Messe for en sport

Et øjebliksbillede af verdenssituationen. Et amerikansk registreret fly klar til levering i USA på en europæisk messe. En ting er, hvad fabrikken mener, at dette fly skal koste i USA, men når den amerikanske præsident Trump pludselig ændrer voldsomt på toldsatserne, så bliver det svært at navigere i for både kunder og leverandører.

Link to automatic translation

Elefanten i rummet: For dem som er trætte af storpolitik, gav besøget på messen og den flotte udsigt til Alperne mod syd desværre ingen pause fra de deprimerende realiteter. For Trumps handelskrig havde også lagt sin klamme hånd på svæveflyvningen, nærmere betegnet svæveflyveproducenternes logistik.  Når et fly pludselig koster 10 % mere, er det store summer for de amerikanske ejere som allerede havde betalt for flyet – troede de!

Alle producenter som NG snakkede med på messen, havde fly klar til levering til amerikanske kunder, hvor toldsatserne havde skabt problemer med leveringen. Problemet gælder i øvrigt ikke bare flyproducenterne, men også for amerikanske webshops af fx avionics og tilbehør til svævefly, hvor priserne pludselig er steget voldsomt på grund af import-toldsatserne. Det er en vanskelig situation, for det er svært at forestille sig de store producenter åbne produktion i USA for at levere toldfrit til et relativt lille amerikansk marked.

Ventus 3E er snart klart med EASA-certificering.

Men koncentrerede man sig om herlighederne i de mange store haller, var der dog grund til optimisme. Der er en tydelig trend mod en efterhånden standardiseret modulær opbygning af de nyeste elektriske svævefly. Solo / Emectrics RES-system findes nu i ikke bare Jonker JS3 RES, men også i den opdaterede Ventus 3E, dog med en større propel og motor samt optimeret køling i forhold til Jonker-flyet.

Schempp-Hirth-ingeniøren Andreas Lutz fortalte NG, at flyet forventes EASA-certificeret inden for kort tid. Flyet er allerede skrevet øverst i NG’s testkalender, og vi mistænker, at SH’s sene debut med elektrisk selvstart nok kommer til at lønne sig: Ventus-motorsystemet er formentlig et modent, kraftigt og støjsvagt design, men det kommer vi til at teste ved førstkommende lejlighed,.

Samme RES-selvstarts-system er også på vej til tjekkiske HPH 18-m Shark, og vi mistænker, at Shark-modellen også – indenfor en overskuelig fremtid –  vil være genstand for en større opdatering af aerodynamikken. Den store 2-sædede TwinShark blev også fremvist med samme RES-system i en mock-up-version, så her er der noget vej endnu, men det viser tydeligt konturerne af et serieproduceret elektrisk selvstartende 20 m flap-fly. Noget, som ville have været rent science fiction for bare 10-15 år siden. NG talte kort med Marc Emmerich fra Solo som leverer batterierne, og her er fokus på udvikling af større batteripakker.

FES-chefen Luka Znidarsic (til venstre) havde klargjort prototypen af den kommende FES HPH TwinShark så den kunne fremvises på Aero Messen.

Mock-up af HPH TwinShark RES – dvs. det første serieproducerede elektrisk selvstartende 20 m flap-fly.

PÅ FES-fronten var det også gode nyheder, at selvsamme HPH TwinShark også nu kan leveres med en FES-mølle i næsen, og med de efterhånden meget kraftige batterier er 100 km indenfor rækkevidde med den enkle el-turbo. Skulle man være interesseret i at se og måske også flyve FES TwinSharken er den i øvrigt indbooket til Segelflygets og NGs ELSKÅ 2-event i Falköping i slutningen af august måned.
Hos LAK blev der også luftet tanker om en LAK 21 – tænk elektrisk selvstartende 15 meters Mini LAK, så er du på sporet. LAK er ikke afvisende for at demonstrere dette fly på årets ELSKÅ 2-Event i Falköping.

