Pilotstaffetten: Arild Solbakken

"Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i en ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi". Det siger norske Arild Solbakken som fortsat er et solidt aktiv i norsk svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.

Tekst: Arild Solbakken

Link to automatic translation

Nationalitet: Norsk

Klub: Drammen Flyklubb, men har fartstid i Hedmark Flyklubb, NTH (nå NTNU) Flyklubb, Elverum Flyklubb og Gardermoen Flyklubb.

Alder: 68 år

Hvorfor blev du svæveflyver?

Jeg ble fascinert av flyvning og bitt av «flybasillen» allerede i 12-års alderen, etter en skoletur til Oslo hvor vi var med på en sightseeingtur over fjorden og byen i en Cessna 185 (tror jeg) på flottører.

Til å begynne med var det bygging og flyging av modellfly, bygging av plastmodeller, og studier av fly-litteratur. Vi hadde quiz-aktiviteter med gjenkjenning av flytyper i en rekke ulike bøker om fly som blant annet bøkene fra The Observer’s World Aircraft Directory som sikkert flere vil huske.

Etter det handlet det bare om når jeg kunne begynne å fly og dermed ble det seilflyging.

Hamar Flyplass 1970. Stor stas med ustsjekk på Alexander Schleicher K8 etter fullført ABC-kurs. Jeg husker godt mestrings- og frihetsfølelsen rett etter første solo, og deretter den fantastiske følelsen av å fange og mestre min første termikkboble i K8.

Hvor, hvornår og i hvilket fly lærte du at svæveflyve?

Jeg lærte å fly i Hedemark Flyklubb, som holdt til på Stafsberg Flyplass ved Hamar. Jeg startet i juni 1969 på klubbens nokså nye Alexander Schleicher Ka-7 med registrering LN-GBT, og gikk videre på vår enseter AS K-8, LN-GGT etter fullført C-diplom samme sommer.  Deretter ble det sertifikat neste høst, etter en flott sommer med F-kurs og fin flyging på Hedemarken, og fullførte instruktørutdanning i 1978..

Jeg tok også sertifikat på motorfly i 1973.  Senere fikk jeg også slepetillatelse og utførte mye slep en periode i både klubb og NM.

Jeg var medeier i en ASH26 E, LN-GJA, i mange år og fikk prøve den både på tur, konkurranse og
fjellflyging. Her fra en tur på Starmoen en vårdag.

Fjellflyging på Vågå (foto: Robert Danewid)

Hvilket fly flyver du nu?

Jeg solgte meg ut av et andelslag med en Duo Discus nylig, men ser frem til å prøve Ole Reistad Senter sin nye DG-1001 Club Neo ved første anledning.

Ellers er jeg fortsatt med i andelslaget KCH, som for tiden flyr en nokså nyrestaurert Super Cub, LN-HAU, i påvente av gjenoppbygging av LN-KCH som fikk store skader under en nødlanding sist vinter.

Jeg sjekket ut på Piper Cub med ski, en J-3 cub med 60 hk motor. Her fra senere trening med Super
Cub LN-KCH på Starmoen. (foto: Tom Eirik Hole)

Jeg har fløyet Piper Cub siden jeg tok sertifikat, og har vært medeier i denne flotte Super Cuben, LN-KCH, som skal gjenoppbygges nå etter et havari for et års tid siden. (Foto: John Eirik Laupsa)

Jeg var medeier i Schempp-Hirth Nimbus 4DM i noen år og hadde mange flotte turer med den, for det meste sammen med Nimbus-spesialist Erlend Sørbye.




Bedste flyvetur(e) nogensinde?

Oj, jeg klarer ikke å skille ut noen spesielle her, men de gode opplevelsene jag har hatt på tallrike finaleglidninger fra Østerdalen og Gudbrandsdalen, når høyden i de siste boblene har vist seg å være tilstrekkelig til å komme hjem, har vært topp.

VM i Wiener Neustadt i 1989: Utelanding i de Østerikske Alper, på en flyplass i Niederöblarn i et fantastisk fjellandskap litt øst for Schladming. Jeg fløy LS6, LN-GBH, som Svein Erik Kristiansen vant mange konkurranser med.
(Foto: Vidar Stener Ingebretsen)

VM i Wiener Neustadt i 1989: Fra treningssamlingen ved Trieben i de østerrikske Alpene.
Foto: Vidar Stener Ingebretsen.

