Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

Claus Kjær Jensen fik opfyldt en gammel drøm om at flyve meget langt i en TMG. (foto Jens Trabolt)

Link to automatic translation

Claus Kjær Jensen fra Kolding Flyveklub er en mand med appetit på livet. For nogle år siden fløj han klubbens Dimona til England for at kigge lidt på gamle Spitfires. Der kunne da ikke være så langt til England, var hans ræsonnement.

Da Claus for et par år siden fyldte 60 år, blev klubbens medlemmer enige om at samle penge sammen til en gave – et tilskud til et fjeldflyvningskursus (læs artiklen om kurset herunder) på det franske nationalcenter i St Auban.

Hvordan udvikler man sig? Prøv et fjeldflyvningskursus i St Auban

”Det flyve-kursus havde jeg altid drømt om. Jeg havde desuden en drøm om at prøve at flyve derned i Dimonaen”, fortæller Claus om projektet, som blev lidt Corona-forsinket. Men i sensommeren 2022 blev alle kræfter sat ind.

”Jeg havde tænkt, at jeg skulle flyve derned med en kammerat fra flyveklubben. Det ville nok være smart med en co-pilot, når man skulle flyve en så lang rute”.

En god klubkammerat var med på ideen, og i tiden op til afrejsen blev der fulgt godt med i vejrudsigterne, som faktisk ikke var for lovende på den planlagte afrejsedag.

Men kort før afgang var vejrprognosen var nu så usikker, at kammeraten aftenen inden valgte at indstille sit kandidatur til højre sæde.

Post på facebook

”Det gav jo selvfølgelig ingen mening at presse nogen til at flyve, så jeg indså, at jeg skulle flyve alene derned. Så fredag aften kl. 18.00 postede jeg et opslag på klubbens Facebook-side med teksten: ”Afgang til St Auban i Dimona i morgen. Vi kommer hjem næste lørdag”, fortæller Claus.

Et kvarter senere ringer den 21-årige klubkammerat Alexander. Han vil gerne med Claus til St Auban.

Det sjove er, at Alexander hedder Borrel-Jensen til efternavn. Han er halvt fransk og taler flydende fransk. Det var noget af en fordel at få pludseligt”, siger Claus, som selv ikke er tynget af sine franskkundskaber.

”Det skulle vise sig, at det virkelig var godt med en halv franskmand i cockpittet. Specielt da vi kom ned til nogle flyvepladser, hvor man bare talte fransk på radioen”, siger Claus, som havde planlagt den lange flyvning med 2 tank-stop og en overnatning.

Kolding-klubmedlemmet Peter Eriksen var desuden godt kendt i den fransk topografi og blev konsulteret i tiden op til.

”Det var især det sidste ben ned til St Auban, hvor vejret virkelig kunne ændre på planerne. Kunne vi eksempelvis flyve via dalene eller skulle vi flyve højt over de høje fjeld?”, siger Claus.

Så er Dimonaen klar på Kolding Gesten Flyveplads til den lange rejse til St Auban.

Så afsted det gik næste dag på den planlagte cirka 1410 km lange flyvning. I cockpittet var Claus og Alexander bevæbnet til tænderne med papir-flyvekort og 2 styk iPads med SkyDemon.

”Specielt SkyDemon er et fantastisk hjælpemiddel til TMG-naviationen. Man har et rigtig godt overblik over position og luftrum, og man får serveret de rigtige radiofrekvenser på et sølv-fad undervejs”, fortæller Claus.

Den første dag i cockpittet blev der mellemlandet og tanket på Siegerland ved Köln og teamet sluttede efter 6 timers flyvning i franske Dole. Eller det var i det mindste meningen.

”20 minutter før ankomst til Dole fik vi over radioen at vide, at flyvepladsen var lukket, så der fik vi travlt i cockpittet. Vi valgte at lande på Beaune (LFGF) ikke så langt derfra”, siger Claus,

Tankning hos Aeroklubben i Beaune.

Takket være SkyDemon og fysiske flyvekort var der styr på navigationen. Her nærmer St Auban sig i det fjerne efter totalt 9 timer og 21 minutter i luften.

Næste dag viste vejret sig fra sin bedste side og efter cirka 3 timers flyvning – og 9 timer og 21 minutter totalt – landede Dimonaen fra Kolding på den store flyveplads i St Auban.

St Auban med de markante geologiske fænomener “Les pénitents des mées” i baggrunden.

En mur som tårnede sig op

Vel på plads i St Auban kunne Claus nu begynde på det klassiske ”Mountain flying course” med instruktøren Pierre Lemaire.

”Vi fløj Arcus uden motor – vel nok en af de få eksemplarer som findes. Jeg skulle lige vænne med til at flyve med flaps, for det havde jeg aldrig prøvet før. Men efter et par dage gik det bedre”, fortæller Claus.

På gridden i St Auban

Fra venstre John Rasmussen, den franske instruktør Pierre Prud’homme og Claus Kjær Jensen.

Vel ankommet i St Auban blev Dimonaen bytte ud til fordel for en Arcus – en af de få som eksisterer uden motor.

