Linus fejler ingenting, men må ikke flyve

Linus indgår på fuldt normal vis i klubbens aktiviteter og er klar til solo, mener klubben som er absolut tryg ved tanken. Men han skal fortsat undersøges af en psykiater for at bevise, at han ikke er syg. Er det proportionelt?

Link to automatic translation

I 2025 skrev NORDIC GLIDING en større serie af artikler, hvor vi dokumenterede myndighedernes ikke overbevisende tolkning af EASA-forordningerne, specielt på medical-området i både Sverige, men specielt i Danmark.

Dette førte til, at den danske Transportminister blev forelagt et såkaldt paragraf 20-spørgsmål ud fra essensen i disse artikler.

NORDIC GLIDING fik mange tips om casehistorier fra piloter, som var kommet i klemme i medicalsystemet – ikke fordi de var syge eller havde problemer, men fordi de ud fra gamle oplysninger i deres faste læges journaler om for længst afsluttede patientforløb i det offentlige sundhedssystem eller løse journalnoter om problemer som ikke viste sig at være reelle sygdomme, pludselig blev afkrævet dyr dokumentation fra specialister på, at de IKKE var syge.

Den 15-årige svæveflyve-elev Linus Johannesen fra danske Tølløse Svæveflyveklub er et pragteksempel på en af disse casehistorier og har den dubiøse ære af at være et af de mest bizarre sagsforløb, som NG endnu har set – og det siger ikke så lidt!

Det som er unikt ved Linus’ historie er, at han aldrig har været syg eller har søgt behandling for nogen etableret diagnose – alligevel fastholder den danske Trafikstyrelse, helt frakoblet sund fornuft og med en robust tilsidesættelse af protester fra alle som kender Linus – hans far, klubbens instruktører, børnepsykologer og tilmed hans flyvelæge, som i øvrigt selv er mangeårige børnelæge, at Linus er unfit indtil det modsatte er bevist.

Til gengæld er styrelsen låst fuldstændig fast på validiteten af gammelt notat fra en e-konsultation fra en læge, som aldrig har undersøgt Linus.
Vanvittigt? Ja. Problematisk for retssikkerheden for mindreårige? Absolut?

Historien starter i 2021, hvor Linus’ forældre bliver skilt, og i den forbindelse henvender Linus’ mor sig til egen læge, da han mistrives i perioden omkring skilsmissen. Dette noterer lægen i journalen, men undersøger ikke selv 11-årige Linus.

For at speede processen op og få klarhed i en turbulent tid, får Linus’ forældre selv i 2022 arrangeret en screening for ADHD på privathospitalet Hejmdal.
Psykologen med speciale i børn og unge som undersøger dengang 11-årige Linus vurderer, at der ”ikke ses tydelige tegn til hyperkinetisk forstyrrelse aktuelt og belæg for egentligt behov for udredning heraf.”
Altså ingen tegn på psykiske problemer. Der bliver således ikke anbefalet yderligere udredning eller behandling, og sagen bliver afsluttet.

Linus starter med at flyve svæveflyvning i 2024, og helt uvidende om hvilket kafkask medical-mareridt som venter ham opsøger han en flyvelæge i København for at få en medical og afleverer også – som det nu kræves – en fuld patientjournal, som nu gemmer en tikkende bombe.
Nemlig det gamle ”Obs ADHD?”-notat fra den faste læge.

Dette fører til, at flyvelægen i København kræver mere dokumentation – og Linus’ familie leverer dokumentationen fra privathospitalet.
En anden flyvelæge konsulteres for en ”second opinion” (hvilket Linus ikke var klar over Trafikstyrelsen kan se som ”doctor shopping”) og vedkommende, som tillige er overlæge på en børneafdeling, erklærer Linus ganske fit efter undersøgelse i september 2025 og anfører i et svar til Trafikstyrelsen, at Linus efter næsten 2 timers undersøgelse fremstår som en ”en rolig, reflekterende og utrolig moden 15-årig, uden det mindste tegn på psykopatologi.”