Værste flyvetur eller oplevelse med flyvning nogensinde?

Noen av de tøffeste opplevelsene jeg har hatt var faktisk under VM i Østerrike i 1989. I tillegg til et par hårreisende fjellpasseringer i dårlige forhold inne i alpene, opplevde vi en dag en gaggle situasjon i lav høyde før start, der ingen kom seg høyere enn 800-1000 meter og 120 fly ble samlet i et lite stigområde i nærheten av plassen. Dette var før Flarmens tid. Det var kanskje like godt. Det var veldig tett med fly, og jeg datt ut og måtte ta ny start en gang.

Senere opplevde jeg å være vitne til en mid-air kollisjon mellom to fly under NM i Elverum, i en relativt stor gaggle. Begge flyene ramlet ned i biter, og det var en fryktelig følelse å fly der uten å vite hvordan det gikk med pilotene. Det ble heldigvis rapportert på radioen om to fallskjermer nokså raskt, men uvissheten til vi fikk vite utfallet var ingen god følelse.

Hvilke fly ville stå i din drømmehangar?

Her kunne det vært flere, men siden jeg ikke lenger har en gyldig «medical» og at man i dag må tenke «bærekraftige løsninger», må det bli en Alexander Schleicher ASG 32 EL.

Jeg har fløyet ASG 32 Mi «skönheten» til min gode venn Robert Danewid og Mikael Roslund – her på kveldstur under et NM og har noen timer i cockpiten på ASH 26 E, som jeg var med på noen år før jeg måtte stoppe. Disse flyene har både flyegenskaper og comfort som passer perfekt for en pensjonist.
Skulle det mot formodning bli mulig å fly solo for meg igjen, skulle jeg også fått plass til en AS 34 Me.

Hvem er den bedste pilot, du nogensinde har fløjet med?

Etter VM i Elverum i 2004, var vi så heldige å bli invitert til Frankrike for å fly fra St. Auban. Jeg fikk tildelt Eric Napoleon som instruktør, og vi fly to dager rundt i Alpes-Maritimes i sørøst i Frankrike i en Nimbus 4D. Fantastisk flyging, og flyopplevelser bl.a. takket være en dyktig, hyggelig og inspirerende instruktør.

Hvad sysler du med, når du ikke flyver?

Jeg er nå pensjonist, men er utdannet sivilingeniør i Maskin (MScME) og har jobbet nesten hele min karriere i oljeindustrien. Jeg har hatt undervanns olje- og gass-produksjon som spesialfelt, og har store deler av tiden jobbet med utbygging av oljefelter, men også noen år med leveranse av utstyr og systemer til industrien. Dette har blant annet tatt meg utenlands ved et par anledninger, til Scotland hvor jeg fikk fly litt i Aboyne, og til Syd-Frankrike, hvor jeg fløy litt i en klubb i Oloron, ved foten av Pyrineene. Begge deler fantastiske opplevelser i fjell terreng.

Hvor er du med flyvning om 10 år?

Det er vel dessverre stor sannsynlighet for at jeg fortsatt kun kan fly som «styrmann», men interessen og viljen er det ingenting i veien med, så jeg ser meg selv som gjest både her og der, i DG 1001, i Duo Discus, ASH 30 Mi eller hva som måtte by seg.

Ellers er det vel ikke umulig at jeg fortsatt er med litt i kulissene, som en grå skygge i bakgrunnen, med litt frivillig arbeid for sporten.

Tasksetting med S/NLF fagsjef Steinar Øksenholt under NM på Starmoen i 2019. (foto: Jens Trabolt)

Med Valdres Flyklubb og NM på Fagernes i 2020 (Foto: Jens Trabolt)

NM på Fagernes i 2020. Arild t.h. (Foto: Jens Trabolt)

Har du ideer til hvad vi skal gøre for at holde på medlemmer og sikre sportens overlevelse?

Dette er et vanskelig spørsmål som mange kloke hoder har brynt seg på uten å finne fasit.  Men jeg tenker det er viktig å erkjenne at mange av oss som blir værende i seilflygingen, har en noe «nerdete» profil og stor underliggende interesse, vilje og drivkraft som ikke forsvinner så lett.

