Pionerer: Otto Lilienthal

For 125 år siden - i foråret 1891 - lykkedes Otto Lilienthal i Berlin for første gang i verdenshistorien at flyve med et svævefly. Han blev betydningsfuld pioner gennem sin aerodynamiske grundforskning og var også verdens første rigtige flyfabrikant indtil en simpel fejl i designet ledte til et fatalt styrt.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Otto Lilienthal Museum, DLR

Otto Lilienthals (billedet) forskning og successfulde flyvninger mellem 1891-1896 var en stor inspiration for brødrene Wright i USA. Samme år som Lilienthal selv forulykkede i 1896, startede brødrene deres motoriserede flyvninger og lykkedes senere i 1903.

LONG READ

Pionerer
serie i NORDIC GLIDING
Konstruktører, piloter og tænkere som har udviklet flyvningen

 

Nok var det brødrene Wright som første gang fløj med motorfly, men Otto Lilienthal havde 10 år forinden gjort sig bemærket som luftfartspioner ved at flyve med maskiner som var tungere end luft.

Flyvning havde i over hundrede år forinden været mulig med balloner, og fx krydsede Jean-Pierre Blanchard den Engelske Kanal så tidligt som 1795 med et luftskib, men ingen fastvingede bemandede flyvemaskiner havde endnu løftet sig fra terra firma.

Lilienthal blev født den 23. maj 1848 i Anklam, Tyskland. Allerede som børn var Otto og lillebroren Gustav (1849-1933) stærkt fascineret af flyvning, og de byggede flere vingetyper for at forsøge sig med bemandet flyvning – dog uden den store succes. Dog viste Otto tidligt sit talent for design og konstruktion, og denne livsretning fortsatte på den Tekniske Skole i Potsdam og senere på ingeniøruddannelsen på den Kongelige Tekniske Højskole i Berlin.

Pionerer: Günther Groenhoff var en av de stora pionjärerna, om inte den största

I 1867 startede Lilienthal sine aerodynamiske eksperimenter, men måtte dog sætte interessen på pause da han blev frivillig i den fransk-prøjsiske krig. Senere blev Lilienthal ingeniør i flere selskaber og patenterede bl.a. en gravemaskine, og fem år senere i 1872 startede Lilienthal sit første virksomhed som producerede dampmaskiner (ångmaskiner,red.).

Overskuddet fra virksomheden (bl.a. patent på en ny motortype) bevirkede, at Lilienthal kunne fokusere på sin allerstørste interesse: Flyvningen.

Hans efterfølgende succes var ikke kun baseret på observation af fuglenes flyvning, men også på systematiske aerodynamiske undersøgelser, som han foretog med støtte fra bror Gustav.

I 1889 publicerede han den berømte bog: ”Der Vogelflug als Grundlage der Fliegekunst”, hvori han bl.a. fra sine fuglestudier dokumenterede, at buede vinger med krumning gav bedre løft end flade profiler. De grundlæggende principper fra denne bog anvendes i dag – eksempelvis ”Lilienhal Polaren” som beskriver forholdet mellem løft og modstand.

Med sin nyvunde teoretiske viden om aerodynamikkens mysterier startede Lilienthal med at bygge og afprøve svævefly i 1891. I første omgang brugte han en bakke nær landsbyerne Krielow og Derwitz ikke langt fra Berlin, hvorfra han eksperimenterede med flyvninger.

Lilienthal testede også biplaner og konstaterede at de var bemærkelsværdigt stabile. Prisen var dog, at de var vanskelige at manøvrere.

Lilienthal var også den første til at udforske dynamikken i hangflyvning. Han anvendte vindens opadgående bevægelser mod en bakke til at forblive stationær i forhold til jorden.

I 1892 flyttede Lilienthal sine eksperimenter til en anden bakke i Steglitz, nær Berlin. Han byggede en 4 meter høj platform på toppen som gav ham en effektiv højde på omkring 10 meter. Senere i 1893 anvendte Lilienthal en anden bakke i Rhinow, hvorfra han var i stand til at opnå flyvninger på op til 250 meter – en rekord som forblev ubesejret i hans levetid.

