På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”. Kombinationen af flyvemaskine, pilot og destination giver en fuldstændig unik flyveoplevelse

Tekst og foto: Jens Trabolt

På vej ind mod Briksdalsbreen – det skal opleves.

Link to automatic translation

En syndflod af autocampere, cruise-skibe, motorcyklister og vandrere kan ikke tage fejl. Der er en grund til, at fjordene i det vestlige Norge er en hyper-populær turist-destination – her er mægtige fjeld, smaragd-grønne fjorde, krystalklare vandfald og isbræer overalt.

Men hvorfor sidder på en stinkende færge eller i en brølende turisthelikopter, når man kan opleve den unikke natur i graciøs stilhed og ved udnyttelsen af de selvsamme naturkræfter som skabte landskabet?

Det spørgsmål har Jo Inge Bjørø fra Os Aero Klubb ved Bergen også stillet sig selv og har fundet svaret; En helt ny Arcus M – altså et flappet 20-meter fly – og det måske vigtigste: selvstart. Det vil sige den ultimative frihed til at benytte den unikke flyveplads i Sandane som udgangspunkt for sensationelle safarier over fjord, fjeld og is.

Jo Inge har etableret virksomheden Fjord Gliding som lejer flyet ud til andre piloter, og mangler pilotcertifikatet eller erfaringerne helt, så agerer Jo Inge også rejseguide i bagsædet.

Lokal guide

Det gør han i øvrigt ret godt, er NORDIC GLIDINGs ydmyge vurdering. Jo Inges (f. 1967) familie stammer fra området omkring Sandane, og han har tilbragt mange ferier her gennem de sidste mange, mange år og kender derfor hver en lille afkrog af området.

Ud over sit betydelige lokalkendskab er Jo Inge en sympatisk ildsjæl som gennem sin betydelig karriere (han anslår selv, at han har cirka 4 000 timers fjeldflyvning) også har været katalysator for mange unge piloters avancement i strækflyvning.

Datteren Frida har netop fået certifikatet og sønnen Sondre fungerer som ivrig instruktør i Bjørø-familiens forskellige klub-engagementer. Hjemmebasen er Os Aero Klubb i Bergen, men en mindre svæveflyveklub Nordfjord Aeroklubb huserer også på Sandane flyveplads – det er hybridklub med modelfly, motorfly og svævefly.

Jo Inge og sønnen Sondre Bjørø.

”Alle er hyggelige folk, og her på Sandane er der medlemmer fra hele Norge”, siger Jo Inge om den lokale klub.




Sandane flyveplads – et “hangarskib” midt i den fantastiske natur.

Her kan man fornemme, at landingsbanen skråner i begge ender. Man kan derfor ikke se bane-enden.

Vær opmærksom på glideprofilen. Både start og slut på banen er markante med kraftigt drop på mindst 30 meter.

Bjørø-familien er den del af den lokale flyveklub – her fordrives en regnbyge med universal-recepten: God snak, kaffe og kage.

Bagefter får de 2 14-årige elever trænet kunsten at tørre et svævefly.

Endelig tørt. Nu kan SF34’eren rulles ned mod baneenden!

Fantastisk natur

At folk er villige til at rejse for at opleve at flyve her, forstår man godt. Sandane må være en af de smukkest beliggende flyvepladser i verden; Den er beliggende cirka 300 km nordvest for Oslo – 6-7 timer i bil – eller 4-5 timer fra for Bergen, så man skal nok være lokalpatriot for at påstå, at det ligger centralt, men livet kræver som bekendt en indsats.

Uanset er køreturen dertil over Strynefjeldet, Jotunheimen eller Hemsedal en storslået oplevelse i sig selv, men bare en lille smagsprøve på den mageløse oplevelse det er at flyve Arcus i dette terræn. Naturligvis.

At der nu findes mulighed for at flyve Arcus fra Sandane er en kæmpe opgradering af mulighederne. Op til nu har flyvepladsen og klubben bare været armeret med skoleflyet, en Scheibe SF 34. Det ville være unfair at sige noget dårligt om dette fly, men med en ASK 21-agtig performance er det bestemt ikke strækpilotens førstevalg. Langt fra. At man nu kan udforske det omgivende terræn med en selvstartende Arcus åbner op for helt andre muligheder.

