Nye Norgesmestre blev de erfarne Arne-Martin Güettler og Ingar Pedersen efter 3 gyldige dage i luften over Starmoen. Men NM 2026 gav også plads til nye talenters debut med den sportslige flyvning. Flere af dem fløj så godt, at det bør vække bekymring hos de eksisterende vindere.
Det lykkedes her at kapre NM-deltagerne efter briefing til et gruppefoto.
Øyvind Sørgaard og Lars Thorenfeldt i Duo Discus er her enten modtagere af eller givere af gode råd til Ingar Pedersen kort før start. Et NM er i høj grad også et socialt event.
Fuld Fokus! Ragnar Sæbø starter her med Rolf Dale i Duo Discus.
Er vejret godt, er det let at være konkurrenceleder. Men er det marginalt øges sværhedsgraden betydeligt.
Magi og bøn til guderne uanset, var vejret i dagene 7-13. juni præget af lavtryk og regn, og selv med de bedste intentioner gav det bare 3 konkurrencedage. Men gunstigt nok til at finde nye Norgesmestre.
Kompleksiteten af en konkurrenceleders job var også synligt under torsdagens mulige vejrvindue, da NG besøgte mesterskabet.
Det sikreste er jo naturligvis ikke at flyve, men så finder man ingen Norgesmestre. Dagen før, om onsdagen var vejret frisk med 20 kt sidevind, og efter dialog med både piloter og slæbepiloter blev dagen aflyst.
Nu har jeg været på Starmoen i over 25 år, og jeg husker ikke, at vi har haft så store udfordringer med sidevind under tidligere mesterskaber”, siger Steinar Øksenholt som blev flankeret af Leif Jørgen Ulvatne i organiseringen af mesterskabet.
Med disse erfaringer fra dagen før, kørte regnemaskinen i konkurrenceledelsens hoveder på fuld kraft i afvejningen af de mange modsatrettede faktorer.
På den ene side hensynet til at give de efterhånden meget flyve-trængende deltagere noget længe ventet spændende og krævende flyvning. På den anden side måtte man også tage det alvorligt, at der kunne være mulig overudvikling og risiko for CB.
En tredje komplicerende faktor var den brede palette af en del relativt ferske deltagere samt mange meget erfarne piloter.
Ikke nogen enkel vurdering.
Frida Bjørø og Gjertrud Gjerdevik rigger fly.
Ingar Pedersen har fortsat Norges bedste nummerplade…
Men fagchefen Steinar Øksenholt fandt en vej i vejrtolkningen og udskrev 2 kortere opgaver, som begge holdt deltagerne relativt nær centeret og med vendepunkter langs Glomma-elvens dalstrøg. Sidstnævnte byder på mange gode udelandingsmuligheder.
Fagchefen Steinar Øksenholt bestemte undervejs torsdag, at man holdt en pause i starterne. Det havde den ønskede effekt, at der blev lidt “spacing” mellem flyene, så man minimerede risiko for mid-airs. “Det er jo efter norske forhold et stort mesterskab med mange fly i luften”, bemærkede han. Bekymringen er ikke grebet ud af den blå luft, for i 2007 var der en mid-air mellem 2 fly til et Norgesmesterskab. Beggge piloter måtte hoppe ud i faldskærm og klarede sig – den store højde på cirka 1600 meter var en hjælp.
I persongalleriet blandt deltagerne fandt man mange kendte folk – men der var også ferske folk som gjorde sig bemærket med seriøsitet og tempo. Det lover godt.
Et eksempel på nye unge talenter var Matteo Winther fra Drammen. Han kan ikke fremvise et langt flyve-C.V., men i klubbens Discus B fløj han alligevel fra de moderne 18-meterfly og scorede en dagssejr til sit første NM.
”Det var konkurrencens nok største præstation, endda af en debutant”, bemærkede Steinar Øksenholt.
Matteo havde ugen før været på SveDaNor-strækkursus på Starmoen og har også tidligere deltaget i bagsædet under Norges Cup med Eirik Brenner Marthins. Men dette var hans debut i en single-seater.
Matteo Winther starter med den glade haj-discus
Mari-Anne Aanes fløj med den erfarne Jo Inge Bjørø i Arcus M.
I den modsatte ende af erfarings-spekteret var Jo Inge Bjørø fra Os Aero Klubb. Han fløj i sin Arcus M og kan ikke siges at være nogen rookie. Men han havde selskab i flyet af klubkammeraten Mari-Anne Aanes, som er helt fersk i svæveflyvningen.
”Jeg har bare fløjet siden april”, indrømmede Mari-Anne. Men der var alligevel noget som ikke stemte. Det var en tydeligt hjemmevant pilot, som håndterede fly og udstyr med en selvsikkerhed, som ikke harmonerer med den korte flyve-karriere.
Men da NG snakkede med Mari-Anne kom forklaringen som gav mening. Hun er nemlig en af de bedste kvindelige norske paraglider-piloter med mange års erfaring med flyvning på højt konkurrenceniveau.
