Nordic Gliding i “Solens Rige”

Navn: Henrik Ebert Flindt
Alder: 43
Klub: Midtsjællands Svæveflyveklub, Danmark
Job: MaskinIngeniør, (MAN Diesel & Turbo)

I weekenden under min tjenesterejse havde jeg muligheden for at komme lidt rundt i landskabet, og havde på forhånd undersøgt muligheden for at besøge et område, hvor man fløj svæveflyvning i Japan.

Flyveklubben hedder Kuju-glider club og i den weekend hvor jeg kom forbi, havde en gruppe universitets-studerende trænings weekend på flyvepladsen. Selve feltet var beliggende på et stort åbent plateau i ganske attraktive omgivelser.

Klubbens ASK 13 er landet og bliver hurtigt manøvreret tilbage til startstedet per håndkraft – enkelt og effektivt

Flyveklubben havde 6 fly, bl.a. PW-5, ASK 8, 2 x ASK 13, ASK 21, Discus og ganske fine hangarforhold. Klubben anvendte bare spilstart, men det var flere af de unge piloters drøm at prøve fly-slæb en dag. Men desværre kunne banen ikke bruges til dette. (ujævn, med højt græs). Klubben anvendte kunststof-wire og havde gode erfaringer med dette.

Dagens vigtige opgave at sikre gode starter til alle. Klubben anvendte
Dyneema-wire på deres spil

Klubmedlemmerne var meget venlige og imødekommende, på trods af de undskyldte mange gange for, at deres engelsk ikke var så godt. Men heldigvis kan man komme langt med ”googletranslate”, papir og blyant.

Det var et meget engageret gruppe af universitetstuderende som trænede og sikkerheden omkring det hele var i top. Faktisk var det lidt svært for mig at komme ned til startstedet pga ”sikkerhed på flyvefeltet”, men det endte med jeg kørte med wirehenteren.

Bucket list: Rocky Mountains er fantastisk svæveflyveterræn

Når flyet kom på finale, informerede man hinanden på jorden at man alle havde set flyet. Yderligere fik piloten informationer om de aktuelle vindforhold. Når flyet var landet, sprang alle elever straks ud for at skubbe det tilbage til startfeltet. Alle var aktive og hjalp hinanden – det var ganske effektivt og fint at se hvordan det også kan fungere.

Efter hver flyvning blev flyet visuelt tjekket hele vejen rundt inden den næste skulle op og flyve. Når dette var udført, indikerede alle, at de havde udført deres sikkerhedstjek. Også inden selve flyvningen ønskede man hinanden en god flyvetur.

Selve deres flight suits indikerede niveauet af deres flyvefærdighed. Orange: solo flyvning, hvid: øvet, blå: nybegynder.

Deres flyvninger så meget struktureret ud og med samme indflyvnings-mønster som vi selv anvender. Selve landingsfeltet var meget lille, så deres landinger skulle være præcise, hvis de vil lande i det korte græs.

ASK 8’eren bliver demonteret og stillet i vognen efter en god flyvedag.

Jeg spurgte lidt hvor mange timer eleverne havde og det var væsentligt lavere i forhold til vores egne elever. Det var også tydeligt, at man bare ønskede at lande på pladsen og på den måde ikke tænke direkte i strækflyvning. Dog vil jeg også sige, at udelandings muligheder i japan er yderst minimale, da de eneste egnede steder vil være rismarker, som typisk står i vand.

Til minde om Japans første udholdenhedsflyvning i 1934 som varede hele 86 minutter og dermed satte en rekord.

Derfor var de også lidt jaloux over, at vi fløj så mange timer og mulighed for stræk. De vil gerne til Norden og flyve. Jeg havde taget min logbog og certifikat med, og de synes det var morsomt at se hvor mange starter og timer man havde i Danmark.

Da jeg ikke som det første vil spørge om en flyvetur, glippede chancen desværre for en flyvetur da jeg pludselig så de fløj til hangaren med deres ASK 13. Lidt efter kunne jeg godt se skydækket var begyndt at sænke sig lidt. Men det må blive en anden gang.