Sporten set “udefra”: Potentiale for ekstra synliggørelse?

Kære Alle svæveflyverpiloter,

Vi nærmer os Kristi himmelfartsdag og dermed også årets store DM-konkurrence på Arnborg.

Normalt besøger jeg Arnborg i forbindelse med DM for at opleve forventningsglæden og atmosfæren. I mine unge dage var jeg selv svæveflypilot, og selvom jeg aldrig deltog i DM, havde jeg mange gode oplevelser på Arnborg.

Grunden til, at jeg skriver dette indlæg, er, at det ærgrer mig utroligt meget, at sporten ikke er mere publikumsvenlig og godt besøgt af publikum.

Jeg kommer fortsat rundt på forskellige flyvepladser, specielt med mine børn, som jeg forsøger at opmuntre til at få svæveflyvercertifikat. Noget, der slår mig, når vi kommer rundt, er den afstand, der ofte er mellem publikum og de aktive på pladsen. Jeg ved godt, at man blot skal gå rundt og være opsøgende for at møde varme personer, men det er også min opfattelse, at det kan være svært for interesserede publikummer at tage skridtet til at rette kontakt.

Jeg synes virkelig, at sporten fortjener et løft for at blive betydeligt mere imødekommende og interessant for tilskuere. Kunne man gøre sporten mere interessant ved i større grad at anvende digitalisering og herigennem højne formidlingen på kommunikationsplatforme?

Kunne man forestille sig et DM, der fremmer og accelererer digital transformation, så man får mere adgang til de enkelte piloter, når de er i luften? Kunne man forestille sig digitalisering med storskærme på pladsen, hvor man online kan følge piloten og flyet i konkurrence med andre svævefly? Kunne der monteres mini-kameraer rundt om flyet, så publikum kan se hele flyet på samme tid?

Tænk på, hvordan Formel 1 har digitaliseret deres sport med anvendelse af dataanalyse og sensorteknologi, fjernovervågning og beslutningstagning, ændring i strategi og kunstig intelligens (AI) – bare for at nævne nogle eksempler. Vi skal simpelthen gøre sporten mere interessant for vores publikum, og de skal naturligvis føle sig velkomne og måske samtidig kunne deltage i en lodtrækning om en flyvetur.

Svæveflyvning i Festival-Mode

Ydermere kunne man starte dagen med at lave interviews af piloter og medhjælpere, som kan vises på diverse storskærme – det vil sikkert også være værdiskabende og samtidig give indblik i sporten.

Vi ved fra andre sportsgrene, at når der kan spilles på f.eks. heste, en sejr i fodbold eller lignende, vokser interessen for sporten. Kunne man lave en tilsvarende mulighed, hvor man kan spille på eksempelvis top-5 i hver klasse? Jeg tror, at dette vil skabe en nyhedsværdi, som man ikke skal undervurdere interessen af, og dermed vil trend sætte sporten på ny måde og man kan endda måske ligefrem skabe en kulturændring i sporten.

Noget af det, jeg savner ved DM, er når flyene kommer hjem fra opgave i lav højde over pladsen. Jeg ved godt, at det er fjernet af sikkerhedsmæssige grunde, men måske kunne en eller to klasser komme hjem i lav højde? Derudover kunne man måske få noget kunstflyvning i luften, imens vores piloter er på stræk. Det ville naturligvis fremme actionoplevelsen hos vores publikum.

Svæveflyvning i Grand Prix-formatet

Jeg tror, at hvis sporten ønsker at tiltrække flere unge mennesker, skal der ske en mere digitaliseret ændring for at kunne tiltrække ungdommen til. Det dur heller ikke, at det altid er de ældre medlemmer, som vi ser i medierne – jeg undskylder meget, hvis nogen føler sig ramt, men jeg er selv 59 år og falder ind under samme kategori.

Jeg tror, at man derimod skal prøve at fremhæve de unge mere og lade dem komme til orde i medierne, da de kender de nye ord og den adfærd, som unge nu har. Jeg hører ofte rundt om på flyvepladserne, at de unge savner flere i samme aldersniveau. Mange unge sportsstjerner bruger allerede de sociale medier til at dele deres træningsrutiner, kostvaner og livsstil, hvilket kan inspirere andre atleter og eller andre interessenter til at følge deres eksempel.

Hvis vi tænker tilbage på filmen Top Gun fra 1986, husker vi, hvordan den blev en stor succes og tiltrak mange unge mænd til at blive piloter. Faktisk havde filmen en så stor indflydelse på populærkulturen, at den inspirerede mange til at søge ind i den amerikanske flåde. Jeg mener naturligvis ikke, at vi skal til at lave en lignende film, men vi skal bruge den digitale katalysator i langt højere grad til at formidle budskabet om sporten.

