På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”. Kombinationen af flyvemaskine, pilot og destination giver en fuldstændig unik flyveoplevelse

Tekst og foto: Jens Trabolt

På vej ind mod Briksdalsbreen – det skal opleves.

Link to automatic translation

En syndflod af autocampere, cruise-skibe, motorcyklister og vandrere kan ikke tage fejl. Der er en grund til, at fjordene i det vestlige Norge er en hyper-populær turist-destination – her er mægtige fjeld, smaragd-grønne fjorde, krystalklare vandfald og isbræer overalt.

Men hvorfor sidder på en stinkende færge eller i en brølende turisthelikopter, når man kan opleve den unikke natur i graciøs stilhed og ved udnyttelsen af de selvsamme naturkræfter som skabte landskabet?

Det spørgsmål har Jo Inge Bjørø fra Os Aero Klubb ved Bergen også stillet sig selv og har fundet svaret; En helt ny Arcus M – altså et flappet 20-meter fly – og det måske vigtigste: selvstart. Det vil sige den ultimative frihed til at benytte den unikke flyveplads i Sandane som udgangspunkt for sensationelle safarier over fjord, fjeld og is.

Jo Inge har etableret virksomheden Fjord Gliding som lejer flyet ud til andre piloter, og mangler pilotcertifikatet eller erfaringerne helt, så agerer Jo Inge også rejseguide i bagsædet.

Lokal guide

Det gør han i øvrigt ret godt, er NORDIC GLIDINGs ydmyge vurdering. Jo Inges (f. 1967) familie stammer fra området omkring Sandane, og han har tilbragt mange ferier her gennem de sidste mange, mange år og kender derfor hver en lille afkrog af området.

Ud over sit betydelige lokalkendskab er Jo Inge en sympatisk ildsjæl som gennem sin betydelig karriere (han anslår selv, at han har cirka 4 000 timers fjeldflyvning) også har været katalysator for mange unge piloters avancement i strækflyvning.

Datteren Frida har netop fået certifikatet og sønnen Sondre fungerer som ivrig instruktør i Bjørø-familiens forskellige klub-engagementer. Hjemmebasen er Os Aero Klubb i Bergen, men en mindre svæveflyveklub Nordfjord Aeroklubb huserer også på Sandane flyveplads – det er hybridklub med modelfly, motorfly og svævefly.

Jo Inge og sønnen Sondre Bjørø.

”Alle er hyggelige folk, og her på Sandane er der medlemmer fra hele Norge”, siger Jo Inge om den lokale klub.




Sandane flyveplads – et “hangarskib” midt i den fantastiske natur.

Her kan man fornemme, at landingsbanen skråner i begge ender. Man kan derfor ikke se bane-enden.

Vær opmærksom på glideprofilen. Både start og slut på banen er markante med kraftigt drop på mindst 30 meter.

Bjørø-familien er den del af den lokale flyveklub – her fordrives en regnbyge med universal-recepten: God snak, kaffe og kage.

Bagefter får de 2 14-årige elever trænet kunsten at tørre et svævefly.

Endelig tørt. Nu kan SF34’eren rulles ned mod baneenden!

Fantastisk natur

At folk er villige til at rejse for at opleve at flyve her, forstår man godt. Sandane må være en af de smukkest beliggende flyvepladser i verden; Den er beliggende cirka 300 km nordvest for Oslo – 6-7 timer i bil – eller 4-5 timer fra for Bergen, så man skal nok være lokalpatriot for at påstå, at det ligger centralt, men livet kræver som bekendt en indsats.

Uanset er køreturen dertil over Strynefjeldet, Jotunheimen eller Hemsedal en storslået oplevelse i sig selv, men bare en lille smagsprøve på den mageløse oplevelse det er at flyve Arcus i dette terræn. Naturligvis.

At der nu findes mulighed for at flyve Arcus fra Sandane er en kæmpe opgradering af mulighederne. Op til nu har flyvepladsen og klubben bare været armeret med skoleflyet, en Scheibe SF 34. Det ville være unfair at sige noget dårligt om dette fly, men med en ASK 21-agtig performance er det bestemt ikke strækpilotens førstevalg. Langt fra. At man nu kan udforske det omgivende terræn med en selvstartende Arcus åbner op for helt andre muligheder.

