Pilotstaffetten: Arild Solbakken

"Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i en ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi". Det siger norske Arild Solbakken som fortsat er et solidt aktiv i norsk svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.

Tekst: Arild Solbakken

Link to automatic translation

Nationalitet: Norsk

Klub: Drammen Flyklubb, men har fartstid i Hedmark Flyklubb, NTH (nå NTNU) Flyklubb, Elverum Flyklubb og Gardermoen Flyklubb.

Alder: 68 år

Hvorfor blev du svæveflyver?

Jeg ble fascinert av flyvning og bitt av «flybasillen» allerede i 12-års alderen, etter en skoletur til Oslo hvor vi var med på en sightseeingtur over fjorden og byen i en Cessna 185 (tror jeg) på flottører.

Til å begynne med var det bygging og flyging av modellfly, bygging av plastmodeller, og studier av fly-litteratur. Vi hadde quiz-aktiviteter med gjenkjenning av flytyper i en rekke ulike bøker om fly som blant annet bøkene fra The Observer’s World Aircraft Directory som sikkert flere vil huske.

Etter det handlet det bare om når jeg kunne begynne å fly og dermed ble det seilflyging.

Hamar Flyplass 1970. Stor stas med ustsjekk på Alexander Schleicher K8 etter fullført ABC-kurs. Jeg husker godt mestrings- og frihetsfølelsen rett etter første solo, og deretter den fantastiske følelsen av å fange og mestre min første termikkboble i K8.

Hvor, hvornår og i hvilket fly lærte du at svæveflyve?

Jeg lærte å fly i Hedemark Flyklubb, som holdt til på Stafsberg Flyplass ved Hamar. Jeg startet i juni 1969 på klubbens nokså nye Alexander Schleicher Ka-7 med registrering LN-GBT, og gikk videre på vår enseter AS K-8, LN-GGT etter fullført C-diplom samme sommer.  Deretter ble det sertifikat neste høst, etter en flott sommer med F-kurs og fin flyging på Hedemarken, og fullførte instruktørutdanning i 1978..

Jeg tok også sertifikat på motorfly i 1973.  Senere fikk jeg også slepetillatelse og utførte mye slep en periode i både klubb og NM.

Jeg var medeier i en ASH26 E, LN-GJA, i mange år og fikk prøve den både på tur, konkurranse og
fjellflyging. Her fra en tur på Starmoen en vårdag.

Fjellflyging på Vågå (foto: Robert Danewid)

Hvilket fly flyver du nu?

Jeg solgte meg ut av et andelslag med en Duo Discus nylig, men ser frem til å prøve Ole Reistad Senter sin nye DG-1001 Club Neo ved første anledning.

Ellers er jeg fortsatt med i andelslaget KCH, som for tiden flyr en nokså nyrestaurert Super Cub, LN-HAU, i påvente av gjenoppbygging av LN-KCH som fikk store skader under en nødlanding sist vinter.

Jeg sjekket ut på Piper Cub med ski, en J-3 cub med 60 hk motor. Her fra senere trening med Super
Cub LN-KCH på Starmoen. (foto: Tom Eirik Hole)

Jeg har fløyet Piper Cub siden jeg tok sertifikat, og har vært medeier i denne flotte Super Cuben, LN-KCH, som skal gjenoppbygges nå etter et havari for et års tid siden. (Foto: John Eirik Laupsa)

Jeg var medeier i Schempp-Hirth Nimbus 4DM i noen år og hadde mange flotte turer med den, for det meste sammen med Nimbus-spesialist Erlend Sørbye.




Bedste flyvetur(e) nogensinde?

Oj, jeg klarer ikke å skille ut noen spesielle her, men de gode opplevelsene jag har hatt på tallrike finaleglidninger fra Østerdalen og Gudbrandsdalen, når høyden i de siste boblene har vist seg å være tilstrekkelig til å komme hjem, har vært topp.