Den indvendige del af et Solo/Emectric-batteri

På åbenklasse-fronten var der 2 nyheder: Mange af messedeltagerne fik lov at se Jonker JS5 for første gang, og AS hintede mod, at AS 35 Mi kommer til at flyve i år. Interessen for dette fly er stort med cirka 35 ordrer, forlyder det. Leverance sent i 2026. NG har tidligere skrevet indgående om disse fly – både AS 35 her og JS5 her.

Hos Schempp-Hirth var der også en anden lille nyhed, men som faktisk er en “stor nyhed”. Det blev annonceret, at man genoptager produktion af den populære standardklasse-Discus 2C fra næste år. Det bliver i en optimeret version, formentlig med opdateret interiør som vi mistænker bliver som Arcus/Ventus og aerodynamiske tweaks. Versionen bliver bl.a. også rettet mod klubber og kommer som en “fair-pris” pakkeløsning med vogn og instrumenter.

Lykkedes det for fabrikken at holde Discus 2C-prisen på et realistisk niveau, er dette virkelig gode nyheder for “folkesporten”. Forvent dog ikke discount-priser, for med store myndighedskrav til producenternes produktions-og dokumentationsprocesser samt øgede råvare-priser og personaleomkostninger er produktion af svævefly langt fra nogen guldrandet forretning.

Ud på tur – aldrig sur. Svæveflyverne John Eirik Laupsa, Tom Erik Hole og Arild Solbakken, alle fra Norge, lod sig imponere af de mange nyheder på messen.

En Rotax med øl? Segelflygets Torbjörn Olsson og broderen Jørgen Olsson undersøgte et af messens højdepunkter grundigt.

Som noget nyt var der også på messen et element af airshow. Her er det Solar Electro Trainer som gør klar til at slæbe et svævefly i luften.

Jay, et helt nykonstrueret polsk ava-fly – bemærk den ekstraordinært store canopy med meget fin udsigt.

Akaflieg-klubberne, altså de tyske tekniske universiteters flyveklubber, står som regel for de mest ekstreme (og interessante) konstruktioner – tjek dette fantastiske næsehjul i 3D-printet titanium på Akaflieg Karlsruhes flyvende vinge Ak-X.

Ror-mixer på den flyvende vinge Aka-X. Den konstruktion blev ikke klaret på en dag.

Segelflygets ordførende Robert Danewid er ingen lille mand. Det er derimod det winglet-lignende side-ror på AK-X som er meget stort. Flyet har været undervejs siden 2010, og man er nu i gang med ground ressonance-testing. Første flyvning i 2026?

Akaflieg Hannovers retro-fitbare sikkerhedscockpit til fx en Astir. Man crashtestede en full-size fuselage forrige år ganske voldsomt, men det viste sig, at crashtest-dukken var sluppet med livet i behold, hvis den var levende. Det skrev NG detaljeret om dengang. 

Den hellige Discus 2C DLR fra det tyske Luft- og rumforskningsinstitut DLR. Flyet er gennem-instrumenteret og dets performance kendes ned til allermindste detalje og bruges derfor som referencefly under bl.a. de årlige Idaflieg sommertreffen.

Aero Messen (til højre) er ganske enorm og skulle man gå tom for inspiration kan man altid besøge Dornier Museet som ligger på den anden side af lufthavnen.

Årets Aero Messe bød også på karriere tema – her er der fokus på kvinder i kommerciel flyvning. European Gliding Unions egen Lillla Szamosujvári var i øvrigt også til stede i svæveflyve-hallen for at markedsføre initiativet WINGS, Women in Gliding Support.

E-motion-system til den polske 2-sædede Allstart SZD-54 Perkoz. Producenten lover 3500 m stigning eller 10 starter til landings-runde-højde.

155 hk-Continental dieselmotor baseret på Mercedes bilteknologi i Akaflieg Stuttgarts FS-35 Harpye slæbefly.

Franske Auro Aeros elektriske slæbefly fløj jomfruflyvning sidste år. Specifikationer fortsat ukendt. Nu venter vi på de egentlige slæbeforsøg.

Aero Messen tiltrækker besøgende fra hele verden, ikke uden grund. Det er verdens største GA-messe.