Flyvepladsen har 970 meter asfalt til rådighed i flot kvalitet med alle tænkelige hjælpemidler. Den dag NORDIC GLIDING besøger Jo Inge har vi det hele for os selv – bortset fra de 2 daglige Widerøe-flyvninger fra Oslo. Det er en AFIS-flyveplads, hvor tårnet informerer og ikke instruerer, men den yderst begrænsede trafikmængde gør, at stress aldrig rigtig er implementeret her som koncept.

”Forsæde eller bagsæde?”, spørger Jo Inge før starten. Det er sen eftermiddag, og jeg er netop ankommet fra Oslo, hvor jeg har overnattet. Vejrmeldingen har ikke rigtig kunne bestemme sig – først var det godt – så dårligt, og atmosfæren præges af fugtig luft og svage regnbyger i svag vind. Altså ikke rigtig noget, man ville køre i flyveklubben efter under normale forhold.

Men der skal flyves? Ja, så klart! Vi satser på kombinationen af Arcus-glideperformance, benzintermik og Jo Inges næse for at lugte sig frem til eventuelle forekomster af svag termik eller hang.

Flere bucket-list-artikler

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden. …allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022

Vågå i mega-comeback

Det er 3 år siden, at der sidst har været en normal wavecamp på Vågå-isen. 2021 blev skrevet på Corona-tabskontoen og 2020 blev forkortet med 2 dage af samme årsag. Så det var fuldt fortjent, at de gode kræfter i både NLF/Seilflyseksjonen og arrangøren Drammen Flyklubb kunne score en klokkeren fuldtræffer på den netop afsluttede 2022 Wavecamp.

Svedanor-kurserne i 2022 er klar

Svedanor er de officielle nordiske kurser for piloter som ønsker at videreudvikle sig. Det er kurset specielt tilrettelagt af eksperter som mestrer den specifikke disciplin - fx i Aerobatic, stræk- IMC- eller fjeldflyvning. Se oversigten her samt link til tidligere års kursusrapporter.

Ottsjö Fjällflygläger är redo för 2022

Sedan 1961 har Ottsjö levererat 1109 Guld-C och över 19 000 flygtimmar. Vissa år har varit riktigt bra och toppas av 1986 då Per Fornander var uppe på strax över 10.000 meter. Ett svenskt rekord som fortfarande gäller när detta skrivs. I mars 2022 är det dags igen

”Det var fantastisk at flyve her”.

En gruppe entusiaster fik lørdag luft under vingerne til det unikke Lønstruptræf. "Vildt fantastisk", lød vurderingen.

I 100 meter over klitterne

I disse dage er der døgnbemanding på vejrudsigten hos de gode folk fra DASK, Dansk Svæveflyvehistorisk klub. Bliver der vestenvind – gerne med en nordlig komponent – og en vindstyrke på 8-10 kt eller derover, så er der linet op til det årlige Lønstruptræf. En herlig ramsaltet og vild oplevelse som bør være på alles bucket list.

På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”.

Hede: Ny nordisk wave-camp-destination

Vi kender Vågå, Ottsjö og Kebne Wave Camp. Men Hede Wave Camp? Arboga FKs Lars Jauring rapporterer fra en ny nordisk destination; Hede Wave Camp 2020

Soaring Douglas

Stefan Kipp fik prøvet drømmen om at flyve i Sydafrika. Er det pengene og den lange rejse værd? Ja, ubetinget, siger han.

Jeg annekterer forsædet, og vi diskuterer hvem som flyver under starten. Men bolden spilles over til Jo Inge i bagsædet som bliver fartøjschefen af åbenlyse årsager; Flyvepladsen slutter brat både fra bane 09 og 27, og der er 20-40 meter ned til fjorden. Motorsvigt kort efter start vil helt sikkert medføre en landing i fjorden, så der er nul tolerance overfor fejl eller forsinkelse i reaktion. Dertil kommer, at man ikke kan se baneenden under start fordi terrænet først stiger og falder senere. De samme forhold gælder landingerne. Minuslanding medfører, at man enten havner i fjorden eller kolliderer direkte med terrænet for enden af banen, som falder 45 grader. Analogien til et hangarskib i artikelintroduktionen er ikke tilfældig.

