På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”. Kombinationen af flyvemaskine, pilot og destination giver en fuldstændig unik flyveoplevelse

Tekst og foto: Jens Trabolt

På vej ind mod Briksdalsbreen – det skal opleves.

Link to automatic translation

En syndflod af autocampere, cruise-skibe, motorcyklister og vandrere kan ikke tage fejl. Der er en grund til, at fjordene i det vestlige Norge er en hyper-populær turist-destination – her er mægtige fjeld, smaragd-grønne fjorde, krystalklare vandfald og isbræer overalt.

Men hvorfor sidder på en stinkende færge eller i en brølende turisthelikopter, når man kan opleve den unikke natur i graciøs stilhed og ved udnyttelsen af de selvsamme naturkræfter som skabte landskabet?

Det spørgsmål har Jo Inge Bjørø fra Os Aero Klubb ved Bergen også stillet sig selv og har fundet svaret; En helt ny Arcus M – altså et flappet 20-meter fly – og det måske vigtigste: selvstart. Det vil sige den ultimative frihed til at benytte den unikke flyveplads i Sandane som udgangspunkt for sensationelle safarier over fjord, fjeld og is.

Jo Inge har etableret virksomheden Fjord Gliding som lejer flyet ud til andre piloter, og mangler pilotcertifikatet eller erfaringerne helt, så agerer Jo Inge også rejseguide i bagsædet.

Lokal guide

Det gør han i øvrigt ret godt, er NORDIC GLIDINGs ydmyge vurdering. Jo Inges (f. 1967) familie stammer fra området omkring Sandane, og han har tilbragt mange ferier her gennem de sidste mange, mange år og kender derfor hver en lille afkrog af området.

Ud over sit betydelige lokalkendskab er Jo Inge en sympatisk ildsjæl som gennem sin betydelig karriere (han anslår selv, at han har cirka 4 000 timers fjeldflyvning) også har været katalysator for mange unge piloters avancement i strækflyvning.

Datteren Frida har netop fået certifikatet og sønnen Sondre fungerer som ivrig instruktør i Bjørø-familiens forskellige klub-engagementer. Hjemmebasen er Os Aero Klubb i Bergen, men en mindre svæveflyveklub Nordfjord Aeroklubb huserer også på Sandane flyveplads – det er hybridklub med modelfly, motorfly og svævefly.

Jo Inge og sønnen Sondre Bjørø.

”Alle er hyggelige folk, og her på Sandane er der medlemmer fra hele Norge”, siger Jo Inge om den lokale klub.




Sandane flyveplads – et “hangarskib” midt i den fantastiske natur.

Her kan man fornemme, at landingsbanen skråner i begge ender. Man kan derfor ikke se bane-enden.

Vær opmærksom på glideprofilen. Både start og slut på banen er markante med kraftigt drop på mindst 30 meter.

Bjørø-familien er den del af den lokale flyveklub – her fordrives en regnbyge med universal-recepten: God snak, kaffe og kage.

Bagefter får de 2 14-årige elever trænet kunsten at tørre et svævefly.

Endelig tørt. Nu kan SF34’eren rulles ned mod baneenden!

Fantastisk natur

At folk er villige til at rejse for at opleve at flyve her, forstår man godt. Sandane må være en af de smukkest beliggende flyvepladser i verden; Den er beliggende cirka 300 km nordvest for Oslo – 6-7 timer i bil – eller 4-5 timer fra for Bergen, så man skal nok være lokalpatriot for at påstå, at det ligger centralt, men livet kræver som bekendt en indsats.

Uanset er køreturen dertil over Strynefjeldet, Jotunheimen eller Hemsedal en storslået oplevelse i sig selv, men bare en lille smagsprøve på den mageløse oplevelse det er at flyve Arcus i dette terræn. Naturligvis.

At der nu findes mulighed for at flyve Arcus fra Sandane er en kæmpe opgradering af mulighederne. Op til nu har flyvepladsen og klubben bare været armeret med skoleflyet, en Scheibe SF 34. Det ville være unfair at sige noget dårligt om dette fly, men med en ASK 21-agtig performance er det bestemt ikke strækpilotens førstevalg. Langt fra. At man nu kan udforske det omgivende terræn med en selvstartende Arcus åbner op for helt andre muligheder.