VM i Wiener Neustadt i 1989: Utelanding i de Østerikske Alper, på en flyplass i Niederöblarn i et fantastisk fjellandskap litt øst for Schladming. Jeg fløy LS6, LN-GBH, som Svein Erik Kristiansen vant mange konkurranser med.
(Foto: Vidar Stener Ingebretsen)

VM i Wiener Neustadt i 1989: Fra treningssamlingen ved Trieben i de østerrikske Alpene.
Foto: Vidar Stener Ingebretsen.

Værste flyvetur eller oplevelse med flyvning nogensinde?

Noen av de tøffeste opplevelsene jeg har hatt var faktisk under VM i Østerrike i 1989. I tillegg til et par hårreisende fjellpasseringer i dårlige forhold inne i alpene, opplevde vi en dag en gaggle situasjon i lav høyde før start, der ingen kom seg høyere enn 800-1000 meter og 120 fly ble samlet i et lite stigområde i nærheten av plassen. Dette var før Flarmens tid. Det var kanskje like godt. Det var veldig tett med fly, og jeg datt ut og måtte ta ny start en gang.

Senere opplevde jeg å være vitne til en mid-air kollisjon mellom to fly under NM i Elverum, i en relativt stor gaggle. Begge flyene ramlet ned i biter, og det var en fryktelig følelse å fly der uten å vite hvordan det gikk med pilotene. Det ble heldigvis rapportert på radioen om to fallskjermer nokså raskt, men uvissheten til vi fikk vite utfallet var ingen god følelse.

Hvilke fly ville stå i din drømmehangar?

Her kunne det vært flere, men siden jeg ikke lenger har en gyldig «medical» og at man i dag må tenke «bærekraftige løsninger», må det bli en Alexander Schleicher ASG 32 EL.

Jeg har fløyet ASG 32 Mi «skönheten» til min gode venn Robert Danewid og Mikael Roslund – her på kveldstur under et NM og har noen timer i cockpiten på ASH 26 E, som jeg var med på noen år før jeg måtte stoppe. Disse flyene har både flyegenskaper og comfort som passer perfekt for en pensjonist.
Skulle det mot formodning bli mulig å fly solo for meg igjen, skulle jeg også fått plass til en AS 34 Me.

Hvem er den bedste pilot, du nogensinde har fløjet med?

Etter VM i Elverum i 2004, var vi så heldige å bli invitert til Frankrike for å fly fra St. Auban. Jeg fikk tildelt Eric Napoleon som instruktør, og vi fly to dager rundt i Alpes-Maritimes i sørøst i Frankrike i en Nimbus 4D. Fantastisk flyging, og flyopplevelser bl.a. takket være en dyktig, hyggelig og inspirerende instruktør.

Hvad sysler du med, når du ikke flyver?

Jeg er nå pensjonist, men er utdannet sivilingeniør i Maskin (MScME) og har jobbet nesten hele min karriere i oljeindustrien. Jeg har hatt undervanns olje- og gass-produksjon som spesialfelt, og har store deler av tiden jobbet med utbygging av oljefelter, men også noen år med leveranse av utstyr og systemer til industrien. Dette har blant annet tatt meg utenlands ved et par anledninger, til Scotland hvor jeg fikk fly litt i Aboyne, og til Syd-Frankrike, hvor jeg fløy litt i en klubb i Oloron, ved foten av Pyrineene. Begge deler fantastiske opplevelser i fjell terreng.

Hvor er du med flyvning om 10 år?

Det er vel dessverre stor sannsynlighet for at jeg fortsatt kun kan fly som «styrmann», men interessen og viljen er det ingenting i veien med, så jeg ser meg selv som gjest både her og der, i DG 1001, i Duo Discus, ASH 30 Mi eller hva som måtte by seg.

Ellers er det vel ikke umulig at jeg fortsatt er med litt i kulissene, som en grå skygge i bakgrunnen, med litt frivillig arbeid for sporten.