Men hvad gør det, når musikken spiller og den stærke Solo-installation løfter os op i himlen med stor autoritet.

Det er en speciel oplevelse at gå ud over den dybe fjord i lav højde. Et plus er dog, at den er relativ varm – over 20 grader om sommeren.

Hvaler!

Pludselig siger Jo Inge noget, men på grund af motorstøjen fatter jeg ikke hvad det, indtil en pegefinger kommer til syne over min venstre skulder.

”Se! Nede i vandet. Hvaler!

Og ganske rigtigt. Vi ser vi en lille flok hvaler bryde overfladen i den klare fjord. Selv ikke den lokale turistchef ville kunne have orkestreret det bedre! Et par sekunder senere er de væk. Det er den første hvalsafari i svævefly for denne skribent.

Hvaler! Utydeligt ganske vist, men de var der.

Vi fortsætter mod øst og Stryn og finder noget som kunne minde om løft, da solen bryder frem i dalen. Selv om vi har et fly med en helt ny motor, flyver Jo Inge forsigtigt.

”Hvis vi ikke kommer op her, må vi starte motor derovre”, siger han og peger mod en ultrakort flyveplads. Det er Stryn Luftsportsklub som lokker med hele 280 meter græs. Nok ikke førstevalg for en Arcus M, men klart bedre end elven.

At have en udelandingsplads er absolut nødvendigt før man forsøger en motorstart i de smalle dale. Svigter motoren, er man dårligt stillet, hvis man er bagefter med sin research. Til gengæld er mange af dalene frodigt landbrugsland, og der er efter norske forhold gode forhold for udelandinger.

Med blik mod Stryn – og den meget korte landingsplads som i mindst en time er vores udelandingsmulighed mens vi stiger med et svag nul.

Dagen efter er vejret lidt bedre – i det mindste er skybasen højere, og til vores begges store tilfredshed kan vi se hele Jostedalsbreen, som breder sig over et meget stort område. Med cirka 500 km2 fordelt over en længde på cirka 50 km er Jostedalsbreen med lethed Europas største, selv om klimaforandringerne reducerer den år for år. Breen spreder sig med cirka 50 ”tunger” ned i de tilstødende dale, og for hvert hjørne man runder, forbløffes man af vildskaben og skønheden.

På vej ind mod Briksdalsbreen.

Særligt flyvningen ind til Brikdalsbreen, som er en af disse ”tunger” fra Jostedalsbreen er for evigt mejslet ind i mit svæveflyve-hjerte. Jeg forstår pludselig, hvor Jo Inge var så interesseret i, at jeg skulle opleve dette. Den cirka 25 km lange dal er en blindgyde, og vi flyver forsøgsvis på hanget på vej derind, men forholdene er ekstremt lokale i disse områder, forklarer Jo Inge:

”Vinden kan vende eller ændre sig helt fundamentalt, specielt ud på eftermiddagen eller aftenen, hvor kold luft vælter ned fra den enorme bræ i en katabatisk vindeffekt”.

Under alle omstændigheder observerer vi, at vinden stort set er stille nede i dalen, men cirka 40 km/t længere oppe på hanget, hvilket maner til forsigtighed.

Vi passerer flere dybe smeltevands-søer med is på – i august måned – og farven på vandet og vandet er så blåt, så smukt, at det næsten gør ondt. Hvor er vi heldige at vi får lov til at flyve så nær disse store bre-tunger, tænker jeg. Afstanden er ekstremt svært at bestemme med sikkerhed – her er ingen træer, men vi er i sikker distance fra de store ismasser som hænger ud over toppen fra breen. Enkelt mindre dale lokker – men der er trods alt for små til, at det er sikkert at flyve derind. Er man først fløjet derind, er man committed, og de lokale vind – og synk-forhold skal man ikke lege med, når der er høje fjeld på begge sider.