Flyvepladsen har 970 meter asfalt til rådighed i flot kvalitet med alle tænkelige hjælpemidler. Den dag NORDIC GLIDING besøger Jo Inge har vi det hele for os selv – bortset fra de 2 daglige Widerøe-flyvninger fra Oslo. Det er en AFIS-flyveplads, hvor tårnet informerer og ikke instruerer, men den yderst begrænsede trafikmængde gør, at stress aldrig rigtig er implementeret her som koncept.

”Forsæde eller bagsæde?”, spørger Jo Inge før starten. Det er sen eftermiddag, og jeg er netop ankommet fra Oslo, hvor jeg har overnattet. Vejrmeldingen har ikke rigtig kunne bestemme sig – først var det godt – så dårligt, og atmosfæren præges af fugtig luft og svage regnbyger i svag vind. Altså ikke rigtig noget, man ville køre i flyveklubben efter under normale forhold.

Men der skal flyves? Ja, så klart! Vi satser på kombinationen af Arcus-glideperformance, benzintermik og Jo Inges næse for at lugte sig frem til eventuelle forekomster af svag termik eller hang.

Flere bucket-list-artikler

Drømmen om ”Adventure Gliding Tour” i svævefly

Kom med på tur og få en oplevelse for livet, når et team af svæveflyve-entusiaster sætter kursen mod det store udland. ”Der er plads til piloter med alle erfaringsniveauer”, lyder det fra en af initiativtagerne, danske Jan Granvig Dahl som også hilser andre nordiske deltagere velkomne.

Havkrydser med flaps

En Arcus M er et ypperligt 2-sædet fly med fremragende præstationer. Giver man det 2 piloter med appetit på eventyr og ekspedition kan man også notere ”Oceangående” på listen over plusord. Danske Minik Frank og Frederik Nøddelund fik i starten af maj realiseret en plan for en grænseoverskridende flyvning fra Jylland til Sverige med havkrydseren på ”60 fods spændvidde”.

Langt, hurtigt, fantastisk (og langsomt og højt!)

Dagene omkring 3-7 maj bød på ekstraordinære flyvninger i Sverige. Janne Nordh, Jari Niskanen, Mikael Engström, Bengt Frid og flere andre fik store oplevelser i luften. Men en dansk ASK 23 fik måske den bedste udsigt. 

Nedslag i loggboken: Islay tur-och-retur

"Vi gled på och var nu nere på 3 000 m, fortfarande i moln. Micke började tveka. ”Där är fa…. ingen glugg på andra sidan!”. ”Jo, fortsätt”, sa jag. På 2 500 m, fortfarande ingen glugg, bara moln. ”Robban, det här håller inte, där är ingen glugg!” säger kapten. OK, han var kapten, så vi vände tillbaka mot Aboyne, fortfarande i moln. Gluggen hade uppenbarligen dragit igen, men det fina lentiset låg säkert kvar däruppe, till ingen nytta". Nedslag i logbogen fra en meget usædvanlig flyvning i Skotland.

Som i en fryser: 24 timer i norske bølger

Det er 20 år siden, at 2 tyske piloter beviste i praksis, at det er muligt at overnatte i luften på bølger over de norske fjelde. Med over 24 timer i luften satte Helmut Rohs og Robert Fessler punktum for en af de vildeste strækflyvninger nogensinde i Norden. Redaktionen på NORDIC GLIDING har tidligere hørt om denne historie, men har altid troet, at det var en ”myte” – indtil det nu lykkedes at opspore de to piloter, som nu fortæller historien.

“Gummihunde” – viel arbeit, wenig fliegen!

Oldtimer Segelflug Club (OSC) Wasserkuppe arrangerar varje sommar och höst weekendkurser i gummirepstart. De flyger med en SG 38. I många år har jag och kompisarna fra Landskrona FK åkt till Wasserkuppe första weekenden i oktober. I år sammanföll hela vår vistelse med en av gummirepstart-kurserna och kompisarna Clas, Sten-Åke och Ola anmälde sig - ett klart bucket list item!

Bland nissar, bölger och norrsken

Sista helgen i november är det traditionell säsongsavslutning och nisseflygning på Oppdal, hemvist för NTNU flygklubb. Ett av det mest fascinerande med flygning i Oppdal vid denna tid på året är ljuset. På morgonen och eftermiddagen blir lentisarna vackert solbeslysta underifrån. Ljuset och färgerna är vidunderliga. Rapport från Robert Danewid

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.