Det var i øvrigt også flere nye elementer for den ellers rolige pilot – terrænet var i sagens natur ikke helt så fladt som i Danmark.

Altså, det der bjergflyvning. Der var jeg helt på bar bund. Når man ser en kæmpe mur tårne sig op foran flyet, så har man altså lyst til ændre kurs. Men jeg fandt ud af, at vi skulle flyve ganske nær på terrænet for at få fat i hanget”, siger Claus om den nye opdagelse.

Der var dog også andre elementer ved fjeldflyvningen, som manifesterede sig

”Jeg manglede altså min horisont til at holde farten, og den første dag var det som at flyve med en ny elev, som ikke kunne holde farten i drejene.  Hver gang jeg svingede ud mod dalen, så ræsede farten op. Man er ganske enkelt nødt til at prøve at etablere en kunstig horisont inde i hovedet”, lyder det gode råd.

Claus fløj med instruktøren alle dage og fik udvidet sit repertoire ganske betragteligt:

”Der var en dag hvor vi kom helt op 3800 meter og vi var over 100 km fra St Auban. Det var sat’me en oplevelse”, fortæller Claus med entusiasme.

3 x danskere på eventyr i St Auban. Fra venstre Morten Nørgaard fra Billund, Alexander Borrell-Jensen og yderst til højre John Rasmussen  – begge fra Kolding.

Da ugen var slut, skulle Dimonaen igen i aktion for at transportere Claus og Alexander hjem til Norden.

Men det blev en lidt anderledes flyvning med meget dårligt vejr undervejs og hvor Claus evner til at sige stop blev sat på prøve.

”På vejen hjem havde vi overnattet i Trois, hvor min franske instruktør Pierre, kendte formanden for svæveflyveklubben. Men næste morgen stod skyerne helt nede ved banen, og derfor gik vi hele formiddagen og kiggede op mod himlen. Straks før 12 besluttede vi at prøve at flyve. Vi skulle jo hjem”, fortæller Claus.

Men efter cirka en times flyvning blev vejret lavere og lavere, og Dimonaen blev presset længere ned i højde for at komme under skyerne.

Vejret blev lavere – og lavere…

På et tidspunkt kommer vi helt ned og flyver i højde med vindturbinerne og med 5-8 km sigt, og længere fremme ser det endnu dårligere ud”, siger Claus.

”Så tager jeg en beslutning om, at nu vil jeg altså ikke være med længere, og så vender vi retningen 180 grader, hvor det heldigvis ser bedre ud”.

”Vi flyver nu forbi 2 militære flyvepladser, og vi kommunikerer med ”Information” i Strasbourg, som nok kan høre på min stemme, at situationen er lidt presset. De spørger også, om det er en nødsituation, hvilket jeg afviser, da vi nu er kommet til bedre vejrforhold”, lyder det fra Claus.

Det hele ender med, at Dimonaen med Claus og Alexander lander i endnu en fransk svæveflyveklub og får reduceret det vejr-relaterede blodtryk.

”På flyvepladsen er der ikke et øje, og vores næste problem bliver nu at få lukket vores flyveplan. SkyDemon har en funktion som gør det, men vi kan ikke få internetforbindelse. Så går der 2 minutter, så ringer der et tysk telefonnummer. Det er ATC som vil vide, hvor vi bliver af. Det forklarer jeg dem, og 1 minut senere ringer det franske ATC med samme spørgsmål”, forklarer Claus.

Efter omtrent en time er der lidt opklaring på vej, og teamet benyttet chancen til at komme i luften og sætter kursen mod nord, hvor vejret langsomt bliver bedre.

”Så kunne vi slappe lidt mere af, og vi kommer gennem Belgien og Luxembourg. Endelig kommer vi til Tyskland, og det var en lettelse at komme over på den tyske Langen Information. Man kan jo blive helt glad for at høre en tysker”, mener Claus.

Efter et tankstop i Damme, Tyskland, landede Claus og Alexander endelig i skumringen på Gesten flyveplads i Kolding, hvor de en uge tidligere var startet. En drøm var blevet virkeliggjort, og Claus havde virkelig fået prøvet kræfter med alle aspekter af TMG-flyvningen.

Total flyvetid var 19 timer – og prisen var 9572 danske kroner.

”Det lyder måske af meget, men det er ikke meget dyrere end at flyve med passagerfly derned, og så var det meget sjovere”, konkluderer Claus om den meget lange flyvning.

Og på spørgsmålet om, det måske er en af de længste flyvninger med en dansk TMG nogensinde, må han blive svar skyldig.

Lidt research afslører dog, at kammeraterne fra Silkeborg Svæveflyveklub fløj til Korsika i klubbens Dimona tilbage i 2014. Og ganske mere vildt bliver det, da Mads Lykke fra Vejle SFK efter publicering af denne artikel kan bidrage med den opløftende information om, at Claus Buhrmann fra Aviator – Aalborg Flyveklub vistnok har været i Marokko 3(!) gange i en Taifun 17E.

Respekt til alle!