Et utroligt syn i dalen mod Briksdalsbreen. Ærgeligt, at man bare har udsigten til låns. Men man får nok ikke nogen bedre sightseeing-platform end en Arcus M, som med sin agilitet er tillidsvækkende i de smalle dale.

Briksdalsbreen – en af tungerne fra den store Jostedalsbre.

Men Arcus’en og ikke mindst Jo Inge er trygge rejsekammerater, og med stor regelmæssighed kommunikerer vi med Sandane AFIS og rapporterer vores position. Til trods for sin høje vægt er Arcus M enkel at flyve og temmelig agil for sin størrelse, og efter 5-10 minutter flyver man ganske hjemmevant efter lidt tips fra Jo Inge.

Geiranger – det er et mekka for cruiseskibe, som sejler ind via den smalle fjord. På klare dage kan man se fjeldene i Dovre, Jotunheimen og Rondane nationalparker.

Vejret er nu blevet bedre, og det tillader en detour til Geiranger, som er en af juvelerne i det norske fjordlandskab – en magnet for de store cruiseskibe. I luftlinje er der ikke mere end 30-40 km fra vores position, men det tager næsten 3 timer i bilen – en Arcus er bedre, og vi krydser en række fjeldpas, som imponerer med en kæmpe variation af farver, former – og stemninger, ikke mindst; Nogle er grønne, frodige og venlige. Andre er sorte, truende, overjordiske – som om de spørger den fremmende: ”Er du sikker på, at du vil nærmere?”.

Stor variation i landskabet – grønt, venligt, sort, skummelt. Dette fjeld inviterer ikke til nogen udelanding…

Men guldet ligger for enden af regnbuen.

 

Som astronauter i et rumskib er vi gæster i en fremmed og utilgængelig verden. Har der mon nogensinde været mennesker her?

På en enkelt bar fjeldtop i 1500 meters højde er det grønt telt. 3 vandrere nyder lidt afslapning nær ved hanget og er helt tydeligt ikke klar over, at vi suser forbi.

Jo Inge og jeg er helt enige om, at de ikke skal snydes for synet af en Arcus på lidt nærmere hold, så vi tager et nærmere kig på dem med stor hastighed. Ved suset af det højeffektive svævefly i majestætisk high-speed-passage kommer vandrerne på benene, og de vinker med stor entusiasme ved mødet med os – vi er jo sammen i vores oplevelser af naturen, men vi udnytter naturkræfterne på lidt forskellig vis.

Atlanterhavet i det fjerne.

På vejen hjem mod Sandane udnytter vi vores gode højde og den mægtige high-speed-performance til at passere flere sætere (små landbrugs-hytter på fjeldet) i vingehøjde og 200 km/t. Det er tydeligt, at Jo Inge kender området godt, og han ved præcis hvilke højder og hastigheder bestemte punkter skal passeres i for at vi har et sikkert og kraftfuldt finaleglid til Sandane.

Ekstra: Flot video fra klubaktivitet i Sandane

Efter landingen er det tid for refleksion: Med en luftbåren ”fjeldguide” som Jo Inge, den mægtige Arcus M og det utrolige landskab er der ingen tvivl om, at dette er en unik oplevelse, som er værd at rejse langt efter.

For selv en ret forhærdet og oplevelses-vant flyveturist som undertegnede vil disse 2 flyvninger stå som et højdepunkt i logbogen – og det var ikke engang godt vejr!

Fjord Gliding tilbyder ud over flyvningen, som naturligvis er i centrum, også et bredt sortiment af overnatningsmuligheder, lige fra ganske flotte hytter til helt primitive sæter-hytter på toppen af fjeldet med formidabel panorama-udsigt over fjorden. Se galleriet herunder for udvalget af hytter.

NORDIC GLIDING ønsker Jo Inge og Fjord Gliding lykke til med projektet – bedre showcase af svæveflyvningen får man nok ikke.

Fakta

Fjord Gliding

Opererer fra Sandane, Voss eller Ulven Flyplass med 2021 Arcus M 2021 samt udlejer ASW 28 og ASW 15

Dagspris 4000 NOK (Arcus M 2021) med eller uden Jo Inge Bjørø.

