Peter Eriksen: Er svæveflyvning en grøn sport, og kan alle jeres medlemmer flyve termik?

Vi har nu arbejdet med de strategiske målsætninger, som er udarbejdet i samarbejde med DIF i to år, og det er tre år siden, at vi præsenterede den seneste udgave af DSvUs perspektivplan, så vi kan så småt begynde at gøre status.

På en skala fra 1-10 ender vi vel omkring 6 eller 7. Nogle ting har fungeret, andre har endnu ikke ført til de ønskede resultater, og vi må overveje, om vi har gang i de rigtige initiativer, eller om vi skal finde nye veje.

Meget af fastholdelsen er bundet op på klubtrænermodellen, som blandt andet skal hjælpe med at skabe målsætninger for nye S-piloter og hjælpe piloterne til at lære at flyve termik og gerne stræk. Det ser ikke ud til, at det fungerer i så mange klubber som ønsket. Det ser heller ikke ud til, at klubtrænerne er særligt interesserede i de tilbud Unionen har skabt i form af klubtrænerseminarer, når man ser på antallet af deltagere i disse.

De centrale tilbud Unionen har haft til piloter, f.eks. i form af strækkurser, har også kun haft begrænset tilslutning. Her tror vi, at noget af forklaringen er for sen annoncering fra unionens side, noget vi ændrer til den kommende sæson, hvor information allerede er sendt ud.

En ting er sikker, hvis vi ikke lærer nye medlemmer at flyve termik, forlader de os meget hurtigt. Vi skal bringe alle nye certifikatindehaverne videre, det er en meget vigtig opgave i klubben, og jeg synes, I alle skal overveje, om I løser denne opgave godt nok.

Nogle klubber har fået godt gang i rekrutteringen. Det er vigtigt, at vi får overført den erfaring og viden disse klubber har til andre klubber. Det drejer sig i høj grad om at fjerne ”Tivoli-effekten”, at lade være med at lokke med flyveture, men at tiltrække de, som er interesseret i ”svæveflyvesporten” som helhed, samværet og fællesskabet forenet med flyvning og kun tilbyde en flyvetur til de, som viser en reel interesse for at melde sig ind i klubben.

Vi skal snart i gang med en opdatering af perspektivplanen, og der er en række ting, der skal lægges mere vægt på.
I hele samfundet er der kommet rigtigt meget fokus på miljø og specielt udledningen af CO₂. Som udgangspunkt udleder vi ikke CO₂, når vi flyver, men vi gør det, når vi skal trækkes op, når vi skal til og fra flyvepladsen, når vi opvarmer klubhuset, og ikke mindst når vi transporterer fly og pilot til og fra konkurrencer.

Det haster med at få disse CO₂-udledende aktiviteter gjort grønnere, så vi for alvor kan udnytte det grønne potentiale, vi grundlæggende har i vores sport.

Kan Unionen hjælpe klubberne med det, som er deres spidskompetence, nemlig klubdrift? Skal vi i gang med en mere målrettet indsats, som kan hjælpe klubledere med at blive bedre? Klubledere kommer jo ind i ”jobbet” med vidt forskellige baggrunde, og der stilles større og større krav til klubledere fra samfundet og fra medlemmerne.

DIF arbejder med det politiske program for de næste fire år, og de har allerede fortalt lidt om indholdet. Der kommer blandt andet fokus på samarbejde mellem idrætsklubber, erhvervsliv og skoler. I begge områder er vi godt i gang, men der er sikkert mange andre ting vi også kan gøre.

I øvrigt har DIF inviteret forbundene til speed-dating med en række kommuner. Vi vil agitere for vores skoleprojekt, som er udviklet af Vejle Svæveflyveklub, og vi håber, at vi inden arrangementet kan få mange af klubberne med på ideen, så vi straks kan tilbyde kommunerne kontaktpersoner i klubberne. Jeg tror, vi har et stærkt produkt, som kan få flere unge medlemmer ind i klubberne.

Det er snart sidste chance for at få konverteret de gamle S-certifikater. Kender du tidligere svæveflyvere, som måske kunne være interesseret i at beholde certifikatet, så tag fat i dem, og foreslå dem et besøg i klubben. Her kan I få en snak om, hvordan de kan komme med over i EASA-verdenen med et PFT og måske lidt teori. Næste sommer er det for sent.