Min vej til TMG-flyvningen

Klassikeren
Motorfalke
Arbejdshesten i rigtig mange svæveflyveklubber gennem årene.
Motorfalken er konstrueret af Egon Scheibe i Dachau i Tyskland og er i bygget i ca. 1500 eksemplarer. Konstruktionen er old-school med træ, stål og dug, og hvad konstruktionen ikke har i høj fart og performance, har den i godmodighed og pålidelighed. Første type fløj i 1963 og er gennem tiden opgraderet med større spændvidde og stærkere motorer – fra 45 hk i SF25B til 65 hk i SF25E Superfalke. Den mest ”racy”-version er ”Tandemfalken”, hvor side-by-side-konfigurationen er erstattet af klassisk tandemkonfiguration. De moderne tider kom med den ekstremt vel-flyvende Rotax-Falke, som kan flybugsere med enten 100 hk Rotax 912 eller 115 hk Rotax 914. Ældre Motorfalke kan købes for helt ned til 5000 euro. Så bliver det ikke billigere, men kræver selvklart hangarplads og motorkendskab.

Entry-billet i glasfiber-land
Hoffmann HK 36 Dimona
Den østrigske Dimona bygget som den første TMG i ”moderne” glasfiberproduktion er blevet den naturlige erstatning for de gamle Motorfalker i mange klubber. Flyet fløj første gang i 1981 med 16-meter spændvidde, T-hale og blev i første version motoriseret med enten en Limbach L2000 EB1C-motor på 80 hk (eller Limbach L2400 EB med 87 hk) eller en Rotax 912, også med 80 hk. Senere kom den opdaterede Super Dimona med hovedbjælke i kulfiber og en række modfikationer i fuselagen samt mulighed for constant-speed-propel. Med Rotax 914-turbomotor på 115 hk kan flyet også bugsere. Performance med 80 hk Rotax 912 er lysår bedre end de gamle Motorfalker, men charmen må man nok tænke sig til. Priserne starter fra ca 20.000 euro for tidlige modeller, og med et totalt produktionsantal på cirka 900 fly er udvalget relativt stort. Desværre har Diamond Aircraft, som overtog produktionen, ikke det bedste rygte hvad angår servicevillighed og levering af reservedele.
Hvad angår sikkerheden har der været mindst 3 fatale havarier som følge af fejlbetjening af Dimonaens propelstyring. Typisk har det været et go-around-scenario med propellen i Cruise-stilling – det resulterer i et markant reduktion i climb-performance. Flyet kan accelerere og stige, men så snart det kommer fri af groundeffekten kan modstanden under visse forhold være større end propelkonfigurationens ”thrust” i cruisestilling i et lavt hastighedsregime. Er der høje forhindringer for enden af banen kan det ende meget ubehageligt.
En anden ulykke skyldes, at piloten ved en fejl aktiverede ”Segelflug”-indstilling på propellen. Her bevæger propellen sig langsomt over 30 sekunder eller mere fra et ”power-regime” til kantstilling (feather). Piloten troede, at han oplevede motorfejl og stallede fatalt med flyet i lav højde.

Komfort-TMG’en
Grob 109
En af de populære TMG-fly i klubberne fløj første gang i 1980. Grob 109A kom i serieproduktion i 1981 og der er bygget 151 stk af flyet med 80 hk Limbach-motor og 16,6 m- spændvidde. Efterfølgeren Grob 109 B er en forbedret version med større spændvidde, bedre vingeprofil (højere tolerance for vand og smuds på vingen). Understellet er flyttet længere tilbage for at mindske vægten på halehjulet. Flyet er desuden enklere at kontrollere i stærk sidevind og har en forbedret siddekomfort / plads og et fint udsyn fra begge sæder.
B-versionen er drevet af en stærkere Grob 2500 E1-motor (egentlig et Porsche-design) på 95 hk, og med en TBO på 1600 timer. Fuelforbruget er ca 15 liter i timen, og med 100 liter ombord er rækkevidden stor. Propellen har 3 indstillinger, som vælges manuelt; ”Start”, ”Cruise” og ”feather”. Vingerne kan i øvrigt frigøres, roteres og hænges parallelt med fuselagen via et smart ophæng i på finnen. Men de er tunge….
Grob 109 B har vist sig at være en sikker konstruktion, velegnet til klubmiljøet. Ingen fly er havareret som på grund af LOC (Loss of Control) som følge af stall/spin. De fatale ulykker som har været har alle været CFIT (Controlled Flight Into Terrain) eller midairs.
Volunteer Gliding Squadrons i Royal Air Force har i øvrigt anvendt G109 B som træningsfly indtil maj 2018 under navnet T1 Vigilant. Den første ordre var på 53 fly og flyet blev så populært, at RAF købte flere G109 B på det private, civile marked og konvertede det til ”military-spec”.
Prisen er cirka 35000 euro for en B-model, og der er også tanker i øjeblikket hos Grob i Mindelsheim om at typecertificere flyet med fuelinjected mogas-certificeret Rotax 912iS med 100 hk. Dette burde give en vis fremtidssikring.