Luftfartsjurist: ”Trafikstyrelsens fortolkning af loven er samlet set ikke overbevisende”

Link to automatic translation

NORDIC GLIDING har bedt luftfartsjurist og forsker i EU-ret ved Oslo Universitet Torkell Sætervadet om at vurdere Trafikstyrelsens svar til en NG-læser, som i et læserbrev mener, at styrelsen er for vidtgående i kravet om lægejournaler.

I svaret forklarer Trafikstyrelsen bl.a., at man med baggrund i konkret EU-luftfartslovgivning kan og skal kræve adgang til fulde lægejournaler ved piloters medical-ansøgninger.

Er journal-indsigt på kant med GDPR-lovgivning? Læserbrev og Trafikstyrelsens forklaring af lovgivningen

Luftfartsjura er en ikke nogen enkel formidlings-opgave, men samlet set mener Torkell Sætervadet, at Trafikstyrelsen går for langt i sin tolkning af kravene i EU-lovgivningen, og at man forveksler krav om ”sygehistorie” med ”lægejournal”:

”Det er korrekt, at regelværket (MED.A.040 litra d nr. 1) som Trafikstyrelsen henviser til, giver to grunde til at kræve lægelige oplysninger. De to grunde skal ses i sammenhæng. Det første grundlag er det generelle og ufravigelige krav om, at ansøgeren skal give det flyvemedicinske center, flyvelægen eller den praktiserende læge en “fuldstændig sygehistorie”, siger Torkell Sætervadet.

”Men ordlyden indikerer, at dette er en fuldstændig sygehistorie som sådan, og ikke alle dokumenter, der dokumenterer hele historien trin for trin – altså ikke en fuld journal”, forklarer han.

At det ikke handler om fuld journal understøttes af, at flyvelægen kan kræve adgang til resultaterne af lægeundersøgelser og -tests i forbindelse med dokumentation for sygdomsforløb.

Det ville have været unødvendigt at give adgang til at indhente resultater af lægeundersøgelser og -tests, hvis det generelle ansøgningskrav omfattede fuldstændige lægejournaler fra pilotens praktiserende læge”, siger han videre.

Dette understøttes af konteksten, jf. MED.D.035 litra a. Bestemmelsen kræver, at hvis det handler om en praktiserende læge, som udsteder en LAPL-medical, skal vedkommende have “adgang til ansøgernes fulde lægejournaler”.

”Ved fortolkning af regler er der en formodning om, at det samme udtryk i den samme retsakt har samme indhold, mens forskellige udtryk i den samme retsakt antages at betyde forskellige ting. Det må derfor antages, at “fuldstændig sygehistorie” og “fuldstændig lægejournal” betyder forskellige ting.”, lyder det fra Torkell Sætervadet.

”GDPR-regler står over fortolkning af luftfarts-lovgivning”

Det faktum, at kravet om at give oplysninger om “fuldstændig sygehistorie” ikke omfatter kravet om at give ”fuldstændige lægejournaler”, understøttes yderligere af GDPR artikel 5(1)(c) om dataminimering, forklarer Torkell Sætervadet.

GDPR er en retsregel med højere rang,  (”lex superior”) i forhold til flybesætningsforordningen. Dette indikerer, at den fortolkning af MED.A.040 litra d nr. 1, der er forenelig med GDPR, herunder artikel 5 nr. 1 litra c, skal vælges – altså skal en myndighed indhente den mindst mulige mængde information, som ivaretager formålet med dataindhentningen.

”Krav om adgang til komplette patientjournaler er meget indgribende og går langt ud over, hvad der er nødvendigt for at vurdere en pilots fysiske og mentale helbred. Dette taler også imod, at retsgrundlaget går så langt.”

Samlet set synes det klart, at det generelle og ufravigelige krav i MED.A.040 litra d nr. 1 som Trafikstyrelsen henviser til i læserbrevs-svaret ikke er anvendeligt til at kræve komplette patientjournaler.”, lyder vurderingen fra luftfartsjurist Torkell Sætervadet.

LAPL Medical burde ikke kræve nogen dokumentation

Det er i særdeleshed også værd at bemærke, at der i EASA-forordningen MED.B.095 bogstav C nævnes metodik, hvilke undersøgelser (fx som minimum syn, hørelse, blodtryk og urinprøve) man skal vurdere LAPL-ansøgere efter i tilfælde af at man ikke har fuld tilgang til ”Medical history”, hvilket understøtter, at det er lovgivernes intention med en mindre indgribende tilgang.

Kan kræve undersøgelses-resultater, men ikke fulde journaler

Da “fuldstændig sygehistorie” skal fortolkes som fuldstændige oplysninger om sygehistorien (som man typisk angiver på en standardiseret formular) uden adgang til komplette patientjournaler, kan det flyvemedicinske center, eller flyvelægen have brug for supplerende oplysninger afhængigt af omstændighederne.

”Ifølge ordlyden kan man kræve adgang til test- og undersøgelsesresultater. Som ordlyden tydeligt angiver, er dette noget andet end “fuldstændige patientjournaler”. Resultater handler om konklusionerne efter en specifik undersøgelse, ikke hvert registrerede trin, indtil resultatet er identificeret. Dataminimeringskravet i GDPR sigter mod det samme.”, siger Torkell Sætervadet.

Så samlet set finder jeg ikke Trafikstyrelsens fortolkning af loven overbevisende. Men uenigheder om fortolkningen af ​​loven skal, som bekendt, i sidste ende afgøres af domstolene”, slutter luftfartsjuristen.

EASA er schtum, men …

NORDIC GLIDING har kontaktet EASA, som er den ansvarlige EU-aktør i regelværk på luftfartsområdet, for at høre om hvorledes man ser på tilfælde af nationale variationer i, hvordan man certificerer piloter.

Som udgangspunkt burde det være samme krav – jvf det fælles-europæiske regelværk – altså burde fx en svensk LAPL-medical være baseret på samme data-grundlag/krav som en dansk og vice versa.

Men NG har også henvendt sig for at høre EASAs vurdering af, om en national luftfartsmyndighed frit kan vælge at lægge en strammere fortolkning eller procedure oven på det publicerede EU-regelværk.

I længere telefonsamtale har EASA noteret sig NGs spørgsmål, men har ikke ønsket at kommentere offentligt på denne problematik eller tage stilling til nationale luftfartsmyndigheders håndtering af EASA-regelværket. Dette stiller desværre den enkelte pilot i en meget svag position overfor en stærk myndighed.

Et lille lys i mørket er dog EASAs aktuelle 2026-strategiplan, som blev præsenteret på det seneste FAI-møde i Helsinki. Her er ”Pilot Medical Declaration” en prioritet i ”Rule-simplification”-projektet som drives af EASAs GA Team.

NG har skrevet om PMD – Pilot Medical Declaration – flere gange, og erfaringerne fra USA og U.K. peger på, at flyvesikkerheden ikke kompromitteres, hvis man overlader til luftsports-piloter selv at vurdere egen fitness jf kørekorts-standarderne.

Spørgsmålet er dog hvor hurtigt fremtiden indfinder sig og i hvilken form?