Langt, hurtigt, fantastisk (og langsomt og højt!)

Link to automatic translation

”De fleste andre har følgere på Instagram. Jeg har følgere på Flightradar og Open Glider Network”, joker Janne Nordh fra Lidköpings FK, da NORDIC GLIDING ringer mandag morgen for at høre lidt om de seneste dages stordåd.

At dømme ud fra antallet af kommentarer fra andre svæveflyvere fra hele Norden som havde fulgt med på live-trackingen, så var Jannes flyvninger i de forgangne dage værd at følge med i.

Screendump fra norske Arne Martin Güettler som trackede Janne Nordhs flyvning d. 5 maj. Live tracking og de sociale medier har en enorm attraktion, og man oplever, at man er “med i cockpittet”. Flere andre svæveflyvere uploadede fotos af en lovende skybase længere fremme som moralsk støtte.

594 km let opvarmning!

Janne startede med lidt ”let jogging” og opvarmning med en ”lille” 594 km-flyvning d. 3. maj. Weapon-of-choice var som altid ”gode gamle” Tante Agda, en 15 m Discus 2T. Når man er europamester behøver man ingen flaps og glidetal 60 for at flyve langt! Til gengæld kræver flyvepladsen i Lidköping også, at Janne skal navigere den tricky termik i den relativt smalle passage mellem Vättern og Vänern for at komme mod nord.

Janne Nordh havde ingen problemer med “overheat” i cockpittet d. 4. maj.

Masser af snebyger d. 4. maj.

Næste dag, d. 4. maj var Janne varmet op til et rekordforsøg på hastighed for 750 km triangel med et udflyttet startpunkt  ved 90 km.

Vendepunkt 1 blev straks syd for Ljusdal, vestover og nord om Siljan-søen frem til den norske grænse cirka 35 km fra Starmoen flyveplads og retur til Lidköping. Det blev til over 9 timer i luften krydret med snebyger og totalt 913 km (ifølge Weglide) med 109 km/t i snit – absolut godkendt, men ifølge Janne nok ikke nok til en ny rekord.

Efter 2 lange dage i luften ville de fleste andre piloter nok være fornøjede, men Tante Agda er en rastløs arbejdshest, så d.5 maj måtte Janne give efter og placere sig endnu en gang i det cockpit som han kender så godt (ca 3000 timer!)

Missionen var også denne gang rekordjagt med et forsøg på 1000 km TOR (out and return).

“En langsom start – jeg kunne have startet 30 min tidligere”, skriver Janne i sin billedkommentar til flyvningen d. 5. maj.

“Langt mod nord døde CU’erne.”

“30 km til vendepunktet”

Da Janne passerede sit vendepunkt (straks nord for Ånge) midt mellem Östersund og Sundsvall, var han meget langt hjemmefra. En udelanding helt heroppe ville kræve 20 timers t/r i bil fra Lidköping.

Men vejret var ikke med Janne – eller også skulle han have startet en halv time tidligere, for 60 km før målgang, stoppede termikken, og den gode gamle benzin-turbo måtte hjælpe Janne hjem til Lidköping Hovby. Det blev til 1002 km med 107 km/t i snit (iflg Weglide) – absolut godkendt i de trods alt vanskeligt forhold.

“Vejret kvittede 60 km før slutningen af min 1000 km Out and return task så turboen måtte frem”.

Det blev ingen rekorder for Tante Agda denne gang. Men uanset – over 2500 km i svævefly på 3 dage er en præstation ud over det sædvanlige og tjener som inspiration for andre. Det kommer nok ikke som nogen særlig overraskelse, at Janne efterhånden har akkumuleret en imponerende log over 1000 km-flyvninger fra Lidköping – cirka 10 styk er det blevet til gennem årene.

Link til Janne Nordhs 1000 TOR-forsøg d. 5 maj på Weglide.com

Jari Niskanen i sin selvstartende Ventus CM. Han er en af dem, som tidligere har klaret 1000 km med start fra Dala-järna. Med flyvningen d. 5. maj har han prøvet det 2 gange. (foto: Jens Trabolt)

Der var flere svenske piloter, som havde studeret termikprognosen for den 5. maj. Jari Niskanen fra Väster-Dalarnas FK beviste endnu en gang med en +1000 km flyvning i Ventus 2cM, at han er en dygtig pilot som kan udnytte de fantastiske forhold omkring Dala-Järna.