Tasksetting med S/NLF fagsjef Steinar Øksenholt under NM på Starmoen i 2019. (foto: Jens Trabolt)

Med Valdres Flyklubb og NM på Fagernes i 2020 (Foto: Jens Trabolt)

NM på Fagernes i 2020. Arild t.h. (Foto: Jens Trabolt)

Har du ideer til hvad vi skal gøre for at holde på medlemmer og sikre sportens overlevelse?

Dette er et vanskelig spørsmål som mange kloke hoder har brynt seg på uten å finne fasit.  Men jeg tenker det er viktig å erkjenne at mange av oss som blir værende i seilflygingen, har en noe «nerdete» profil og stor underliggende interesse, vilje og drivkraft som ikke forsvinner så lett.

Derimot er ikke alle av oss like flinke på det sosiale plan, noe som kreves for å skape gode klubbmiljøer, som igjen er en betingelse for en god utvikling. Så kan det selvsagt gjøres mye med modernisering av aktivitetstilbudet vårt, som kanskje de yngre burde uttale seg. Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i el ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi.

Har du nogensinde fået kritik for din flyvning?

Jeg har nok ikke fått ordentlig kritikk noen gang på seilfly, men derimot kan jeg huske et par ganger på motorfly.

Jeg var helt fersk sertifikatinnehaver. Hadde rette etter sjekket ut på C-172. Var på tur med min utkårede til en kort gresstripe for å besøke noen venner av oss. Jeg gjorde et landingsforsøk, men vurderte at jeg ville komme for langt inn på banen, så jeg valgte å gå om igjen.

Etter å ha brutt av landingen, ga jeg på, steg ut og svingte inn mot et nytt innlegg, som deretter resulterte i at jeg traff merket og landet fint på den korte banen. Etter landingen ble jeg tatt i skole av en instruktør og SAS-kaptein som mente min go-around var uforsvarlig lav mot stigende terreng. Det har jeg tatt med meg videre.

Vi var tre studiekompiser som skulle fly NTH Flyklubb sin Robin DR 400 180 fra Trondheim ned til Østlandet for sommeren, for diverse sleping. Meteorologen advarte mot et raskt ankommende frontsystem, som ville gi lave skyer og regn. Vi hadde max et par timer på oss for passering av de høyere fjellområdene sør for Trondheim. Vi ble forsinket, men tok av mot vest, utover fjorden, bare for å oppleve at vi mistet sikten allerede i lav høyde. Vi returnerte til Værnes, men måte navigere ved hjelp av veien og jernbanen tilbake. Da ble det innkalling til tårnet med klar melding om at slik gjør vi ikke.

Er der en ting omkring det at flyve, du ville ønske du havde indset noget tidligere?

Nei, jeg har hatt et fantastisk liv i luften og har ikke savnet noe.

Hvor mange timer har du totalt?

Hvis jeg ikke husker feil, har jeg drøye 1000 timer på seilfly og 350 på motorfly. Så har jeg de siste 8-9 årene etter «loss of licence» fløyet en del som ikke har blitt ført.

Men jeg kan love dere en ting, følelsen av å fly er fortsatt like god, selv om jeg selvsagt savner det å fly solo noen ganger. Fordelen er at du kan fly mer med gode venner.

Har du nogensinde skadet et fly?

Nei, jeg har aldri skadet noe fly, selv om det har vært noen få tilbud.

Jeg hadde en utelanding under VM i Østerrike, med feilvurdering av vindforholdene og oppdaget på kort finale at det var medvind, og ble overrasket av «down draft» like før utflating. På motorfly opplevde en gang etter et seiflyslep, steiling med nesedropp i sving inn på kort finale med Robin DR400 180, som jeg kom meg ut av.

Hvis du kunne skifte livsbane eller karriere, hvad ville du så gerne være?