Derimot er ikke alle av oss like flinke på det sosiale plan, noe som kreves for å skape gode klubbmiljøer, som igjen er en betingelse for en god utvikling. Så kan det selvsagt gjøres mye med modernisering av aktivitetstilbudet vårt, som kanskje de yngre burde uttale seg. Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i el ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi.

Har du nogensinde fået kritik for din flyvning?

Jeg har nok ikke fått ordentlig kritikk noen gang på seilfly, men derimot kan jeg huske et par ganger på motorfly.

Jeg var helt fersk sertifikatinnehaver. Hadde rette etter sjekket ut på C-172. Var på tur med min utkårede til en kort gresstripe for å besøke noen venner av oss. Jeg gjorde et landingsforsøk, men vurderte at jeg ville komme for langt inn på banen, så jeg valgte å gå om igjen.

Etter å ha brutt av landingen, ga jeg på, steg ut og svingte inn mot et nytt innlegg, som deretter resulterte i at jeg traff merket og landet fint på den korte banen. Etter landingen ble jeg tatt i skole av en instruktør og SAS-kaptein som mente min go-around var uforsvarlig lav mot stigende terreng. Det har jeg tatt med meg videre.

Vi var tre studiekompiser som skulle fly NTH Flyklubb sin Robin DR 400 180 fra Trondheim ned til Østlandet for sommeren, for diverse sleping. Meteorologen advarte mot et raskt ankommende frontsystem, som ville gi lave skyer og regn. Vi hadde max et par timer på oss for passering av de høyere fjellområdene sør for Trondheim. Vi ble forsinket, men tok av mot vest, utover fjorden, bare for å oppleve at vi mistet sikten allerede i lav høyde. Vi returnerte til Værnes, men måte navigere ved hjelp av veien og jernbanen tilbake. Da ble det innkalling til tårnet med klar melding om at slik gjør vi ikke.

Er der en ting omkring det at flyve, du ville ønske du havde indset noget tidligere?

Nei, jeg har hatt et fantastisk liv i luften og har ikke savnet noe.

Hvor mange timer har du totalt?

Hvis jeg ikke husker feil, har jeg drøye 1000 timer på seilfly og 350 på motorfly. Så har jeg de siste 8-9 årene etter «loss of licence» fløyet en del som ikke har blitt ført.

Men jeg kan love dere en ting, følelsen av å fly er fortsatt like god, selv om jeg selvsagt savner det å fly solo noen ganger. Fordelen er at du kan fly mer med gode venner.

Har du nogensinde skadet et fly?

Nei, jeg har aldri skadet noe fly, selv om det har vært noen få tilbud.

Jeg hadde en utelanding under VM i Østerrike, med feilvurdering av vindforholdene og oppdaget på kort finale at det var medvind, og ble overrasket av «down draft» like før utflating. På motorfly opplevde en gang etter et seiflyslep, steiling med nesedropp i sving inn på kort finale med Robin DR400 180, som jeg kom meg ut av.

Hvis du kunne skifte livsbane eller karriere, hvad ville du så gerne være?

Jeg startet rett etter gymnasiet med teknisk utdanning, men jeg innså etter en stund at mitt hode var i flyvningen. Jeg bestemte meg derfor om å bryte, og søke flyskolen i Luftforsvaret. Jeg kom inn og begynte på Værnes, men flylegene hadde gjort et funn under testene som ble løftet opp til vurdering i en høyere instans, og etter et par uker, ble det dessverre stopp.

Senere ble det klart, at det satte en endelig stopp for en profesjonell flykarriere, og 40 år senere var også det dette som gjorde at jeg ikke kunne fornye lisensene lenger.

Kan du reparere et fly?

Jeg er ikke formelt kvalifisert til å reparere fly, men jeg har gjort en del arbeid på fly i yngre dager, slik som vedlikehold av og omtrekking av dukfly (K-7) og Piper Cub, og hadde blant annet arbeidsuke i flyverksted på Hamar under skoletiden. Klubben restaurert både K-7 og K8 på den tiden, og det var mye dugnadsarbeid. Nå står det mulig jobb på LN-KCH for døren – det er vores Super Cub som jeg har vært medeier i siden vi kjøpte den. Jeg håper å bidra der, og gleder meg til det.

Har du en favoritdestination / terræn når du flyver?

