Kom bare med på tur med Jo Inge Bjørø i den nye Arcus M. Her er han fotograferet på Sandane straks før start. I baggrunden forsvinder startbanen ned i fjorden.

Bucket List, Flight Story, Klubportræt, Nyhed, Piloter i profil

02/09/2021

På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”. Kombinationen af flyvemaskine, pilot og destination giver en fuldstændig unik flyveoplevelse

Kom bare med på tur med Jo Inge Bjørø i den nye Arcus M. Her er han fotograferet på Sandane straks før start. I baggrunden forsvinder startbanen ned i fjorden.

Tekst og foto: Jens Trabolt

På vej ind mod Briksdalsbreen – det skal opleves.

Link to automatic translation

En syndflod af autocampere, cruise-skibe, motorcyklister og vandrere kan ikke tage fejl. Der er en grund til, at fjordene i det vestlige Norge er en hyper-populær turist-destination – her er mægtige fjeld, smaragd-grønne fjorde, krystalklare vandfald og isbræer overalt.

Men hvorfor sidder på en stinkende færge eller i en brølende turisthelikopter, når man kan opleve den unikke natur i graciøs stilhed og ved udnyttelsen af de selvsamme naturkræfter som skabte landskabet?

Det spørgsmål har Jo Inge Bjørø fra Os Aero Klubb ved Bergen også stillet sig selv og har fundet svaret; En helt ny Arcus M – altså et flappet 20-meter fly – og det måske vigtigste: selvstart. Det vil sige den ultimative frihed til at benytte den unikke flyveplads i Sandane som udgangspunkt for sensationelle safarier over fjord, fjeld og is.

Jo Inge har etableret virksomheden Fjord Gliding som lejer flyet ud til andre piloter, og mangler pilotcertifikatet eller erfaringerne helt, så agerer Jo Inge også rejseguide i bagsædet.

Lokal guide

Det gør han i øvrigt ret godt, er NORDIC GLIDINGs ydmyge vurdering. Jo Inges (f. 1967) familie stammer fra området omkring Sandane, og han har tilbragt mange ferier her gennem de sidste mange, mange år og kender derfor hver en lille afkrog af området.

Ud over sit betydelige lokalkendskab er Jo Inge en sympatisk ildsjæl som gennem sin betydelig karriere (han anslår selv, at han har cirka 4 000 timers fjeldflyvning) også har været katalysator for mange unge piloters avancement i strækflyvning.

Datteren Frida har netop fået certifikatet og sønnen Sondre fungerer som ivrig instruktør i Bjørø-familiens forskellige klub-engagementer. Hjemmebasen er Os Aero Klubb i Bergen, men en mindre svæveflyveklub Nordfjord Aeroklubb huserer også på Sandane flyveplads – det er hybridklub med modelfly, motorfly og svævefly.

Jo Inge og sønnen Sondre Bjørø.

”Alle er hyggelige folk, og her på Sandane er der medlemmer fra hele Norge”, siger Jo Inge om den lokale klub.

Sandane flyveplads – et “hangarskib” midt i den fantastiske natur.

Her kan man fornemme, at landingsbanen skråner i begge ender. Man kan derfor ikke se bane-enden.

Vær opmærksom på glideprofilen. Både start og slut på banen er markante med kraftigt drop på mindst 30 meter.

Bjørø-familien er den del af den lokale flyveklub – her fordrives en regnbyge med universal-recepten: God snak, kaffe og kage.

Bagefter får de 2 14-årige elever trænet kunsten at tørre et svævefly.

Endelig tørt. Nu kan SF34’eren rulles ned mod baneenden!

Fantastisk natur

At folk er villige til at rejse for at opleve at flyve her, forstår man godt. Sandane må være en af de smukkest beliggende flyvepladser i verden; Den er beliggende cirka 300 km nordvest for Oslo – 6-7 timer i bil – eller 4-5 timer fra for Bergen, så man skal nok være lokalpatriot for at påstå, at det ligger centralt, men livet kræver som bekendt en indsats.

Uanset er køreturen dertil over Strynefjeldet, Jotunheimen eller Hemsedal en storslået oplevelse i sig selv, men bare en lille smagsprøve på den mageløse oplevelse det er at flyve Arcus i dette terræn. Naturligvis.