Jeg startet rett etter gymnasiet med teknisk utdanning, men jeg innså etter en stund at mitt hode var i flyvningen. Jeg bestemte meg derfor om å bryte, og søke flyskolen i Luftforsvaret. Jeg kom inn og begynte på Værnes, men flylegene hadde gjort et funn under testene som ble løftet opp til vurdering i en høyere instans, og etter et par uker, ble det dessverre stopp.

Senere ble det klart, at det satte en endelig stopp for en profesjonell flykarriere, og 40 år senere var også det dette som gjorde at jeg ikke kunne fornye lisensene lenger.

Kan du reparere et fly?

Jeg er ikke formelt kvalifisert til å reparere fly, men jeg har gjort en del arbeid på fly i yngre dager, slik som vedlikehold av og omtrekking av dukfly (K-7) og Piper Cub, og hadde blant annet arbeidsuke i flyverksted på Hamar under skoletiden. Klubben restaurert både K-7 og K8 på den tiden, og det var mye dugnadsarbeid. Nå står det mulig jobb på LN-KCH for døren – det er vores Super Cub som jeg har vært medeier i siden vi kjøpte den. Jeg håper å bidra der, og gleder meg til det.

Har du en favoritdestination / terræn når du flyver?

Vågå/Jotunheimen/Valdres i Norge byr på fascinerende flyging, men jeg har tilbragt flest timer i Østerdalen og Gudbrandsdalen og alltid trivdes godt der.

Hvilken flyvepersonlighed beundrer du mest – og hvorfor?

Her er det selvsagt mange å velge mellom, og for mange ville det kanskje være naturlig å peke på storheter, som Helmuth Reichmann, Hans Werner Grosse, Klaus Ohlmann, men jeg velger en person som både har vært en pilot på topp internasjonalt nivå, og som etter endt karriere som konkurranseflyger har viet livet sitt å få frem og dyrke nye talenter, nemlig Eric Napoleon. Jeg har som nevnt fløyet med, møtt han under konkurranser og fulgt han i seilflymedia i mange år. En fantastisk flyger (2 x VM gull), instruktør, trener og lagleder. I tillegg er han en positiv og hyggelig person med gode verdier, til stor inspirasjon for mange “One of the best of his kind”. Stor respekt for den mannen.

Nimbus 4D, like før hjemkomst til St Auban etter en dags flyging i Alpe-De-Haute-Provance, Alpes
Marirtimes, med Eric Napoleon i baksetet.
(Foto: John Eirik Laupsa)

Hvem skal have “Pilotstaffen” næste gang – og hvorfor?

Vidar Stener Ingebretsen fra Sandefjord Seilflyklubb. Jeg har kjent Vidar siden jeg fløy konkurranse på 80-tallet, og vi var bl.a. sammen i VM i Østerrike i 1989. Vidar er en dyktig flyger, veldig konkurranseinnstilt, og selv om vi fløy ulike klasser mye av tiden, har vi hatt fine opplevelser i luften og på bakken. Vidar er instruktør og slepeflyger, og har sammen med sin kone Ingrid betydd utrolig mye for sin lokale klubb og utviklingen av Notodden som seilflysenter.

Flere nyhedsartikler

Solformørkelse i TMG – stik den!

Mange piloter har en ”bucket-list”, noget man gerne vil prøve her i livet. Det kan være bølge-flyvning i Norden, hangflyvning i Alperne eller noget helt tredje. Her er en ny ide: Sidste år, d. 20 april, fløj australske Barry Hendy 3500 km fra sin base i Benalla ud til vestkysten af Australien i en Phoenix-TMG for at opleve en total solformørkelse i 15 000 ft. Stik den!
22. februar 2024/af Jens Trabolt

Ny hangar giver flyveglæde i hverdagen

Det er meningsløst at have dyre fly, hvis de er utilgængelige. Nye hangarer giver komfort og smidighed i hverdagen for en række nordiske klubber, senest med byggeprojekt i Midtsjællands SFK.
20. februar 2024/af Jens Trabolt

