Polarer: Bang for your bucks i klubklassen del 2

Link to automatic translation

Listen over klubklasse-fly er nok over 50 varierende modeller, men for at give denne artikel-serie en mere realistisk volumen har vi denne gang valgt at begrænse udvalget til de flymodeller, som faktisk deltog i 2025 VM i Tabor og 2025 Kvinde-VM i Zbraslavice.

I del 1 gennemgik vi ASW-20, ASW 24, LS-1, LS-3 samt de nødvendige forbehold og begrænsninger i videnskabelige synkehastigheds-målinger.  Disse målinger er nogle af de fineste vi har, men virkeligheden er desværre kompliceret og kompleks, så det er klogt at læse nuanceringerne i del 1 en gang til.

LS4 er en klubklasse-darling, ikke uden grund. Den er godmodig for den urutinerede pilot og har utrolig fin rorharmoni – performance er acceptabel. Fotoet viser en dansk LS4 over Nordsjælland. (foto: Jens Trabolt, NORDIC GLIDING)

LS4

LS4 er et standardklassefly som bygger på erfaringerne fra LS1 og flap-flyet LS3.  Fuselagen og haleplanet stammer fra LS3. I forhold til LS1 er krængerorene større og haleplanet bredere.

Med et produktionsantal på 1084 styk er LS4 en af de mest producerede svævefly i verdenshistorien og produktionen stoppede i 2003, da Rolladen-Schneider gik konkurs.

Fabrikken oplyser et LS4-glidetal på 40 ved 100 km/t, hvilket præcist stemmer med uafhængige Idaflieg-målinger fra 1981. LS4 har cementeret LS-flyenes gode rygte for ergonomi, harmoni og venlige flyvegenskaber og er senere afløst af LS7 og LS8, som begge er vellykkede konstruktioner.

LS4 vs Discus B – standardklasse på budget 

LS’ egne oplysninger om et hæderligt LS4-glidetal på 40 viste sig at være sandt, da Idaflieg testede LS4 i 1981. Men det er tydeligt, at nyere standardklasse-profiler som fx ASW 24 klarer sig bedre ved høje hastigheder.

LS7, her OY-XTN som er bygget i 1991 og monteret med winglets. (Foto: Jens Trabolt, NORDIC GLIDING)

LS7

LS7 er designet af Wolf Lemke til at afløse LS4, og prototypen fløj første gang i 1987 og var i produktion indtil 1993. Totalproduktionen er sparsomme 167 stk. Mange tidligere fly er opgraderet til WL-variant.

LS7 som afløste LS-4 havde et glidetal som var hele 3 points højere og en fladere hastighedspolar op til ca. 180 km/t. Med et mindre vingeareal og højere wing loading var der et kraftigt fokus på performance frem for ”hverdagsflyvning”.

Man kan læse mere om modellen i testen her

LS7 vs ASW-24

Af dømme ud fra denne polar på en tidlig LS7 uden winglets er glideperformance en anelse dårligere end ASW24. Positivt er det dog, at polaren er lineær ved høj fart. NG har også set en polar fra en 1990 måling af en anden LS7 uden winglets. Den er i det store og hele identisk med denne viste polar.

Denne polar stammer fra en 1994-måling af en winglet-monteret LS7. Her er performance markant dårligere end versionerne uden winglets. Om det skyldes winglets, et dårligt vedligeholdt fly eller andet er svært at svare på, men det er den dårligste af de tre LS7 polarer som NG har set.
Werner ”micro” Scholz, tidligere udviklingschef for Rolladen-Schneider, forklarer til NG, at på daværende tidspunkt eksperimenterede man med turbulator-optimering på det dengang nye LS7-profil, og det kan bl.a. være en faktor i, at denne WL-polar er dårligere end de andre.
Han bemærker i øvrigt, at enkelte piloter fandt, at den originale LS7 uden winglets var lidt for livlig og krævende under termikflyvning. Noget senere introducerede man LS7-WL-varianten og der modtog fabrikken en meget bedre feedback.

DG 300 (foto via Frederik Pellebergs)

DG 300

Dette udmærkede standardklasse-fly blev en topsælger for Glaser Dirks med i alt 591 producerede i en temmelig lang produktionsperiode fra 1983-2006. Vingen uden flaps er baseret på vingen fra Hansjörg Streifeneders (Ex. Glasflügel) standardklasse-konstruktion Falcon, som bare er bygget i et enkelt eksemplar).

På undersiden af vingen findes 900 blowholes, som hjælper med at kontrollere overgangen mellem laminar til turbulent flow. Dick Johnson fra Soaring Magazine testede DG-300 i 1985. Han bemærkede, at blowhole-systemet var sensitivt overfor vingevoks/polish, da de 0,6 mm store huller havde tendens til at blive blokeret. Ud af de 900 blowholes var 106 blokerede på det fabriksnye fly!

