”Rumæneren”

Praktisk med en flytype man kan gå under, mener Morten.

Link to automatic translation

IS-28 M2 er en sjælden type, ikke bare i Danmark, men også hele Norden. Flyet ejes af en andelsgruppe i Polyteknisk Flyvegruppe (Det tekniske Universitets flyveklub) og står i hangar på Kalundborg flyveplads – cirka 100 km nordvest for København.

Hvad? Er det en Dimona? Nej – det er en IS 28 M2!

OY-XMA kom egentlig til Danmark i starten af 1980’erne som del af i en større østblok-transaktion. Et medlem af flyveklubben, Bachmann, skulle sælge nogle bolte og nitter i flykvalitet fra en dansk fabrik til Rumænien.

Årsagen var, at Rumæniens dikator Ceaucescu ønskede at have en mere sovjet-uafhængig, selvstændig flyindustri og derfor havde fået licens til at bygge et britisk BAC 1-11-passagerfly.

Bachmann blev efterfølgende præsenteret for et ultimatum: Du skal også købe noget fra os! Denne modkøbsaftale inkluderede en lang trist liste, hvor man kunne vælge frit fra kollektiv-landbrugets herligheder, herunder traktorer, rødvin, diesellokomotiver, østblok mejetærskere (skördetröskor, red.) og industrimaskiner en masse.

Det havde ikke rigtig den store interesse. ”Har I ikke nogle flyvemaskiner?”, insisterede Bachmann. ”Jo, hvad med en IS-28 M2”, svarer rumænerne. Ja, hvorfor ikke?

Industria Aeronautică Română (IAR) startede i 1925 for at booste Rumæniens flytekniske uafhængighed. Mellem 1968 og 2000 er der bygget over 1500 svævefly, motorfly og helikoptere. Virksomheden specialiserer sig i dag i vedligehold af fx Puma-helikoptere.

Sådan kom ”Polyblik”-andelsgruppen til verden, og ”Rumæneren” har været i klubben i over 30 år med de fordele og ulemper et sådan fly har. Men først og fremmest – klubben kører nu Limbach-motoren på bilbenzin – så det er billig TMG-flyvning, og flyet har med indfældbart understel også en ganske flot cruisehastighed på over 180 km/t. Derudover er der en del elegante løsninger i flyet, men det kommer vi tilbage till.

Det lavthængende pitotrør kan komme i konflikt med terræn og banelys, hvis man ikke er opmærksom.

Flyet er bygget i helmetal, hvilket giver en vis robusthed (ingen gelcoat som kan sprække), men rorene er beklædt med lærred (dug). Spændvidden er 17 meter og vingemonteringen er vældig lav. Det betyder, at det er enkelt at springe ind og ud af cockpittet – og man falder ikke så langt, når man falder!

Mig mit fly: Vennerne deler ASG 32 MI

Det betyder desværre også, at frigangen mellem asfalt og vinge er temmelig dårlig, og Morten beretter også om muligheden for ubehagelig tæt kontakt mellem eventuelle banelys og undersiden af vingen. For at maksimere spændingen har konstruktørerne også valgt at placere pitotrøret på undersiden af vingen, hvilket minimere frigangen til 20-30 centimeter.

Optrækkeligt understel er en raritet på TMG.

Derudover har ”rumæneren” også i hvert fald i TMG-regi 3 specielle features; Det har optrækkeligt understel, hvilket giver lidt ekstra speed. En akustisk alarm klager sig ganske højt, hvis man fælder bremserne ud med indfældet understel. Så glemmer man i det mindste ikke det.

For at der skal være lidt ekstra workload for piloten er flyet også udstyret med flaps som justeres i 4 stillinger: 0,1,2 og L. Morten siger, at IS-28 2M har lidt specielle flyveegenskaber i flaps 0, specielt ved termikflyvning eller under landingshastighed: Flyver man for langsomt og svinger, så har flyet tendens til at gå direkte i spin uden nogen speciel advarsel. Tak for det, IS 28 2M!  Derfor flyver man altid i mindst flaps 1 under start og termikflyvning.

Flaps er en sjældenhed på TMG’s. Luftbremserne er i øvigt meget effektive (et øst-europæisk speciale)

Men det er ikke dårligt det hele: Man kan også nyde lidt frisk luft gennem at åbne canopy under flyvningen, hvilket man kan glemme alt om i en Dimona, Motorfalke eller G109, og der er lidt fighter-feel at ”slide” hele canopy 10 cm tilbage. Det er en cool feature.

Rumænerens cockpit er bredt og komfortabelt. Det giver points, at man kan åbne canopy cirka 10 cm under flyvningen. De lavthængende vinger giver enkel adgang til cockpittet.