DM-ugen 2024: Sportsfest på himlen over Herning

For første gang er svæveflyvningen med i sportsfesten ”DM-ugen” i Herning som afvikles fra 20-23 juni. Svæveflyvningen tyvstarter dog allerede d. 17. juni, og således bliver Arnborg i hele uge 25 vært for en række spændende sportslige events med konkurrencer i kunstflyvning, grand prix og præcisionslanding.  
14. februar 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 2: En vinschstart med Baby

En vinschstart med Baby: Man kanske borde haft djuphavsdykning som hobby istället? Höjdmätarens visar 275 m. Då avbryts plötsligt mina funderingar av ett ryck, som handgripligt påminner mig att det är tid att koppla ur. Innan jag hinner göra detta får jag ett nytt ryck, som förvandlar min hals till en giraffdito och sänder denna tanke genom min skalle:  "Detta här har jag t o m betalt pengar för."!
12. februar 2024/af Jens Trabolt

Fra ASK 21 til F-35

Svæveflyvningen og den trofaste ASK 21 blev adgangsbilletten for piloten CAI til en karriere med spændende F-16-flyvning i det danske flyvevåben. Nu er han ved at lægge sidste hånd på sin omskoling til verdens nok mest avancerede flyvemaskine F-35 i USA. Det er et projekt omgivet af et ekstremt sikkerhedsniveau som matcher den ekstreme teknologi bag flyets performance. Her får vi et sjældent blik bag kulisserne.
8. februar 2024/af Jens Trabolt

Norsk jernhest får nyt liv på Arnborg

Den pensionerede norske Pawnee LN-EIC kommer nu til Danmark til erstatning for OY-CYY som havarerede sidste år. Til trods for alderen er der fortsat en brugsværdi, vurderer man i Danmark
6. februar 2024/af Jens Trabolt

Den perfekte svæveflyve-bil?

Volkswagens ID Buzz er en elektrisk re-inkarnation af den legendariske VW Bus fra 1959. Den kan trække op til 1000 kg trailer, og er med et ben i både for – og fremtid utrolig charmerende og ikke mindst ekstremt rummelig. Men hvor langt kommer man med en fly-trailer på slæb?
2. februar 2024/af Jens Trabolt

Hvornår er selvstartende el-fly grønnere end Pawnee?

Med muligheden for elektrisk selvstart i de fleste nye 18 m-fly er elektrificeringen kommet et skridt nærmere. Men er elektriske svævefly egentlig grønne? Aktuel rapport giver os en indikation af, hvad et batteri egentlig ”koster”.
29. januar 2024/af Jens Trabolt

På 1000 km rekordjagt i Namibia

I hjertet af Namibia, hvor termikken danser over det endeløse landskab i Kalahari-ørkenen, har to danske svæveflyvepiloter, Claus Elmeros og Klaus Juhl realiseret drømmen om at flyve den første danske 2-sædede 1000 km FAI-trekant.
24. januar 2024/af Jens Trabolt

SM i Konstflyg 2024

Till sommar så kommer Konstflyg SM att avgöras i Borås i såväl segelflyg som motorflyg. Tävlingen är öppen för alla från våra nordiska länder, dock krävs ett svenskt medborgarskap för att bli svensk mästare.
22. januar 2024/af Jens Trabolt

”ESP” til svævefly?