Jeg ved ikke i hvilket omfang det allerede sker, men kunne sporten desuden forsøge at tiltrække og samarbejde mere med byen Arnborg? Byen kunne måske være et hjælpende omdrejningspunkt ved de store konkurrencer. Hvis den lokale købmand, pizzabod eller isbod kunne komme og sælge varer til de fremmødte publikummer, ville det kunne være til gavn for mange forskellige interesser.

Som man siger i Formel 1: “Det er en sport med action, der kræver dedikation og passion. Hvis du har drømmen og viljen, er der mange muligheder for at komme i gang” – det samme kan vi også sige om vores elskede svæveflyvningssport! Jeg tror, vi er nødt til at tænke i nyt sporskifte for at brande vores sport på en ny måde. Vi skal huske på, at vi er i skarp konkurrence med mange andre interessante sportsgrene samtidig med, at de unge er til det digitale computerspil og at der ydermere er en reduktion i ungdomsårgangene – man kan spørge sig selv: Hvorfor skal de unge netop vælge svæveflyvning frem for så mange andre interessante sportsgrene/fritidsinteresser?

På grund af mine private omstændigheder har jeg desværre ikke selv tid til at dyrke min elskede svæveflyvningssport, men jeg er stadig en varm fortaler for sporten. Jeg vil gøre alt for at give en hjælpende hånd med at fremme sporten. Derfor er mine budskaber her kun ment i god mening og skal ikke ses som kritik af den allerede gode indsats, der dagligt lægges i sporten.

Jeg ønsker alle deltager et rigtig godt DM 2025. God flyvesommer til jer alle – jeg glæder mig til at se de smukke svævefly i luften rundt om i landskabet.

Skribenten John Kristiansen, 59,  er tidligere svæveflyver og arbejder nu som production Manager, CNC Machining, Terma Aerostructures Manufacturing.  Her fremstiller man komponenter til F-35 som er verdens mest avancerede kampfly.

Om skribenten John Kristensen

Hvordan kom jeg selv i gang med svæveflyvning?
Jeg er vokset op i en lille by ”Salten” som ligger 10 km. syd for Silkeborg. I foråret 1975 fik vi en nabo som var svæveflyverpilot på Christianshede flyveplads. Jeg var meget betaget af hans flyverdragt og hans solbriller – han var sej, synes jeg. Jeg var et par gange både med ham og mine forældre ude og se på de fantastiske svævefly med store og lange flotte vinger. Jeg var meget betaget af flyene og de aktiviteter der herskede omkring flyvepladsen, og især spilstarterne fascinerede mig utrolig meget.

Min første flyvetur i et svævefly foregik i et Lehrmeister med rød krop og hvide vinger. Det var en stor dag for mig, husker jeg. Jeg kedede mig meget i folkeskolen, men kunne så bruge noget af tiden på at tegne svævefly, som mine forældre adskillige gange blev gjort opmærksom på til skole- hjem-samtaler, men det stoppede mig altså ikke.

I foråret 1983 startede jeg som flyveelev hos Silkeborg flyveklub. Mine forældre bakkede mig 100 procent op, men havde ikke økonomiske midler til at hjælpe mig. Derfor have jeg en del fritidsjobs, så jeg selv kunne betale for min flyvning. Vi blev skolet i min elskede Blanik som i øvrigt nu hænger under loftet på Danmarks Flymuseum i Stauning – så nu er ”jeg” også kommet med på museum.

Jeg husker tydeligt min solostart – det var en fantastisk fredag aften og en oplevelse jeg aldrig glemmer. Og skal jeg være ærlig overfor jer, så bliver jeg faktisk meget rørt over at skrive om mine erindringer- der er så mange gode minder, som jeg på ingen måde vil have været foruden – stor tak til sporten som altid har haft stor indflydelse på mig som menneske.

Nå – men jeg blev omskolet til vores K8 der stiger som en drage og flyver som en sten, men alligevel en dejlig flyver. Allerede på anden tur var jeg så dybt koncentreret med at flyve den, at jeg simpelthen ikke havde opdaget, at jeg var steget til 700 meter- kuk kuk!

Senere blev det til K6cr (09), K6E (B2) og ASW15B (18) som jeg fik mange gode ture og stunder med. Sammen med andre daværende klubkammerater havde jeg også mange gode oplevelser med vores Twin Astir (F7). Men som ung mand skete der det, som der meget ofte sker for mange andre, at testosteron og pigerne får større indflydelse, og pludselig en dag kunne jeg desværre ikke opretholde min elskede sport – og ja, det har jeg fortrudt rigtigt mange gange. Siden da er der løbet meget vand igennem åen hvor job og karriere og familie fylder meget.

Jeg stiller mig naturligvis meget gerne til rådighed, hvis der skulle være et behov for dette. Jeg holder fortsat utrolig meget af sporten, og hvis jeg på nogen måder kan bidrage med noget, stiller jeg gerne op med min hjælp.