Flyvepladsen har 970 meter asfalt til rådighed i flot kvalitet med alle tænkelige hjælpemidler. Den dag NORDIC GLIDING besøger Jo Inge har vi det hele for os selv – bortset fra de 2 daglige Widerøe-flyvninger fra Oslo. Det er en AFIS-flyveplads, hvor tårnet informerer og ikke instruerer, men den yderst begrænsede trafikmængde gør, at stress aldrig rigtig er implementeret her som koncept.

”Forsæde eller bagsæde?”, spørger Jo Inge før starten. Det er sen eftermiddag, og jeg er netop ankommet fra Oslo, hvor jeg har overnattet. Vejrmeldingen har ikke rigtig kunne bestemme sig – først var det godt – så dårligt, og atmosfæren præges af fugtig luft og svage regnbyger i svag vind. Altså ikke rigtig noget, man ville køre i flyveklubben efter under normale forhold.

Men der skal flyves? Ja, så klart! Vi satser på kombinationen af Arcus-glideperformance, benzintermik og Jo Inges næse for at lugte sig frem til eventuelle forekomster af svag termik eller hang.

Flere bucket-list-artikler

Som i en fryser: 24 timer i norske bølger

Det er 20 år siden, at 2 tyske piloter beviste i praksis, at det er muligt at overnatte i luften på bølger over de norske fjelde. Med over 24 timer i luften satte Helmut Rohs og Robert Fessler punktum for en af de vildeste strækflyvninger nogensinde i Norden. Redaktionen på NORDIC GLIDING har tidligere hørt om denne historie, men har altid troet, at det var en ”myte” – indtil det nu lykkedes at opspore de to piloter, som nu fortæller historien.

“Gummihunde” – viel arbeit, wenig fliegen!

Oldtimer Segelflug Club (OSC) Wasserkuppe arrangerar varje sommar och höst weekendkurser i gummirepstart. De flyger med en SG 38. I många år har jag och kompisarna fra Landskrona FK åkt till Wasserkuppe första weekenden i oktober. I år sammanföll hela vår vistelse med en av gummirepstart-kurserna och kompisarna Clas, Sten-Åke och Ola anmälde sig - ett klart bucket list item!

Bland nissar, bölger och norrsken

Sista helgen i november är det traditionell säsongsavslutning och nisseflygning på Oppdal, hemvist för NTNU flygklubb. Ett av det mest fascinerande med flygning i Oppdal vid denna tid på året är ljuset. På morgonen och eftermiddagen blir lentisarna vackert solbeslysta underifrån. Ljuset och färgerna är vidunderliga. Rapport från Robert Danewid

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.

Ekstreme Bahia – med Kawa på ekspedition

Vi forbinder normalt Brasilien med mange eksotiske ting, primært karneval, fremragende fodboldspillere, Amazonasskoven eller en statue af Kristus i Rio. Men meget få mennesker forbinder Brasilien med tørre plateauer og svæveflyvning. Men sådan ser mindst halvdelen af landet ud i et ækvatorialt tørt klima. 16 gange verdensmester i svæveflyvning, Sebastian Kawa har udforsket ukendte områder i Brasilien med en lille gruppe af andre svæveflyvepiloter. Her er hans rapport.

Lentic-galore i Norge

Bjorli wavecamp rockar fett med fantastiskt höstväder. Naturupplevelsen att flyga i Norge är enorm vare sig det är på hanget, i termiken eller vågen. Den lenticularisoptik vi upplevde i Bjorli på måndagen och tisdagen var spektakulär! Den lycka man såg i piloternas ansikten på kvällen går inte att beskriva! Men det är ingen lek för oerfarna.

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden. …allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022

Vågå i mega-comeback

Det er 3 år siden, at der sidst har været en normal wavecamp på Vågå-isen. 2021 blev skrevet på Corona-tabskontoen og 2020 blev forkortet med 2 dage af samme årsag. Så det var fuldt fortjent, at de gode kræfter i både NLF/Seilflyseksjonen og arrangøren Drammen Flyklubb kunne score en klokkeren fuldtræffer på den netop afsluttede 2022 Wavecamp.