For at aflive enhver tvivl, indhenter flyvelægen ovenikøbet en vurdering fra et ”karaktervidne”, Tølløse-klubbens faste instruktør, Frank Sandeløv som ud over at være en erfaren svæveflyvepilot også er tidligere kaptajn i SAS samt pilot i Flyvevåbnet. Altså en person med stor praktisk erfaring med flyvning og indsigt i hvad som kræves som pilot.

Frank Sandeløv vurderer, at ”Linus er en godt begavet, vellidt og socialt kompetent ung mand med en forståelse og modenhed ud over det sædvanlige”.
Skudsikker dokumentation, ikke sandt, og nu skulle man tro, at alt var i orden. Specielt når det handler om noget så fredeligt som flyvning i svævefly.
Men nej.

Bizar vægtning af gamle notater

Trafikstyrelsen overruler fit-erklæringen, erklærer Linus unfit og giver den nye flyvelæge en ”finding” – 1. 10 2025 – altså et administrativt minuspoint.
Den specialiserede psykiatriske vurdering foretaget af psykologen ved ”Privathospital Hejmdal psykiatri for børn, unge og voksne” er ikke gyldig til at frikende Linus for notatet i journalen. Det er jo ikke en psykiater som har foretaget vurderingen, lyder det i anmærkningen fra Trafikstyrelsen.

Dette til trods for, at cheflægen på Hejmdal, der er speciallæge i børn-og ungepsykiatri, står fuldt ud inde for vurderingen.

Fra Trafikstyrelsens side tillægger man notatet om den oprindelig moderlige bekymring i Linus’ lægejournal (fra da han var 11 år gammel og midt i forældrenes skilsmisse) større vægt end den faktiske senere attest fra Hejmdals psykolog som frikender ham eller de mange andre nutidige indspil fra klub, skole og flyvelæge med speciale i børn som overvældende klart indikerer fravær af sygdom, men i stedet demonstrerer trivsel, glæde og energi.

Flyvelægen som har indstillet Linus til en fit-vurdering, indsender nu en længere bemærkning til Trafikstyrelsen hvor han gør opmærksom på adskillige uregelmæssigheder i sagsbehandlingen, bl.a. er rapporten fra privathospitalet fejldateret til 2025, selv om Linus’ blev undersøgt i 2022 osv, og appellerer til, at TS overvejer beslutningen med tanke på det omfattende defensorat fra instruktører, klub, skole, familie samt fra den psykologiske vurdering fra privathospitalet.

Flyvelægen gennemgår i svaret til Trafikstyrelsen desuden de internationale diagnostiske kriterier (ICD-10) for ADHD/ADD og pointerer, at Linus stort set på ingen punkter opfylder de diagnostiske krav, og det er derfor hans lægelige vurdering som børnelæge, at der ingen konflikt er med EASA-kravene.

Forgæves, naturligvis, fristes man til at sige.

Tilmed skriver Trafikstyrelsen til familien, at det er flyvelægen som har erklæret Linus unfit, hvilket ikke er sandt. Det er Trafikstyrelsen som har overrulet flyvelægens fit-vurdering.

Linus er en helt normal sund og rask dreng, han fejler absolut intet, der kunne bringe flyvesikkerheden i fare”, lyder det prompte fra flyvelægen, som NG har fået lov til at kontakte af familien.

”Linus har siden ikke haft symptomer, behandlingsforløb, kontakt til PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning,red., psykiatri eller behov for støtteforanstaltninger. Vurderingen fra hans omgivelser er, at han fungerer socialt og fagligt alderssvarende og stabilt”, siger Linus’ far Jonas Johannsen.

”Det er i øvrigt vanvittigt, at Trafikstyrelsen har brugt 5 måneder på at behandle en så simpel sag”, siger han.

”Efter vores opfattelse rejser sagen principielle spørgsmål om proportionalitet, retssikkerhed og forvaltningsmæssig praksis i forhold til mindreårige ansøgere. Såfremt Trafikstyrelsen vælger at fastholde afgørelsen på det foreliggende grundlag, vil vi derfor overveje at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand”, siger Linus far Jonas Johannsen i et partshørings-svar til Trafikstyrelsen.