Stalls i lav højde fører hvert år til alvorlige havarier i svæveflyvningen. Men hvad nu hvis et svævefly var monteret med et system som både advarer og griber fysisk ind, lidt ligesom ESP-stabilitetskontrol til biler? Et tysk forskningsprojektet ”ASAsys” sigter netop på at udforske mulighederne for et anti-stall-system.
15. januar 2024/af Jens Trabolt

Mindeord Ib Braes 1928-2024

Ib Braes er gået bort i en moden alder af 95 år, oplyser familien. Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere i sin generation og har spillet en stor rolle i udviklingen af strækflyvningen i Danmark – dels gennem sin forståelse af vejr og termik, men også som drivkraft under etableringen af svæveflyvecenter Arnborg.
12. januar 2024/af Jens Trabolt

Bröderna Hütter – pionjärer och innovatörer

Bröderna Hütter har nog gått under radarn inom segelflyget, men de är upphovsmän och medskapare till några av segelflygets viktigaste innovationer. Nästa gång du monterar ett flygplan med automatiska roderkopplingar eller tar ut luftbromsarna på finalen, skänk bröderna Wolfgang och Ulrich Hütter en tanke. Och deras samarbete med Eugen Hänle gav oss några av de första och epokgörande ”plastflygplanen”.
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Hütter H17: världens minsta segelflygplan?

När undertecknad guidar grupper i vårt Segelflygmuseum på Ålleberg berättar man gärna om de lite mer udda segelflygplan som finns där. Ett av dessa är den dimunitiva Hütter H17 SE-SAD med knappt 10 m spännvidd, världens minsta segelflygplan. Just det kanske inte är helt sant men i varje fall inte långt ifrån….
H17 var bröderna Hütters första ”riktiga” konstruktion 1934 som sedan följdes av många epokgörande flygplan t.ex H 301 Libelle
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Hvad vil vi huske i 2023? Og hvad byder 2024 på for os svæveflyvere?”

Nytårshilsen fra Formand i DSvU, Jens Hansen som her ser tilbage på 2023 og frem mod nye planer for 2024.
3. januar 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta skrönor del 1: Att rutscha

I segelflygaren och flyghistorikern Knut Ullers (1929-2018) donerade samling hittade vi fem ”skrönor” om segelflyg under kriget och från Bulltofta i Malmö. Författaren til skrönorna är signaturen BS. Bakom BS står Bengt Serwe (1919-2002). Bengt var arkitekt och sedermera även lärare på Pauli skolan i Malmö (Sveriges äldsta tekniska läroverk) där han undervisade i bl a byggteknik. Här kommer första delen: "Att rutscha"
27. december 2023/af Jens Trabolt

Vi ønsker en glædelig jul. Tak for 2023!

Kære læsere, samarbejdspartnere og annoncører. NORDIC GLIDING ønsker en glædelig jul og godt nytår.
22. december 2023/af Jens Trabolt

Julehilsen fra Norge: “Endelig snur sola igjen”

"Motoren til alle oss seilflygere, sola, snur endelig igjen, og vi kan glede oss til en ny flott sesong", skriver Styreleder i S/NLF Håvard Gangsås i denne julehilsen. 2023-sæsonen var et godt udgangspunkt: Ingen alvorlige skader eller ulykker, en norsk VM-titel i E-gliding og et Ole Reistad-senter i topform - ovenikøbet med friske slæbekræfter til næste år med helt nyt Eurofox. Jo, der er meget at glæde sig over.
21. december 2023/af Jens Trabolt

Video: Gennemgang af JS5-prototypen

Den åbne klasse giver konstruktørerne frihed til at designe og producere fly med maksimal performance. Med den nye JS5 Rey mener Jonker, at 24 meter spændvidde er det helt rigtige kompromis når det gælder maksimal ydelse over hele polaren. Kort efter jomfruflyvningen fik NORDIC GLIDING en unik mulighed for at opleve JS5-prototypen via en online-forbindelse.
20. december 2023/af Jens Trabolt

Nytårshälsning: Vi ser fram mot 2024

2024 blir ett praktår, vi ska flyga som aldrig förr, eller hur? Alla vi som jobbar centralt i Segelflyget, ideellt eller anställda, önskar alla segelflygare, where ever you are, en god jul och ett gott nytt 2024. Julehälsning fra Robert Danewid och Henrik Svensson.
19. december 2023/af Jens Trabolt