Det rummelige cockpit har flere interessante detaljer: bl.a. et stort handskerum (handskfack, red.) Et perfekt sted at opbevare smuglervarer eller regimefjendtlig, kapitalistisk litteratur, og denne robuste 70’er-feel går perfekt til de karrygule sæder.

Stort handskerum!

Man savner dog lidt en ordentlig tankmåler foran sig, men en gennemsigtig stykke slange med litermarkering mellem sæderne har denne funktion. Østblok-nostalgikere (findes de?) vil også nyde synet af et voltmeter på kyrillisk og flere antikverede (men fuldt funktionsdygtige) instrumenter.

Start fra Kalundborgs asfaltbane. Performance er helt ok for en 80 hk-motor. Bemærk fartviser og voltmeter med ”østeuropa”-style.

Men kvaliteten er flot, siger Morten:

”Vi har præcis udført den årlige vedligeholdelse på vores IS-28 M2. Det resulterede i, at vi demonterede så meget som muligt og inspicerede så alle mulige steder. Når man ser alle de detaljer og hvor mange af flyets komponenter som er tilvirket på fræser og en drejebænk, så bliver man dybt imponeret”

Flyet stinker af kvalitet, selv om cockpittet er lidt rustikt. Det har kun været muligt, fordi det blev fremstillet i de tidligere Østlande. Det ville have kostet millioner at fremstille noget lignede i dag, hvis man ville bruge arbejdskraft i Tyskland. Hvor mange motorsvævefly har fx i dag optrækkeligt understel?”, kommer det fra Morten.

Han har inviteret på en flyvetur over det vestlige Sjælland; En chance som det ikke går at misse. Checklisten ligger på sin plads i handskerummet, og efter en kort opvarmning taxier vi ud på Kalundborgs asfaltbane. Ser man bort fra vingernes dårlige frigang er det et praktisk fly, som med sit styrbare halehjul og differentialbremser har god manøvredygtighed på jorden

Flaps, understel og trim. Alt er gun-grey-metallic og oplevelsen er som at flyve en gammel warbird.

Starten er som en G109 B. Man giver gas, og mens man venter på flyvningens mirakel kan man filosofere lidt over livet. Det er ikke noget STOL-fly, men til gengæld får man sjælen med – flyet stiger cirka 2,5 meter i sekundet med cirka 100 km/t. I et par hundrede fods højde kan man flytte højre hånd ned og gribe fast i et robust metal-håndtag og flytte det frem med en overlegen mekanisk knockout. Det fælder understellet ind – ja, ikke helt ind, men næsten.

Morten er en fornøjet mand; Solskin, Rumæner og Ray-Bans!

Kombineret med en propel i cruise-stilling giver det ”Rumæneren” ganske imponerende fartressourcer når man tænker på, at det er 1) en metalvinge med mange små buler og unøjagtigheder i overfladen og 2) relativt ydmyge 80 hk. Vi ser heftige 190 km/t indikeret på fartviseren, hvilket er nok til at vinde et koldkrigs pylon-race mod kapitalist-lakajerne Dimona, Motorfalke og G109 (made in West Germany)

Morten er fløjet varm nu, og eneste problem er, at han ikke har 4 arme til at betjene gas, flaps, propelkontrol og stick. Men han gør hvad han kan med elegance, og her er nok at tage sig til, og for personer som elsker at manipulere med flyets kontroller er en IS-28 det rene paradis.

Efter en stund overlader Morten styrepinden til mig med ordene: ”Ja, den er lidt stiv på krængerorene”. Det må man sige. Ved høj fart er det næsten en 2-hånds-operation at svinge med flyet, og jeg tænker, at det kan opleves trættende under længere flyvninger. Side -og højderor opleves normale i stick-forces. Men med en relativt lille tank på 55 liter er der også grænser for hvor længe man flyver ad gangen.

I modsætning til mange andre TMG-fly er ”Rumæneren” også godkendt til kunstflyvnings-manøvrer som loops, spin, stall turn, chandelle og lazy eights.
Lidt termikflyvning bliver det også til – det kan den også, og ved lavere hastigheder er rorkræfterne mere begrænsede, så man rent faktisk oplever termikken.

På finale-glid med stoppet motor og kantstillet propel. Fabrikken lover glidetal 25, og det stemmer nok også.

Vi afslutter flyvningen med et finalglid fra 15 kilometers afstand med stoppet motor og kantstillet propel. De ekstremt effektive luftbremser giver fuld kontrol over glidevinklen. Morten lander pænt, så vi fik ikke testet om understellet er dimensioneret til landinger på den sibiriske Taiga.

Som eksotika og østblok-tvangskøb er IS 28 M2 ikke helt uden charme – vi gi’r point for byggekvalitet, speed, indfældbart understel, fighter-style canopy og harmonisk look.