”Hun er selvfølgelig ny i forhold til at styre selve flyet, men i forhold til vejvalg og forståelsen af meteorologien har hun en kæmpe fordel”, var vurderingen fra Jo Inge Bjørø.
”Et svævefly er selvfølgelig mere upraktisk end en paraglider, som man kan bære op på fjeldet i en rygsæk, men performance og rækkevidde for flyvningen er i en helt anden liga”, bemærkede Mari-Anne.
Rolf Dale – ligesom som sin Mari-Anne er han erfaren paraglider-pilot. Han fløj med Ragnar Sæbø (til højre).
Hun får i øvrigt god støtte på hjemmefronten. Hendes mand, Rof Dale, fløj også med i NM med klubkammeraten Ragnar Sæbø i Duo Discus. Rolf har også en lang karriere i paragliding, men fik øjnene op for svæveflyvningens glæder for 4 år siden. Så stor er interessen, at der nu er afgivet bestilling på en Jonker JS3. Med den seriøsitet og det tempo skal det blive interessant at følge parrets flyvekarriere.
I øvrigt var Bjørø-familiens dynamo-funktion tydeligt; Ud over far Jo Inge i Arcus M deltog også datteren Frida i LS4 (desværre med vario-problemer og måtte udgå om torsdagen) og sønnen Sondre i Duo Discus – i øvrigt som mentor for den unge certifikat-pilot Gjertrud Gjerdevik fra Sandane.
Sondre Bjørø coacher Gertrud Gjerdevik
Totalt gav mesterskabet 3 gyldige dage, hvor Ingar Pedersen med guld i sportsklassen viste, at en DG400 med den rette pilot fortsat kan følge med. I forvejen har han 2 guldplaceringer til NM (2009, 2024).
Ingar Pedersen, Norgesmester i sportsklasse med en flot 2.plads til debutanten Matteo Winther (stribet tøj) og Nikolaj Pontoppidan på 3. plads.
Arne Martin Güettler (midt) vandt åben klassse med Christer Mjøs (til højre) og Ole John Aske på henholdsvis 2. og 3. plads
I åben klasse blev Arne Martin Güettler Norgesmester for 4. gang og kunne desuden glæde sig over endelig at kunne selvstarte i sin elektriske JS3 efter 10 måneders grounding af motorsystemet. Arne Martin fik i øvrigt også tildelt Harald Høimyrs mindepokal for sin dagssejr med en gennemsnitsfart på 128 km/t over 360 km.
Næste gang Starmoen lægger luftrum til sportslig flyvning bliver i perioden 26. juni til 4. juli med det internationale format Sailplane Grand Prix som tiltrækker toppiloter fra hele verden.
Inden da kan fagchefen Steinar Øksenholt se frem til et par dage med normal tjeneste; Under et mesterskab er der meget at se til, og han loggede over 120 timer på jobbet over 9 dage…
”Men det er bare fint. Jeg nyder jo at se, at vi får fyldt centeret op med aktivitet”, slutter han.
Jo Inge Bjørø og Mari-Anne Aanes blev ikke norgesmestre, men gik i stedet stenhårdt efter verdens reneste canopy.
Vask og tørring…
Mari-Anne Aanes omskoles til vandballast af Jo Inge Bjørø.
Gertrud Gjerdevik og Nikolal Pontoppidan.
Eurofox med 141 hk giver fortsat de bedste starter. De tunge fly var i markant større højde ved bane-enden end den gode gamle Super Cub.
Erlend Sørbye lander – bemærk den lave næsestilling med plus flaps i Nimbus 4DM.
Christer Mjøs starter i ASW 20 – det blev til en andenplads i Åbenklasse med vand.
Arne Martin Güettler, 1. plads i åben.
Super termik mod syd torsdag.
Stein Frich flyslæber i MiniLAK FES for at bevare batterikapacitet til eventuel hjemhenting – bemærk det høje understel for propelfrigang.
Rune Hovda i Ventus 3M med frisk VM erfaring.
Nikolaj Pontoppidan og Christer Mjøs.
Ole John Aske med sin nye Jonker JS3 RES.
Roar Johansen og Ole Petter Nyland på flankerne (Øyvind Sørgaard midt) fløj Pipistrel Taurus M. De blev ikke Norgesmestre, men havde det morsomt undervejs – og det var egentlig også ambitionen. Læs portrættet her af den afslappede ejergruppe.
Konkurrencelederen Leif Jørgen Ulvatne styrede slagets gang fra tårnet.
Nikolaj Pontoppidan OS Aero klubb
Romain Billy starter
Gunnar Antonsen og Øyvind Ellefsen fra Gardermoen SFK
NG har besøgt den eneste svæveflyveklub i Norden med 24/7 scramble-beredskab, Flyvestation Skrydstrup SFK.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/03/IMG_1560-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2019-10-03 14:12:242020-10-27 13:11:26Svæveflyvning i krig og fred
Nordic Gliding bruger cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge nordicgliding.com Cookie indstillingerOK
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.