Vågå/Jotunheimen/Valdres i Norge byr på fascinerende flyging, men jeg har tilbragt flest timer i Østerdalen og Gudbrandsdalen og alltid trivdes godt der.

Hvilken flyvepersonlighed beundrer du mest – og hvorfor?

Her er det selvsagt mange å velge mellom, og for mange ville det kanskje være naturlig å peke på storheter, som Helmuth Reichmann, Hans Werner Grosse, Klaus Ohlmann, men jeg velger en person som både har vært en pilot på topp internasjonalt nivå, og som etter endt karriere som konkurranseflyger har viet livet sitt å få frem og dyrke nye talenter, nemlig Eric Napoleon. Jeg har som nevnt fløyet med, møtt han under konkurranser og fulgt han i seilflymedia i mange år. En fantastisk flyger (2 x VM gull), instruktør, trener og lagleder. I tillegg er han en positiv og hyggelig person med gode verdier, til stor inspirasjon for mange “One of the best of his kind”. Stor respekt for den mannen.

Nimbus 4D, like før hjemkomst til St Auban etter en dags flyging i Alpe-De-Haute-Provance, Alpes
Marirtimes, med Eric Napoleon i baksetet.
(Foto: John Eirik Laupsa)

Hvem skal have “Pilotstaffen” næste gang – og hvorfor?

Vidar Stener Ingebretsen fra Sandefjord Seilflyklubb. Jeg har kjent Vidar siden jeg fløy konkurranse på 80-tallet, og vi var bl.a. sammen i VM i Østerrike i 1989. Vidar er en dyktig flyger, veldig konkurranseinnstilt, og selv om vi fløy ulike klasser mye av tiden, har vi hatt fine opplevelser i luften og på bakken. Vidar er instruktør og slepeflyger, og har sammen med sin kone Ingrid betydd utrolig mye for sin lokale klubb og utviklingen av Notodden som seilflysenter.

Flere nyhedsartikler

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!
27. september 2022/af Jens Trabolt

Kaptajnen blev elev (igen)

Danske Søren Enderlein, 56, fra Nordsjællands SFK er luftkaptajn. Han lærte at flyve på svævefly som teenager, men familieliv og jobbet i den kommercielle flyvning krævede en pause på næsten 35 år. Nu er han tilbage i luften i den motorløse flyvning.
”Det giver mig en enorm ro og glæde dybt ind i sjælen at kunne flyve svævefly igen”, fortæller han om gensynet med den tabte kærlighed.
20. september 2022/af Jens Trabolt

Kom til Seilflykonferansen 2022 på Klanten og Storefjell

Hyggeligt socialt samvær og inspirerende oplæg er på programmet, når Seilflyseksjonen inviterer til konference d. 7-9. oktober. De første 30 deltagere er allerede tilmeldt.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Stick AND rudder

Air France gør det – det danske Flyvevåbens Air Cadets gør det. Svæveflyvning er god træning i energi-management og håndtering af flyvemaskinen. Nu har en gruppe svenske trafikpilotelever fra Ljungbyhed også fået øjnene op for svæveflyvningens glæder.
12. september 2022/af Jens Trabolt

”Crash”, ”boom”, ”bang” i videnskabens navn

To svævefly blev i sensommeren havareret med fuldt overlæg under en spektakulær test af studenterne fra Akaflieg München og Hannover for at lære mere om hvilke materialer og konstruktionsmetoder, som gør svævefly mere sikre.
9. september 2022/af Jens Trabolt

”Vi blev lidt klogere”

”Et vellykket koncept”, lyder det fra deltagerne om det aktuelle elfly-seminar på Ålleberg/Falköping som bød på et mix af prøveflyvninger, forelæsninger og aha-oplevelser.
7. september 2022/af Jens Trabolt

Kvinder kan, selvfølgelig!

Stemning og organisation var i top, da England arrangerede Kvinde-VM på Husbands-Bosworth. Team Danmark repræsenterede norden i ensom majestæt og rejste hjem med bagagen fuld af fantastiske oplevelser og mange venner rigere.
30. august 2022/af Jens Trabolt

Cancer-syge børn fik oplevelser for livet i svævefly

Der er Oldtimer-rally på Svæveflyvecenter Arnborg i disse dage, og Dansk Svæveflyvehistorisk Klub skød eventet i gang lørdag d. 20. august med en dedikeret flyvedag for børn, som kæmper med cancer-sygdom. ”Det var en stor succes for alle parter, og alle frivillige leverede til topkarakter”, konkluderer formand i DASK, Klaus Degner.
23. august 2022/af Jens Trabolt

Segelflygets dag 2022: ”Det heftigste jeg har prøvet!”