At der nu findes mulighed for at flyve Arcus fra Sandane er en kæmpe opgradering af mulighederne. Op til nu har flyvepladsen og klubben bare været armeret med skoleflyet, en Scheibe SF 34. Det ville være unfair at sige noget dårligt om dette fly, men med en ASK 21-agtig performance er det bestemt ikke strækpilotens førstevalg. Langt fra. At man nu kan udforske det omgivende terræn med en selvstartende Arcus åbner op for helt andre muligheder.

Flyvepladsen har 970 meter asfalt til rådighed i flot kvalitet med alle tænkelige hjælpemidler. Den dag NORDIC GLIDING besøger Jo Inge har vi det hele for os selv – bortset fra de 2 daglige Widerøe-flyvninger fra Oslo. Det er en AFIS-flyveplads, hvor tårnet informerer og ikke instruerer, men den yderst begrænsede trafikmængde gør, at stress aldrig rigtig er implementeret her som koncept.

”Forsæde eller bagsæde?”, spørger Jo Inge før starten. Det er sen eftermiddag, og jeg er netop ankommet fra Oslo, hvor jeg har overnattet. Vejrmeldingen har ikke rigtig kunne bestemme sig – først var det godt – så dårligt, og atmosfæren præges af fugtig luft og svage regnbyger i svag vind. Altså ikke rigtig noget, man ville køre i flyveklubben efter under normale forhold.

Men der skal flyves? Ja, så klart! Vi satser på kombinationen af Arcus-glideperformance, benzintermik og Jo Inges næse for at lugte sig frem til eventuelle forekomster af svag termik eller hang.

Flere bucket-list-artikler

100 km hjemmefra og 45 minutter til solnedgang? Intet problem!

15. december 2025

Lørdag den 22. november satte 8 danske svæveflyvere kursen mod Veronica i Namibia for i 12 dage at prøve kræfter med verdens bedste termik i stort set frit luftrum.

Drømmen om ”Adventure Gliding Tour” i svævefly

24. oktober 2023

Kom med på tur og få en oplevelse for livet, når et team af svæveflyve-entusiaster sætter kursen mod det store udland. ”Der er plads til piloter med alle erfaringsniveauer”, lyder det fra en af initiativtagerne, danske Jan Granvig Dahl som også hilser andre nordiske deltagere velkomne.

Havkrydser med flaps

24. maj 2023

En Arcus M er et ypperligt 2-sædet fly med fremragende præstationer. Giver man det 2 piloter med appetit på eventyr og ekspedition kan man også notere ”Oceangående” på listen over plusord. Danske Minik Frank og Frederik Nøddelund fik i starten af maj realiseret en plan for en grænseoverskridende flyvning fra Jylland til Sverige med havkrydseren på ”60 fods spændvidde”.

Langt, hurtigt, fantastisk (og langsomt og højt!)

9. maj 2023

Dagene omkring 3-7 maj bød på ekstraordinære flyvninger i Sverige. Janne Nordh, Jari Niskanen, Mikael Engström, Bengt Frid og flere andre fik store oplevelser i luften. Men en dansk ASK 23 fik måske den bedste udsigt.

Nedslag i loggboken: Islay tur-och-retur

4. april 2023

"Vi gled på och var nu nere på 3 000 m, fortfarande i moln. Micke började tveka. ”Där är fa…. ingen glugg på andra sidan!”. ”Jo, fortsätt”, sa jag. På 2 500 m, fortfarande ingen glugg, bara moln. ”Robban, det här håller inte, där är ingen glugg!” säger kapten. OK, han var kapten, så vi vände tillbaka mot Aboyne, fortfarande i moln. Gluggen hade uppenbarligen dragit igen, men det fina lentiset låg säkert kvar däruppe, till ingen nytta". Nedslag i logbogen fra en meget usædvanlig flyvning i Skotland.

Som i en fryser: 24 timer i norske bølger

17. januar 2023

Det er 20 år siden, at 2 tyske piloter beviste i praksis, at det er muligt at overnatte i luften på bølger over de norske fjelde. Med over 24 timer i luften satte Helmut Rohs og Robert Fessler punktum for en af de vildeste strækflyvninger nogensinde i Norden. Redaktionen på NORDIC GLIDING har tidligere hørt om denne historie, men har altid troet, at det var en ”myte” – indtil det nu lykkedes at opspore de to piloter, som nu fortæller historien.

“Gummihunde” – viel arbeit, wenig fliegen!

28. december 2022

Oldtimer Segelflug Club (OSC) Wasserkuppe arrangerar varje sommar och höst weekendkurser i gummirepstart. De flyger med en SG 38. I många år har jag och kompisarna fra Landskrona FK åkt till Wasserkuppe första weekenden i oktober. I år sammanföll hela vår vistelse med en av gummirepstart-kurserna och kompisarna Clas, Sten-Åke och Ola anmälde sig - ett klart bucket list item!

