Mindeord: Poul Skjold Hansen 1939-2022

Poul Skjold Hansen i sit rette element i Duo Discus ’VF’ på eventyr!
Billedet er taget under en flyvning med Mikkel på slutglid fra Sverige til Nordsjælland.

Link to automatic translation

En nat i starten af Maj, viste det sig, at vores far, Poul havde en fjende. Denne fjende var en hjernetumor, som ikke kunne helbredes. Denne satte en stopper for Pouls’ videre færd og han sov ind omgivet af sin familie på Hillerød Hospital den 30.10.2022.

En vellidt og respekteret person forlod os. Det er sørgmodigt at tænke på vi ikke længere skal se vore far i flyveklubben på Gørløse. Her var det mere reglen end undtagelsen, at én af os, hans sønner, var i nærheden. Nu må det blot være os som er i klubben.

Dermed er er det ikke Poul som lige lærer fra sig omkring reparationer eller finder på løsninger hvad angår det ene eller det andet med sit lille smil og sine trofaste ord ”lets not get carried away” trods verdensklasse løsninger.

Allerede som 9 årig skriver Poul i storesøster Birthes poesibog under største ønske: ”At komme op og flyve”. Det skulle vise sig at blive opfyldt.

Året 1958 blev for Poul på flere måder skelsættende. Han var maskinarbejderlærling på Pedersen & Sørensens Motorværksted på havnen i Svendborg. Han havde sparet sammen til en Diesella knallert og kunne køre til Beldringe og realisere sin drøm om at blive medlem af Odense Flyveklub”.

Grundet havari med klubbens Bergfalke kom Poul på KDA’s kursus i Esbjerg hvor han efter 3 uger var udstyret med et svæveflyve certifikat. Ingeniøruddannelsen ved Odense Teknikum blev fuldført, hvorefter værnepligten bankede på døren.

Her blev Poul værnepligtig dels ved Flyveskolen på Avnø hvor han blandt andre underviste flyverelev Mogens Bringø, som senere blev et kendt navn i dansk svæveflyvning og ikke mindst Nordsjællands Svæveflyveklub.

Sidenhen kommer Poul til Flyvestation Værløse lidt vest for København.Det tog ikke længe før drømmen om at flyve kunne realiseres på flyvestationen. I samarbejde med hvem der skulle vise sig at blive en livslang ven Holger Lindhardt, arbejdede Poul for at skabe en svæveflyveklub mange har nydt godt af. Også konkurrenceflyvningen tog fart.

Konkurrenceflyvningen blev en stor del af Poul’s passion som endda ledte til deltagelse ved EM i Tyskland 1974 hvor storebror Søren skubbede Mikkels barnevogn i samarbejde med Holgers søn Jesper Lindhardt. Mikkel nød godt af turen mens Holgers ægtefælle Elna og vores mor Hanne sikrede der blev købt hjemkomst øl til ”drengene”. Poul endte på en samlet 3. plads!

Poul i 1967 med Ka6 på en 200 km trekant.

Poul i Schweizer i Black Forest, Colorado hvor han fik sin guldhøjde. 4-årige Mikkel står foran flyet.

I 1976 bliver Poul udstationeret til USA i forbindelse med indkøb af F-16. Svæveflyvningen er ikke glemt, og Poul opnår sin guldhøjde i Colorado.

Samtidigt med udstationering opnåede Poul A-Certifikat via USAF Flight School på Wright-Patterson AFB, hvilket gjorde familien kom rundt i Cessna 172 og flere gange til Bahamas. Glem ikke, at dette var længe før GPS og andre moderne hjælpemidler – ”Spritkompas og stop-ur virker”

Efter hjemkomsten fra USA genindtrådte Poul i bestyrelsen for FSN Værløse Svæveflyveklub. Poul og Holger var sammen om at danne den første klub i Danmark med ren glasfiberflåde – herunder Danmarks første ASK-21 som blev hentet hjem i flyslæb fra Wasserkuppe. Poul fløj KZ-VII (OY-ATI) og Holger ASK-21 (OY-XKI). Den beslutning var fremsynet, for XKI findes fortsat i Nordsjællands Svæveflyveklub hvor den anvendes flittigt i grundskolingen.

Hjemhentning af ASK 21 “XKI” fra Wasserkuppe i flyslæb, 1980.

OY-ATI på Wasserkuppe for at hente ASK 21.

Holger Lindhardt og Poul

Poul fastholdte sit motorcertifikat og er vel nok én af de mest erfarne KZ-VII-piloter til at dyrke vores sport både som svæveflyverpilot og slæbepilot. De af lidt ældre dato har helt sikkert mødt Poul når der var behov for flyslæb på Sjælland eller til Bøf-rally.

Strækflyvningen og instruktørvirke var stadigt i højsædet. Samen med Mogens Fahlgren kunne man altid være sikker på gode instruktører. Grundet økonomisk stramme tider blev det ikke rigtigt til konkurrence flyvning.

I 1997 bliver Poul igen udstationeret til USA. Denne gang i forbindelse med valget af en afløser for F-16 nemlig Joint Strike Fighter-Programmet. Igen glemmer Poul ikke svæveflyvningen. Faktisk til en grad hvor klubkammeraten Steen Peitersen og Poul køber en ASW-20CL sammen. Steen var i starten også udstationeret i USA. Et partnerskab der stadigt står ved, dog med nyt fly Discus 2cT

Poul og Mikkel, Minden, Nevada, 2000.

Perioden med udstationeringen på 9 år i USA bragte mange flyveoplevelser, her i blandt Mikkel og Poul’s tur til Minden, Nevada og mødet med Max fra Nordsjællands Svæveflyveklub som var immigreret til USA.

Mikkel og Poul i VF.

Købet af klubflyet Duo Discus T ”VF” var en stor glæde for Poul og Mikkel, som tilbragte mange timer sammen i luften i ”VF”. Faktisk i sådan en grad et medlem kontakter Poul efter fusionen af Værløse og Nordsjællands Svæveflyveklub – ”Goddag Poul, jeg vil ikke sladre, men Jan Fahlgren flyver altså i jeres Duo Discus T!!!

”Jamen det går nok når det er Jan, var svaret fra Poul”.

1000 timer + er det blevet til med flyvninger i Sverige, adskillige ture til Bayreuth og konkurrence i Klix. Det var som sagt ikke blot selve flyvningen som fyldte for Poul. Det var ikke mindst samværet med os sønner, hvor Søren og Poul har mange mange timer sammen omkring vedligehold etc.

Poul har for mange sat sit aftryk med sit rolige væsen, direkte kommunikation og skønne smil – det vil ikke blive glemt.

Poul kunne godt lide at have sidste ord derfor et citat som vi sønner er opvokset med;

”Respekter flyvningen, gør selv en landings runde til en præcision og du får mange gode oplevelser – mister du respekten, mister du en skønne dag livet i flyvning”

Æret være vores faders minde

Søren og Mikkel