Fjord Gliding tilbyder også overnatning i flere forskellige hytter

https://www.fjordsoaring.com/

jo-inge@bjoroblikk.no

Mobil +47 48 15 07 07

Flere nyhedsartikler

“Ingen respekt for os ældre”; Ungdomsoprør til Uppsala Masters

Uppsala Masters 2022 blev et meget vellykket og velorganiseret internationalt event med SM og Junior-SM indbygget. Men nogen havde glemt at påminde juniorpiloterne om deres plads nederst i resultatlisten. De unge piloter fløj ekstremt godt og decimerede de fleste andre svenske klubpiloter.
21. juni 2022/af Jens Trabolt

NM Grand Prix: The race was on!

Det norske mesterskab på Starmoen blev kørt i Grand Prix-formatet, hvor første fly hjemme (som regel) er vinderen. Sandefjords Per Morten Løvsland viste flyvning af vanlig høj kvalitet og tog sejren. NORDIC GLIDINGs udsendte reporter havde måske også hede drømme om et trofæ, men fik i stedet en rigtig spændende oplevelse af konkurrenceflyvning og effekten af strafpoint…
20. juni 2022/af Jens Trabolt

Svæveflyvning på programmet til verdens største ekstremsports-festival

”Ekstremsportsveko” i Voss, Norge er med op til 40 000 deltagere verdens største festival for ekstremsport. Den lokale flyveklub stiller op med svæveflyvning som en del af programmet:
”Kom bare, det bliver kanon”, lyder det fra event-koordinator i Voss FK Erik Røthe Klette
13. juni 2022/af Jens Trabolt

Bert Willing, forfatter til “Sådan overlever du i svæveflyvningen” 1965-2022

Tyske Bert Willing, meget erfaren pilot og instruktør, skrev for nogle år siden en fremragende artikel om flyvesikkerhed. "Har jeg personligt en chance for på lang sigt at undslippe den uhyggelige statistik?", spurgte han dengang. Desværre er han nu forulykket fatalt under endnu ukendte omstændigheder d. 28. maj i sin DG 800b i fjeldterræn under et mesterskab i Sion, Schweiz. NORDIC GLIDING bringer her en reprise af hans artikel, som er sørgeligt aktuel.
10. juni 2022/af Jens Trabolt

NM 2022 på “Fighter town” Starmoen

Ole Reistad Senter på Starmoen lægger luftrum til det igangværende NM i Sportsklasse og Rookie - næste mesterskab er NM Grand Prix om få dage.
8. juni 2022/af Jens Trabolt

DM 2022: Nye og gamle talenter

DM-ledelsen og de 61 piloter anstrengte sig i en noget sølle vejr-periode. Men hvad gør det, når det blev et gyldigt DM, hvor både gamle og nye talenter manifesterede sig i pointlisten. Et resultat af mange års talentpleje i dansk svæveflyvning?
7. juni 2022/af Jens Trabolt

Klar til Uppsala Masters 11-18. juni 2022

Uppsala Masters er en ”3-i-en”. Det er SM, JSM, men også et event som er designet til at lokke internationale top-piloter til Sverige. ” Vil man gerne være dygtig, så skal man jo flyve mod de bedste. Det var også baggrunden for, at vi for år tilbage grundlagde fx Uppsala Masters”, siger Börje Eriksson, konkurrence-leder for Uppsala Masters 2022.
3. juni 2022/af Jens Trabolt

Test: Schempp-Hirth Duo Discus FES

Duo-Discus, en av de vanligaste tvåsitsarna i Danmark, Norge och Sverige, är ett populärt och fantastiskt segelflygplan. Nu har man tagit det naturliga steget och försett även Duo-Discus med FES. Och då kallas den rätt och slätt Duo FES. Naturligtvis har Duo FES stått högt upp på NGs ”test bucket list” i mer än ett år. I mitten av maj fick vi tillfälle att resa till Slovenien och både besöka FES-fabriken och flyga Duo FES. Det ultimativa klubb 2-sitsar?
1. juni 2022/af Jens Trabolt

