quiz: Blev denne flyvedag indstillet? Svaret er ja..

GENIAL græsklipnings-marking af gridning

“Team Nurse” og hjælper Nick Faddy in action.

Højderoret skal også monteres, mener Christina Solberg! Enkelte piloter har prøvet uden, men det ender sjældent godt.

De nordiske piloter gjorde hvad de kunne, men kom – realistisk set- ikke med slutracet for medaljer.  Dertil blev et par udelandinger for dyre, i øvrigt kunne man konstatere, at der var flere steder i Tjekkiet som havde samme navn. Det blev interessant, når piloterne var landet det ene sted og hjemhentningsteamet det andet sted. Men det gik med den rette ”can-do”-attitude.

Sveriges Karin Lindgren sluttede på nummer 23 i klubklassen, og danske Christina Solberg placerede sig på en 15. plads i klubklassen.

Specielt for kvinde-VM er det høje niveau af flyvesikkerhed.  I modsætning til et VM hvor det ikke er unormalt at være vidne til uddeling af strafpoints, skader på fly eller i den ekstreme ende af skalaen, midairs, så var årets Kvinde-VM en noget mere afdæmpet affære.

FAI-stewarden Robert Danewid.

FAIs Steward under VM var svenske Robert Danewid, og hans opgave var at vejlede arrangørerne for at sikre det maksimale niveau af sikkerhed.

Der blev taget flere værktøjer i brug.  Danske Uffe Edslevs ”farvede kugler” kom i anvendelse for at afdække og diskutere eventuelt farlige situationer, forklarer han.

”Udfaldet af kuglerne var nok som et mande-mesterskab. Vi brugte desuden et proximity-tool, hvor vi analyserede IGC-filer for at identificere farlig flyvning, og der så vi ofte de samme piloter dukke op”.

Kvinderne flyver også aggressivt, men jeg må konstatere, at der ikke blev uddelt en eneste ”warning” eller straf for farlig flyvning under mesterskabet. Jeg noterer mig også, at vi ikke havde nogle havarier eller skader, trods de mange udelandinger”, siger Robert Danewid.

”Jeg sad desuden og holdt øje med landingerne hver dag. Med ganske få undtagelserne var de vældigt flotte, og desuden var piloterne meget disciplinerede, når det handlede om at lande langt frem for at give plads til andre”, slutter Robert Danewid.

Link til fuld resultatliste 

Skulle man få lyst til at deltage i eller opleve det 14. Kvinde-VM i 2027, er det klogt at sætte kursen mod Celje i Slovenien. Endnu et attraktivt land at besøge, og i modsætning til Tjekkiet, som har nul-tolerance, kan man i Slovenien nyde den gode lokale mad og drikke et enkelt glas af den gode lokale hvidvin og samtidig køre bil.