Mindeord: Jens Degner 1943-2022

Link to automatic translation

Det var en banal ankeloperation som desværre udviklede sig i en uheldig retning med stafylokok-infektion, som satte en stopper for Jens’ videre færd, og han sov stille ind på Holbæk Sygehus torsdag aften d. 20. januar 2022 omgivet af sin familie, oplyser lillebror Klaus Degner fra Nordsjællands Svæveflyveklub.

Dermed var det slut med Jens, og trist er det at tænke på, at man ikke længere skal se ham med sit listige smil i færd med at organisere eller afvikle flyslæb hurtigt, sikkert og elegant på Arnborg under DM eller arbejde utrætteligt i bestyrelsen for veteranflyvningen, Arnborg eller hvilket som helst projekt, som måtte gavne svæveflyvningen.

Jens ville nok egentlig gerne have være jagerpilot, men med en statur på den rigtige side af 190 cm var der ikke rigtig plads i koldkrigsjagerflyene, så ved siden af svæveflyvningen som han i øvrigt dyrkede med lillebror Klaus siden den absolut lavest lovlige alder, blev det til et civilt certifikat.

Jens i action som leder af DM-flyslæbs-eskadrillen (Foto: Jens Trabolt)

På Arnborg (nummer 2 fra højre) under DM i 2015 med resten af flyslæbs-drengene (Foto: Jens Trabolt)

Den professionelle karriere førte til job hos SAS fra han var 26-60 år og videre i Norwegian til Jens blev 65 år. Fra SAS kom i øvrigt også andre markante svæveflyvere som fx Mogens Hansen og Mogens Bringø, som var en del af kræfterne sammen med Jens i opbygningen af Gørløse Svæveflyvecenter i midten af 1970’erne. Det er den indsats og fremsynethed, som dagens klubmedlemmer i dag nyder godt af.

”Jens har helt sikkert været en kapacitet og ydet en stor indsats i denne opgangsperiode for svæveflyvningen i Danmark”, vurderer Mogens Bringø, som også fortæller, at Jens bidrog med stor viden, da flyvningen skulle startes op på Gørløse, og når der skulle forfattes et flyvereglement.

Jens var også fast slæbepilot på Arnborg, og med cirka en million flyvetimer på single-engine motorfly kunne man altid vide sig tryg med Jens i cockpittet på slæbeflyet.

Klubkammeraten Jan W. Andersen husker også Jens som en yderst kompetent pilot:
– Jens var en ægte ”fly-boy” som har beskæftiget sig med alt inden for flyvning, og han var både en gudsbenådet svæveflyvepilot – ligesom han inden for civil luftfart generelt var et symbol på sikkerhed, professionalisme og kompromisløshed”, fortæller han.

”Hvis nogle skulle sende deres barn eller barnebarn med ud og flyve – så ville alle være meget trygge ved at Jens var piloten”, siger Jan som også tydeligt husker Jens’ stuntflyvning under nabo-dage.

”Her blev Jens klædt ud som ældre dame og forvilder sig om bord i et slæbefly – og starter så med ”nervøse hop” ned ad banen. Det var et ”stunt” der bruges i mange flyveopvisninger og som Jens udførte med vanlig perfektion og til stor underholdning for mange”, mindes han.

Der var dog lige et par gange, hvor det ikke gik helt som planlagt: Der var en gang under et flyslæb, hvor wiren til spillet blev fanget i hale-slæberen på Rhönlerchen, og den nu temmelig dårlige stigeperformance forplantede sig til både svæve – og slæbefly med Jens i cockpittet. Det var for dårligt, for der var ”bare” 800 meter stålwire på slæb!

Piloten i svæveflyet som i øvrigt blev fløjet af et andet dansk koryfæ, Per Weisshaupt (Generalsekretær for Kongelig Dansk Aeroklub) troede – efter kort betænkningstid – ikke rigtig på ”projektet”, koblede sig fri af hele cirkuset og landede i en privat have.

Landingen var mesterlig, men havde dog det resultat, at alle æblerne på et æbletræ faldt ned. ”Det var konen, som ejede træet, rigtig sur over, fortæller Klaus Degner med et grin. Men ud over lidt æblejuice, blev ingen mennesker skadet, og det var vel det vigtigste.

Det lykkedes også Jens at overleve hele 2 nødlandinger med Cessna 172 i vildmarken.

En gang blev det en kold oplevelse med Bobby Grum-Schwensen på en færgeflyvning fra Canada på vej mod Grønland, da motoren gik i stykker, og Jens måtte nødlande i den absolutte vildmark i det nordlige Canada.

Her måtte teamet overnatte i 2 dage, indtil det lykkedes for en C-130 Hercules at droppe en container med polar-udstyr og mad. Senere blev Jens og co. fløjet ud fra vildmarken af en helikopter, som var baseret på en isbryder. Cessna’en var intakt men står formentlig i vildmarken endnu.

Jens flyslæbte også engang Verner Jaxland i en Lommatzsch Libelle fra Finland til Danmark med en KZ3 (den vilde version med 100 hk!) tværs over Østersøen og Åland. Det gik godt, og var meget hurtigere end at køre i bil – selvfølgelig!

Og nu vi taler om biler:  Så var der også Jens’ passion for Mercedes, som klubkammeraten Jan W. Andersen også husker tydeligt. I 1970`erne var Jens og lillebror Klaus nemlig med til at starte en hel ”Mercedes kultur” i klubben:

”Jens købte sin gamle sorte 1965 model W 110 220 D. Denne blev senere udskiftet til den kendte taxamodel W 114 eller som den hed ”streg 8`eren” – og det medførte en sand Mercedes-trend i klubben, hvor mange andre jævnaldrende flyvevenner kom med ”Mercedes-Diesel-klubben”. Der var kapløb om Mercedes-nøglerne hos os unge drenge når en af kammeraterne skulle hentes hjem efter en udelanding nede på Sjælland”, fortæller Jan W. Andersen

I det hele taget er historierne om de mange gode oplevelser talrige.

Så ja, det er trist, at Jens er død, og han vil utvivlsomt blive savnet af mange. Slutgliddet blev vel nok lidt kortere, end han havde tænkt sig. Det bestemmer man – som bekendt – desværre ikke selv.

Men Jens spildte ikke tiden og havde et aktivt liv. Han fik over 60 år i luften som svæveflyver og har været et aktiv for miljøet, sporten og de klubber han har engageret sig i. Det er værd at tage med, og det er egentlig svært at forlange mere i et 78-årigt liv.

Jens efterlader sig hustruen Tine og tre voksne børn (i øvrigt er datteren Louise flyveleder) samt lillebror Klaus Degner.

Æret være Jens’ minde.