Flere piloter i profil-artikler

Mindeord Ib Braes 1928-2024

Ib Braes er gået bort i en moden alder af 95 år, oplyser familien. Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere i sin generation og har spillet en stor rolle i udviklingen af strækflyvningen i Danmark – dels gennem sin forståelse af vejr og termik, men også som drivkraft under etableringen af svæveflyvecenter Arnborg.
12. januar 2024/af Jens Trabolt

VM-støtteaktion blev en succes

Danske Michael Mix er sammen med Poul Kim Larsen og Rasmus Ørskov på vej mod VM i Australien. Det er forbundet med meget store udgifter at deltage, men takket være donationer og sponsorater, så er det lykkedes at samle penge nok ind, fortæller Mix, som vi her fangede straks før afrejse.
16. november 2023/af Jens Trabolt

“Hvem liker lukten av bensin i et seilfly?” Erfaringer med JS 3 RES efter en sæsong

I slutten av juni i år ble jeg lykkelig eier av Jonker JS3 RES. Ett av de råeste 18m flyene på markedet, som i tillegg har en helt ny elektrisk motor som muliggjør selvstart. Jeg fløy første start på Starmoen 30 juni, og alt sto til forventingene ! Siden da har jeg 40 starter, alle med elektrisk selv start, 166 timer, og 13000 strekk kilometer. LN-GEL (ELetric) og jeg begynner å bli riktig så gode venner, og jeg er kort oppsummert veldig fornøyd. På oppfordring fra redaktøren deler jeg her mine erfaringer til nå.
30. oktober 2023/af Jens Trabolt

Kristine Hornum er DSvUs nye generalsekretær

”Fra mine forældre har jeg lært, at man giver en hånd med, der hvor man er”. Den holdning har været en ledestjerne for Kristine Hornum i livet med idræt og frivillige foreninger. Hun er DSvUs nye generalsekretær, og er præcis som sin forgænger i jobbet ikke rekrutteret indefra. I denne uge starter hun på Arnborg, men et par dage forinden ”kidnappede” NORDIC GLIDING hende til et lynkursus i ”det der” svæveflyvning.
3. oktober 2023/af Jens Trabolt

Jonker-entusiaster i halv og hel skala

Danske Erik Schultz og Niels Erik Pedersen er begge 60 år, Jonker-entusiaster og har brugt mange penge på hver deres elektrisk selvstartende JS3-svævefly. Men der er forskel på størrelsen af deres fly. Men ikke meget!
18. september 2023/af Jens Trabolt

Kæmpedrone i luften under Junior-EM på Arnborg!

Ingen panik! Der var fuldstændig styr på situationen, da en professionel dronefotograf efter aftale med Junior-EM-teamet optog de fedeste film.
11. september 2023/af Jens Trabolt

Kvinnorna som går emot stereotypen!

De europeiska mästerskapen för juniorer i segelflyg hölls i år på Arnborgs flygfält i Danmark. Drygt 50 piloter deltog och fyra tävlande piloter var kvinnor. Detta är en högre siffra än vad det brukar vara på tävling och motsvarar nästan 10% kvinnliga piloter!
31. august 2023/af Jens Trabolt

Gösta Arvastson 1943-2023

Gösta Arvastson, Segelflygförbundets förste ordförande, har gått bort. Minnesord av Bertil Ohlsson.
29. august 2023/af Jens Trabolt

Mindeord Lars Agesen-Pagh 1974-2023

Formand i DSvU Jens Hansen skriver her i anledning af Lars Agesen Paghs bortgang d. 19 august.
22. august 2023/af Jens Trabolt

Lars Agesen-Pagh er gået bort

DSvUs afgående generalsekretær Lars Agesen-Pagh er gået bort efter længere tids sygdom.
21. august 2023/af Jens Trabolt