13-årige Ebbe fra Ljungbyhed var en af de mange gæster i de svenske svæveflyveklubber under ”Segelflygets dag 2022” lørdag og søndag. For ham var det en chance for at komme nærmere på sin drøm om at flyve. For klubberne er dagen et fantastisk markedsføringsværktøj til rekruttering af nye medlemmer.
22. august 2022/af Jens Trabolt

100 år sedan första entimmesflygningen

Den 18 augusti i år firar vi 100 års jubileet av den första segelflygningen längre än en timme.
18. august 2022/af Jens Trabolt

”Jeg er imponeret over vores juniorer”

Det siger Per Carlin, Team Captain for Sverige. Junior-VM i Tabor, Tjekkiet, er netop afsluttet. Svenske, norske og danske piloter fik sig en super-oplevelse i et meget vel-organiseret event, som tilmed havde godt vejr det meste af tiden. Hvad mere kan man kræve?
15. august 2022/af Jens Trabolt

Vi minns: 90 år sedan Groenhoff omkom

Den 23 juli var det 90 år sedan Günther Groenhoff omkom i sin Fafnir på Wasserkuppes västhang. Groenhoff är segelflyget största affischnamn någonsin. Han är, vad jag vet, den ende segelflygare som nått riktig kultstatus redan under sin livstid. Och ändå blev han bara 24 år. Ett jubileum väl värt att uppmärksamma.
12. august 2022/af Jens Trabolt

VGC-rally 2022: Den levende svæveflyve-historie

Det årlige Vintage Glider Rally er en seriøs flyvefest i alle regnbuens farver. Et panorama ud over svæveflyvehistorien med flyvedygtige fly og en showcase for det store arbejde med at holde sjældne, gamle flykonstruktioner på vingerne. Det 49. Internationale Vintage Glider Rally blev afholdt i Celje, Slovenien, og her besøgte en gruppe danske DASK-entusiaster rallyet med 2 rariteter.
11. august 2022/af Jens Trabolt

Vi minns: 50 år sedan Göran Ax vann VM

I juli 1972, för 50 år sedan, vann Göran Ax sitt första VM, han vann även 1981. VMet ägde rum i jugoslaviska Vrsac, i nuvarande Serbien. Det blev ett VM med mycket cb och åska, överlag dåligt väder, massor med utelandningar, mycket molnflygning, två dödsolyckor, två fallskärmshopp och en riktigt dålig tävlingsorganisation. VM 1972 minns man kanske för hur eländigt och tragiskt det var, men framförallt för att Göran Ax, Sverige blev världsmästare.
10. august 2022/af Jens Trabolt

Hot VM med over 200 km/t i cruise-speed

Der blev trimmet helt frem, da verdens bedste piloter kæmpede om verdensmestertitlen i Szeged, Ungarn som stillede op med et super-velarrangeret mesterskab og fantasi-vejrforhold, som gav gennemsnitshastigheder på over 160 km/t på 440 km-opgaver. Norge, Danmark og Sverige var repræsenteret med teams, som præsterede respektabelt i det ultra-skarpe selskab.
Ingen klagede over kulden, i øvrigt.
9. august 2022/af Jens Trabolt

Markus Ganev: En VM-pilots funderinger over ambitioner og præstationer

Hvordan plukker man sig selv op fra en absolut katastrofestart til et verdensmesterskab? Svenske Markus Ganev fra Uppsala reflekterer her over sine ambitioner og præstationer til VM 2022 i Szeged.
9. august 2022/af Jens Trabolt

Svævefly skal demonstrere fremtidens hydrogen-jetmotorer

Svæveflyvning har altid været lig med innovation; Winglets og kulfiber er alle teknologier som har fundet vej fra svævefly til den kommercielle flyvning. Nu skal 2 Arcus-svævefly med jetmotorer afprøve om fremtidens hydrogen-drevne jetmotorer har bedre – eller værre – contrail-egenskaber højt oppe i atmosfæren.
2. august 2022/af Jens Trabolt