Jeg annekterer forsædet, og vi diskuterer hvem som flyver under starten. Men bolden spilles over til Jo Inge i bagsædet som bliver fartøjschefen af åbenlyse årsager; Flyvepladsen slutter brat både fra bane 09 og 27, og der er 20-40 meter ned til fjorden. Motorsvigt kort efter start vil helt sikkert medføre en landing i fjorden, så der er nul tolerance overfor fejl eller forsinkelse i reaktion. Dertil kommer, at man ikke kan se baneenden under start fordi terrænet først stiger og falder senere. De samme forhold gælder landingerne. Minuslanding medfører, at man enten havner i fjorden eller kolliderer direkte med terrænet for enden af banen, som falder 45 grader. Analogien til et hangarskib i artikelintroduktionen er ikke tilfældig.

Men hvad gør det, når musikken spiller og den stærke Solo-installation løfter os op i himlen med stor autoritet.

Det er en speciel oplevelse at gå ud over den dybe fjord i lav højde. Et plus er dog, at den er relativ varm – over 20 grader om sommeren.

Hvaler!

Pludselig siger Jo Inge noget, men på grund af motorstøjen fatter jeg ikke hvad det, indtil en pegefinger kommer til syne over min venstre skulder.

”Se! Nede i vandet. Hvaler!

Og ganske rigtigt. Vi ser vi en lille flok hvaler bryde overfladen i den klare fjord. Selv ikke den lokale turistchef ville kunne have orkestreret det bedre! Et par sekunder senere er de væk. Det er den første hvalsafari i svævefly for denne skribent.

Hvaler! Utydeligt ganske vist, men de var der.

Vi fortsætter mod øst og Stryn og finder noget som kunne minde om løft, da solen bryder frem i dalen. Selv om vi har et fly med en helt ny motor, flyver Jo Inge forsigtigt.

”Hvis vi ikke kommer op her, må vi starte motor derovre”, siger han og peger mod en ultrakort flyveplads. Det er Stryn Luftsportsklub som lokker med hele 280 meter græs. Nok ikke førstevalg for en Arcus M, men klart bedre end elven.

At have en udelandingsplads er absolut nødvendigt før man forsøger en motorstart i de smalle dale. Svigter motoren, er man dårligt stillet, hvis man er bagefter med sin research. Til gengæld er mange af dalene frodigt landbrugsland, og der er efter norske forhold gode forhold for udelandinger.

Med blik mod Stryn – og den meget korte landingsplads som i mindst en time er vores udelandingsmulighed mens vi stiger med et svag nul.

Dagen efter er vejret lidt bedre – i det mindste er skybasen højere, og til vores begges store tilfredshed kan vi se hele Jostedalsbreen, som breder sig over et meget stort område. Med cirka 500 km2 fordelt over en længde på cirka 50 km er Jostedalsbreen med lethed Europas største, selv om klimaforandringerne reducerer den år for år. Breen spreder sig med cirka 50 ”tunger” ned i de tilstødende dale, og for hvert hjørne man runder, forbløffes man af vildskaben og skønheden.

På vej ind mod Briksdalsbreen.

Særligt flyvningen ind til Brikdalsbreen, som er en af disse ”tunger” fra Jostedalsbreen er for evigt mejslet ind i mit svæveflyve-hjerte. Jeg forstår pludselig, hvor Jo Inge var så interesseret i, at jeg skulle opleve dette. Den cirka 25 km lange dal er en blindgyde, og vi flyver forsøgsvis på hanget på vej derind, men forholdene er ekstremt lokale i disse områder, forklarer Jo Inge:

”Vinden kan vende eller ændre sig helt fundamentalt, specielt ud på eftermiddagen eller aftenen, hvor kold luft vælter ned fra den enorme bræ i en katabatisk vindeffekt”.

Under alle omstændigheder observerer vi, at vinden stort set er stille nede i dalen, men cirka 40 km/t længere oppe på hanget, hvilket maner til forsigtighed.

Vi passerer flere dybe smeltevands-søer med is på – i august måned – og farven på vandet og vandet er så blåt, så smukt, at det næsten gør ondt. Hvor er vi heldige at vi får lov til at flyve så nær disse store bre-tunger, tænker jeg. Afstanden er ekstremt svært at bestemme med sikkerhed – her er ingen træer, men vi er i sikker distance fra de store ismasser som hænger ud over toppen fra breen. Enkelt mindre dale lokker – men der er trods alt for små til, at det er sikkert at flyve derind. Er man først fløjet derind, er man committed, og de lokale vind – og synk-forhold skal man ikke lege med, når der er høje fjeld på begge sider.