Bland nissar, bölger och norrsken

29. november 2022

Sista helgen i november är det traditionell säsongsavslutning och nisseflygning på Oppdal, hemvist för NTNU flygklubb. Ett av det mest fascinerande med flygning i Oppdal vid denna tid på året är ljuset. På morgonen och eftermiddagen blir lentisarna vackert solbeslysta underifrån. Ljuset och färgerna är vidunderliga. Rapport från Robert Danewid

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

22. november 2022

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.

Jeg annekterer forsædet, og vi diskuterer hvem som flyver under starten. Men bolden spilles over til Jo Inge i bagsædet som bliver fartøjschefen af åbenlyse årsager; Flyvepladsen slutter brat både fra bane 09 og 27, og der er 20-40 meter ned til fjorden. Motorsvigt kort efter start vil helt sikkert medføre en landing i fjorden, så der er nul tolerance overfor fejl eller forsinkelse i reaktion. Dertil kommer, at man ikke kan se baneenden under start fordi terrænet først stiger og falder senere. De samme forhold gælder landingerne. Minuslanding medfører, at man enten havner i fjorden eller kolliderer direkte med terrænet for enden af banen, som falder 45 grader. Analogien til et hangarskib i artikelintroduktionen er ikke tilfældig.

Men hvad gør det, når musikken spiller og den stærke Solo-installation løfter os op i himlen med stor autoritet.

Det er en speciel oplevelse at gå ud over den dybe fjord i lav højde. Et plus er dog, at den er relativ varm – over 20 grader om sommeren.

Hvaler!

Pludselig siger Jo Inge noget, men på grund af motorstøjen fatter jeg ikke hvad det, indtil en pegefinger kommer til syne over min venstre skulder.

”Se! Nede i vandet. Hvaler!

Og ganske rigtigt. Vi ser vi en lille flok hvaler bryde overfladen i den klare fjord. Selv ikke den lokale turistchef ville kunne have orkestreret det bedre! Et par sekunder senere er de væk. Det er den første hvalsafari i svævefly for denne skribent.

Hvaler! Utydeligt ganske vist, men de var der.

Vi fortsætter mod øst og Stryn og finder noget som kunne minde om løft, da solen bryder frem i dalen. Selv om vi har et fly med en helt ny motor, flyver Jo Inge forsigtigt.

”Hvis vi ikke kommer op her, må vi starte motor derovre”, siger han og peger mod en ultrakort flyveplads. Det er Stryn Luftsportsklub som lokker med hele 280 meter græs. Nok ikke førstevalg for en Arcus M, men klart bedre end elven.

At have en udelandingsplads er absolut nødvendigt før man forsøger en motorstart i de smalle dale. Svigter motoren, er man dårligt stillet, hvis man er bagefter med sin research. Til gengæld er mange af dalene frodigt landbrugsland, og der er efter norske forhold gode forhold for udelandinger.

Med blik mod Stryn – og den meget korte landingsplads som i mindst en time er vores udelandingsmulighed mens vi stiger med et svag nul.

Dagen efter er vejret lidt bedre – i det mindste er skybasen højere, og til vores begges store tilfredshed kan vi se hele Jostedalsbreen, som breder sig over et meget stort område. Med cirka 500 km2 fordelt over en længde på cirka 50 km er Jostedalsbreen med lethed Europas største, selv om klimaforandringerne reducerer den år for år. Breen spreder sig med cirka 50 ”tunger” ned i de tilstødende dale, og for hvert hjørne man runder, forbløffes man af vildskaben og skønheden.

På vej ind mod Briksdalsbreen.

Særligt flyvningen ind til Brikdalsbreen, som er en af disse ”tunger” fra Jostedalsbreen er for evigt mejslet ind i mit svæveflyve-hjerte. Jeg forstår pludselig, hvor Jo Inge var så interesseret i, at jeg skulle opleve dette. Den cirka 25 km lange dal er en blindgyde, og vi flyver forsøgsvis på hanget på vej derind, men forholdene er ekstremt lokale i disse områder, forklarer Jo Inge:

”Vinden kan vende eller ændre sig helt fundamentalt, specielt ud på eftermiddagen eller aftenen, hvor kold luft vælter ned fra den enorme bræ i en katabatisk vindeffekt”.

