Life is easy!

Det norske mesterskab i svæveflyveflyvning på Notodden bød på mange gode flyvetimer, fin stemning og usædvanligt flot vejr.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Sandefjord Seilflyklub inviterede i samarbejde med Seilflysektionen til NM på Notodden (ENNO) i perioden 20-27.maj. 17 piloter valgte at deltage i 2 handikappede klasser; Åben klasse og klubklasse – eventet blev en stor social succes og gav store flyveoplevelser for deltagerne – og producerede naturligvis også 2 nye norgesmestre, Kato Kvitne i ASW 20 og Henning Larsen i Ventus.

”Vi har virkelig en optimal setting til konkurrencer her på Notodden”, siger arrangør Vidar Stener Ingebretsen. Det er svært at være uenig i vurderingen, for kombinationen af flyveterræn og udelandingsmuligheder er helt fantastisk. Når snifferen (Arne Martin Güettler) startes, rapporterer fin termik og derefter som den enkleste sag i verden flyver nordvest til Jotunheimens isklare fjeldverden, så kan man være sikker på, at man er kommet til rette sted.

Mesterskab på Starmoen: NM i sol og vind

Men hvad med den øvrige rutetrafik på pladsen? Hver dag lander og starter et antal turboprop-rutefly. Dette harmonerer som regel dårligt med svævefly-aktivitet.

”Samarbejdet med Notodden som flyveplads var uproblematisk”, siger Vidar Ingebretsen og fortsætter: ”men det er klart, at dialogen går smidigt når både rute-piloter og AFIS-betjentene besøger os om aftenen ved klubbens sædvanlige grill-arrangement!”.

Notodden – ca 85 km sydvest for Oslo – er hjemmebase for Sandefjord SFK. Specielt for pladsen er, at asfaltbanen gennemskæres af en større kommunevej komplet med automatiske bomme og standby brandvæsen når rute-fly lander.

Jarle Mathisen siddende i LS 6 får de sidste ”tips” fra Ole John Aske inden start. Jan Erik Arendal til venstre virker dog ikke overbevist om instruktionens kvalitet.
I det hele taget er der langt fra NM til VM-mentaliteten. NM er selvfølgelig en sportslig begivenhed, men vægten er på det sociale og at det skal være morsomt og inspirerende at deltage. Derfor hjælper deltagerne hinanden.

Der var bare 2 udelandinger – og i øvrigt fantastisk vejr i hovedparten af konkurrencen. Bare en dag, 25. maj blev kancelleret p.g.a. vejret. Task setterne udskrev flere dage Area Assigned Tasks (AAT), som har den fordel, at piloten selv kan vælge at flyve over områder, som man føler sig tryg ved, og man kan holde sig nær udelandingsmuligheder og flyvepladser, og i øvrigt hvor vejret er lovende. (Læs i øvrigt mere om AAT i artiklen ”AAT for dummies”, NG feb 2017).

Rune Hovda (stort foto) fra Os Aero Klubb virkede til at være fornøjet med at være til NM på Notodden med sin ASW 28 -18E. Flere af deltagerne kørte i øvrigt Tesla Model X, som er den første elbil som kan bugsere fly-trailere.

Oyvind Moe funderede på at teste autostart med sin Tesla X: ”Der er flere flyvepladser i Norge uden tilgang til slæbefly, så autostart kunne være et alternativ. Tost sælger en autostarts-kobling til biler, og med ca 700 hk og 4×4 burde det være en enkel sag at starte selv tunge fly”, filosoferede han.

Denne gang deltog Arne Martin Güettler ikke i NM, men han fungerede alligevel som ”sniffer”. Her sendes han i luften af Jarle. B. Mathisen på konkurrencens førstedag.

Herover/til højre: Nu fungerer den! Danske Morten Habekost fra Dan-Glide måtte rejse med kort varsel til Notodden for at reparere Henning Larsens Ventus-motor. Det lønnede sig, for Henning blev norgesmester!

Der er svært at sige Notodden uden at sige ”Ingrid og Vidar Ingebretsen”. Vidar er engageret formand i Sandefjord SFK, som arrangerede NM og Ingrid er den trofaste hustru som stiller op med vafler og holder skik på de ustyrlige svæveflyve-piloter med sikker autoritet.

Vidar Stener Ingebretsen – med Ingrids vafler!

Her er Ingrids værktøj kommet i tjeneste hos Dan-Glide. Man glemmer ikke at levere det tilbage!

Med en 2.plads demonstrerede Jo inge Bjorø fra Os Aeroklubb, at prisbillige ”golden oldies” som ASW 15 B endnu giver flyveglæde og vinderchancer i klubklassen.

De glade vindere fotograferet af Jan Erik Arud. Foto til klubklassens Jo-Inge Bjorø (2), Kato Kvitne (1) og Kristoffer D. Samuelsen (3)

Åben Klassens Per Morten Løvsland (2), Henning Lassen (1) og Vidar Stener Ingebretsen (3