Et utroligt syn i dalen mod Briksdalsbreen. Ærgeligt, at man bare har udsigten til låns. Men man får nok ikke nogen bedre sightseeing-platform end en Arcus M, som med sin agilitet er tillidsvækkende i de smalle dale.

Briksdalsbreen – en af tungerne fra den store Jostedalsbre.

Men Arcus’en og ikke mindst Jo Inge er trygge rejsekammerater, og med stor regelmæssighed kommunikerer vi med Sandane AFIS og rapporterer vores position. Til trods for sin høje vægt er Arcus M enkel at flyve og temmelig agil for sin størrelse, og efter 5-10 minutter flyver man ganske hjemmevant efter lidt tips fra Jo Inge.

Geiranger – det er et mekka for cruiseskibe, som sejler ind via den smalle fjord. På klare dage kan man se fjeldene i Dovre, Jotunheimen og Rondane nationalparker.

Vejret er nu blevet bedre, og det tillader en detour til Geiranger, som er en af juvelerne i det norske fjordlandskab – en magnet for de store cruiseskibe. I luftlinje er der ikke mere end 30-40 km fra vores position, men det tager næsten 3 timer i bilen – en Arcus er bedre, og vi krydser en række fjeldpas, som imponerer med en kæmpe variation af farver, former – og stemninger, ikke mindst; Nogle er grønne, frodige og venlige. Andre er sorte, truende, overjordiske – som om de spørger den fremmende: ”Er du sikker på, at du vil nærmere?”.

Stor variation i landskabet – grønt, venligt, sort, skummelt. Dette fjeld inviterer ikke til nogen udelanding…

Men guldet ligger for enden af regnbuen.

 

Som astronauter i et rumskib er vi gæster i en fremmed og utilgængelig verden. Har der mon nogensinde været mennesker her?

På en enkelt bar fjeldtop i 1500 meters højde er det grønt telt. 3 vandrere nyder lidt afslapning nær ved hanget og er helt tydeligt ikke klar over, at vi suser forbi.

Jo Inge og jeg er helt enige om, at de ikke skal snydes for synet af en Arcus på lidt nærmere hold, så vi tager et nærmere kig på dem med stor hastighed. Ved suset af det højeffektive svævefly i majestætisk high-speed-passage kommer vandrerne på benene, og de vinker med stor entusiasme ved mødet med os – vi er jo sammen i vores oplevelser af naturen, men vi udnytter naturkræfterne på lidt forskellig vis.

Atlanterhavet i det fjerne.

På vejen hjem mod Sandane udnytter vi vores gode højde og den mægtige high-speed-performance til at passere flere sætere (små landbrugs-hytter på fjeldet) i vingehøjde og 200 km/t. Det er tydeligt, at Jo Inge kender området godt, og han ved præcis hvilke højder og hastigheder bestemte punkter skal passeres i for at vi har et sikkert og kraftfuldt finaleglid til Sandane.

Ekstra: Flot video fra klubaktivitet i Sandane

Efter landingen er det tid for refleksion: Med en luftbåren ”fjeldguide” som Jo Inge, den mægtige Arcus M og det utrolige landskab er der ingen tvivl om, at dette er en unik oplevelse, som er værd at rejse langt efter.

For selv en ret forhærdet og oplevelses-vant flyveturist som undertegnede vil disse 2 flyvninger stå som et højdepunkt i logbogen – og det var ikke engang godt vejr!

Fjord Gliding tilbyder ud over flyvningen, som naturligvis er i centrum, også et bredt sortiment af overnatningsmuligheder, lige fra ganske flotte hytter til helt primitive sæter-hytter på toppen af fjeldet med formidabel panorama-udsigt over fjorden. Se galleriet herunder for udvalget af hytter.

NORDIC GLIDING ønsker Jo Inge og Fjord Gliding lykke til med projektet – bedre showcase af svæveflyvningen får man nok ikke.

