Mediestormen på Starmoen

Alle 13 deltagere samt et godt udvalg af organisationen – foto Stein Marius Pedersen

Link to automatic translation

Sailplane Grand Prix-konceptet er et forsøg på at gøre konkurrenceflyvning mere tilgængelig og showpræget for publikum. Med regatta-start og den-som-kommer-først-hjem-vinder er konceptet langt mere enkelt at forstå end det klassiske mesterskabs, hvor flyene forsvinder op i himlen og lander nogle timer senere ledsaget af obskure pointsystemer, hvor man skal have en doktorgrad i matematik for at regne scoringen ud.

Det er i hvert fald princippet, men selv SGP har det problem, at selve mesterskabets afgørende øjeblikke ikke sker over flyvepladsen og tribunerne, men ofte 100 km væk i fjerne egne. Det har man forsøgt at adressere med en aggressiv anvendelse af moderne medier – fx med livekommentering af videostreams af flarmdata.

Under dette års SGP var der indrettet streaming-studie på et af rummene på førstesalen i Starmoens hovedbygning hvor den norske svæveflyver og journalist Raymond Dahl livekommenterede på de enkelte tasks med franske Antoine Havet som driver SGP.

”Vi oplever, at vi fik vældigt meget ud af dette initiativ – der var mange som fulgte indholdet på de sociale medier”, konkluderer fagchef i S/NLF Steinar Øksenholt.

Kristoffer Samuelsen fik sin vellykkede debut som global videoproducer i et interimistisk indrettet studie på et af soverummene på Starmoen.

Uden frivillige og kaffe, intet SGP! Her er det Øyvind Sørgaard som har indset, at dagens vejning af de 13 fly kræver stærke varer.

Arild Solbakken med assisterende konkurrencechef “in spe” Marie Pontoppidan.

Tor Erik Øksenholt og Martin Bjørnebek slæbte i to Eurofoxer.

SGP har sin egen opskrift som skal følges nøje – her er det konkurrenceledelsen som støtter sig til de officielle procedurer før start.

Starmoen er vel et af de få centre i verden med sin egen redningshund ejet af Kine, som holder 110%-orden med centeret sammen med Steinar Øksenholt! NG mistænker i øvrigt, at hundesnoren er slæbeline!

Det var i det hele taget en stor organisation – NORDIC GLIDING, som i øvrigt er ”officiel SGP-mediepartner” talte 4 personer i konkurrenceledelsen, 2 slæbeflyvere, 3-4 grid-folk samt en videoproducer og fotograf – altså var forholdet mellem flyvende deltagere og organisation mere end tilfredsstillende.

Men vi skal ikke glemme, at der også blev fløjet – og der var flere prominente deltagere, som fik lov at opleve Starmoen og fjeldområdet nordvest for Elverum for første gang. Selveste Tilo Holighaus fra Schempp-Hirth – som ellers rejser land og rige rundt – havde utroligt nok aldrig været på Starmoen før – men fik taget en ordentlig revanche. Få timer efter sin ankomst fra Sydtyskland var Tilo flyvende på god norsk fjeldluft i sin Ventus 3 og med karakteristisk godt humør.

FES-opfinderen Luka Znidarsic tog helt sikkert distanceprisen ved at rejse helt fra Slovenien – og det blev lidt mere kompliceret, da hjulet på hans trailer mere eller mindre faldt af i Østrig. Så han måtte køre tilbage og hente et reserve-fly – den specielle FES-monterede Jonker JS3. Så er der langt til Norge!

Langt kortere havde de lokale Arne Martin Güettler, Kato Kvitne, Rune Hovda, Eirik Brenner Marthins, Jo Inge Bjørø og semi-lokale Mikael Widén fra Sverige.

Tilo Holighaus og Guy Bechtold, som begge er yderst erfarne strækpiloter. Guy deltog ikke, men var nysgerrig på nordisk svæveflyvning. Han fik senere en flyvning i Borås SFK på vej hjem, og så var han fornøjet.

Luka Znidarsic

Jo Inge Bjørø havde lånt en LS10 af kammeraten Geir – men måtte også sande, at der er vanskeligt at være slagkraftig mod nye 18 meter fly, selv med hjemmebanefordel.

Klaus Kalmbach starter i JS3.

Michael Widen starter og viste, at en “gammel” DG fortsat er konkurredygtig, i det mindste i stige-evne.

Eirik Brenner Marthins lander i Svein Larssens ASG 29.

Ret hurtigt blev det klart, at slaget skulle stå mellem Arne Martin og Tilo – og på sidstedage sluttede de faktisk begge med 35 point – noget som SGP-organisatione påstår aldrig er sket før, og førstepladsen måtte afgøres med de såkaldte Countback-metode, hvor man ser på de individuelle resultater, fx dagssejre, eller først til et vendepunkt – op til sidste flyvning.

Med dette var det Tilo Holighaus som tog førstepladsen, med Arne Martin Güettler med en særdeles velfortjent og meget stor andenplads. Klaus Kalmbach som også deltog i 2024 på Starmoen blev nummer 3.

Tilo Holighaus 1. plads – til højre Klaus Kalmbach 3. plads. (Foto Stein Marius Pedersen)

Mesterskabet understregede også, at det er racing uden handicaps – så fx Jo Inge Bjørø og Mikael Widen i ældre 18 m-fly kunne ikke stille meget op mod piloter med nye hotte fly af typen JS3 og Ventus 3. Men, ”It’s all about the fun”, som man siger.

SGP i Norge og Uppsala Masters var i øvrigt i år med dato-sammenfald. Det er noget man har forsøgt at undgå fra begge arrangørers side, da man forventer, at flere piloter ville kunne være interesserede i at deltage i begge mesterskaber. Men som NG forstår det, var der i år et problem med den nærliggende militære flyvestation ved Uppsala, som gjorde det nødvendigt med disse datoer.

Vil du se samtlige af fotografens + 600 fotos, så er der et link til det usorterede rå materiale.

Galleri