LZ Design – baby-logistik førte til teknik-revolution

Da slovenske Luka Žnidaršič blev far første gang, og babylogistikken satte en stopper for langvarige hjemhentninger efter udelandinger, blev det startskuddet på udviklingen af den nu stærkt populære FES-motor til svævefly. NORDIC GLIDING har netop testfløjet nyeste variant med dette motorsystem – Duo Discus FES – og har i den anledning besøgt den slovenske producent LZ Design.
31. maj 2022/af Jens Trabolt

Portræt: Hammer Flyveplads fylder 50 år

"Hammer Svæveflyveplads klar til fremtidens udfordringer", skrev NORDIC GLIDING da vi besøgte den store danske Vejle Svæveflyveklub i august 2013 og skrev et stort portræt af klubben. Det fik vi ret i, for klubben er still going strong og inviterer nu til 50 års jubilæums-reception. Læs invitationen her og få også portrættet af klubben med.
30. maj 2022/af Jens Trabolt

Nedslag i loggboken: Ferryflygning av LAK-12

Husker du, ærede læser, Robert Danewids retro-historie om den sindssyge udelanding i Litauen? Her kommer del 2 som handler om en tilsvarende sindssyg færgeflyvning i Sverige med en LAK 12 under Eskilstuna Open i 1990 – beretningen inkluderer ambulancer med fuldesyge litauere og en potentiel ulovlig udelanding på en svensk flyvevåbenbase med et sovjetisk indregistreret fly. Kort sagt, alt er normalt!
30. maj 2022/af Jens Trabolt

DM i horisonten: Der ER bestilt godt vejr.

Danmarksmesterskabet på Arnborg starter om bare 2 dage og får dermed æren af at kick-starte sæsonens nordiske nationale mesterskaber. DM er den årlige test af hvem som er bedste pilot i det bedste fly. Men det er også en sammenhængende flyve-ferie for mange af de i alt 61 deltagende piloter og en social begivenhed.
24. maj 2022/af Jens Trabolt

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Två år med JS3 (och Corona)

Svenske Björn Regnström var tidligt ude med at købe Jonker JS3. Faktisk den første i Sverige. Med tidligere ejerskab af typer som LS3, LS7, ASW 22, en halv Nimbus 4DM og LS1-d har han et bredt erfaringsgrundlag. Så hvordan er det at blive jet-pilot i den hotte 18-meterklasse? NORDIC GLIDING har spurgt ham om hans tanker før og efter købet. Var flyet værd at vente på? Her kommer den fulde sandhed - i en meget omfattende og grundig artikel.
17. maj 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Kan vi rädda segelflygklimatet?”

Många segelflygare satte säkert kaffet i vrångstrupen när de läste rubriken ovan. Min subjektiva uppfattning är att det inom våra led finns väldigt många s k ”klimatförnekare”. Men det är OK, det får man vara. För på samma sätt som det är helt lagligt att bränna baconlindade koraner är det helt lagligt att vara ”klimatförnekare”. Det är inte det denna ledare ska handla om. Men något händer utan tvekan med vårt segelflygklimat.
16. maj 2022/af Jens Trabolt

Alle svæveflyvere er TOP GUN 2-piloter

Den originale Top Gun-film blev en kult-flyvefilm og gav massiv interesse for at blive jagerpilot. Nu er Top Gun 2 på vej, og DSvU sigter mod at booke en hel biografsal d. 7.juni for en helt speciel privat filmoplevelse.
11. maj 2022/af Jens Trabolt

“Smart” og energieffektivt klubhus

Klubhus? Gammelt, slidt, lugt af døde mus? Ikke i Øst-Sjællands Flyveklub som sætter standarden for fremtidige klubhus-byggerier. Ikke bare i Danmark, men måske på verdensplan.
11. maj 2022/af Jens Trabolt

ElSKÅ – EL Segelflyg Konferens på Ålleberg 31 augusti – 1 september

Eldrift är något nytt för de flesta av oss. För att lära oss mer och öka våra kunskaper i ämnet arrangerar Segelflyget och Nordicgliding.com, med Svenska Flygsportförbundet som sponsor, en tvådagars konferens, som vi kallar ElSKÅ på Ålleberg den 31 augusti – 1 september.
9. maj 2022/af Jens Trabolt

