Portræt: Hammer Flyveplads fylder 50 år

Invitation til klubbens 50 års-reception – herunder er det originale klubportræt fra 2013.

Link to automatic translation

Hvis man bliver træt af motorvej E45 ned gennem det østlige Jylland, giver det god mening at dreje mod vest ved frakørsel Horsens Syd. Et stykke videre på landevej og derefter langt ned ad en grusvej ender man så ved noget, der mest af alt ligner et eksklusivt parcelhus med god udsigt og store blomsterbuske foran.

Her – midt i det mørke Jylland – ligger en af Danmarks store og veldrevne svæveflyveklubber. Svæveflyvepladsen hedder Hammer og ejes af Vejle Svæveflyveklub. Seværdigheder som Legoland i Billund eller Århus med alle sine tilbud ligger inden for kort køreafstand. Men Nordic Gliding var på pladsen for at se på svævefly!

Et eksklusivt parcelhus med god udsigt? Næh, det er bare Vejle Svæveflyveklub.

Flyvende historie

Det varede lidt, inden skydækket brød op, men så var der ellers skoleflyvning, passagerflyvninger og flyvning med veteransvævefly. Glade farver mødte en, når man gik ned ad bakken til flyvefeltet. På Hammer Flyveplads kan vælge svævefly i andre farver end hvid, hvid eller hvid. Man ser nemlig ganske ofte gamle træfly på pladsen.

Veteransvæveflyene tilhører ikke Vejle Svæveflyveklub, men DaSK – Dansk Svæveflyhistorisk Klub. Denne klub hører ikke hjemme på en enkelt flyveplads som sådan, men består af historisk interesserede svæveflyvere fra hele Danmark. Dens fly kan således ses forskellige steder i landet, ikke mindst til sommerferieuger og den slags særlige arrangementer. Men da en del af medlemmerne i Vejle Svæveflyklub også hører til de meget aktive i DaSK, er Hammer et godt bud, hvis man vil se veteransvævere, eller ligefrem flyve i dem. Det er sådan set bare at melde sig ind og blive omskolet.

Den dag Nordic Gliding var på Hammer, blev der fløjet med Kranich, Olympia, SZD-8TER og 2G – alle fly med en spændende historie, som stadig kan ses der hvor de ser bedst ud: oppe på himlen. Men tjek lige med DaSK, hvis du vil være sikker på at de deres fly i aktion.

Når man er fyldt seks år, må man få en tur med morfar! Vagthavende instruktør briefer kort og pædagogisk den unge passager om de vigtigste instrumenter: ”Den der viser, hvor hurtigt I flyver. Og kan du så se snoren deroppe? Hvis den ikke blæser helt lige bagud skal du sige: ’Morfar, kan du så flyve ordentligt!’”

Starten

Vejle Svæveflyveklub er eller en klub, der har flagstangen med vindposen solidt placeret i egen jord. Den er købt og betalt (både jorden og flagstangen!). Klubben blev grundlagt i 1939 og fløj en del år fra Vandel – den militære plads, som blev anlagt af den tyske besættelsesmagt midt i Jylland under Anden Verdenskrig.

Det var ensædet skoling, hvor man skulle lære selv at holde tungen lige i munden og vingerne vandrette i lange lige linjer, inden man kom så højt op, at man kunne begynde at dreje. Flyene byggede klubbens medlemmer selv.

I 1949 anskaffede klubben sig en brugt Grunau Baby for 7.000 kr. Det svarer vel til 325.000 kr. i nutidens priser. Her anvendes det nye vidunder til at lave PR for sporten i Vejle.

De gode gamle dage var ikke altid så gode endda – der var ofte problemer med de gamle spil. Her ses et på flyvestation Vandel.

Det var et stort fremskridt for skolingen, at klubben i 1956 købte en 2G. Den var tosædet, og det var ikke nogen dum idé, at instruktøren var med på turen i stedet for at stå nede på banen og give tegn med flag og mere eller mindre pædagogiske tilråb.

Det var lige netop denne 2G Vejle anskaffede sig i 1956. Flyet ejes i dag af DaSK og kan med jævne mellemrum ses på pladsen.

Vandel fungerede i praksis op gennem 1950’erne som et dansk svæveflyvecenter. Men i længden og i takt med at det blev en operationel dansk flyvestation, kom der flere restriktionerne for svæveflyverne. Da Billund Lufthavn blev åbnet i 1964 tæt på Vandel, blev luftrummet for trangt, og blev det aktuelt for Vejle Svæveflyveklub at finde et nyt tilholdssted.