I 1894 byggede Otto Lilienthal en kunstig konisk bakke med navnet: ”Fliegeberg” i 1894 i nærheden af hans hjem i Lichterfelde, cirka 600 meter nord for Berlins bygrænse. Den koniske form på bakken gjorde det muligt for Lilienthal at starte med sine svævefly mod vinden, uanset hvilken retning den kom fra. Det var her, at Lilienthal fløj mere end 1000 gange, og der var ofte et stort publikum som fulgte begivenhederne med stor interesse. Bakken er 15 meter høj og står endnu som et mindesmærke for Lilienthal.

Lilienthal på ”Fliegeberg” – bemærk hangar på toppen.

I løbet af sin relativt korte flyve-karriere, udviklede Lilienthal et dusin modeller: monoplaner, ornitoptere (konstruktioner hvor vingerne bevæges som en fugl) og to biplaner.

Hans svævefly var omhyggeligt designede til at distribuere vægten så jævnt som muligt for at sikre en stabil flyvning. Lilienthal styrede dem ved at ændre på tyngdepunktet ved at flytte sin krop, ligesom moderne dragefly.

Men flyene var vanskeligt at manøvrere og havde en tendens til at placere sig i dyk (pitch down), en flyvestilling som var svær at rette op fra. En af årsagerne til dette var, at piloten hang i svæveflyet ved skuldrene (axlarna,red) – og ikke hang under det som en moderne hangglider. Det var bare hans ben og underkrop som kunne flyttes med en begrænset vægt som kunne flyttes. Denne relativt lille designfejl fik dødelig udgang.

Lilienthal styrede sine svævefly ved at flytte på sin kropsvægt.

Den 9. august 1896 var vejret fint, og Lilienthal gik, som ved som så mange andre tidligere weekender, til bakkerne ved Rhinow (ca 40 km nordvest for Berlin). De første flyvninger var en succes og nåede ud på en afstand på 250 meter i Lilienthals Standardsegefluggerät no 11 – en konstruktion som Lilienthal havde perfektioneret indenfor rammerne af designet.

Dette svævefly var i øvrigt blevet solgt til mindst 9 andre amatører på verdensplan, hvilket i praksis gjorde Otto Lilienthal til verdens første producent af flyvemaskiner i serieproduktion.

Annonce for Lilienthals Svæveflyfabrik

Under den 4. flyvning skete ulykken. Lilienthals svævefly dykkede med stor hastighed. Lilienthal havde tidligere haft svært ved at rette ud af denne flyvestilling fordi det krævede et stort vægtskifte som var vanskeligt at opnå, når flyet pegede med næsen nedad. Hans forsøg mislykkedes, og han havarede fra en højde på omkring 15 meter.

Paul Beylich, Lilienthals mekaniker, transporterede ham på hestevogn til Stolln, hvor han blev undersøgt af en læge. Lilienthal havde et brud på den tredje halshvirvel og var bevidstløs (medvetslös, red.).

Den havarede Standardsegelfluggerät no. 11 som kostede Lilienthal livet.

Senere på dagen blev han transporteret i tog til Lehrter togstationen i Berlin, og derpå næste morgen til Ernst von Bergmanns klinik, en af datidens mest berømte kirurger i Europa.

Lilienthal døde der et par timer senere (ca. 36 timer efter styrtet); hans sidste ord til sin bror Gustav var ”Opfer mussen gebracht werden!” (Det er nødvendigt med ofre). De samme ord kan man i dag læse på Lilienthals grav.

”Af alle, som har forsket og eksperimenteret med flyvning i det 19. århundrede, var Otto Lilienthal uden tvivl den mest betydningsfulde. Af alle pionerer var han uden tvivl den største, og verden er dybt forgældet”, skrev Orwille Wright senere.