Ekstreme Bahia – med Kawa på ekspedition

Vi forbinder normalt Brasilien med mange eksotiske ting, primært karneval, fremragende fodboldspillere, Amazonasskoven eller en statue af Kristus i Rio. Men meget få mennesker forbinder Brasilien med tørre plateauer og svæveflyvning. Men sådan ser mindst halvdelen af landet ud i et ækvatorialt tørt klima. 16 gange verdensmester i svæveflyvning, Sebastian Kawa har udforsket ukendte områder i Brasilien med en lille gruppe af andre svæveflyvepiloter. Her er hans rapport.

Jeg annekterer forsædet, og vi diskuterer hvem som flyver under starten. Men bolden spilles over til Jo Inge i bagsædet som bliver fartøjschefen af åbenlyse årsager; Flyvepladsen slutter brat både fra bane 09 og 27, og der er 20-40 meter ned til fjorden. Motorsvigt kort efter start vil helt sikkert medføre en landing i fjorden, så der er nul tolerance overfor fejl eller forsinkelse i reaktion. Dertil kommer, at man ikke kan se baneenden under start fordi terrænet først stiger og falder senere. De samme forhold gælder landingerne. Minuslanding medfører, at man enten havner i fjorden eller kolliderer direkte med terrænet for enden af banen, som falder 45 grader. Analogien til et hangarskib i artikelintroduktionen er ikke tilfældig.

Men hvad gør det, når musikken spiller og den stærke Solo-installation løfter os op i himlen med stor autoritet.

Det er en speciel oplevelse at gå ud over den dybe fjord i lav højde. Et plus er dog, at den er relativ varm – over 20 grader om sommeren.

Hvaler!

Pludselig siger Jo Inge noget, men på grund af motorstøjen fatter jeg ikke hvad det, indtil en pegefinger kommer til syne over min venstre skulder.

”Se! Nede i vandet. Hvaler!

Og ganske rigtigt. Vi ser vi en lille flok hvaler bryde overfladen i den klare fjord. Selv ikke den lokale turistchef ville kunne have orkestreret det bedre! Et par sekunder senere er de væk. Det er den første hvalsafari i svævefly for denne skribent.

Hvaler! Utydeligt ganske vist, men de var der.

Vi fortsætter mod øst og Stryn og finder noget som kunne minde om løft, da solen bryder frem i dalen. Selv om vi har et fly med en helt ny motor, flyver Jo Inge forsigtigt.

”Hvis vi ikke kommer op her, må vi starte motor derovre”, siger han og peger mod en ultrakort flyveplads. Det er Stryn Luftsportsklub som lokker med hele 280 meter græs. Nok ikke førstevalg for en Arcus M, men klart bedre end elven.

At have en udelandingsplads er absolut nødvendigt før man forsøger en motorstart i de smalle dale. Svigter motoren, er man dårligt stillet, hvis man er bagefter med sin research. Til gengæld er mange af dalene frodigt landbrugsland, og der er efter norske forhold gode forhold for udelandinger.

Med blik mod Stryn – og den meget korte landingsplads som i mindst en time er vores udelandingsmulighed mens vi stiger med et svag nul.

Dagen efter er vejret lidt bedre – i det mindste er skybasen højere, og til vores begges store tilfredshed kan vi se hele Jostedalsbreen, som breder sig over et meget stort område. Med cirka 500 km2 fordelt over en længde på cirka 50 km er Jostedalsbreen med lethed Europas største, selv om klimaforandringerne reducerer den år for år. Breen spreder sig med cirka 50 ”tunger” ned i de tilstødende dale, og for hvert hjørne man runder, forbløffes man af vildskaben og skønheden.

På vej ind mod Briksdalsbreen.

Særligt flyvningen ind til Brikdalsbreen, som er en af disse ”tunger” fra Jostedalsbreen er for evigt mejslet ind i mit svæveflyve-hjerte. Jeg forstår pludselig, hvor Jo Inge var så interesseret i, at jeg skulle opleve dette. Den cirka 25 km lange dal er en blindgyde, og vi flyver forsøgsvis på hanget på vej derind, men forholdene er ekstremt lokale i disse områder, forklarer Jo Inge:

”Vinden kan vende eller ændre sig helt fundamentalt, specielt ud på eftermiddagen eller aftenen, hvor kold luft vælter ned fra den enorme bræ i en katabatisk vindeffekt”.

Under alle omstændigheder observerer vi, at vinden stort set er stille nede i dalen, men cirka 40 km/t længere oppe på hanget, hvilket maner til forsigtighed.