Reception for Lars Agesen-Pagh aflyst

DSvUs afgående generalsekretær Lars Agesen-Pagh skulle have været centrum for en afskedsreception på søndag d. 20 august. Det er desværre aflyst.
16. august 2023/af Jens Trabolt

13 år i svæveflyvningens tjeneste

Efter 13 år som generalsekretær stopper Lars Agesen Pagh i DSvU. Han fik aldrig svæveflyvecertifikat, men hjertet tilhører alligevel sporten. På jorden har han i jobbet fightet for at sætte de mest optimale rammer for sporten og piloterne i Danmark. Men nu kæmper han sin egen private kamp mod alvorlig sygdom.
4. august 2023/af Jens Trabolt

Junior EM uden trofast slæbehest

”Jeg skal lige ned til ham hver dag for at sige hej”. Det siger slæbepiloten Jannie Krogsdal om ”sin” kære Pawnee Yankee Yankee som nu står parkeret under en presenning på Arnborg. Flyets aktive karriere fik en brat opbremsning ved mødet med et læhegn nær Arnborg d. 7. juli. Skaderne betyder, at Yankee Yankee har nok desværre fløjet sit sidste slæb i en alder af 57 år.
3. august 2023/af Jens Trabolt

Kvinnliga segelflygare i världsklass

Alla skandinaviska segelflygkvinnor inbjuds till det första, av många hoppas vi, Scandinavian Women Meet, 26 aug – 2 sep 2023. Lidt inspiration före detta: Ett galleri över några kvinnliga segelflygare, som satt avtryck i den mansdominerade segelflygvärlden.
23. juni 2023/af Jens Trabolt

Minnesord Anders Blom – 1950-2023

Det är svårt att tänka sig Segelflyget och framförallt Ålleberg utan Blommen. Minnesord av Robert Danewid.
26. maj 2023/af Jens Trabolt

Anders Blom in memoriam

Anders Blom, en av de största inom svenskt segelflyg har gått bort.
24. maj 2023/af Jens Trabolt

Fuld fart frem på Thomas og EdgePerformance

Norske Thomas Hauklien er vild med flyvemaskiner og teknik. Hans hobby er gennem årene vokset fra en lille nebengeschäft til en storskala-operation i virksomheden EdgePerformance med en god håndfuld ansatte i et splinternyt state-of-the-art hovedkvarter på flyvepladsen i Notodden. NORDIC GLIDING har besøgt Thomas i det nye univers som også indeholder interessante nyheder for svæveflyvere.  
31. marts 2023/af Jens Trabolt

Erik Jensen hædret med DSvU’s Göta-pokal

Gøtapokalen er DSvUs højeste hædersbevisning, som uddeles for særlig fortjenstfuld indsats i dansk svæveflyvning. På årets repræsentantskabsmøde blev Erik Jensen, Nordsjællands SFK, den værdige modtager. Der blev desuden uddelt DSvUs Guldemblem til Torben Lund Simonsen, Henrik Buur Rasmussen og Kaj Lund for deres indsats for svæveflyvningen.
16. marts 2023/af Jens Trabolt

Svæveflyvning for alle: I øjenhøjde som radio-hjælpeinstruktør

21-årige danske Tobias Christensen Vinzents er blind, men har fundet sin egen måde at dyrke sin brændende interesse for flyvning på. Han lytter til radiokommunikation mellem fly og ATC.
”Han er så god til at tale i radio, at han er blevet min hjælpe-instruktør på BEG-radiokurset”, fortæller svæveflyve-instruktøren Søren Zebitz Nielsen.
14. marts 2023/af Jens Trabolt

Johannes Lyng 80 år

En af dansk svæveflyvnings absolutte ”Grand Old Men”, Johannes Lyng, runder et skarpt hjørne den 2. februar 2023, hvor han fylder 80 år. Dette er en meget personlig hyldest til min gamle ”storebror”, skriver Ulrik Friis.
2. februar 2023/af Jens Trabolt