Under alle omstændigheder observerer vi, at vinden stort set er stille nede i dalen, men cirka 40 km/t længere oppe på hanget, hvilket maner til forsigtighed.

Vi passerer flere dybe smeltevands-søer med is på – i august måned – og farven på vandet og vandet er så blåt, så smukt, at det næsten gør ondt. Hvor er vi heldige at vi får lov til at flyve så nær disse store bre-tunger, tænker jeg. Afstanden er ekstremt svært at bestemme med sikkerhed – her er ingen træer, men vi er i sikker distance fra de store ismasser som hænger ud over toppen fra breen. Enkelt mindre dale lokker – men der er trods alt for små til, at det er sikkert at flyve derind. Er man først fløjet derind, er man committed, og de lokale vind – og synk-forhold skal man ikke lege med, når der er høje fjeld på begge sider.

Et utroligt syn i dalen mod Briksdalsbreen. Ærgeligt, at man bare har udsigten til låns. Men man får nok ikke nogen bedre sightseeing-platform end en Arcus M, som med sin agilitet er tillidsvækkende i de smalle dale.

Briksdalsbreen – en af tungerne fra den store Jostedalsbre.

Men Arcus’en og ikke mindst Jo Inge er trygge rejsekammerater, og med stor regelmæssighed kommunikerer vi med Sandane AFIS og rapporterer vores position. Til trods for sin høje vægt er Arcus M enkel at flyve og temmelig agil for sin størrelse, og efter 5-10 minutter flyver man ganske hjemmevant efter lidt tips fra Jo Inge.

Geiranger – det er et mekka for cruiseskibe, som sejler ind via den smalle fjord. På klare dage kan man se fjeldene i Dovre, Jotunheimen og Rondane nationalparker.

Vejret er nu blevet bedre, og det tillader en detour til Geiranger, som er en af juvelerne i det norske fjordlandskab – en magnet for de store cruiseskibe. I luftlinje er der ikke mere end 30-40 km fra vores position, men det tager næsten 3 timer i bilen – en Arcus er bedre, og vi krydser en række fjeldpas, som imponerer med en kæmpe variation af farver, former – og stemninger, ikke mindst; Nogle er grønne, frodige og venlige. Andre er sorte, truende, overjordiske – som om de spørger den fremmende: ”Er du sikker på, at du vil nærmere?”.

Stor variation i landskabet – grønt, venligt, sort, skummelt. Dette fjeld inviterer ikke til nogen udelanding…

Men guldet ligger for enden af regnbuen.

Som astronauter i et rumskib er vi gæster i en fremmed og utilgængelig verden. Har der mon nogensinde været mennesker her?

På en enkelt bar fjeldtop i 1500 meters højde er det grønt telt. 3 vandrere nyder lidt afslapning nær ved hanget og er helt tydeligt ikke klar over, at vi suser forbi.

Jo Inge og jeg er helt enige om, at de ikke skal snydes for synet af en Arcus på lidt nærmere hold, så vi tager et nærmere kig på dem med stor hastighed. Ved suset af det højeffektive svævefly i majestætisk high-speed-passage kommer vandrerne på benene, og de vinker med stor entusiasme ved mødet med os – vi er jo sammen i vores oplevelser af naturen, men vi udnytter naturkræfterne på lidt forskellig vis.

Atlanterhavet i det fjerne.

På vejen hjem mod Sandane udnytter vi vores gode højde og den mægtige high-speed-performance til at passere flere sætere (små landbrugs-hytter på fjeldet) i vingehøjde og 200 km/t. Det er tydeligt, at Jo Inge kender området godt, og han ved præcis hvilke højder og hastigheder bestemte punkter skal passeres i for at vi har et sikkert og kraftfuldt finaleglid til Sandane.

Ekstra: Flot video fra klubaktivitet i Sandane

Efter landingen er det tid for refleksion: Med en luftbåren ”fjeldguide” som Jo Inge, den mægtige Arcus M og det utrolige landskab er der ingen tvivl om, at dette er en unik oplevelse, som er værd at rejse langt efter.

For selv en ret forhærdet og oplevelses-vant flyveturist som undertegnede vil disse 2 flyvninger stå som et højdepunkt i logbogen – og det var ikke engang godt vejr!

Fjord Gliding tilbyder ud over flyvningen, som naturligvis er i centrum, også et bredt sortiment af overnatningsmuligheder, lige fra ganske flotte hytter til helt primitive sæter-hytter på toppen af fjeldet med formidabel panorama-udsigt over fjorden. Se galleriet herunder for udvalget af hytter.