Vi passerer flere dybe smeltevands-søer med is på – i august måned – og farven på vandet og vandet er så blåt, så smukt, at det næsten gør ondt. Hvor er vi heldige at vi får lov til at flyve så nær disse store bre-tunger, tænker jeg. Afstanden er ekstremt svært at bestemme med sikkerhed – her er ingen træer, men vi er i sikker distance fra de store ismasser som hænger ud over toppen fra breen. Enkelt mindre dale lokker – men der er trods alt for små til, at det er sikkert at flyve derind. Er man først fløjet derind, er man committed, og de lokale vind – og synk-forhold skal man ikke lege med, når der er høje fjeld på begge sider.

Et utroligt syn i dalen mod Briksdalsbreen. Ærgeligt, at man bare har udsigten til låns. Men man får nok ikke nogen bedre sightseeing-platform end en Arcus M, som med sin agilitet er tillidsvækkende i de smalle dale.

Briksdalsbreen – en af tungerne fra den store Jostedalsbre.

Men Arcus’en og ikke mindst Jo Inge er trygge rejsekammerater, og med stor regelmæssighed kommunikerer vi med Sandane AFIS og rapporterer vores position. Til trods for sin høje vægt er Arcus M enkel at flyve og temmelig agil for sin størrelse, og efter 5-10 minutter flyver man ganske hjemmevant efter lidt tips fra Jo Inge.

Geiranger – det er et mekka for cruiseskibe, som sejler ind via den smalle fjord. På klare dage kan man se fjeldene i Dovre, Jotunheimen og Rondane nationalparker.

Vejret er nu blevet bedre, og det tillader en detour til Geiranger, som er en af juvelerne i det norske fjordlandskab – en magnet for de store cruiseskibe. I luftlinje er der ikke mere end 30-40 km fra vores position, men det tager næsten 3 timer i bilen – en Arcus er bedre, og vi krydser en række fjeldpas, som imponerer med en kæmpe variation af farver, former – og stemninger, ikke mindst; Nogle er grønne, frodige og venlige. Andre er sorte, truende, overjordiske – som om de spørger den fremmende: ”Er du sikker på, at du vil nærmere?”.

Stor variation i landskabet – grønt, venligt, sort, skummelt. Dette fjeld inviterer ikke til nogen udelanding…

Men guldet ligger for enden af regnbuen.

 

Som astronauter i et rumskib er vi gæster i en fremmed og utilgængelig verden. Har der mon nogensinde været mennesker her?

På en enkelt bar fjeldtop i 1500 meters højde er det grønt telt. 3 vandrere nyder lidt afslapning nær ved hanget og er helt tydeligt ikke klar over, at vi suser forbi.

Jo Inge og jeg er helt enige om, at de ikke skal snydes for synet af en Arcus på lidt nærmere hold, så vi tager et nærmere kig på dem med stor hastighed. Ved suset af det højeffektive svævefly i majestætisk high-speed-passage kommer vandrerne på benene, og de vinker med stor entusiasme ved mødet med os – vi er jo sammen i vores oplevelser af naturen, men vi udnytter naturkræfterne på lidt forskellig vis.

Atlanterhavet i det fjerne.

På vejen hjem mod Sandane udnytter vi vores gode højde og den mægtige high-speed-performance til at passere flere sætere (små landbrugs-hytter på fjeldet) i vingehøjde og 200 km/t. Det er tydeligt, at Jo Inge kender området godt, og han ved præcis hvilke højder og hastigheder bestemte punkter skal passeres i for at vi har et sikkert og kraftfuldt finaleglid til Sandane.

Ekstra: Flot video fra klubaktivitet i Sandane

Efter landingen er det tid for refleksion: Med en luftbåren ”fjeldguide” som Jo Inge, den mægtige Arcus M og det utrolige landskab er der ingen tvivl om, at dette er en unik oplevelse, som er værd at rejse langt efter.

For selv en ret forhærdet og oplevelses-vant flyveturist som undertegnede vil disse 2 flyvninger stå som et højdepunkt i logbogen – og det var ikke engang godt vejr!

Fjord Gliding tilbyder ud over flyvningen, som naturligvis er i centrum, også et bredt sortiment af overnatningsmuligheder, lige fra ganske flotte hytter til helt primitive sæter-hytter på toppen af fjeldet med formidabel panorama-udsigt over fjorden. Se galleriet herunder for udvalget af hytter.

NORDIC GLIDING ønsker Jo Inge og Fjord Gliding lykke til med projektet – bedre showcase af svæveflyvningen får man nok ikke.