Fakta

Fjord Gliding

Opererer fra Sandane, Voss eller Ulven Flyplass med 2021 Arcus M 2021 samt udlejer ASW 28 og ASW 15

Dagspris 4000 NOK (Arcus M 2021) med eller uden Jo Inge Bjørø.

Fjord Gliding tilbyder også overnatning i flere forskellige hytter

https://www.fjordsoaring.com/

jo-inge@bjoroblikk.no

Mobil +47 48 15 07 07

Flere nyhedsartikler

Skövde FK er verdens rigeste svæveflyveklub

Når kommunen vil bygge industriområde på flyvepladsen er det normalt vældig dårlige nyheder for en flyveklub. Men i tilfældet med Skövde FK er det blevet en rigtig solstrålehistorie. Nu flytter klubben base til Falköping, 20 millioner kroner og en del store planer rigere, beretter ordførende Anders Blom.
24. januar 2023/af Jens Trabolt

Tanker om klubbdrift, aktivitet og medlemstall

Opprettholdelse av medlemstallet og aktiviteten i frivillige organisasjoner er en utfordring. Hvordan skal aktiviteten skal organiseres for å sikre at de forskjellige medlemskategoriene er fornøyd og trives, filosoferer Arne Wangsholm fra Os Aero Klubb
20. januar 2023/af Jens Trabolt

Som i en fryser: 24 timer i norske bølger

Det er 20 år siden, at 2 tyske piloter beviste i praksis, at det er muligt at overnatte i luften på bølger over de norske fjelde. Med over 24 timer i luften satte Helmut Rohs og Robert Fessler punktum for en af de vildeste strækflyvninger nogensinde i Norden. Redaktionen på NORDIC GLIDING har tidligere hørt om denne historie, men har altid troet, at det var en ”myte” – indtil det nu lykkedes at opspore de to piloter, som nu fortæller historien.
17. januar 2023/af Jens Trabolt

Startmetoder part 2: Kroner og ører!

Økonomi og budget er ikke noget sexet emne. Men hvilken slæbefly vælger man, når den kolde økonomiske virkelighed præsenterer sig? NORDIC GLIDING har fået tidligere forbundskasserer i Segelflyget Carl Carlin, Arboga, til at regne lidt på omkostninger ved de mest vanlige slæbefly. Vi gennemgår her de vigtigste resultater, og vi advarer på forhånd mod en mulig stærk psykisk reaktion for trofaste Pawnee-fans...
11. januar 2023/af Jens Trabolt

Startmetoder part 1 – det svære valg

Intet kan dele vandene i klubberne mere end valg af startmetoder. Skal det være den "gode gamle" Pawnee eller en moderne ultralet? Med stigende benzinpriser og miljøkrav har NORDIC GLIDING denne gang snakket specielt med klubberne om deres UL-erfaringer. Denne artikel er part 1 - part 2 med økonomiske beregninger kommer onsdag d. 11. januar.
10. januar 2023/af Jens Trabolt

Fransk svæveflyveforbund indgår samarbejde om elektrisk slæbefly

Det franske svæveflyveforbund har underskrevet aftale med den franske flyproducent AURA AERO om levering af kommende elektrisk version af deres INTEGRAL-model. Flyet skal efter planen opereres dagligt i en klub som slæbefly.
3. januar 2023/af Jens Trabolt

“Gummihunde” – viel arbeit, wenig fliegen!

Oldtimer Segelflug Club (OSC) Wasserkuppe arrangerar varje sommar och höst weekendkurser i gummirepstart. De flyger med en SG 38. I många år har jag och kompisarna fra Landskrona FK åkt till Wasserkuppe första weekenden i oktober. I år sammanföll hela vår vistelse med en av gummirepstart-kurserna och kompisarna Clas, Sten-Åke och Ola anmälde sig - ett klart bucket list item!
28. december 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Dags att göra upp med vår historia?”

