Peter Eriksen: Svæveflyvning om 10 år

Dette er min sidste leder i Nordic Gliding. På repræsentantskabsmødet i marts måned stopper jeg som formand for Dansk Svæveflyver Union. Det har været 5 givtige år med mange spændende udfordringer. Lad mig derfor benytte denne lejlighed til at kigge ind i fremtiden, og komme med et bud på hvordan den kan forme sig for svæveflyvning.

Tekst: Peter Eriksen / Foto: Jens Trabolt

Link to automatic translation

Svæveflyvning bygger på grundlæggende værdier som kammeratskab, tillid, frivillighed, fælles ansvar og social ligestilling. Disse værdier er grundlæggende i vores samfund, og bliver ikke mindre vigtigere i fremtiden.

Svæveflyvning må derfor aldrig give slip på disse værdier, de skal fortsæt være grundlaget for sporten. Det er også disse værdier Flyvevåbnet søger, når de vælger os som samarbejdspartner i Danish Air Cadets og rekruttering.

Artikel: Danish Air Cadets: Vil du være pilot i forsvaret? Så start som svæveflyver

Vi kan konstatere, at den tid, den enkelte har til rådighed til at dyrke svæveflyvning, er blevet mere begrænset. Vi konkurrerer med en række andre ting, som også er vigtige, ikke mindst familie og arbejde. Man kan sige at prisen, på den tid der er til rådighed til at dyrke svæveflyvning, er stigende.

Derfor må vi omhyggeligt vælge de opgaver, som skal løses på frivillig basis. Vi må acceptere, at vi bliver nødt til at betale for noget af det, der tidligere blev udført som frivilligt arbejde og samtidigt gøre de frivillige opgaver nemmere, mere interessante, eller og mindre tidskrævende at løse. Vi må i højere grad være villige til at betale for nogle af de opgaver, der bare er en sur pligt for den frivillige.

Som alle andre virksomheder skal vi bevare det værdiskabende og kerneaktiviteterne internt, og udlicitere det, der ikke skaber en indre værdi. Vi skal ikke kommercialisere uddannelsen, så hellere sende vedligeholdelsen af wirehenteren ud af klubben.

Vi skal samtidigt øge motivationen til at udføre frivilligt arbejde gennem at værdsætte og fremhæve de, der bruger deres fritid på opgaverne. Vi skal gøre det mere attraktivt at være klubleder, gøre det personligt udviklende at deltage i klubbens eller unionens udvikling og drift. Unionen kan tilbyde den personlige udvikling gennem uddannelse og netværk, og gerne på tværs af flere idrætsgrene.

Erhvervslivet er udmærket klar over, at frivilligt foreningsarbejde er personligt udviklende. Frivilligt foreningsarbejde tæller positivt, når det føres på CVet. Den danske foreningskultur er en væsentlig faktor i den succes vi har i det danske samfund. Vi skal blive bedre til at fremhæve, at den er til rådighed hos os, og måske lave direkte samarbejde om fælles udvikling af frivillige og professionelle ledere.

Corona krisen har lært os, at mange ting kan løses online. Ofte kan den frivillige indsats ydes hjemmefra ved at deltage i en aktivitet nogle timer en hverdagsaften. Det kan være møder i bestyrelse eller udvalg, teoriundervisning eller deltagelse i webinarer. Denne udvikling skal vi holde fast i, den kan gøre det nemmere at rekruttere frivillige.

Men uanset hvordan vi griber det an, vil der være et større behov for at betale for opgaver, i klubberne og i unionen. Svæveflyvning vil altså blive dyrere i fremtiden, klubkontingenter og unionskontingent vil stige mere end pristallet, hvis vi fortsat ønsker at udvikle og drive sporten på en måde der stadig kan tiltrække nye medlemmer. Det stemmer vældigt godt med den medlemsundersøgelse, unionen har gennemført, hvor mange giver udtryk for, at de ikke har tid nok til at dyrke sporten. Meget færre føler, at økonomien er den største begrænsende faktor. Vi skal passe på ikke kun at tænke på at gøre det så billigt som muligt, og i højere grad tænke på kvaliteten i sporten.

Det kunne give mening, hvis DSvU organiserede flere fælles tiltag end i dag. Det kunne være at levere professionelt undervisningsmateriale til teoriundervisning, og måske også organisere afvikling teoriundervisningen på online kurser, hvor de bedste lærere underviser elever fra mange klubber. Unionen skulle måske organisere flere koncentrerede skolingslejre, eller måske noget helt andet. På den måde fik vi mere effekt af den frivillige arbejdskraft, og det blev sikkert også mere motiverende at yde indsatsen for lærer og instruktør.

På unionsniveau vil der også i fremtiden være opgaver, som ikke længere kan løses af frivillig arbejdskraft i udvalg, hvis vi ønsker at bibeholde de nuværende opgaver i unionen.

Svæveflyvning er en grøn sport, men vi signalerer det ikke godt nok til omverdenen. Samtidigt gør vi ikke nok for at udvikle bæredygtigheden, og reducere de sorte pletter, der trods alt eksisterer midt i alt det grønne. Der vil i fremtiden ligge en voldsom styrke i bæredygtighed, og partnerskaber med en bæredygtig sport vil tiltrække erhvervslivet. Når vi kommer ud på den anden side af COVID-19 krisen, vil bæredygtighed stå øverst på erhvervslivets ønskeseddel.

Svæveflyvning er altså bygget på værdier, som er meget eftertragtede, både de personlige egenskaber og de samfundsgavnlige. Det skal vi i svæveflyvning investere i og prioritere, udvikling såvel som og synliggørelse.

Min anbefaling er, at klubber og union snarest sætter sig sammen og drøfter den langsigtede udvikling, definerer en række mulige scenarier, som kan danne grundlag for den fremtidige strategi. Det vil være en god måde at kickstarte efter COVID-19 krisen. Scenarierne skal tage hensyn til de værdier vi ønsker at beskytte, men samtidigt definere hvilken plads svæveflyvning skal have i samfundet om 10 år.