Fakta

Fjord Gliding

Opererer fra Sandane, Voss eller Ulven Flyplass med 2021 Arcus M 2021 samt udlejer ASW 28 og ASW 15

Dagspris 4000 NOK (Arcus M 2021) med eller uden Jo Inge Bjørø.

Fjord Gliding tilbyder også overnatning i flere forskellige hytter

https://www.fjordsoaring.com/

jo-inge@bjoroblikk.no

Mobil +47 48 15 07 07

Flere nyhedsartikler

“Det bliver i familien”

Danske Rasmus Ørskov og Jørgen Thomsen har købt en Jonker JS3 RES til deling. De er intet dårligt makkerpar, for Rasmus er verdensmester i Klubklassen, og Jørgen kan fikse alt, inklusiv elektrodrivlinjer.  Flyet fik sin ilddåb under det netop overståede DM på Arnborg.
22. maj 2024/af Jens Trabolt

Invitation: ElSKÅ 2 – EL Segelflyg Konferens på Ålleberg 28 – 29 augusti

För två år sedan arrangerade Segelflyget och Nordic Gliding, med Svenska Flygsportförbundet som sponsor, en tvådagars konferens, som vi kallade ElSKÅ på Ålleberg. Ett 40-tal deltagare fick prova AS 34 Me, ASG 32 el, Discus 2 FES, DG-1001e och LAK-17 C FES. Nu följer vi upp denna konferens med en ny, ElSKÅ 2. Denna gång kommer tonvikten att ligga på startmetoder.
17. maj 2024/af Jens Trabolt

Välkomna till Segelflygets kvinnoträff på Ålleberg!

Alla skandinaviska segelflygkvinnor inbjuds till årets SWM, Scandinavian Women Meet 2024 på Ålleberg 7-9. juni samt 23-25. augusti 2024.
Detta året träffas vi två helger under och efter tävlingssäsongen. Du behöver inte ha cert eller ens vara aktiv. Det räcker att du har ett brinnande intresse för segelflyg i alla dess former och är kvinna.
13. maj 2024/af Jens Trabolt

I luften – uden en lyd

Det er en mærkelig oplevelse at se en ASK 21 blive startet af et elektrisk Skylaunch Evo-spil. En elektrisk summen afslører, at noget er i gang, men her er intet rasende V8-brøl. Stigevinklen på flyet indikerer dog, at her er titaniske kræfter i værk. NG har besøgt en nordtysk klub i LSV Grambeker Heide som har taget hul på fremtiden.
6. maj 2024/af Jens Trabolt

Ventus selvstarter elektrisk for første gang!

Schempp-Hirth fløj første gang i går med den fuldt elektrificerede Ventus E på Hahnweide.
Basis er tydeligt Solo-systemet som vi i grove træk også kender fra JS3 RES, men Schempp-Hirth har tydeligvis opgraderet nogle af hovedkomponenterne med henblik på at øge performance og effektivitet i systemet efter deres egne specifikationer.
26. april 2024/af Jens Trabolt

Kan du lande til T’et?

Ud over Grand Prix og DM i kunstflyvning er DM i præcisionslanding på programmet til DM-ugen på Arnborg. Ambitionen for landingskonkurrencen d. 17 og 18. juni er et festligt event, hvor der er masser af se på og med hurtig afgørelse af points. Tilmelding er fortsat mulig.
25. april 2024/af Jens Trabolt

“Sikke en masse herligt legetøj”

“Umuligt” sagde alle volumenproducenter for 10 år siden, da Nordic Gliding spurgte om det var muligt at producere et selvstartende elektriske svævefly til ”masserne”. På årets Aero-messe som blev afholdt for 30. gang i Friedrichshafen var tendensen klar: Alt indenfor svæveflyvning er efterhånden elektrificeret, og godt legetøj koster…
23. april 2024/af Jens Trabolt

Land i sigte – klokken 7 om morgenen!