Tilbage står Linus, en frisk ung mand, fri af diagnoser, med talent og stor passion for svæveflyvning og kæmper mod et fuldstændigt imaginært problem, som bare eksisterer hos juristerne i Trafikstyrelsen og ingen andre steder.

Flyveklubbens erfarne instruktører er klar til at slippe ham fri i lufthavet i et svævefly – det er en vurdering som instruktører tager flere hundrede gange om året i de nordiske klubber, og det sker også, at elever ikke får lov at flyve solo på trods af en medical. Det er en konkret vurdering af kandidatens niveau. I Linus’ tilfælde mener Tølløse-klubben, at han er fuldt solo-klar – uden reservationer.

Men Trafikstyrelsen kræver nu en dyr og belastende fuld psykiatrisk vurdering af Linus – ikke fordi styrelsen ”mistænker, at der er et problem” men fordi der lægges vægt på et gammelt notat i lægens journal, og ses bort fra alle nutidige relevante informationer.

For at være fair skal det dog også nævnes, at TS i den efterfølgende stadfæstelse af afgørelsen giver en udmærket vejledning i hvordan Linus skal undersøges – og særlige af hvem og med hvilke kvalifikationer. Det er ikke nødvendigt, at det er en flyvepsykiater, så længe det er en relevant speciallæge i psykiatri eller børnepsykiater, som påtager sig at svare på om Linus er psykisk syg. Denne dokumentation skal sendes videre til Linus’ egen flyvelæge som så skal give en ny samlet vurdering om fit eller ej – og så skal Trafikstyrelsen så vurdere sagen. Men der gives ingen garantier.

Hvor er helhedssynet?

Linus har i øvrigt for få dage siden afsluttet sin sidste mundtlige prøve i folkeskolen, 9. klasses afgangsprøve, med flotte resultater: 2 x 12 (topkarakter)i henholdsvis samfundsfag og naturfag og adskillige 10-taller i andre prøver. I årskaraktererne har han fået 12 i alle fag undtagen tysk og idræt, hvor han måtte ‘nøjes’ med et 7-tal.
”Det tænker jeg ikke er kendetegnet ved en dreng der er plaget af psykiatriske problemer”, fortæller hans far, Jonas Johannesen.

Perspektivet

I dag får mange børn og unge i dag bogstav-diagnoser eller undersøges for disse ud fra tanken om at hjælpe dem. Men er disse diagnoser eller undersøgelser en hjælp?

Disse diagnoser (eller fraværet af samme i Linus’ tilfælde) eller spor efter disse undersøgelser kan senere blive til tikkende journal-bomber under en mulig karriere eller givende hobby som fx svæveflyvning.

Dette er specielt et problem, når løsrevne notater i lægers journalføring falder i hænderne på rigide myndigheder, fordi der kræves fuld adgang til patientjournaler. Ikke mindst fordi det meget voldsomme praksiskrav om fulde patientjournaler ved medicalansøgninger ikke har lovhjemmel i EASA-flybesætningsforordningen. Dette belyste NG i slutningen af 2025 i et interview med en EU-retsekspert og luftfarts-jurist, og denne problematik blev ført videre op til Transportministeren.

Uden det indgribende krav om journal-inspektion kunne Linus med god samvittighed og under normal oplysningspligt have angivet i ansøgningsskemaet, at han aldrig havde fået stillet nogen psykiatrisk diagnose, hvilket er sandt, og så ville alle være glade.

Sagen illustrerer også, at den problematiske tolkning af EASA-reglerne er i et grænseland med ”varierende skiltning”. Trafikstyrelsen pointerer selv i brevet vedrørende stadfæstelsen af Linus’ afgørelse, at man på et møde i marts 2026 mellem myndighederne i de nordiske lande, er blevet enige om, at ADHD udelukker medical på Island, Norge, Sverige, Finland og Letland.

Det er problematisk, fordi vi her taler om EU-lovgivning, som skal implementeres med tanke på ensartet forståelse og praksis, som der står i forordningen. En Klasse 2-medical eller LAPL-medical bør baseres på samme krav uanset om det handler om Spanien eller Sverige, Norge eller Danmark – og ikke noget som kan aftales til interne regionale møder.

NG har kendskab til flere lignende sager og følger op.