Læs også

Pionerer: Rudolf Kaiser

Tillsammans med Hans Jacobs är Rudolf Kaiser utan tvekan den främste av alla segelflygkonstruktörer. Enbart Schleicher Segelflugzeugbau har byggt mer än 4 900 exemplar av hans konstruktioner och ASK 21 tillverkas fortfarande. Dessutom har flera hundra byggts på licens av andra tillverkare.

Pionerer: Weltensegler

Weltensegler? Världens första fabrik för serietillverkning av segelflygplan, världens första segelflygskola och fortfarende en inspirator på planformen hos moderna segelflygplanvingar!

2G - en dansk klenod på Ålleberg

När SVS hade sin flygvecka på Ålleberg i början av juli hade man bjudit in Jørgen Thomsen och DaSKs 2G. Intresset för att flyga den danska klenoden var stort.

Olympia i retrotest

Hvordan opleves det at flyve retro i Olympia, ”standardklassens fader”, når man selv flyver ASG 32 Mi til daglig?

Lastseglare

Militære svævefly fik sin debut i 2.verdenskrig, men var det en sindssyg ide eller fungerede konceptet i virkeligheden?

Pionerer: Egon Scheibe, Bergfalkens pappa

Bergfalke i alla dess varianter är det viktigaste segelflygplanet i Sverige genom tiderna. Det konstruerades av Egon Scheibe. Förutom att vara ”pappa” till Bergfalken är det Scheibe som, genom sin SF 25, ska ha äran av att ha utvecklat TMG (Touring Motor Glider) konceptet.

Pionerer: Robert Kronfeld

Robert Kronfeld var den förste som flög med variometer.

VGC-rally i koldkrigs-land

Årets VGC-rally blev en stor succes på den tidligere militære flyveplads, Stendal Borstel. Den tidligere base for 135 kamphelikoptere og 10.000 soldater blev denne gang invaderet af mere fredelig og farverig flyvning.

Pionerer: Dick Johnson och ”Get High, Stay High”

...eller historien om Richard ”Dick” Johnson, Zanonia och RJ-5.

Pionerer: D36, Plastflygplanens stamfader

D-36 var inte första plastflygplanet, men dess filosofi, både aerodynamiskt och strukturellt, kom att sätta en standard som de flesta segelflygplan byggs efter än idag. Mycket av detta beror på de tre (fyra) som konstruerade D-36.

Pionerer: Vampyr – alla segelflygplans stamfader

I Nordic Glidings serie om pionjärer har vi tidigare tittat på pionjärsegelflygare, men nu ska det handla om ett pionjärsegelflygplan; Vampyr – alla segelflygplans stamfader.

Pionerer: Peter Riedel

I ”pionjärartiklarna” om Günter Groenhoff, Heini Ditmar, Hanna Reitsch och Wolf Hirth nämns Peter Riedel åtskilliga gånger. Peter är en av pionjärerna,

Pionerer: Wolf Hirth

Mångsysslaren Wolf Hirth är en av de verkligt inflytelserika segelflygarna i vår historia. Termikflygningens och vågflygningens utforskare, silver C nr 1, den förste att flyga längre än 300 km i ett segelflygplan och konstruktör,

Et levende retro-miljø på Ålleberg

Det er ikke bare i Danmark, at retro-bacillen er levende. På svenske Ålleberg huserer SVS, Segelflygets veteranselskab, som flyver med et antal fine retrofly - både fra Ålleberg og fra nærliggende Falköping.

Drømmeværkstedet

Flere steder i Norden er der fokus på retroflyvningen. I DASK-hangaren på det danske nationalsvæveflyvecenter Arnborg virkeliggør man drømme og gør nostalgien levende.

Pionerer: Hanna Reitsch

Hanna Reitsch – segelflygare och testpilot. Hanna Reitsch är Tysklands, om inte världens, mest kända kvinnliga pilot. Hon flög allt och var under Tredje Rikets tid en galjonsfigur. Hennes liv var minst sagt brokigt och myterna om henne är många.

VM på Wasserkuppe fyller 80

I år firar vi 80 års jubileumet av det första VMet, som flögs på Wasserkuppe - ”Berg der Flieger” - segelflygets vagga i Europa.