Polar af DG-300 fra 1985. Bedste glidetal på cirka 42 stemmer fint overens med de officielle specifikationer. Det virker som om, at man har deaktiveret blæseturbulator-systemet på en af flyvningerne (”blasdruck ohne”). DG-300 kan dog ikke følge med LS7 og ASW 24 ved længere tid med høj fart.

Discus B med den karakteristiske trapezoide vingeform. (Foto: Jens Trabolt, NORDIC GLIDING)

Discus A/B

Discus er blandt de mest fremgangsrige konstruktioner for Schempp-Hirth. Over 850 styk blev bygget i perioden 1984-1995, hvor den blev erstattet af Discus2. Discus vandt 6 VM-titler fra 1986 til 1995

Discus var det første svævefly med en karakteristisk trapezoid-vingeprofil for at reducere induceret modstand – en designfilosofi som stort set alle moderne svævefly har adopteret, og som blev en signatur for Schempp-Hirth siden hen.

Flyet har et opgivet glidetal på 42 ved 100 km/t og meget fine flyveegenskaber – sportslig handling kombineret med venlige flyveegenskaber gør det velegnet til stort set alle erfarings-niveauer. Den smalle Discus A-”racer”-fuselage stammer fra Ventus og er 54 cm bred i cockpittet i ”albuehøjde”.

For større piloter (over 175 cm) findes den populære Discus B med 8 cm større cockpitbredde – den er også 23 cm længere totalt.

Typen er produceret med turbo (bT, ca 150 stk) og som SLG (bM, enkelte produktionseksemplarer som proof-of-concept for SLG). Discus er også bygget på licens af tjekkiske Schempp-Hirth Vyorba (Discus CS).

1984 polar af Discus A (med den smalle fuselage) Bedste glidetal er cirka 42. Ser man på Discus B-polaren er der minimal variation mellem de to versioner. OBS Det er den ubrudte linje, som gælder. (Den stiplede linje er fra et eksperiment, hvor man beregnede teoretisk glideperformance ud fra 50 kg vand.)

Discus B 1984 polar

Standard-Cirrus, her på norsk register men i svensk luftrum! (Foto: Jens Trabolt, NORDIC GLIDING)

Standard Cirrus

Standard Cirrus blev konstrueret af Schempp-Hirth-fabrikken som en standardklasse-version af Cirrus, et åben klasse-fly som Klaus Holighaus havde designet til sin diplomoppgave. Prototypen af Standard Cirrus fløj første gang i 1969, har 15 meter spændvidde uden flaps, og er i tråd med datidens aerodynamiske mode udstyret med pendelhøjderor.

Flyet blev en stor fremgang for Schempp-Hirth, og over 700 fly blev leveret før produktionen blev stoppede i 1977, hvoraf 200 blev bygget på licens hos Grob. Franske Lanaverre og jugoslaviske VTC fortsatte produktionen nogen år til og totalt blev 838 fly bygget.

Standard Cirrus vs LS1 – shootout i klubklassen

Standard Cirrus-polar: Desværre findes glidetalspolaren ikke i rapporten, i stedet er der denne synkehastigheds-polar. Den viser et glidetal på cirka 36 ved 100 km/t, hvilket er respektabelt for et meget tidligt design. Denne værdi blev senere bekræftet i en Idaflieg-måling fra 2011 på 36.5. Men trives man med 200 km/t skal man nok vælge et andet fly!

SZD-55 (foto via wikipedia commons)

SZD-55

SZD-55 er et polsk standardklasse-fly bygget af den tidligere Szybowcowy Zakład Doświadczalny (SZD) – frit oversat ”Experimental Glider Works”, som var et statsligt polsk udviklingscenter for flyvning.

SZD byggede omtrent 30 forskellige modeller fra 1946 og frem. I 1988 – som et af de sidste projekter i østbloks-regi – kom SZD-55 som var et polsk svar på Discus-succesen. SZD-55 er bygget i glasfiber/epoxy-laminat, og trods dette forældede materialevalg (ingen carbon/kevlar) opgives tomvægten flere steder til under 200 kg takket være avanceret byggeteknik.

Der er bygget omkring 110 eksemplarer. Glidetallet opgives officielt til 44.

1993 SZD-55 polar. Flyets bedste glidetal i denne måling er L/D 40 ved 95 km/t, og ved høj fart ser det ud til, at SZD-55 ikke helt kan hænge på fx LS4, LS7, DG-300 og Discus. Det forklarer måske også, at priserne på flyet i dag generelt er lavere end de tilsvarende tyske fly.

Næste artikel i polar-serien bliver “Outsider Klubklasse del 3” med Astir, Mosquito, ASW 15, ASW 19 og LAK Genesis 2.