Yves Gerster fra Schweiz er ikke bare en kapabel pilot. Han er også nysgerrig, og med et et godt Europa-kort på væggen finder han inspiration til nye imponerende flyvninger. For få uger siden fløj han fra St Auban i Frankrig til Corsica – og retur!
Yves Gerster har Corsica i sigte efter at have startet fra St Auban, og klokken er bare 7 om morgenen! Denne dag har potentiale!
Yves Gerster Alder 33 år Nationalitet Schweiz Flyver Jonker JS1 21 Evo Profession Jonker-agent, tidligere flyingeniør hos Pilatus. Nu arbejder han med ledelse af en IT-virksomhed. Antal flyvetimer 4500 Svæveflyver siden 15 års alderen.
Tjekker man logbogen på Weglide er det svært ikke at blive imponeret af variationen af Yves Gersters flyvninger. Italien, Schweiz, Frankrig, Sydafrika og Australien er blot et lille udvalg af de lande, hvor den 33-årige schweizer har fløjet mange lange flyvninger de seneste år.
Der er altid en ide med flyvningen: Sidste år i april fløj Yves eksempelvis den 550 km fra Bern i en selvstartende DG 808 Competition til den italienske ø Elba i middelhavet med bare 25 minutters motortid. ”Det var pizza og is som lokkede”, forklarer han. Dagen efter fløj han hjem.
I oktober måned sidste år var det Corsica som var målet for en flyvning – en slags generalprøve for en endnu vildere flyvning. Yves startede ud fra Aosta i Italien, og fra en højde af 5500 meter i bølge krydsede han Middelhavet for at komme ud og få kontakt med endnu en bølge på Corsica.
At have vendt sydspidsen af Corsica fløj Yves til Italiens hovedland, men måtte lande i Alessandria, cirka 100 km fra udgangspunktet i Aosta på grund af mørkets frembrud. Det blev dog til over 1000 km.
”Jeg har jo set andre piloter som Klaus Ohlmann, Baptiste Innocent og Gil Souvignon gennemføre lignende flyvninger”, siger han.
Denne flyvning i oktober gav dog Yves blod på tanden, og for 3 uger siden var han på træningslejr med det schweiziske nationalteam på flyvecenteret i St Auban.
Den 24. marts 2024 viste det sig, at SkySight-prognosen var favorabel for en enorm triangel fra St Auban til sydspidsen af Corsica og retur.
Denne monsterflyvning var på 1250 km plus det løse, og i modsætningen til Yves’ Corsika-flyvning i oktober 2023 var der denne gang mere dagslys, og DG’en skulle denne gang erstattes med en Jonker JS1 21 Evo – altså et markant mere højtydende fly til opgaven.
”Jeg forberedte mig grundigt dagen før med et dokument som indeholdt alle radiofrekvenser, luftrum og beslutningspunkter, såsom hvilke højder jeg behøvede for at kunne flyve trygt ud over havet”, fortæller Yves.
”Jeg tager altid de vigtige beslutninger dagen før. Jeg vil ikke have nogen overraskelser under flyvningen, så jeg besluttede mig for, at 16 500 ft over Monaco ville være lavest acceptable højde før de cirka 170-200 km kryds ud over Middelhavet til Corsika”, fortæller han.
”13 000 ft ville teoretisk set også fungere med den forecastede stærke medvind og glidetallet på JS1 21 M, men jeg besluttede mig for bedre marginer med 16 500 ft. Der er ingen steder at lande ved Corsikas kyst”, forklarer han.
Der blev også indsendt en flyveplan med ruten
Den 24. marts blev det en meget tidlig start for Yves og slæbepiloten. Kl 0510 UTC var han i luften i den spirende morgen over St Auban med sin JS1 21 M, og fandt hurtigt få kilometer vest for flyvepladsen en brugbar forecastet bølge, som bragte ham op i over 19000 fods højde, inden der var gået en time.
Tidlig start fra St Auban
Coasting ud fra Monaco
Klokken 0630 var Yves takket være de stærke bølgeforhold og den gode medvind i 17500 ft over Monaco. Det var en højde, som var godkendt, og han besluttede sig for at tage springet ud mod Corsica, vel vidende at det var en enkeltbillet. På grund af den kraftige medvind ville det være umuligt at vende om, når man først havde påbegyndt sit glid.
”Da jeg fløj til Corsica første gang, kunne jeg se øen ret tydeligt på afstand. Denne gang var der flere sky-lag som gjorde navigationen mere vanskelig. Jeg har flere GPS-systemer i flyet, og på grund af der også var sidevind var det faktisk nødvendigt at korrigere temmelig meget på kursen, så her var GPS meget brugbar”, forklarer han.
Corsica i sigte. Bemærk de korrekt forecastede lenticularis på østsiden af øen.
Med i flyet var også 42 liter diesel og en jetmotor.
”Jeg var faktisk 50 % sikker på, at jeg ville komme til at bruge motoren under denne flyvning, så jeg var fuldt tanket til 150 km rækkevidde”, siger han.
1 time og 12 minutter senere var Yves over Corsica. Det er imponerende hurtigt for bedste glidefart over en distance på 180 km, og med en højde på 11 000 ft da han nåede land var der ingen risiko for, at Yves skulle sejle i sit ”sailplane”, som det hedder på engelsk!