I huvudet på en Chief Steward

Robert Danewid var Chief Steward under sommerens EM i Litauen. Det blev et rigtigt vellykket mesterskab med svensk guld til Janne Nordh, trods dårligt vejr og spændt europæisk sikkerhedssituation. Men hvad går jobbet som Steward egentlig ud på? Læs Robbans fine rapport fra EM og bliv klogere.
1. august 2022/af Jens Trabolt

Termik-praktikere møder termik-forskere

Der nørdes helt i top på det norske nationalcenter på Starmoen, som i denne uge er vært for en international sommerskole for vejr-forskere. Kan vi blive klogere på termikken, mon?
29. juli 2022/af Jens Trabolt

Flere piloter i profil-artikler

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!
27. september 2022/af Jens Trabolt

Kaptajnen blev elev (igen)

Danske Søren Enderlein, 56, fra Nordsjællands SFK er luftkaptajn. Han lærte at flyve på svævefly som teenager, men familieliv og jobbet i den kommercielle flyvning krævede en pause på næsten 35 år. Nu er han tilbage i luften i den motorløse flyvning.
”Det giver mig en enorm ro og glæde dybt ind i sjælen at kunne flyve svævefly igen”, fortæller han om gensynet med den tabte kærlighed.
20. september 2022/af Jens Trabolt

Pilot i Profil: Jannie Krogsdal

"En af de sjoveste flyveture ligger et par år tilbage, hvor jeg var med DASK i Lønstrup og flyve skræntflyvning. Det var helt vildt fantastisk at flyve deroppe. En meget speciel oplevelse jeg aldrig vil glemme". Det siger danske Jannie Krogsdal, 42, som er månedens profil. Hun er nok mest kendt for at være limet til sædet på sin elskede Pawnee på Arnborg, men det hele startede egentlig med svæveflyvningen.
18. juli 2022/af Jens Trabolt

En tidlig start

En af Danmarks yngste Danmarksmestre gennem tiderne og nyslået instruktør. Hvad skal 21-årige Jacob Bøgelund Lassen dog ikke drive til det?
11. juli 2022/af Jens Trabolt

”Med SLG ville jeg undgå udelandinger, men fik i virkeligheden et farligere fly”

Det siger den tyske svæveflyve-pilot og professor i elektroteknik, Dr. Rainer Klein om sin tidligere selvstartende Discus bM. Erfaringerne fik ham efterfølgende til at skifte til en elektrisk selvstartende Mini LAK FES.  Her er hans erfaringer.
27. juni 2022/af Jens Trabolt

Två år med JS3 (och Corona)

Svenske Björn Regnström var tidligt ude med at købe Jonker JS3. Faktisk den første i Sverige. Med tidligere ejerskab af typer som LS3, LS7, ASW 22, en halv Nimbus 4DM og LS1-d har han et bredt erfaringsgrundlag. Så hvordan er det at blive jet-pilot i den hotte 18-meterklasse? NORDIC GLIDING har spurgt ham om hans tanker før og efter købet. Var flyet værd at vente på? Her kommer den fulde sandhed - i en meget omfattende og grundig artikel.
17. maj 2022/af Jens Trabolt

Pilotstafetten: Michael Mix

"Den mest inspirerende, jeg har fløjet med de senere år, har været Ulrik Sørensen fra SG-70. Han hjalp mig virkelig med at få flyveglæden tilbage, og så nørder han også flyvning på en måde jeg rigtig godt kan lide. Min gamle klubtræner Alan Bach er også i samme kategori. Han fik fat i mig i 2011, hvor jeg faktisk var ved at stoppe med flyvning". Det siger Michael Mix, 32, om sine forbilleder i sporten. Han er månedens profil.
13. april 2022/af Jens Trabolt

Svæveflyvelegenden Åke Pettersson 1945 – 2022

Svenske Åke Petterssons karriere var yderst omfattende. Han deltog i 16 VM, fik 14 SM guld, han loggede 7000 svæveflyvetimer hvoraf 2000 timer i skoling og mindst et par hundrede elever kan takke ham for certifikatet. Han døde tirsdag d. 29. marts efter længere tids sygdom.
30. marts 2022/af Jens Trabolt