Yves Gerster fra Schweiz er ikke bare en kapabel pilot. Han er også nysgerrig, og med et et godt Europa-kort på væggen finder han inspiration til nye imponerende flyvninger. For få uger siden fløj han fra St Auban i Frankrig til Corsica – og retur!
17. april 2024/af Jens Trabolt

Bag kulissen før Aero

I næste uge starter Aero Messe i Friedrichshafen med et stort opbud af svævefly-producenter. Messen er enorm, og det samme kan siges for den store energi som mange virksomhederne lægger i at deltage. Hos Alexander Schleicher i Poppenhausen har man startet forberedelserne mindst et halvt år forvejen.
12. april 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 4: Om olika landningsteknik

"Jag var nu på ungefär 150 m höjd och i en svag plané. Då händer det, mitt framför nosen, planets och min, slår en 2 m bred, röd fallskärm ut, svischar till vindrutan och försvinner bakåt, uppåt. Linan som är av stål, hamnar över vänstervingen ungefär en och en halv meter från flygkroppen, där den börjar såga sig igenom vingnäsans fanér."
10. april 2024/af Jens Trabolt

Var med på Ungdomsläger 2024

Häng med på ungdomsläger sommaren 2024 – ett minne för livet!
I sommar anordnar Segelflygförbundet och KSAK åter igen ett utbildningsläger i segel och motorflyg som genomförs 21-26 juli på Ålleberg i Falköping.
8. april 2024/af Jens Trabolt

Morning Glory: Unikt vejrfænomen i ødemarken

“Morning Glory” er en sjælden begivenhed i atmosfæren i det nordlige Australien; En bølge som rejser gennem atmosfæren med cirka 40 km/t. Foran dette fænomen løfter luften sig laminart. Bagved Morning Glory kan der være ekstrem turbulens. Manden bag SkySight-prognosen Matthew Scutter rejste 2500 km hver vej for at opleve at flyve svævefly på Morning Glory.
4. april 2024/af Jens Trabolt

Mod alle fire ror-stop på Wavecamp

Wavecamps med flyvning fra frosne søer er en verdens-unik signatur for den svenske og norske svæveflyvning. Årets lejre i Vågå og Ottsjö er netop afsluttede, mens verdens nordligste i Kebnekaise fortsat pågår.
3. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet fyller 100 del 2: Sverige visar vägen till DK-skolning

I del 1 av denna artikelserie fick vi höra historien om hur C-diplomet har format och fortsätter att utgöra grundmodellen för segelflygutbildning. Men visste du att det var segelflyget i Sverige som vi idag kan tacka för de pedagogiska framstegen med 2-sitsiga plan? Den historien kommer här i sista delen av "C-diplomet fyller 100 år".
2. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet 100 år Del 1: Segelflygutbildningen växer fram

Måsmärket, eller C-diplommärket, fyller 100 år i år, 2024. Under större delen av 1900-talet var märket en välkänd symbol för segelflyget. Man bar det med stolthet och speciellt om man fått det utökat till silver-C eller ännu häftigare till guld-C, kanske även med diamanter. Idag förefaller det som att måsmärkenas status är låg och att de rentav fallit i glömska. Men idag, 100 år senare, utgör ideen fortfarande hela grunden för all segelflygutbildning.
27. marts 2024/af Jens Trabolt

Mere slæberevolution i Norden

Sidste år erstattede Seilflyseksjonen i NLF og Segelflyget de gamle Pawnee og Supercub med køb af 141 hk-Eurofox. Nu følger flere nordiske klubber trop.
”At NLF valgte flyet efter grundig research var for os en bekræftelse af, at det var det rigtige fly”, fortæller styreleder i Drammen Flyklubbs Seilflygruppe Fredrik Øystese, som netop har bestilt samme fly.
22. marts 2024/af Jens Trabolt

Nye handicaps skal gøre klubklassen mere fair

Den yderst populære klubklasse er konstrueret med henblik på, at ældre og dermed prisbillige fly, der ikke længere er i top, fortsat skal kunne konkurrere i nationale og internationale sammenhænge. Hemmeligheden er handicapkoefficienter som gør det muligt for at holde et mesterskab for en klasse, hvor flyene kan være meget forskellige. I Danmark bliver disse handicaps nu ændret, så konkurrencen bliver mere fair end før.
21. marts 2024/af Jens Trabolt

Skövde flygklubb igår, idag och i morgon

Skövde FK flyttade förra året, då kommunens framtidsplaner för flygfältet i Skövde inte var garanti för fortsatt verksamhet. Klubben har nu fått fotfäste hos vänner på flygplatsen i Falköping och sammanslagningen av resurser har resulterat i en av Europas finaste klubbflottor. Fritt luftrum dessutom! Skövde FK:s Bernt Hall berättar här om de kanske största förändringarna i klubbens snart 90-åriga historia.
20. marts 2024/af Jens Trabolt

