

Tekst og foto: Jens Trabolt
Her er forholdene så gode, at klubben gennem flere år har været sommer-base for en række tyske klubber, som har medbragt op til 10-15 fly og 30-40 medlemmer. Man skulle tro, at piloter som er vant til at flyve i klubben Rhönflug Fulda over svæveflyvningens vugge på Wasserkuppe ville blive hjemme.
Men Feringe har præsenteret ”hammerwetter” gennem flere år for tyskerne. Selv ikke maj måneds gennemsnitligt acceptable vejr (ok vejr, men ikke noget fantastisk) i Sverige kunne rokke ved det generelle indtryk af Nirvana:
”Når man ligger i 2000 meter og der endnu er 500 meter til basen, luftrummet er ukompliceret, terrænet er smukt, sigten er 150 km, flyvepladsen og de svenske kammerater er fantastiske så er det ikke svært at vælge at rejse til Sverige”, siger tyske Roland fra Rhonflug Fulda, da NORDIC GLIDINGs besøger Feringe under sommerlejren.
”Men vi har vores eget øl med”, understreger Roland med en pegefinger hævet i luften. Helt dumme er tyskerne trods alt ikke. De medbringer endda flere hundrede liter, som ved trolddom forsvinder på et par dage under sommerlejren. Man kan åbenbart blive lidt dehydreret i den svenske termik. Når øllet er drukket, sangene sunget, venskaberne fornyet og termikken døet ud, så rejser hele den tyske karavane den lange vej hjem med logbøgerne fyldt med masser af fine flyveoplevelser.
Ser man på klubbens infrastruktur, så er den næsten perfekt, og det har flere svenske mesterskaber og senest Feringesträcket, en delkonkurrencer under det populære HDI Safe Skies-koncept udnyttet gennem tiden. Sidstnævnte med deltagelse af både KA6 OG ASH 25 EB 27 i samme klasse, hvilket blev klaret med kæmpestore AAT-opgaver for at kompensere for handicap. Banelæggerne var bestemt under pres, men ifølge klubben var det en succes.
ESMG, Feringe flyveplads, har 1132 x 32 meter asfalt orienteret i 01/19-retning. Her starter man altid med klubbens tro tjener Rallye som slæbefly. Landing derimod, sker på græsset. Svæveflyveklubben deler flyvepladsen med både faldskærms- modelfly- og motorflyklub.
Rhönflug Fuldas ASK 21 med Jan Odenwald linet op til start. Tyskerne mere end fordobler aktiviteten på Feringe under sommercampen.
Klubhusets 1.etage har en hel korridor med overnatningsrum af en standard, som flere vandrehjem nok ville misunde. Det er klubbens samvittighedsfulde mr. Fix-it Anders Eidstedt, som har været på spil. Han er instruktør, bugserpilot og bor faktisk også på flyvepladsen.
Mange klubber verden rundt har kopier af Feringes Anders Eidstedt. Det er de sejlivede typer som diskret klarer alt praktisk i klubben, og uden dem ville foreningen være ilde stedt. Glem ikke at sætte pris på dem, næste gang du træffer dem!
Torulf betegner Anders som klubbens ”biobaserade schweiziska armékniv” – typer som ham findes overalt i klubberne. De gør en kæmpe indsats på mange fronter. Så hvis Anders er hjemme er det stort set altid muligt at komme i luften for de ca 15 rigtigt aktive medlemmer med en privat flyflåde som rangerer fra ASW 22, LAK 19 og DG 505 M.
Overnatningsmulighederne er i øvrigt ikke bare til pynt, for klubben er i modsætning til mange andre klubber en udpræget ”overnatningklub”, hvor det rekreative er højsædet. Her griller man efter flyvning: ”Der er fordele ved at bo langt fra sin klub. Der er intet pres for komme tidligt hjem. Når vi er på Feringe handler det 100 % om svæveflyvning”, siger ordførende Torulf Viberg og fortsætter: ”Vi har ofte ledet RST (Rigssegelflygtävlingen, red.) og ser man på vores flyvninger, er det ofte 2-3 timer per start”, siger han.
Som Torulf påpeger, så flyver folk også længere nu end for 10-15 år siden, sikkert fordi vi er blevet bedre til at forstå og tolke vejret gennem moderne teknologi.