Det er i øvrigt ikke Jaris ”første rodeo”; Dala-Järna-klubbens (læs portrættet) medlemmer har flere gange tidligere været på 1000 km-flyvninger – senest i 2020, hvor både Jari Niskanen, Lars Göran Uhr og Johan Gustafsson fløj hver deres +1000 km med udgangspunkt i Dala-Järna. Med Jaris flyvning på + 1000 km er der fløjet mindst 7 x 1000 km med udgangspunkt i Dala-Järna.

Jari Niskanen efter + 1000 km. (Foto: Väster-Dalarnas FK)

Lovende himmel over Stockholm tidligere på ugen triggede ideen om at tage fri fra jobbet og flyve! (foto Mikael Engström)

Længere mod sydøst vågnede Mikael Engström fra Östra Sörmlands FK op og konstaterede, at det var flyvevejr. Det kom ikke som nogen overraskelse, for han havde taget en fridag fra jobbet, da han forinden havde læst vejrprognosen for fredagen.

Han fløj herefter sin ASG 29 18 m fra Vängsö til vendepunktet Hagfors – Dådrans kapell, øst for Siljansøen – Munkfors og retur til Vängsö. I alt 793 km med 112 km/t i snit.

Link til flyvningen på weglide.com 

“Efter det første vendepunkt blev det lidt koldt, så jeg brugte lidt alu-folie for at give lidt ekstra NASA-feeling”, skriver Mikael Engström.

“Min eneste alvorlig fejl under flyvningen var at flyve for nær Rättvik. Siljan-søen er kold og det påvirker termikken, som bliver svag og afstanden mellem boblerne bliver længere. Jeg fandt dog termik til sidst, så jeg kunne komme videre”.

“Ok termik – en af de eneste under flyvningen.”

“Task fuldført efter at have snakket med 8 forskellige ATC-enheder og 6 transponderkoder. Transpondere som kan monteres i svævefly er det bedste i hele verden!”

Klubben skåler for flyvningerne i det enestående vejr. Det var ikke eneste stordåd denne dag. Også klubbens Konrad Guzior fløj 500 km i en Jantar – en muligvis større præstation end mine 750 km i et racerfly!

I Eskilstuna fløj Bengt Frid samme dag også en triangel – med første vendepunkt øst for Siljansøen – i sin Ventus 2cxT 18 m. Det blev til 703 km med 100 km/t.

At vi bare går i detaljer med + 700 km-flyvningerne vidner om en vis dekadence og overflod i mulighederne disse dage. Også Elias Severholt (648 km), Börje Eriksson (481 km), Mikael Widén (594 km) og Jim Acketoft (588 km) fløj meget langt. (link til de svenske flyvninger)

I Danmark er de første 500 km også blevet fuldført – Mads Lykke (Vejle) i ASH 26E startede + 500 km sæsonen tidligt den 26. marts (516 km). Senere fulgte Klaus Hagensen, også fra Vejle (3.april – 512 km) og Arne Boye Møller fra SG-70 (30. april –  522 km) (link til danske flyvninger på ld.dsvu)

I Norge var den bedste dag også d. 30. april, hvor Eirik Brenner Marthis fløj 506 km i Discus 2b og Erlend Sørbye 431 km i Nimbus 4DM (link til flyvningerne).

Samme dag fik eleven Frederik Bjørnebekk en ordentlig flyvning på + 500 km sammen med Kato Kvitne i Duo Discus fra Starmoen. Det er godkendt! (Link til flyvning på OLC)

Højt i en ASK 23!

Men det bliver noget så ydmygt som en ASK 23 (i bund og grund en ensædet variant i ASK 21) som får sidste ord i denne artikel. Ikke en flytype som normalt får meget pressedækning i voldsomme strækflyvninger.

Men søndag d. 7. maj var der vældig fine forhold – ikke mindst på Sjælland, hvor de seneste dages intensive vind havde tonet sig ned. Der var derfor relativt svage vindforhold og en meget høj skybase som strakte sig ud over havet – og det rimede på på strækflyvning i ASK 23.

Peter Thede i ASK 23 nord for Sjælland med blik mod syd. Her er der frit luftrum. Han prøvede dog ikke 70 km gliddet til øen Anholt mod nord…Bemærk CU-linjen som markerer den svenske kyst til venstre.

Peter Thede fra Nordsjællands SFK havde derfor den usædvanlige oplevelse at kunne se Sjælland fra sit observationspunkt i cirka 5000 fods højde 10 kilometer ude over Kattegat.

Det er ikke første gang, at termikken forlader Sjælland. Klubrekorden er + 11 000 ft i en Janus nord for Sjælland.

Ja, svæveflyvning har mange facetter.