Ove Hillersborg får Göta-pokalen

Göta-pokalen, skænket af Aeroklubben i Göteborg, er dansk svæveflyvnings højeste udmærkelse. Den uddeles i år til Ove Hillersborg for hans store indsats i dansk svæveflyvning gennem årene. 
12. marts 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 3: “Hangflygning”

"När planet var rakt över vinschbilen utlöste Gamil saxen och klippte wiren. Annalisa flög ett litet stycke, svängde 180 grader och kom ännu en gång över bilen, nu med 150 m wire i nosen. Den
svepte som en pisksnärt och vi på marken kastade oss undan. På vägen in mot hanget snodde wiren sig några varv kring ett taggtrådsstängsel, rycke upp en staketstolpe på var sida och drog planet nedåt i nästan negativ vinkel varefter brottstycket i nosen brast."
7. marts 2024/af Jens Trabolt

Svæveflyve-piloter inspicerede kandidat til fremtidens elektriske slæbefly

Til weekendens IGC-møde i Toulouse var der indlagt et besøg hos Aura Aero, som har indgået aftale med det franske svæveflyveforbund om at levere fremtidens elektriske slæbefly.
6. marts 2024/af Jens Trabolt

Flyv hurtigere end Ib Braes og vind 10 000 DKK

Modsat golf og tennis er svæveflyvningen normalt ikke en sport, hvor man tjener penge på sine resultater. Og dog! Til mindehøjtideligheden for den danske rekordpilot Ib Braes på Arnborg for kort tid siden blev ”Ib Braes hastighedspokal” offentliggjort. Flyver man hurtigere end han gjorde i 1975 på en 100 km FAI trekant, så er der helt op til 10 000 kroner på højkant.  
5. marts 2024/af Jens Trabolt

Mindeord: Solo-motorpioneren Wolfgang Emmerich 1951-2024

Wolfgang Emmerich gik bort i januar efter længere tids sygdom, men hans signatur kommer til at findes i alle svæveflyveklubber verden rundt i mange år fremover. Han var en drivende kraft i udviklingen og produktion af de små Solo-motorer, som revolutionerede svæveflyvningen.
29. februar 2024/af Jens Trabolt

Svævefly på job og i fritiden

Ulf Ringertz er professor i Flygteknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm samt passioneret svæveflyve-pilot. Et af hans mange projekter er en elektrificeret version af det lille svenske 12 m svævefly Windex.
28. februar 2024/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Man måste känna sin historia för att möta framtiden”

C-diplomet och ”måsmärket” fyller 100 år i år. I januari höll jag ett webinar om segelflygutbildningen under 100 år. När jag gjorde researchen till det insåg jag hur mycket av 30-tals strukturerna som fortfarande finns kvar i segelflyget. På gott och ont.
27. februar 2024/af Jens Trabolt

Solformørkelse i TMG – stik den!

Mange piloter har en ”bucket-list”, noget man gerne vil prøve her i livet. Det kan være bølge-flyvning i Norden, hangflyvning i Alperne eller noget helt tredje. Her er en ny ide: Sidste år, d. 20 april, fløj australske Barry Hendy 3500 km fra sin base i Benalla ud til vestkysten af Australien i en Phoenix-TMG for at opleve en total solformørkelse i 15 000 ft. Stik den!
22. februar 2024/af Jens Trabolt

Ny hangar giver flyveglæde i hverdagen

Det er meningsløst at have dyre fly, hvis de er utilgængelige. Nye hangarer giver komfort og smidighed i hverdagen for en række nordiske klubber, senest med byggeprojekt i Midtsjællands SFK.
20. februar 2024/af Jens Trabolt

DM-ugen 2024: Sportsfest på himlen over Herning

For første gang er svæveflyvningen med i sportsfesten ”DM-ugen” i Herning som afvikles fra 20-23 juni. Svæveflyvningen tyvstarter dog allerede d. 17. juni, og således bliver Arnborg i hele uge 25 vært for en række spændende sportslige events med konkurrencer i kunstflyvning, grand prix og præcisionslanding.  
14. februar 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 2: En vinschstart med Baby

En vinschstart med Baby: Man kanske borde haft djuphavsdykning som hobby istället? Höjdmätarens visar 275 m. Då avbryts plötsligt mina funderingar av ett ryck, som handgripligt påminner mig att det är tid att koppla ur. Innan jag hinner göra detta får jag ett nytt ryck, som förvandlar min hals till en giraffdito och sänder denna tanke genom min skalle:  "Detta här har jag t o m betalt pengar för."!
12. februar 2024/af Jens Trabolt