Et drømmejob for en svæveflyver

Jesper Borresen Hansen er DSvUs nye uddannelseskonsulent. Med en baggrund som geolog, socialrådgiver, mangeårig aktør i uddannelsesbranchen og selvfølgelig dedikeret svæveflyver er han vant til at håndtere både mennesker og teknik. ”Et drømmejob” kalder han det selv.
28. marts 2022/af Jens Trabolt

Pilot i profil: Lasse Edslev

Danske Lasse Edslev fik sidste weekend den prestigefulde Per Weishaupt-pokal. Den 20-årige pilot fra Aarhus Svæveflyveklub har trods sin unge alder akkumuleret 600 timer og en imponerende portefølje af mesterskabs-resultater. Passionen for flyvningen har han ikke fra fremmede. Hans far Uffe Edslev er også en erfaren konkurrencepilot.
14. marts 2022/af Jens Trabolt

Peter Eriksen hædret med Gøta-pokalen

På Repræsentantskabsmødet i Dansk Svæveflyver Union modtog Peter Eriksen fra Kolding Flyveklub Gøtapokalen for sit utrættelige engagement for dansk svæveflyvning gennem mange år.
10. marts 2022/af Jens Trabolt

Mylar i metermål

Svenske Göran Karlsson fra Dala-Järna har udvidet butikken og registreret nordicaviation.eu. Med 2000 artikler, hvoraf 1000 på lager, kan man regel finde, hvad man som svæveflyver har behov for. ”Ja, selv Mylar i metermål”, fortæller Göran, som altid har gang i noget nyt.
24. januar 2022/af Jens Trabolt

Mindeord: Jens Degner 1943-2022

Danske Jens Degner, ”Lange Jens”, er død efter kort tid sygdom. Han fik et langt liv i luften, både som SAS-kaptajn og med sin elskede svæveflyvning.
21. januar 2022/af Jens Trabolt

Jagten på det første svævefly

Christina Solberg fra Aarhus Svæveflyveklub har fået ny flyvemaskine, en LS1-f. Her er hendes historie.
12. januar 2022/af Jens Trabolt

Mindeord: Tidligere IGC-præsident Tor Johannessen død

Svæveflyver, militærpilot, SAS-kaptajn, modtager af Otto Lilienthal-medaljen, rekordholder, VM-pilot, VM-official og meget, meget andet. Norske Tor Johannessen døde nytårsaften 2021, 92 år gammel, men nåede meget i sit lange liv.
5. januar 2022/af Jens Trabolt

Pilotstaffetten: Arild Solbakken

"Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i en ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi". Det siger norske Arild Solbakken som fortsat er et aktiv i norsk svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.
14. december 2021/af Jens Trabolt

Hr. 48-Volt og hans flyvemaskiner

Tyske Anton Roth eller bare Toni, som han kaldes i flyve-miljøet, er elektroingeniør, opfinder og trike-instruktør. Han har ombygget flere flytyper – herunder svævefly – med elektriske motorer.  Spørger man ham om elektrisk flyvning er svaret: ”Intet er umuligt” – og det er måske også hemmeligheden bag hans succes.
3. december 2021/af Jens Trabolt

Pilotstafetten: Christina Solberg

"Til flyveklubbens introaften dukkede der 25 ældre mænd op og mig. Mændene synes fortællingen om aerodynamik var uhyre interessant, mens det eneste jeg kunne tænke på var hvornår jeg mon kunne prøve at flyve sådan et svævefly!" Det siger Christina Solberg om sin intro til svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.
2. december 2021/af Jens Trabolt

Kan en cub også flyve sådan?

Göran Ax (1942-2018) fra Landskrona FK var dobbelt verdensmester, tidligere jagerpilot, højt anset SAS-kaptajn – og skulle det vise sig - en formidabel kusk på klubbens Piper Cub, da jeg skulle fotografere ASH 31 og EB 28 til en reportage til NORDIC GLIDING i 2013. Den opvisning glemmer jeg aldrig. Her er et ”Nedslag i logbogen”
30. november 2021/af Jens Trabolt

Robert Danewid hædret med Stålismedaljen

Under weekendens svenske konference i Sigtuna blev en bevæget Robert Danewid tildelt Segelflygets højeste udmærkelse for et stort og mangeårigt arbejde for svæveflyvningen.
22. november 2021/af Jens Trabolt