Nu kan vi selv uddanne fremtidens flymekanikere

Uddannelsen består relevant teori, men også besøg hos professionelle værksteder.

Link to automatic translation

Hvor ligger den bedste kompetence til at drive svæveflyvningen som sport? Svaret er naturligvis, at det ligger internt i vores eget miljø.

Hemmeligheden bag vores historisk set lave omkostningsniveau er også, at vi ”gør jobbet selv” – det gælder både skoling, men også vedligehold af vores flyvemaskiner.

Den gamle ”før-EASA”, nationale materielkontrollant-uddannelse ophørte i 2019 i Danmark og indtil nu har man levet med varierende overgangsordninger på lånt tid.

”At vi har 100 materielkontrollanter – det som nu hedder Aircraft Maintenance Technicians i EASA-sprog er enormt vigtigt for os. Det giver en høj sikkerhed, for ude i klubberne har man en god adgang til at få sparring og faglig vurdering omkring vedligehold og luftdygtighed”, forklarer en af arbejdsgruppens medlemmer Frank Drinhaus til NORDIC GLIDING.

”Men at kunne bevare denne kapacitet internt kræver også, at vi kan uddanne nye materielkontrollanter. Det er det som vi nu har fået Trafikstyrelsens godkendelse til”, siger han.

Arbejdsgruppens store indsats er ikke gået ubemærket hen:

Det er et kæmpe stykke arbejde man har præsteret – at man kan løfte den opgave i fællesskab er et skulderklap til hele materielorganisationen i Dansk Svæveflyver Union”, siger formand i DsVU, Søren Braes om nyheden.

Vi er nødt til at kunne klare det selv

Det er Jeppe Sørensen fra Midtsjællands Svæveflyveklub som er Chief Instructor eller ”chef” for den nye uddannelse. Jeppe er nu pensionist, men gennem sit tidligere arbejde i bl.a. Trafikstyrelsen har han et rigtig godt udgangspunkt for at kunne finde den rette vej gennem regeljunglen.

For ham har projektet været meget vigtigt:

Alternativet til at klare vedligehold selv er at bruge kommercielle værksteder – det bliver meget dyrt, og det er der slet ikke kapacitet til med 400 fly i Danmark. Den almindelige vedligeholdelse er vi nødt til at kunne stå for selv”, siger Jeppe Sørensen.

Jeppe Sørensen fra Midtsjællands SFK er chef for den nye uddannelse: ”Vi havde 150 materielkontrollanter engang, men med alderen falder folk ofte fra – så en almindelig klub burde have en tekniker-kandidat eller 2 under uddannelse, da det typisk tager et par år. For at holde niveauet og vedligeholde vores interne tekniske kompetence i sporten, vil vi gerne opfordre alle klubber til at sætte dette på dagsordenen”, siger han.

Vejen mod intern uddannelse og eksaminering

For cirka 5 år siden etablerede DSvU arbejdsgruppen for at få den nye uddannelse sat på skinner, og her indså man hurtigt, at EASA-forordningen hvad angår vedligehold af fly potentielt er enormt omfattende.

Men heldigvis havde man en velvillig partner i Trafikstyrelsen, som pegede på en mere enkel løsning som var indenfor rammerne af EASAs regelværk.

Der var nemlig mulighed for, at en national luftfartsmyndighed kan uddelegere uddannelse og eksamination til eksterne godkendte partnere – og det er præcis det som er sket.

Trafikstyrelsen har hjulpet os enormt meget. Eksempelvis har de ydet meget værdifuld rådgivning omkring sværhedsgraden i de spørgsmål som indgår i vores eksaminations-database. Vi uddanner jo nye flymekanikere, så det er vigtigt, at vi også kan eksaminere dem”, forklarer Frank Drinhaus.

Undervejs er arbejdsgruppen blevet udvidet med specialister i fx motor, glasfiber, avionics, træ, lærred (dug) og metal så prøve-databasen med 1200 mulige spørgsmål kunne etableres med fuldt relevante emner. Dette er nemlig ikke altid tilfældet – i andre lande hvor svæveflyve-forbundene ikke selv håndterer dette, kan aspiranterne blive udsat for spørgsmål som er irrelevant for svæveflyvning. Ved at selv at ”eje” spørgsmålene er der også en god pejling på, hvilket pensum som der skal undervises i.

Trafikstyrelsen har i øvrigt medvirket under de første eksamener, og har undervejs bidraget med konstruktiv rådgivning omkring hvordan prøveformen kunne optimeres.

Den praktiske del af uddannelsen er blevet styrket væsentligt med støtte fra professionelle værksteder. Teoriundervisning suppleres med praktiske opgaver med specielt fokus på opgaver, der kun udføres sjælden i klubbernes værksteder. Her øver kursisterne på at veje ror hos Dan-Glide.

De første flymekanikere er færdiguddannede

Alle disse anstrengelser har nu båret frugt. I foråret 2026 blev de første 7 flymekanikere færdiguddannet med ”Aircraft Maintenance License”-certifikat under kategorien L1C som dækker ”kompositfly uden motor”.

Siden hen er DSvU’s tekniske uddannelsesorganisation (MTO – Maintenance Training Organisation) i starten af september 2026 blevet godkendt af Trafikstyrelsen til at uddanne og eksaminere til EASA Part 66L AML (Aircraft Maintenance License) i kategorierne L1C, L1, L2C og L2 – dvs. de nyuddannede flymekanikere kan i princippet udføre reparationer og vedligehold på stort set alle typer af fly op til 1200 kg.

Den vigtige tillid

Det er værd at bemærke, at samarbejdet med den nationale myndighed, Trafikstyrelsen er baseret på tillid. Det er ikke noget som er kommet på kort tid. Tværtimod – den tillid er skabt over mange årtier. Ved at uddelegere opgaven, anerkender man, at svæveflyvningens egne organisationer er kompetente og troværdige.

”Den tillid er noget vi skal værne om”, siger Frank Drinhaus fra projektgruppen.

Förbundschef Henrik Svensson, Segelflyget, håber på, at den danske ordning kan inspirere Transportstyrelsen til at ændre på praksis. (Foto: Jens Trabolt)

Kan det inspirere andre nordiske myndigheder?

Den nye ordning bliver også bemærket i resten af Norden: I andre lande, heriblandt Sverige har Segelflyget gennem flere år forhandlet med de nationale myndigheder om at få muligheden for kunne håndtere intern eksamination af flymekanikere, men af flere årsager insisterer Transportstyrelsen fortsat på klare den opgave selv.

Vi venter på et mere lempeligt regelværk, men indtil da håber vi på, at gode erfaringer fra den nye danske ordning kan inspirere vores egne myndigheder til at ændre på praksis og delegere opgaven til os. Vi ser jo ofte, at myndighederne ser på administrative best-practices fra andre nordiske lande og justerer herefter”, forklarer Förbundschef i Segelflyget, Henrik Svensson.