Fra ASK 21 til F-35

Svæveflyvningen og den trofaste ASK 21 blev adgangsbilletten for piloten CAI til en karriere med spændende F-16-flyvning i det danske flyvevåben. Nu er han ved at lægge sidste hånd på sin omskoling til verdens nok mest avancerede flyvemaskine F-35 i USA. Det er et projekt omgivet af et ekstremt sikkerhedsniveau som matcher den ekstreme teknologi bag flyets performance. Her får vi et sjældent blik bag kulisserne.
8. februar 2024/af Jens Trabolt

Norsk jernhest får nyt liv på Arnborg

Den pensionerede norske Pawnee LN-EIC kommer nu til Danmark til erstatning for OY-CYY som havarerede sidste år. Til trods for alderen er der fortsat en brugsværdi, vurderer man i Danmark
6. februar 2024/af Jens Trabolt

Den perfekte svæveflyve-bil?

Volkswagens ID Buzz er en elektrisk re-inkarnation af den legendariske VW Bus fra 1959. Den kan trække op til 1000 kg trailer, og er med et ben i både for – og fremtid utrolig charmerende og ikke mindst ekstremt rummelig. Men hvor langt kommer man med en fly-trailer på slæb?
2. februar 2024/af Jens Trabolt

Hvornår er selvstartende el-fly grønnere end Pawnee?

Med muligheden for elektrisk selvstart i de fleste nye 18 m-fly er elektrificeringen kommet et skridt nærmere. Men er elektriske svævefly egentlig grønne? Aktuel rapport giver os en indikation af, hvad et batteri egentlig ”koster”.
29. januar 2024/af Jens Trabolt

På 1000 km rekordjagt i Namibia

I hjertet af Namibia, hvor termikken danser over det endeløse landskab i Kalahari-ørkenen, har to danske svæveflyvepiloter, Claus Elmeros og Klaus Juhl realiseret drømmen om at flyve den første danske 2-sædede 1000 km FAI-trekant.
24. januar 2024/af Jens Trabolt

SM i Konstflyg 2024

Till sommar så kommer Konstflyg SM att avgöras i Borås i såväl segelflyg som motorflyg. Tävlingen är öppen för alla från våra nordiska länder, dock krävs ett svenskt medborgarskap för att bli svensk mästare.
22. januar 2024/af Jens Trabolt

”ESP” til svævefly?

Stalls i lav højde fører hvert år til alvorlige havarier i svæveflyvningen. Men hvad nu hvis et svævefly var monteret med et system som både advarer og griber fysisk ind, lidt ligesom ESP-stabilitetskontrol til biler? Et tysk forskningsprojektet ”ASAsys” sigter netop på at udforske mulighederne for et anti-stall-system.
15. januar 2024/af Jens Trabolt

Mindeord Ib Braes 1928-2024

Ib Braes er gået bort i en moden alder af 95 år, oplyser familien. Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere i sin generation og har spillet en stor rolle i udviklingen af strækflyvningen i Danmark – dels gennem sin forståelse af vejr og termik, men også som drivkraft under etableringen af svæveflyvecenter Arnborg.
12. januar 2024/af Jens Trabolt

Bröderna Hütter – pionjärer och innovatörer

Bröderna Hütter har nog gått under radarn inom segelflyget, men de är upphovsmän och medskapare till några av segelflygets viktigaste innovationer. Nästa gång du monterar ett flygplan med automatiska roderkopplingar eller tar ut luftbromsarna på finalen, skänk bröderna Wolfgang och Ulrich Hütter en tanke. Och deras samarbete med Eugen Hänle gav oss några av de första och epokgörande ”plastflygplanen”.
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Hütter H17: världens minsta segelflygplan?

När undertecknad guidar grupper i vårt Segelflygmuseum på Ålleberg berättar man gärna om de lite mer udda segelflygplan som finns där. Ett av dessa är den dimunitiva Hütter H17 SE-SAD med knappt 10 m spännvidd, världens minsta segelflygplan. Just det kanske inte är helt sant men i varje fall inte långt ifrån….
H17 var bröderna Hütters första ”riktiga” konstruktion 1934 som sedan följdes av många epokgörande flygplan t.ex H 301 Libelle
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Hvad vil vi huske i 2023? Og hvad byder 2024 på for os svæveflyvere?”

Nytårshilsen fra Formand i DSvU, Jens Hansen som her ser tilbage på 2023 og frem mod nye planer for 2024.
3. januar 2024/af Jens Trabolt