Pionerer: Heini Dittmar

Heini Dittmar – den förste världsmästaren! Han var världsrekordinnehavare, den förste som erövrade guld-C och han var den förste att flyga fortare än 1 000 km/h, förutom en duktig segelflygplankonstruktör. Under sitt alltför korta liv blev Heini Dittmar en legend

Pionerer: Günther Groenhoff

Groenhoff var en av de stora pionjärerna, om inte den största, och var segelflygets största affischnamn i början av 30-talet. Hans betydelse för att göra segelflyg till en folksport, som det faktisk var i Tyskland på 30-talet kan nog inte överskattas.

Ka 2 b Rhönschwalbe: The Swedish Connection

Da den svenske chefinstruktør Lennart Ståhlfors rejste til Tyskland for at forhandle med Schleicher, kom han hjem med Scheibe Bergfalke istedet.

Pionerer: Otto Lilienthal

I 1891 var Otto Lilienthal i Berlin den første til at flyve med et svævefly, og var også verdens første rigtige flyfabrikant indtil en simpel fejl i designet ledte til et fatalt styrt.

Jeg flyver langsomt – men jeg oplever mere

VGC Rally 2016: I en nutid hvor sjælløse kompositmaterialer er konstruktørernes førstevalg, og hvor jagten på høj fart dyrkes som den eneste gud, er det årlige traditionsrige VGC-rally en livsbekræftende begivenhed, som ikke tager sig selv alt for alvorligt. Her flyves der nok langsomt, men der opleves mere.

Pionerer: Hans Jacobs och Olympia Meise

I år är det 80 år sedan DFS Meise utsågs som enhetsflygplan till segelflygtävlingen vid olympiaden i Helsingfors 1940. Därefter blev Meise omdöpt till Olympia och fick senare stå som förebild för standardklassen. Konstruktör av Olympia var Hans Jacobs, en av de stora segelflygplanskonstruktörerna, om inte den störste.

Pionerer: Paul MacCready

Nytænkende amerikansk svæveflyver, ingeniør, miljøforkæmper og intellektuelt forbillede. 9 år efter sin død er han mere aktuel end nogensinde før.

Vario: Segelflygarens viktigaste instrument

Variometern har funnits med oss de senaste 80 åren. Från att ha varit ett tämligen enkelt mekaniskt instrument är det idag ”hjärnan” i sofistikerade segelflygdatorer. Detta är ett försök att redogöra för variometerns historia och utveckling.

Lilienthal og nutiden

125-Året for den første menneskelige flyvning fejres i det tyske Aerospace Center (DLR) med et særligt projekt. DLR har bygget et Lilienthal-svævefly (Lilienthal Standardsegelfluggerät nr. 11 – samme model som forårsagede havariet) efter oprindelige planer for at undersøge det i vindtunnelen med moderne videnskabelige metoder. De første forsøg er foretaget i den tysk-hollandsk vindtunnel i Marknesse i Holland.

2016-replika af Standardsegefluggerät no. 11 i DLRs vindtunnel.

Forskerne er interesseret i at undersøge: hvor langt kan man flyve det? Hvilke manøvrer var mulige?
Undersøgelserne skal også dokumentere, om Lilienthal designede et fly, der er stabil i alle tre akser? Desuden skal vingens profil undersøges nøje: hvordan performer det i forhold til med nutidens profiler? Endelig skal årsagerne til den fatale styrt afklares.

”Det er utroligt at se, hvor mange af Lilienthals ideer som stadig er gyldige i nutidens flyvning”, siger Prof. Rolf Henke, fra DLRs Executive Board of Aeronautics Research: ”Alle moderne flyvemaskiner evalueres ud fra kriterier som Lilienthal definerede, blandt andet polarkurverne som bærer hans navn. Ikke bare var han den første person til at flyve i en dynamisk stabil flyvemaskine, han var også den første videnskabeligt funderede aerodynamiker.”

Video: Testflyvning med en moderne Lilienthal-replika

 

Kilder
Wikipedia
Otto Lilienthal Museum
Wright Brothers Museum
DLR