Her tog fremsynede og myreflittige svæveflyvere nu fat på én gang for alle at sikre klubbens fundament. Man fandt et område ved Hammer, som kunne være egnet. Det var passende tæt på Vejle, og passende tæt på den attraktive termik i det centrale Jylland.

Arealerne krævede blot en del jordarbejde, rørlægning af en grøft og skrivning af 11 skøder med de lokale landmænd. I den forbindelse skulle der også foretages såkaldte mageskifter, hvor man bytter jord. Flyveklubbens arealer ville jo ikke fungere som spredte jordlodder, men skulle ligge i forlængelse af hinanden. Den sidste forhandlingspartner i det spil havde en klat jord lige midt på det, der siden blev startbanen, og han var helt klar over, hvilken tillægspris, han mente var passende, da hans jordstykke skulle byttes med et andet!

Hammer Svæveflyveplads blev indviet i 1972, der blev bygget hangar, og i årene 1975 til 78 byggede man så klubhuset – endda meget eget vandværk, som klubben også ejer! Klubhuset har naturligvis alt, hvad man kan forvente af faciliteter, herunder stort køkken og værksted til flyene i underetagen.

Alt dette anlægs- og byggearbejde repræsenterer det, som er selve svæveflyvningens DNA. Det er fællesskabet og sammenholdet. Det er ”vi” frem for ”mig, mig selv og jeg”. Medlemmer i Vejle Svæveflyveklub måtte lægge både kontanter og masser af hårdt arbejde i at få det hele op at stå. Klubbens bedste fly måtte sælges – en SHK, som et af medlemmerne ellers havde brugt til at vinde Danmarksmesterskabet i.

Til gengæld fik medlemmerne dengang skabt de fornemme faciliteter, som alle har nydt glæde af lige siden, og som nu er et solidt udgangspunkt for at møde udfordringerne med at holde svæveflyvningen på vingerne i det nye årtusind.

Og så har – stort set i skrivende stund – klubben netop efter godt fem års ventetid fået stadfæstet sin ændrede miljøgodkendelse for pladsen, så der skulle være ro på den side af sagen!

Instruktør Frank Drinhaus underholder dagens elever om glæden ved svæveflyvningens papirarbejde!

Mikkel nyder en aftentur i klubbens LS-4

Glider-catwalk på Hammer Flyveplads

Fast track

Svæveflyvningen er helt afhængig af det store frivillige arbejde, der foregår med at uddanne nye svæveflyvere. Uden nye unge medlemmer risikerer enhver svæveflyveklub at ende som en bevinget version af De Gamles Hjem.

Vejle Svæveflyveklub er helt med på, hvor vigtig den side af sagen er. Den er meget velforsynet med instruktører, så der ikke drives rovdrift på den enkeltes fritid i øvrigt, familieforpligtelser eller lysten til at flyve stræk i stedet for landingsrunder med elever. Det ligger i klubbens ånd, at man bliver instruktør, når man har fået lært at flyve. Klubben har så mange instruktører, at de ligefrem har prøvet at låne dem ud. Da Århus Svæveflyveklub efter en omtumlet tilværelse uden fast hjemsted begyndte at genetablere sig på en plads kort fra byen, lånte Vejle instruktører ud for at hjælpe til med at give den nye klub en god start.

Vejle kører selv med fast track-uddannelse: Nye elever får 5-6 timer på Rotax-Falken, hvor de hurtigt lærer det grundlæggende omkring håndteringen af et fly i luften. Herefter fortsætter de så med ASK 21, spilstarter, og traditionel svæveflyvning. Pointen med fast track er, at eleverne meget hurtigere kommer ud at flyve ensædet skoling. Tempoet er vigtigt: God skoling er hurtig skoling med succesoplevelser. Sådan har det vel altid været, men det er blevet vigtigere end nogensinde, fordi nye potentielle svæveflyvere har så mange andre tilbud at boltre sig i.

Der var en del diskussion, da klubben købte sådan en her: Men Rotax-Falken har vist sin berettigelse. Det er en af topscorerne i klubben, når der gælder flyvetimer. Den bruges til skoling, slæb- og så motorflyveture, som fly med propeller i snuden nu engang gør.

En gruppe i klubben ejer denne ATEC 321 Faeta. Der må godt flyves med motorfly på Hammer, men pladsen er kun godkendt til et begrænset antal starter om året.

Her er et veteranfly under samling på Hammer Flyveplads, hvor der er plads til alle svæveflyve-entusiaster, uanset om man er til “gammelt” eller “nyt”.

Kranich er DaSK’s flagskib. Bagsædepassageren er et medlem af Vejle-klubben, der var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det gav over en time i termik med åbent cockpit!

SZD-8 Jaskolka er en type fra 1951. Ganske avanceret trækonstruktion med Fowler-flaps og en hood, der glider tilbage på skinner som på et jagerfly!