Jag är övertygad att vi i sporten, omedvetet, fortfarande har med oss en del värderingar från 30-talet och det är därför vi har så förtvivlat svårt att få kvinnor till sporten. Jag har funderat på det här i många år och även skrivit om det. Dags att ändra på det. Vi startar nu upp ett projekt där målet är att bygga ett skandinaviskt kvinnligt segelflygnätverk. Förebilden är brittiska nätverket Women Gliding.
21. december 2022/af Jens Trabolt

Svæveflyveklub vil bygge ”New Generation” elektrisk spil

For næsten 40 år siden byggede den danske Herning SFK et meget avanceret diesel-elektrisk spil, som fortsat giver fremragende starter. Nu vil teamet bag det gamle spil med navnet ”Elvira” bidrage til den grønne omstilling i klubben med et fuldt batteri-drevet spil med sofistikeret sensor-setup og styring af wiren. Det lyder svært, men folkene bag er tekniske kompetente og målsikre.
19. december 2022/af Jens Trabolt

Erfaringer: Dynamic-slæb i Sandefjord Seilflyklubb?

Sandefjord Seilflyklubb holder til på Notodden Flyplass og er siden 2010 de lykkelige ejere af en Aerospool Dynamic WT9 LN-YVP som blev leveret fabriksny. Her er de opdaterede logbogs-erfaringer efter knap 12 sæsoner rapporteret af formand Vidar Stener Ingebretsen i december 2022. Grundartiklen er fra 2015.
16. december 2022/af Jens Trabolt

Drømmen om 1000 km i Danmark og 1500 km i Sverige

Rekorder er til for at blive slået. Det er en vigtig drivkraft i svæveflyvningen, og vi ser, at ”barren” flyttes op hvert år med bedre fly og ikke mindst bedre vejrprognoser og planlægning. Men hvad ville det fx kræver at flyve 1000 km i DK eller 1500 km i Sverige?
14. december 2022/af Jens Trabolt

Frankrig rundt med ”Himlens knallert”

Eksperimental-flyet ”Sol Ex” er et barn af den franske ingeniør Jean-Baptiste Loiselet. Han har tidligere sejlet til Antarktis, men blev for 7 år siden fascineret af svæveflyvningens muligheder for lange flyvninger. Hans drøm var total soldrevet autonomi og selvstart. Det kunne ingen producenter tilbyde, så han byggede sit eget fly. Nu har han fløjet Frankrig rundt i svævefly uden en dråbe benzin eller ekstern elektricitet.
7. december 2022/af Jens Trabolt

”Vi går til fly hver torsdag aften”

De danske kammerater Rasmus Heide og Erik Schultz har en ”lille klub”, et voksenværksted, hver torsdag. Her bringer de totalhavarerede fly – som selv fabrikkerne har opgivet – tilbage i luften.
”Vi er mænd, og vi kan ikke finde ud af at mødes og snakke om ingenting. Har vi derimod en vinge, som skal limes, går der let 2 timer med at diskutere verdenssituationen”, fortæller Erik Schultz om det produktive fællesskab.
5. december 2022/af Jens Trabolt

Steinar Øksenholt: “To år til historien”

Under Seilflykonferansen på Storefjell helgen 7.-9. hilste jeg deltakerne velkommen ved å oppsummere tiden fra forrige konferanse i oktober 2020. Oppsummeringen kan være av interesse for langt flere enn de 60 konferansedeltakerne. Her får du mine presentasjon og tanker beskrevet.
1. december 2022/af Jens Trabolt

Bland nissar, bölger och norrsken

Sista helgen i november är det traditionell säsongsavslutning och nisseflygning på Oppdal, hemvist för NTNU flygklubb. Ett av det mest fascinerande med flygning i Oppdal vid denna tid på året är ljuset. På morgonen och eftermiddagen blir lentisarna vackert solbeslysta underifrån. Ljuset och färgerna är vidunderliga. Rapport från Robert Danewid
29. november 2022/af Jens Trabolt

Stor fotobog fortæller historien om dansk flyvning

Den historisk velbevandrede Ole Steen Hansen er bl.a. kendt som flittig skribent i Nordic Gliding. Nu er han klar med et digert værk om ”De små fly” – historien om den lette flyvning i Danmark.
25. november 2022/af Jens Trabolt

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.
22. november 2022/af Jens Trabolt

Guld på Segelflygets konference

En værdig europamester Janne Nordh hædret med Anders Hyllanders Minnesfond på årets ”Billingehus”-konference.
21. november 2022/af Jens Trabolt

De nyeste elektriske svævefly –  priser og leveringstider

For mindre end 10 år siden var elektrisk motoriserede svævefly en absolut sjældenhed, og mange producenter var skeptiske overfor konceptet. Nu er det el-motorer i de fleste nye fly.  Men har du råd? Her kommer priser og leveringstider her på slutningen af 2022.
17. november 2022/af Jens Trabolt

