Opinion: Hvornår skal unge starte i svæveflyvning?

Klaus Juhl (60 år og +1600 flyvetimer) er selvstændig. Han flyver Arcus i Øst-Sjællands Flyveklub og har været i sporten siden 1997.

Link to automatic translation

Tidligt er ikke altid bedst.

Svæveflyvning har altid haft en særlig tiltrækning på unge. Drømmen om at flyve og friheden i luften gør sporten til et oplagt valg – også i en tidlig alder. Men spørgsmålet er, om vi altid gør de unge en tjeneste ved at starte dem så tidligt som muligt.
For hvornår er det egentlig det rigtige tidspunkt at begynde?

Når intentionen ikke matcher virkeligheden

Et godt eksempel er vores erfaringer med Danish Air Cadets (DAC).

Samarbejdet med Flyvevåbenet har i perioder bragt mange unge ind i svæveflyvning – især i aldersgruppen 13–16 år. Motivationen har dog ofte ikke været svæveflyvning i sig selv, men drømmen om en genvej ind i Flyvevåbenet.

Samtidig har de helt unge nogle praktiske begrænsninger. De kan ikke bidrage til driften af klubben på samme måde som tidligere – de må ikke køre wirehenter eller traktorer – og det betyder, at flyvedagene hurtigt kan blive lange og passive.

For instruktørerne giver det en skæv belastning. Et helt elevhold af meget unge elever uden mulighed for at hjælpe på startstedet er ikke en optimal situation.
I flere klubber har vi set en relativt høj gennemstrømning i denne gruppe.

Efter én sæson er mange videre – efterskole, uddannelse eller andre interesser.
Det er ikke nødvendigvis forkert.
Men det er heller ikke bæredygtigt, hvis det fylder for meget i forhold til vores samlede ressourcer.

De helt unge – potentiale og udfordringer

Der er ingen tvivl om, at svæveflyvning kan starte tidligt.
Vi har set unge gå solo som 14-årige, og det er imponerende at følge deres udvikling.

Men der er også nogle strukturelle udfordringer, som vi måske ikke altid taler højt nok om.

For det første er der et langt spænd mellem solo og certifikat.
Man kan flyve solo som 14-årig, men først få certifikat som 16-årig.
Det betyder i praksis, at man i en længere periode primært flyver lokalt omkring pladsen – uden de udviklingsmuligheder, der ligger i strækflyvning og større selvstændighed.

Samtidig er teoridelen en reel barriere.
I den alder har mange endnu ikke gennemført 9. klasse og har derfor mange endnu ikke de boglige forudsætninger, som teorien kræver.
Vi arbejder i dag i høj grad med e-learning og selvstudie.
Det stiller krav til selvdisciplin og studievaner, som mange unge endnu ikke har opbygget.

Erfaringen er, at nogle møder op uforberedte til spørgetimer, har svært ved at arbejde selvstændigt – og i nogle tilfælde forstyrrer undervisningen.
Vores instruktører er dygtige piloter, men ikke uddannede skolelærere.

Det gør det udfordrende at håndtere undervisningen pædagogisk, når niveau og motivation varierer.

Selvstændighed er en forudsætning

En anden udfordring er kommunikation og ansvar.

Mange unge har svært ved helt basale ting som:
• At læse mails
• At svare på henvendelser
• At overholde aftaler

Det er i sig selv ikke overraskende – men det er problematisk i en klub, der er drevet af frivillige kræfter.
Vi oplever også situationer, hvor forældre i praksis fungerer som sekretær for deres børn.

Her har vi i Øst-Sjællands Flyveklub valgt at være tydelige:
Kommunikationen skal gå direkte til medlemmet.
Derfor arbejder vi også mere struktureret med optagelse – blandt andet gennem optagelsessamtaler med alle nye kandidater.

Når det gælder unge under 16 år, deltager mindst én forælder i samtalen.
Formålet er både at give en klar introduktion til medlemskabet og uddannelsen – og at sikre en fælles forventningsafstemning omkring:

• Tidsforbrug
• Engagement
• Forældrenes rolle

Samtalen giver samtidig et godt grundlag for at vurdere motivation og modenhed.

Vi taler blandt andet om:
• Motivation – ofte med udgangspunkt i drømmen om at blive professionel pilot
• Evnen til at kommunikere og følge op
• Ansvar for egen uddannelse (forberedelse, tilmelding mv.)

Forældre er meget velkomne i klubben – både i klubhuset og på startstedet.
Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvilken indvirkning ens tilstedeværelse har.
Vi oplever jævnligt, at unge ikke svarer selv, når forældrene er til stede – men afventer, at mor eller far gør det.
Forældre må meget gerne hjælpe til i driften – ofte er der gode opgaver lidt væk fra startstedet. For eksempel i wirehenteren.

Hvem er det egentlig, der vil flyve?

Et spørgsmål, der ofte melder sig, er:
Er det den unge selv, der vil flyve – eller er det mor og far?

I nogle tilfælde er motivationen tydelig og stærk.
I andre tilfælde er den mere uklar.

Svæveflyvning kræver tid, engagement og vedholdenhed. Hvis drivkraften ikke kommer indefra, bliver det svært at fastholde interessen over tid.

Hang-around

I Øst-Sjællands Flyveklub har vi derfor justeret vores tilgang.
De helt unge – typisk under 15 år – opfordrer vi i dag til at vente et par år, før de starter på egentlig uddannelse.

I stedet tilbyder vi en mere uformel indgang:
• Være med på startstedet
• Hjælpe til med praktiske opgaver
• Få en flyvetur ind i mellem
• Lære miljøet og menneskene at kende

Det giver de unge mulighed for at opleve svæveflyvning indefra – uden krav og uden pres – og samtidig giver det klubben en chance for at se, hvem der virkelig har interessen.

Efter noget tid, når engagementet er tydeligt, bliver de inviteret videre ind i uddannelsen.

Det handler ikke om alder – men om timing

Det er ikke et spørgsmål om at ekskludere de unge.
Tværtimod.

Men der findes heller ikke ét rigtigt tidspunkt. Nogle er klar tidligt. Andre er det ikke.
Det handler ikke om at starte tidligt.
Det handler om at starte rigtigt.