Pilotstafetten: Peter Eriksen

Link to automatic translation

Navn: Peter Eriksen
Nationalitet: Dansk
Klub: Øst-Sjællands Flyveklub og Buno Bonnevaux (Frankrig)
Alder: 57 år

Hvorfor blev du svæveflyver?

Mine forældre havde en bekendt der var svæveflyver, Allan Johansen, som dengang havde en ny LS-1 (OY-MMX/28) sammen med Ib Braes. Allan hjalp mig i gang, lånte mig Svæveflyvehåndbogen og gamle numre af FLYV. Jeg gik solo på min 16 års fødselsdag, hvilket var minimumsalderen dengang, og fik mit S-certifikat på min 17 års fødselsdag.

Hvor, hvornår og i hvilket fly lærte du at svæveflyve?

Holstebro Svæveflyveklub, på den gamle plads vest for byen i en Rhönlerche OY-BVX, derefter K-8 som solo pilot.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse i forbindelse med din træning?

Sikkert min allerførste tur, som passager i Rhönlerchen. Spilstart og så op i 1200 meter i en 3 meter boble. Instruktøren var John Bech.

Portræt: Peter Eriksen er ny IGC-præsident

Hvilket fly flyver du nu?

Jeg har en ASG-29e, som jeg er meget tilfreds med.

Bedste flyvetur nogensinde?

Måske fordi den står friskest i hukommelsen, men 6. dag under VM i Leszno her i 2014. Der var forecastet overudvikling, men at det skulle gå så hurtigt og blive så kraftigt havde ingen forventet. På forsiden af en tordenbyge kunne vi stige med 5m/s til 2000m, det bragte os rundt om bygen, hvor vi heldigvis kunne holde os klar af nedbøren, men var betænkeligt tæt på lynene.

På bagsiden kunne man lige akkurat holde sig flyvende i 900m med gennemsnitsstig på 0,2m/s, ikke termik, snarere konvergenslinjer. Mange måtte lande, men en håndfuld af os nåede til 2. vendepunkt, og endda lidt længere, men på vejen hjem skulle vi på tværs af vinden og måtte give op.

Normalt kan man så starte motoren og flyve hjem, men nedbøren blev for kraftig, og det blev i stedet til en udelanding på flyvepladsen i Ostrow, hvor omkring 10 af os landede. I øvrigt under opsyn af den polske præsidents sikkerhedsfolk. Den polske præsident var nemlig på besøg, og vi landede rundt om hans helikopter.

Værste flyvetur eller oplevelse med flyvning nogensinde?

Jeg oplevede ikke, at det var så slemt, men på fjeldflyvningslejren i Ottsjö lukkede skyerne pludseligt sammen under mig, og nede på isen rapporterede de, at der nærmest var snestorm på jorden. Jeg brugte fjeldtoppene til at navigere tilbage til søen, trak bremser og gik langsomt ned mod vinden.

Jeg kunne i fornuftig højde skimte konturerne på søen og landede uden de store problemer på banen. På filmen der blev optaget ser man kun en ASTIR komme ud af snetykningen nogle få meter væk. Jeg tror det var værre at stå på jorden i snestormen og vente, end at være i flyet, hvor jeg ikke var i tvivl om hvor jeg var.

Hvilke fly ville stå i din drømmehangar?

Man bliver jo ældre. Jeg tænker på at købe en part i en ASG 32, og bruge tid på at flyve konkurrence i et tosædet fly. (Læs også Peter Eriksens vurdering af den nye AS 33.)

Hvem er den bedste pilot, du nogensinde har fløjet med?

Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at deltage i de franske mesterskaber. Jeg tror, at Gilles Navas er den bedste all-round-pilot jeg har fløjet mod, og så er han utrolig sympatisk.

Hvad sysler du med, når du ikke flyver?

Efter 18 år som flyveleder og 17 år i Eurocontrol, hvor jeg var involveret i forskning og udvikling af de europæiske lufthavne, har jeg nu et lille firma som hjælper større lufthavne med at forøge deres banekapacitet. Specielt reducering af Wake Vortex-problemerne (den turbulens specielt de helt store fly skaber) og reducering den tid flyene bruger på banen under start og landing er ting jeg kan hjælpe med.

Et andet speciale er at få lufthavnens, flyveledelsens og flyselskabernes processer til at hænge bedre sammen og skabe en fælles målsætning i den daglige drift. Derudover har jeg i 12 år haft et lille bijob som sekretær for IGC.

Hvor er du med flyvning om 10 år?

Jeg er forhåbentlig stadig svæveflyver, men flyver nok ikke konkurrenceflyvning på topniveau. Jeg vil gerne bruge lidt mere tid på at kigge ud og nyde landskabet

Hvad er, efter din mening, de største udfordringer i luftsport og General Aviation i dag?

Luftrum, luftrum og luftrum. Den store udfordring lige nu er droner. Der er et enormt pres på myndighederne for at give droner adgang til at flyve i samme luftrum som os, men jeg er ikke sikker på dronefabrikanterne har helt styr på det, der kræves af dem.

Har du nogensinde fået kritik for din flyvning?

Det har jeg helt sikkert. Når man flyver konkurrence kommer man nogen gange lidt tættere på end det var hensigten.

Er der en ting omkring det at flyve, som du ville ønske du havde indset noget tidligere?

Det er nok ikke kun et spørgsmål om at indse, men der er ingen tvivl om, at konkurrenceflyvning mere er et spørgsmål om personlig udvikling og mentalitet, end det er et spørgsmål om at kunne flyve.

Hvor mange timer har du totalt?

Cirka 3.000 timer

Har du nogensinde skadet et fly?

Ja, Østsjællands SFK’s Janus C da den bare var nogle uger gammel. Den kunne heldigvis repareres igen.

Hvis du kunne skifte livsbane eller karriere, hvad ville du så gerne være?

Jeg tror ikke jeg ville ændre noget væsentligt. Jeg har været heldig (tur, red.) og fået lov til at prøve nogle spændende jobs, både som flyveleder og på det mere administrative og strategiske område. De 17 år jeg boede i Frankrig var særdeles givtige på mange måder.

Kan du reparere et fly?

Mindre sager; ja, men jeg foretrækker efterhånden at lade professionelle tage sig af det meste.

Har du en favoritrute?

Gennem mine mange år i Frankrig er jeg kommet til at holde meget af at flyve i Bourgogne. Næsten altid godt og homogent vejr hvor man kan ”give den gas” på lange opgaver, men også de franske Alper, og området omkring Briancon og Aosta, fordi det er så fantastisk smukt. Desværre er gletcherne næsten forsvundet i de 20 år jeg har fløjet der.

Hvilken flyvepersonlighed beundrer du mest – og hvorfor?

Uden at nævne navne – de kommercielle piloter som har været ude for at alle motorerne er stoppet på deres trafikfly, og som alligevel har udført landinger med ingen eller ubetydelig personskade til følge. Desværre har flyselskaberne, gennem et stort pres på myndigheder og ICAO, fået kravene til at kunne håndtere et fly og godt gammeldags airmanship reduceret så meget, at jeg er bange for at mange unge piloter ikke længere erhverver disse færdigheder.

Hvilken norsk eller svensk svæveflyver skal have “Flyvestafetten” næste gang – og hvorfor?

Svenske Rolf Algottson, som startede og ledede Ottsjö fjeldflyvelejr gennem en menneskealder. Rolf er en af de største ildsjæle jeg har mødt som svæveflyver, en personlighed af en sjælden kaliber med et enormt organisationstalent.