Jens Trabolt: “Flyskammen kommer – også til en klub nær dig”

Der er i dag ingen børn eller unge som ikke er bekendte med temaer omkring klimaforandringer og kuldioxid, og dagens accepterede aktiviteter kan meget vel ende med at blive totalt udskammet i morgen.  Men hvad har det med svæveflyvning at gøre? Faktisk en del, kunne man frygte. Men der findes håb for vores elskede sport, skriver NORDIC GLIDINGs redaktør Jens Trabolt her,
14. november 2022/af Jens Trabolt

Mindeord: Poul Skjold Hansen 1939-2022

Vores far, Poul Skjold Hansen er sovet stille ind efter 6 måneders sygdom. ”Et pragtfuldt liv – jeg gør det gerne igen!”, var hans vurdering, skriver Søren og Mikkel Skjold Hansen her i dette mindeord.
9. november 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Är skandinaviskt kvinnonätverk vägen framåt?”

Det finns ett intresse för segelflyg bland kvinnor ”därute”. Det ser vi i den statistik som kan utläsas ur Nordic Glidings läsartrafik. Även om vi bara är 6 % aktiva segelflygande kvinnor är 20% av NGs nordiska läsare kvinnor. Det vill säga att det finns ett stort antal kvinnor ”därute” som tittar på vår sport. Men vi ser dem inte i klubbarna. Kan en lösning vara att skapa skapa en stark community bland våra kvinnor och sedan låta dem själva rekrytera fler kvinnor?
8. november 2022/af Jens Trabolt

Ekstreme Bahia – med Kawa på ekspedition

Vi forbinder normalt Brasilien med mange eksotiske ting, primært karneval, fremragende fodboldspillere, Amazonasskoven eller en statue af Kristus i Rio. Men meget få mennesker forbinder Brasilien med tørre plateauer og svæveflyvning. Men sådan ser mindst halvdelen af landet ud i et ækvatorialt tørt klima. 16 gange verdensmester i svæveflyvning, Sebastian Kawa har udforsket ukendte områder i Brasilien med en lille gruppe af andre svæveflyvepiloter. Her er hans rapport.
4. november 2022/af Jens Trabolt

AS Skunkworks – behind the scenes

Världens äldsta tillverkare av segelflygplan har mycket på gång. Här tar vi en närmare titt "behind the scenes".
2. november 2022/af Jens Trabolt

Fyrværkeri, eksplosioner, flyvemaskiner!

Det britiske airshow-team Aerosparx flyver et vildt demo-program med 2 Grob 109B-motorsvævefly – omgivet af ild og røg. Showet inkluderer flyvning og manøvrer, som bestemt ikke er en del af en standard omskoling til TMG. Men Aerosparx går til grænsen, takket være mange års erfaring og nøje planlægning. NORDIC GLIDING har talt med Aerosparx Flight Lead Rob Barsby.
31. oktober 2022/af Jens Trabolt

Nordiska Mästerskapet i Konstflyg 2023 – Segel samt Motorflyg.

Det är nu klart att nästa års Nordiska Mästerskap i Konstflyg med segelflygplan kommer att genomföras på Söderhamns Flygplats, skriver Anders Trygg, tävlingsledare NM 2023 i denne invitation
31. oktober 2022/af Jens Trabolt

Test: ASW 28 B – Nygammal standardkärra i ny tappning för klubbruk

Den första ASW 28 B levererades i slutet av juli till Rhönflug Fulda (RFF). I början av oktober besökte jag Poppenhausen. Nordic Glidings chefredaktör hadegett mig i uppdrag att flyga 28 B. För hur man än vänder och vrider på det är ASW 28 B det första som hänt i standardklassen på mer än 20 år, även om flygplanet inte saluförs som ett ”standardklassflygplan”. Frågan är så klart; vem köper ett sådant flygplan?
28. oktober 2022/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Hvor er Dansk svæveflyvning og DSvU på vej hen?”