Klubbens Duo klar til start.

Udfordringerne

Når man går sådan en dag på Hammer mellem en hel masse, der ser godt ud og fungerer og mellem både nye og gamle svævefly, der bliver hængende i termikken – er alt så ikke bare i den skønneste orden? Jo naturligvis, men skuer han lidt længere frem, er problemet ikke bare for Vejle Svæveflyveklub eller svæveflyvningen generelt, men for sportsklubber af enhver slags at verden forandrer sig – hurtigt.

Per Givskov – formand, aktiv siden 1990 og deltager i DM – har en række kommentarer, som er meget sigende for de tanker, der rører sig i klubben: ”Tiderne er simpelthen blevet nogle andre. I dag ville det knibe med at få bygget et klubhus i medlemmernes fritid. Der er langt færre, som kan holde på en skruetrækker nu. Det er markant, at der er færre håndværkere blandt de nye medlemmer, end der var tidligere. De gamle håndværkere identificerede sig med klubben, og den var deres liv. ‘Jeg har været med til at bygge spillet’ – den identitet bliver ikke overtaget af de nye generationer.”

Så uanset hvor meget man kan drømme om det-der-var-engang-klubliv-i-de-rigtig-gode-gamle-dage, har Vejle arbejdet bevidst på at tilpasse sine uskrevne love til nutidens kombinationer af arbejds- og fritidsliv.

Vi har fået et ‘komme og gå-forhold’ til meget i tilværelsen. Kravene til dedikation og vedholdenhed, som traditionel dansk svæveflyvekultur fordrer, er langt fra forenelig med disse års zapperkultur. I klubben har vi gjort meget for, at gøre det helt tydeligt, at man skal kunne komme og – ikke mindst – gå igen med god samvittighed. Man behøver ikke at være på pladsen hele dagen eller hele weekenden. Vi kan ikke lægge beslag på hele folks liv.”

Folks entusiasme og begejstring for sagen bliver slidt op, hvis man trækker for meget på den enkelte. Per fortsætter: ”Vi går nok mod færre og større klubber med bedre faciliteter og materiel – og i det spil har de gamle i vores klub med deres indsats gennem årene jo sikret, at vi ligger lunt i svinget. Men bliver man færre end 50 medlemmer, kommer man under en kritisk masse, hvor det bliver svært at holde gang i det hele.”

Øst-Sjællands Flyveklub har fået nyt og smart klubhus

Folks ændrede indstilling til foreningsliv har fået et andet klubmedlem, Claus Nedergaards Jacobsen, til at kommentere: ”Vi er foreningslivet, og foreningslivet er os. Derfor vil vi gerne bevare det på samme måde, som den lille købmand vil bevare sin butik henne på hjørnet. Men er foreningslivet med sine indbyggede værdier et mål i sig selv, eller er det blot et middel? Og i så fald: Til hvad? Det synes jeg, er et af de vigtigste spørgsmål at tage stilling til.”

Og så er der de udefra kommende trusler mod svæveflyvningen. Ruteflyvningen vokser, og den vil have plads i luftrummet. Per har en klar mening om det: ”De tager vores indianerreservater fra os uden at give os noget igen. Det er en stor udfordring for de klubber, hvis luftrum bliver indskrænket.”
Og selv svæveflyvnings store stadion – himlen og vejret – forandrer sig: ”Det er faktisk svært at give folk gode flyveoplevelser nok i forhold til den svæveflyvning, vi forsøger at sælge. Vejrmønstrene ændrer sig, og det bliver mere vanskeligt at få vejrvinduerne til at passe med, at folk har fri.”

Fanden på væggen?

Er det her nu ikke at male fanden på væggen? Hvorfor tale om begrænsninger og trusler, når man står i solskin på en dejlig flyveplads mellem mennesker i mindst tre generationer og ser den ene start efter den anden?

Nej, NORDIC GLIDING’s udsendte syntes faktisk, det var befriende dejligt. Det handler jo om at bevare den svæveflyvning, som vi alle er så glade for. Vejle arbejder bevidst med den side af sagen. Svæveflyveklubben foregiver ikke at have hverken patentløsninger eller alle svarene – men at stille spørgsmålene, og forholde sig aktivt til dem er et meget vigtig skridt i den rigtige retning. Samtidig skal man naturligvis nyde timerne i cockpittet og det gode selskab på jorden. I bund grund drejer det sig jo om, at man skal have det sjovt.

Og husk så lige DaSK! Det er klart en ekstra bonus på Hammer, at den levende svæveflyvehistorie så ofte kan ses på pladsen! Helle for en tur i 2G’en!