Litauisk svæveflyve-klub medvirkede til fund af stjålne danske svævefly

Det litauiske svæveforbund har udsendt beskrivelse af det fortsat meget mystiske tyveri og fund af de danske svævefly, som blev stjålet fra klubben Aviator i 2017.
6. maj 2022/af Jens Trabolt

Aero 2022 – back in business

Efter 2 år med Corona-pause var Aero 2022 tilbage i god form. Trods at de store svæveflyvefabrikker udeblev, var der alligevel svæveflyvning på programmet. Mest som vilde forsknings-projekter, hvor flyenes medfødte aerodynamiske fordele gør dem til ideelle platforme.
6. maj 2022/af Jens Trabolt

”I det mindste kan vi støtte vores ukrainske kammerater”

Stor fundraiser skal sikre, at ukrainske piloter, hvis fly og klub er ødelagt under den russiske invasion, får mulighed for at deltage i sommerens kvinde-VM i England.
”Vi kan ikke gøre meget ved krigen i Ukraine, men i det mindste kan vi støtte vores ukrainske kammerater”, siger Liz Sparrow, som er initiativtager til kampagnen og chef for Kvinde-VM.
4. maj 2022/af Jens Trabolt

e-Genius slår 2 verdensrekorder

Forskningsflyet eGenius fra Stuttgart Universitet har fået en velfungerende range extender baseret på Smart/Mercedes-dieselmotor. Med det nye hybridsystem lykkedes det at slå 2 rekorder for elektriske fly – både absolut distancerekord på over 1000 km og hastighedsrekord på 206 km/t over en 500 km bane.
26. april 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen starter aldrig!

Tidligere i april publicerede NORDIC GLIDING et tankevækkende debat-indlæg af Ib Wienberg om turbostarter.
Men ikke alle erfaringer er gode: Her er danske Morten Hugo Bennick fra Polyteknisk Flyveklub med et supplerende svar på Ibs indlæg – og for sportens skyld med en passende mod-provokativ titel: ”Turboen starter aldrig”
25. april 2022/af Jens Trabolt

Litauisk utelandning – Nedslag i loggboken

"Petras drar på full gas med klaffen infälld och vi börjar skörda och mala säd. Till slut ser man inget framåt. Jag stirrar förtvivlat på fartmätaren som tycks fastnat på 60 km/h."
Interessant? Jo, här är Robert Danewids berättelse om en ekstrem utelandning under Baltic Cup i 1989, hvor Litauen forfarende var Sovjet-okkuperad.
21. april 2022/af Jens Trabolt

Mystik om stjålne danske svævefly – nu fundet i Litauen

3 tjekkiske statsborgere præsenterede formentlig falsk købskontrakt for politiet ved den polsk/litauiske grænse, da de blev stoppet med en Duo Discus og en LS4.
20. april 2022/af Jens Trabolt

Pilotstafetten: Michael Mix

"Den mest inspirerende, jeg har fløjet med de senere år, har været Ulrik Sørensen fra SG-70. Han hjalp mig virkelig med at få flyveglæden tilbage, og så nørder han også flyvning på en måde jeg rigtig godt kan lide. Min gamle klubtræner Alan Bach er også i samme kategori. Han fik fat i mig i 2011, hvor jeg faktisk var ved at stoppe med flyvning". Det siger Michael Mix, 32, om sine forbilleder i sporten. Han er månedens profil.
13. april 2022/af Jens Trabolt

Leder: Meningsløse Corona-regler

Regler er gode. Regler hjælper os med at holde en høj kvalitet i flyvesikkerheden. Men når man som dansk svæveflyve-pilot tvinges til at kontakte flyvelæge for at betale for at rapportere, at man har haft en mild version af corona for flere måneder siden, så reduceres respekten for regelværket. Specielt fordi svenske og norske piloter kan give sig selv en friskmelding.
12. april 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden.
…allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022
11. april 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen har altid startet

”Hvad er sandsynligheden for, at en motor starter? 50%!
Enten starter sådan en motor eller også starter den ikke”.
Ikke så sjældent ser jeg denne kommentar. Udsagnet er helt klart morsomt, men det er også klart noget nonsens”.
Det siger Ib Wienberg her i en kommentar til anvendelsen af turbomotorer i svævefly. Selv har han gode erfaringer, som han deler her.
7. april 2022/af Jens Trabolt

Er du udelandet? Alt ok? Så ring til Politiet!

