Søren Braes til DM i 2019 på Arnborg med flyvekammeraten Ole Arndt i bagsædet. Billedet viser, hvad det hele handler om – at have det sjovt sammen. ”Med svæveflyvning får du livsvidner, kammerater og en ballast, som holder tiden ud. For mig som ny formand er det helt afgørende, at vi fokuserer på kernen i sporten; Her tænker jeg på ord som begejstring, flyveoplevelser og kammeratskab”, siger han. (Foto: Jens Trabolt)
Søren Braes, 61, har fået svæveflyvningen ind med modermælken: Hans far, Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere og organisatorer i sin generation. Med en solid livsballast giver Søren Braes den nu fuld gas i svæveflyvningen, både som pilot og i arbejdet for sporten som ny formand for DSvU.
Men hvem er Søren Braes egentlig, og hvad er svæveflyvning for ham?
Søren Braes til DM i 2019 på Arnborg med flyvekammeraten Ole Arndt i bagsædet. Billedet viser, hvad det hele handler om – at have det sjovt sammen. ”Med svæveflyvning får du livsvidner, kammerater og en ballast, som holder tiden ud. For mig som ny formand er det helt afgørende, at vi fokuserer på kernen i sporten; Her tænker jeg på ord som begejstring, flyveoplevelser og kammeratskab”, siger han. (Foto: Jens Trabolt)
Tekst: Jens Trabolt / Foto: Jens Trabolt, Lars Horn/Baghuset samt Privat
Søren Braes er aktiv mange steder – her i funktion som klubmedlem i Dansk Svæveflyvehistorisk klub, hvor han i øvrigt også er næstformand. ”Det er tilgængelig, back to basics-flyvning som også giver stor flyveglæde, selv om man ikke har glidetal 50 og avancerede instrumenter”, mener Søren. ”Vi skal jo også passe på, at sporten i sin helhed ikke bliver så dyr, at den udelukker unge som ikke har 2 millioner til et nyt fly”, siger han.
Søren Braes har svæveflyvning i sit DNA, og når han i dag flyver fra svæveflyvecenter Arnborg kan han med god ret føle sig godt forbundet med den gode jyske termikproducerende sandjord:
Hans far, Ib Braes, var nemlig en af de fremsynede kræfter i datidens miljø som så behovet for et fremtidigt svæveflyvecenter i Midtjylland, og ikke nok med det; Søren er muligvis også – bogstavelig talt – et produkt af Arnborgs frugtbare miljø;
Faktisk jokede min far med, at jeg er produceret på Arnborg efter en festlig aften”, fortæller Søren med et bredt grin, da NORDIC GLIDING ringer for at få historien. Det er svæveflyve-stamtavle, der vil noget!
Som født ind i en svæveflyve-familie var det dermed også givet, at Søren selv skulle lære at flyve, men det har taget mange år, før han rigtig selv kom i gang i sporten. Faktisk kan hans flyvekarriere opdeles i to livsfaser:
”Jeg fløj jo modelflyvning som barn, og derefter lærte jeg at flyve svævefly under et studieophold i Australien i 1980’erne, hvor jeg fløj et par hundrede timer”, fortæller Søren til NORDIC GLIDING.
Derefter lagde både familielivet og en omfattende international karriere beslag på Sørens tid, og det var først for cirka 10 år siden, at han igen fik luft under vingerne efter 32 års pause.
”Det var fordi min søn overvejede en karriere som flymekaniker eller som F-16-pilot. Så tænkte jeg, at jeg ville tage en TMG-rating, så kunne jeg flyve med ham, og måske kunne det give ham noget i forhold til det livsvalg”, fortæller Søren.
TMG-projektet kickstartede flyveinteressen igen
”Jeg var totalt solgt på miljøet, og det viser mig bare, at når man først er inficeret af termikbacillen, så varer det livet ud. At en flyvekarriere kan vise sig i et livscyklus-perspektiv, kan vi også bruge i rekrutteringsregi i DSvU”, forklarer han.
I de seneste 10 år har Søren med cirka 150 timers årlig flyvning fået indhentet den opsparede flyvehunger.
Om Søren Braes Født: 1964 Uddannelse: Civilingeniør + HD Civilstand: Gift, 2 voksne børn. Job: Finansiel risikorådgivning til banker samt lille egen urforretning (pilotur.dk) Klub: Jysk Aero Sport samt DASK
”Flyver i gennemsnit en Ventus 2”
I dag er han medlem af JAS, Jysk Aero Sport, beliggende på Arnborg, produktet af hans fars fremsyn – og oppe i luften flyver han efter eget udsagn i ”gennemsnit en Ventus 2”.
Det er naturligvis en god vits fra Søren – han ejer en Ventus samt en tredjedel af en Ventus 3T, sidstnævnte med kammeraterne Jens Christian Pedersen og Simon Vejlin.
Det akrobatiske Ventus-regnestykke afslører i øvrigt også, at Søren ikke er helt dum med tal. Han har – ikke ulig sin far, en analytisk tilgang til verden, og i dag er Søren manden man ringer til, hvis man fx som international centralbank har brug for avancerede værktøjer til at styre forretningen. Læser man hans C.V. forstår man hurtigt, at Søren formår at sætte sig ind i meget komplekse problemstillinger og finde en løsning som fungerer.
Med det in mente er det måske heller ikke så underligt, at Søren som 8-9-årig fandt en hel naturlig plads i konkurrenceledelsen på Arnborg, hvor han bl.a. fik til opgave at efterkontrollere de voksnes pointberegninger.