Patrick Pagden er en af ”langdistance”-medlemmerne. Han bor i nær Malmø, men kører gerne de 2 timer op til Feringe for at flyve: ”Jeg kan rejse hjemmefra klokken 8 og være i luften kl 11, så for mig er det intet problem”, siger han.
Klubben har i øvrigt ingen elever for tiden. Ikke fordi, man ikke vil have elever (klubben skoler gerne, understreger Torulf), men fordi de fleste af medlemmer er erfarne folk som kommer langvejs fra, typisk fra Malmö-området.
”Nå, du har aldrig fløjet LAK 19 før. Det skal du prøve”. Per Barschell bliver her trykket baglæns ned i Patrick Pagdens LAK 19 med 18-meter vinger. Patricks længste flyvning i dette fly er 637 km med 113 km/t.
”I Feringe er der tyndere befolket, så klubben har ikke det store optag fra lokalområdet”, siger Torulf. Det skulle lige være Per Barschell, som er en af de eneste ”lokale”. Han tog certifikat i 1994 og fløj frem til 2000, hvorefter han havde en lang pause frem til 2017, hvor han agerede ”elev” en kort stund for at blive flyve sig op. Herfra og frem har det været fuld fart med entusiasmen: ”Det fine ved Feringe er vi, at ofte flyver i et team, hvor vi deler oplevelserne. De erfarne er flinke til at vente på os rookies, når vi flyver langt” siger Per, inden han bliver stoppet baglæns ned i Patrick Pagdens LAK 19. Sådan en har Per aldrig prøvet før!
Det ukontrollerede luftrum over Feringe strækker sig helt op til 9500 ft, så man kan bare koncentrere sig om at flyve, og det udnytter klubbens medlemmer i stor stil. De gode folk på Feringe fløj engang de 130 km op til Ålleberg og spiste på bjergets cafeteria, startede igen og fløj hjem. Det var noget af et eventyr, for Gert havde problemer med radioen, Ulf havde intet kort og Patrick var elev. Men takket være teamwork og flere erfarne piloter i formationen lykkedes det. Lars Göran (LG) fra Ljungbyheds SFK nægtede at tro på det, men må give sig, da de stolte Feringe-aviatører kunne fremvise den dagsfriske kvittering fra Ålleberg-cafeteriaet!
Til gengæld kræver udelandinger et vågent øje, for de er noget begrænsede, når man kommer på slutglid og er i nærheden af Feringe. En sø kan være sikreste mulighed, når slutgliddet ikke går som man beregner, og det er sket flere gange i klubbens historie. Senest var det Göran Ax, som landede sin ASH 31 Mi i søen Flyxen under et SM i 2016. Göran slap uden skader, men 31’eren fik et længere ophold hos Schleicher. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at der er flere flyvepladser i relativ nærhed af Feringe, som kan benyttes under standard-strækflyvning.
Feringe-piloten David Kos klemmer sig ned i sin Pik 20. Han har spenderet penge på at opdatere instrumenter og interiør. ”Meget fly for pengene”, vurderer han.
Det er jo en ASK 21? Næh, Feringe er mere frankofile: Her er en Centrair Marianne som man faktisk kan skole OG strækflyve med.
Som en af de få klubber i Sverige skal man lede længe efter en ASK 21 på Feringe. Næh, her flyver man Centrair 201 Marianne, et fransk 2-sædet træningsfly fra 1980’erne, som med sine tyndere profil giver noget bedre performance end en ASK 21. De flyvekåde Feringe-folk kan nyde et glidetal helt op mod 40 på en god dag – og det endda ved vilde 105 km/t. Det har gennem tiden givet mange lange flyvninger for klubben, som også disponerer over en ASW 19 og en LS-3.
Sidstnævnte Rolladen-Schneider-konstruktion gav i øvrigt en af Sveriges længste flyvninger i 2019 med Gunnar Axelsson i cockpittet, 842 km fra Feringe d. 13. maj. Ikke dårligt for en ”gammel vintage-racer” (LS-3’eren, ikke Gunnar!) Læs Gunnars ”Flight Story” i dette NG.
Jo, Feringe kører ikke med falsk markedsføring. T-shirten stemmer.
Feringe Segelflygklubb
Grundlagt: 1979, før dette en del af Feringe Motorflyklub
Antal medlemmer: Ca 45
Bane: 01/19, 1132 m asfalt + græs
Flypark: Centrair 201 Marianne, LS-3, ASW 19