Formand i DSvU, Jens Hansen, giver her på sæsonslutningen et bud på, hvor han mener DSvU skal fokusere kræfterne i den kommende tid.  
26. oktober 2022/af Jens Trabolt

Flyvevåben-piloter ”tester” svæveflyvning

DAC, Danish Air Cadets, er en stor mulighed for unge danske svæveflyve-piloter at komme nærmere på drømmen om at blive pilot i Forsvaret. I forrige uge var rollerne dog byttet om, da Instruktørerne på den militære flyveskole i Karup fik et lynkursus i svæveflyvning og svar på spørgsmålene: Hvordan flyver svævefly? Hvordan uddannes svæveflyvere?
24. oktober 2022/af Jens Trabolt

I luften efter en pause på 56 år

Den danske svæveflyvehistoriske klub, DASK har fået endnu et klenodie, en Dobbeltraab IV, i luften efter en pause på en menneskealder. Men ikke uden sværdslag: Hvordan genskaber man eksempelvis flyets logbog, når den er blevet væk?
12. oktober 2022/af Jens Trabolt

Håvard Gangsås: “Når nettene blir lange og kulden setter inn….”

"I vår sport må vi ha troen, enten det er været, luftfartsmyndighetene eller lommeboka", skriver styreleder i S/NLF Håvard Gangsås i denne hilsen.
11. oktober 2022/af Jens Trabolt

Lentic-galore i Norge

Bjorli wavecamp rockar fett med fantastiskt höstväder. Naturupplevelsen att flyga i Norge är enorm vare sig det är på hanget, i termiken eller vågen. Den lenticularisoptik vi upplevde i Bjorli på måndagen och tisdagen var spektakulär! Den lycka man såg i piloternas ansikten på kvällen går inte att beskriva! Men det är ingen lek för oerfarna.
10. oktober 2022/af Jens Trabolt

Test: ASH 25 vs Nimbus 4D – “There is no substitute for span”

Långa vingar har alltid fascinerat segelflygare. Robert Kronfelds Ku 4 Austria (med öknamnet Elefant) från 1931 hade 30 m spännvidd. Det rekordet stod sig till 2000 då eta med 30.9 m spännvidd flög. Jag tror att de flesta segelflygare någon gång drömt om att få flyga, och kanske äga, ett flygplan i öppna klassen. Det är ju det bästa av det bästa.
Denna artikel handlar om två av de mest byggda och populära flygplanen i öppna klassen, tvåsitsarna ASH 25 och Nimbus 4D. Vad ska man köpa?
3. oktober 2022/af Jens Trabolt

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!
27. september 2022/af Jens Trabolt

Kaptajnen blev elev (igen)

Danske Søren Enderlein, 56, fra Nordsjællands SFK er luftkaptajn. Han lærte at flyve på svævefly som teenager, men familieliv og jobbet i den kommercielle flyvning krævede en pause på næsten 35 år. Nu er han tilbage i luften i den motorløse flyvning.
”Det giver mig en enorm ro og glæde dybt ind i sjælen at kunne flyve svævefly igen”, fortæller han om gensynet med den tabte kærlighed.
20. september 2022/af Jens Trabolt

Kom til Seilflykonferansen 2022 på Klanten og Storefjell

Hyggeligt socialt samvær og inspirerende oplæg er på programmet, når Seilflyseksjonen inviterer til konference d. 7-9. oktober. De første 30 deltagere er allerede tilmeldt.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Stick AND rudder

Air France gør det – det danske Flyvevåbens Air Cadets gør det. Svæveflyvning er god træning i energi-management og håndtering af flyvemaskinen. Nu har en gruppe svenske trafikpilotelever fra Ljungbyhed også fået øjnene op for svæveflyvningens glæder.
12. september 2022/af Jens Trabolt

”Crash”, ”boom”, ”bang” i videnskabens navn

To svævefly blev i sensommeren havareret med fuldt overlæg under en spektakulær test af studenterne fra Akaflieg München og Hannover for at lære mere om hvilke materialer og konstruktionsmetoder, som gør svævefly mere sikre.
9. september 2022/af Jens Trabolt

”Vi blev lidt klogere”

”Et vellykket koncept”, lyder det fra deltagerne om det aktuelle elfly-seminar på Ålleberg/Falköping som bød på et mix af prøveflyvninger, forelæsninger og aha-oplevelser.
7. september 2022/af Jens Trabolt