”Det gav lidt selvtillid, at jeg som stor dreng tidligt fik lov til være med helt inde i konkurrenceledelsen, og jeg har nok også fremkaldt de første 1000 film med vendepunkter”, fortæller han.
I forlængelse heraf har Søren naturligvis også helt styr på data i sin egen logbog, og det er efterhånden blevet til 1000 timer, for ”jeg elsker jo at flyve”, som han selv siger.
”Faktisk har jeg ofte fået venlig skæld-ud af konkurrencelederen Mogens Hansen, fordi han har manglet min IGC-fil efter en flyvedag til Sun-Air-Cup, fordi jeg bare har fløjet videre, når dagens task er færdig”, griner han.
Søren klar til start under DM 2023 på Arnborg. Han flyver efter eget udsagn ”i gennemsnit en Ventus 2” – produktet af at eje en Ventus 1 og en 1/3 af Ventus 3!
I 2021 havde Søren den store fornøjelse at dele en sidste flyvning med sin far, Ib Braes – en erfaren herre på 93 år. ”Trods den høje alder havde han bestemt ikke glemt håndværket. Duo’en blev pint max i den svage termik. Det var herlig oplevelse for os begge”, fortæller han. Ib Braes gik bort i 2024.
Søren Braes (t.h.) med formand for DASK, Klaus Degner afslører “Ib Braes hastighedspokal” tIl mindearrangementet for Ib Braes i Dask´s lokaler på Arnborg d. 24. februar 2024. Flyver man hurtigere end Ib Braes gjorde i 1975 på en 100 km FAI trekant, så er der helt op til 10 000 kroner på højkant. (Foto: Lars Horn / Baghuset)
Vi flyver i samspil med naturen
Når man spørger Søren hvad svæveflyvningen kan eller hvor attraktionen ligger, så har svaret også flere facetter.
”Jeg føler mig ofte som en arkæolog oppe i luften. Der er så mange spørgsmål; Hvilke forhold vil orografien give mig længere fremme, og hvorfor ser termikken egentlig sådan her ud?”, filosoferer han.
”Der er jo aldrig to flyvninger som er ens; jeg er meget betaget af, at vi flyver i samspil med naturen. Vi skal spille de kort, som naturen giver os oppe i luften”, forklarer han.
Det sociale element
Men det sociale element er også en super-kraft i svæveflyvningen, mener Søren.
”Nogle gange er det nyttigt at se tingene udefra; Jeg havde sidste år siden besøg af min gode ven David Jansen fra Australien. Han deltog sammen med os danskere til DM 2025, hvor han fløj med i standardklassen.
”Han var meget imponeret over vores center, organiseringen af mesterskabet og ikke mindst stemningen og hele det sammenhold, vi fremviste”, forklarer Søren Braes.
”Det sociale element – fællesskabet – tror jeg er noget specielt for vores del af verden. Vi har jo andels-tanken og vores ikke-hierarkiske samfundsstruktur som præger vores klubber. Ideer som demokrati, selv-ansvar, lighed og solidaritet er noget som kan drive enhver klub frem”, siger han.
”Det er jo komplekst at lære at flyve – men vi stiller vores viden gratis til rådighed for hinanden – det er et fællesskab”, siger han.
Jeg tror meget på, at vi har et ekstra gear i forhold til at vende den negative medlemsudvikling – for hvis man oplever det positive i fællesskabet, kan man lykkes med alt”, lyder det.
”Jeg har jo kendt alle koryfæerne i dansk svæveflyvning; typer som Per Weishaupt, ”Cowboy” og Åge Dyhr-Thomsen. Jeg kender vores historie og ved, hvad de stod for, og jeg kan garantere, at der blev givet hjerteblod i udviklingen af sporten og fællesskabet”, siger Søren.
”Med svæveflyvning får du livsvidner, kammerater og en ballast, som holder tiden ud. For mig som ny formand er det helt afgørende, at vi fokuserer på kernen i sporten; Her tænker jeg på ord som begejstring, flyveoplevelser og kammeratskab”, siger han.
”Vi skal have det sjovt sammen, for hver dag vi griner, kan vi huske”, lyder Sørens opskrift på fremtidig fremgang, og mon ikke han har fat i noget rigtigt her?
Velkommen til Søren Braes, ny formand i Dansk Svæveflyver Union.
Den gamle Grob 109 B bliver moderniseret med Rotax-motor til støtte for velgørenhedsprojekt.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/12/Aerobility-Grob-1-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2020-12-14 16:16:252023-09-12 11:27:58Nyt liv til engelsk Grob 109 B-version
Noe av det som virkelig inspirerte meg da jeg begynte å fly seilfly var å se Gladiators of the Sky, dokumentarfilmen fra seilfly Grand Prix i Omarama i 2007. Jeg har siden den gang vært veldig fascinert av å fly der, og lovt meg selv at en gang skulle jeg reise dit og fly.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/03/DSC07232-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2017-05-31 16:19:592022-11-24 13:27:02Drømmebølgen i New Zealand
Det er slut med benzin og larm, når Vestjysk Svæveflyveklub får indfaset deres nye elektriske spil. Det brugte spil er elektronisk styret og giver mere sikre og effektive starter, forlyder det.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2025/04/48e8f07e-cfce-4aba-8b1c-bfb570c1a601-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2025-04-07 13:54:532025-04-07 14:00:29Vestjysk SFK første nordiske klub med elektrisk spilstart
Nordic Gliding bruger cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge nordicgliding.com Cookie indstillingerOK
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.