Han havde brugt 6500 ft / 1900 meter på at glide 180 km i den gode medvind, hvilket giver et glidetal på 94 over havet.
Og klokken var bare kvart over 7 om morgenen!
SkySight havde forecasted, at der ville stå en kraftig bølge på øst-siden af Corsica, og 30 minutter landgang på øen var Yves atter i 19 000 ft.
Kl 0719 Lentic over den østlige side af Corsica
”Flyvningen var faktisk ganske enkel. Det sværeste var planlægningen, og den havde jeg jo allerede udført dagen før”, forklarer han.
Yves havde indlagt et vendepunkt i trianglen ved sydspidsen af Corsica, som han vendte. Bølgeforholdene var gode, så han fløj hele vejen op til den nordlige ende af Corsica, før han krydsede de 140 km over mod italien og Pisa.
Video fra flyvningen – fra Monaco mod Corsica
Men hvordan håndterede han ATC på den lange flyvning?
”Jeg havde jo selvfølgelig en flyveplan, og det virkede som om, at de franske controllere havde lidt mere forståelse for, hvad svæveflyvningen handlede om. Nogle gange skal man også bruge lidt ATC-psykologi, så man kan eksempelvis sige, at man ikke kan udføre en klarering på grund af sikkerhedsrisiko. At en given højde giver en forøget risiko for, at man eksempelvis må lande i havet. Så hvis man bruger udtrykket ”sikkerhed” får man som regel en bedre højde”, fortæller han.
”Det er også værd at vide, at italienerne er et stolt folk, så hvis man husker at sige, at man flyver på et rekordforsøg, så tænder det en gejst i mange italienske flyveledere”, griner han.
På grænsen mod Sardinien
På vej mod italien
Blik mod Pisa lufthavn
Op langs den italienske kyst
Nord for havnebyen Genoa med Alperne i sigte
Resten af flyvningen på tværs af Italien med et østligt vendepunkt i nærheden af Pavullo tilbage mod Frankrig var et mix af hang, termik og konvergens. Sidstnævnte konvergens var faktisk også på SkySight-prognosen.
”Det tog cirka 3,5 time fra Pisa tilbage til udgangpunktet lidt nord for Monaco, og jeg måtte flyve lidt mere konservativt. Men det mest vanskelige var nok at få kontakt med bølgesystemet i de franske Alper. Det havde jeg brug for at kunne gennemføre flyvningen til St Auban. Men efter lidt søgning fandt jeg en bølge på næsten samme sted, som jeg havde forladt den næsten 9 timer tidligere. Da vidste jeg, at jeg ville kunne gennemføre flyvningen som planlagt”, siger Yves. Han passerede St Auban og fløj på det store fjeld ”Lure” til det vestlige vendepunkt ved Carpentras, cirka 70 km vest for St Auban.
Øst for St Auban efter en mammut-flyvning.
Yves landede sikkert på St Auban, kort før klokken 16:30 efter 11:20 timer i luften. Totaldistancen blev 1328 km, og sikkert en rekord.
”Men jeg tror, at jeg missede startlinjen med 100 meter, så det bliver måske ikke godkendt”, griner han.
”Og hvis det bliver en rekord, så bliver den jo hurtigt slået af andre, så det bekymrer mig ikke så meget”, siger han.
”Ja, masser. Jeg kunne godt tænke mig at flyve til Tunesien. Jeg har anskaffet en hvid kaptajns-skjorte med guldstriber. Jeg håber, at det kan gøre livet lidt lettere hvis jeg lander i en lufthavn dernede. Og så kunne en flyvning med svævefly op til Nordkap også være spændende”, slutter han.
”Studier, familj och husrenovering gjorde att jag tog en lång paus från flygandet. Men jag blev lockad tillbaka 2017 av gamla klubbkompisar. Redan året därpå började jag med sträckflygning. För mig öppnade sig en helt ny värld”, berättar Per Bursell om sitt liv i Feringe Segelflygklubb.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2025/01/Per-Bursell-udvalgt.jpg6301024Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2025-01-29 10:27:352025-01-29 10:39:03Per Bursell: “It’s nice to be me”.
Den danske svæveflyvehistoriske klub, DASK har fået endnu et klenodie, en Dobbeltraab IV, i luften efter en pause på en menneskealder. Men ikke uden sværdslag: Hvordan genskaber man eksempelvis flyets logbog, når den er blevet væk?
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2022/10/Dobbeltraab-IV-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2022-10-12 11:59:132022-10-12 12:00:50I luften efter en pause på 56 år
Jonkers europæiske partner, tyske M&D Flugzeugbau har efterhånden indbygget 200 styk jetmotorer i JS1 og JS3 og kan med rette anses for verdens førende på kombinationen af svævefly og jetmotor. Nu har man samlet 40 LS4-ejere som er parat til at smide cirka 30 000 euro for et hot jet-opgradering.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2022/02/Lars-cropped-LS4-med-jet-collage.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2022-02-08 12:16:182022-02-11 12:32:43Pimp din LS4 med Jonker-Jet
Nordic Gliding bruger cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge nordicgliding.com Cookie indstillingerOK
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.