Det er et problem i Danmark, at velmenende personer alarmerer redningskræfter når de ser svævefly udelande. Nyt actioncard fra DSvU sætter fokus på, at man selv som pilot kan forebygge unødvendige udrykninger ved at ringe til politiet efter en udelanding.
Men hvad siger erfaringerne i Norge og Sverige?
5. april 2022/af Jens Trabolt

Sæsonstart 2022 i koldluft

De første aprildage blev hidsige og kolde i store dele af Sverige og Danmark. Eller som vi siger i svæveflyvningen: ”Perfekt til sæsonstart”.
4. april 2022/af Jens Trabolt

Nyt sikkerhedskoncept hitter hos EASA 

Mid-air-kollisioner er en alvorlig fare i svæveflyvningen. Nyt EU-harmoniseret sikkerhedskoncept øger synligheden dramatisk og giver flyene et optisk løft. Prisen er en ubetydelig nedgang i performance, siger eksperter.
1. april 2022/af Jens Trabolt

Svæveflyvelegenden Åke Pettersson 1945 – 2022

Svenske Åke Petterssons karriere var yderst omfattende. Han deltog i 16 VM, fik 14 SM guld, han loggede 7000 svæveflyvetimer hvoraf 2000 timer i skoling og mindst et par hundrede elever kan takke ham for certifikatet. Han døde tirsdag d. 29. marts efter længere tids sygdom.
30. marts 2022/af Jens Trabolt

Tyske Akaflieg-studerende får havarerede nordiske Twin Astirs i luften

Akaflieg Karlsruhe er kendt for flyvende vinger og andre eksotiske konstruktioner. Nu lærer de tyske studerende om flykonstruktion ved at reparere 2 danske Twin Astirs som begge havarerede i 2018.
29. marts 2022/af Jens Trabolt

Et drømmejob for en svæveflyver

Jesper Borresen Hansen er DSvUs nye uddannelseskonsulent. Med en baggrund som geolog, socialrådgiver, mangeårig aktør i uddannelsesbranchen og selvfølgelig dedikeret svæveflyver er han vant til at håndtere både mennesker og teknik. ”Et drømmejob” kalder han det selv.
28. marts 2022/af Jens Trabolt

Mesterskaber i Ukraines skygge

Efter 2 år med corona-aflysninger og logistiske mareridt for deltagere og arrangører kunne man håbe en normal afvikling sommerens store mesterskaber. Men vi ser allerede de første konsekvenser af krigen i Ukraine. Desværre.
23. marts 2022/af Jens Trabolt

Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.
22. marts 2022/af Jens Trabolt

Video + læserrapport: Første elektriske selvstart i Jonker JS3 RES

Danske Mogens Balsby er en af de nordiske piloter, som har bestilt en Jonker JS3 RES. For kort tid siden var han i Sydafrika med Jonker-agenten Arne Boye-Møller for at prøve vidunderet. Her er hans første indtryk som du kan læse til sidst i artiklen.
18. marts 2022/af Jens Trabolt

Kom til webinar om svæveflyve-sikkerhed med EASA

European Gliding Union annoncerer EASA-sæson-kickoff 23. marts kl 19.
17. marts 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: Gör om, gör rätt

Lördagen den 26 mars äger Flygsportförbundets (FSF) digitala förbundsmöte rum. Till mötet har FSF styrelse lagt fram ett helt nytt stadgeförslag. Vi, Svenska Segelflygförbundet, uppmanar våra klubbar att yrka på återremiss av stadgeförslaget. Att skriva nya och tydligare stadgar för FSF är vi i grunden positiva till. Men de nu föreslagna stadgarna är alldeles för dåligt genomarbetade.
16. marts 2022/af Jens Trabolt