Stick AND rudder

Hele teamet på Ljungbyheds asfalt. Trafikpilot-eleverne i nederste række. Øverst team Ljungbyhed SFK.

Link to automatic translation

Svenske Mikael Roslund er en gammelkendt profil i nordisk svæveflyvning. Han er gammel Draken-pilot, ex SAS-kaptajn og har over 1000 timers aerobatic-flyvning i logbogen, meget af det som instruktør på de årlige SveDaNor-kurser i Sverige og Norge. Læserne i NORDIC GLIDING vil sikkert også genkende ham fra de mange fine air-to-air-fotos af svævefly, for Mikael er en nærgående, men pålidelig wing-man, som er god at have med i teamet, når der skal flyves tæt i formation.

Mikael Roslund i LS3-17 SE-TTM over bane 29L i Ljungbyhed på en tidligere fotomisson for NORDIC GLIDING.

Selv om Mikael, 65, blev tidligt pensioneret fra SAS for en del år siden, så har han fortsat en tilknytning til det professionelle flyvemiljø gennem sit job som lærer på Trafikflyghögskolan i Ljungbyhed. Skolen drives af Lunds Universitet, og i modsætning til mange andre lande er det en offentlig uddannelse med gratis adgang, hvor eleverne får økonomisk støtte undervejs. Til gengæld er søgningen enorm med cirka 200 kandidater som koges ned til 20, som bliver optaget.

Læs portræt af skolen og svæveflyveren Mikael Roslund

Mikael Roslund med fuld aerobatic-sikring af Ray Bans. Man er vel pro!

For nyligt havde eleverne arrangeret en after-work-session med svæveflyvning. ”Du må huske at skrive, at det var på elevernes eget initiativ, ingen er blevet tvunget – og det er har egentlig ikke noget med skolen at gøre officielt”, griner Mikael, da denne skribent møder op en mandag eftermiddag i svæveflyveklubben på den enorme flyveplads i Ljungbyhed, cirka 25 km øst for Helsingborg.

”At de får lov til at prøve lidt aerobatic-flyvning i vores DG-1000 er selvfølgelig ikke noget officielt upset-recovery-training-kursus, men det kan alligevel være interessant for dem at prøve en ny type af flyvning, som aerobatic-flyvning er for de fleste her”, siger Mikael Roslund.

Fra venstre trafikpilot-elev Alexander Trudov som havde taget initiativ til flyvningen, Mikael Roslund (Ljungbyhed SFK), Trafikpilot-elev Anna Boström og klubmedlemmerne i Ljungbyhed SFK Anders Nilsson, Clas Lindborg og Martin Alkestrand.

Upset-recovery-training er noget som man træner som kommerciel pilot for at kunne redde sig ud af uventede og unormale flyvestillinger som ligger langt fra den sædvanlige velfriserede auto-pilot-flyvning. Her er det stick’n’rudder-flyvning som gælder. Noget som svæveflyvningen leverer helt per automatik – det ved Air France og de danske Air Cadets, som netop bruger svæveflyvningen som afsæt til en professionel karriere. 

Første gæst i forsædet på klubbens DG 1000 – armeret med de korte akro-vingetipper – er 26-årige Anna Boström. Hun har bare 25 timer på Trafikflyghögskolens Cirrus SR 20 og nul timer på svævefly, men at dømme ud fra det brede væg-til-væg-smil som fylder hele hendes ansigt, så er det noget hun har set frem til.

Der er mødt 4-5 elever op fra skolen, og de mandsopdækkes af et tilsvarende antal klubmedlemmer fra svæveflyveklubben, som har ryddet aften-kalenderen for at give eleverne en god oplevelse.

Faldskærm er ikke standardudstyr i motorflyvningen! Her er det Anna Boström som mandsopdækkes.

Emil Björk benytter muligheden for lidt after-work-motion.

Sidestillingen er lidt sporty end i en Cirrus SR 20, synes Anna. Her er ingen autopilot. Til gengæld er der siderorspedaler, som skal bruges.

Klar til start!

Starten er en ordentlig mundfuld for en pilot som er vant til fly med et hovedhjul i hver side. Godt, at DG har monteret hjul i vingetipperne…

Og selve flyslæbet er også en udfordrende affære.

Da Mikael og Anna starter er det tydeligt, at 1) Mikael er robust som instruktør og 2) at det er nyt for Anna med en flyvemaskine som ikke holder balancen automatisk under starten. Her skal der anvendes både krænge – og sideror i rigt mål for at få DG’en til at følge med slæbeflyet.

Men med lidt fælles hjælp og venlige tanker til konstruktøren, som klogt har forsynet vingerne med hjul på begge tipper, går det.

Fra jorden bliver nu vi vidner til en flot aerobatic-opvisning med rolls, loops, stall turns og inverteret flyvning, som med garanti er noget helt andet end skoleflyvningen og programmering af kompleks autopilot i Cirrus SR 20.

Mikael nemlig kender luften over Ljungbyhed ret så godt – fra alle tænkelige indfaldsvinkler og airspeeds. Først som pilotelev i 1979 på den militære Krigsflygskolen, dernæst som pilot og instruktør i den fine svæveflyveklub på Ljungbyhed og nu også på den anden side af den store asfaltbane som instruktør på Trafikflyghögskolan, hvor han sikrer kvaliteten i fremtidens piloter

”Det var heftigt”, lyder det fra Anna efter landingen. Ansigtskuløren er trods den ret sportslige flyvning fuldkommen intakt. Det samme er det brede smil, da hun stolt kører tilbage mod startstedet i golfvognen.

”Man skulle arbejde ret meget med sideroret”, siger hun.

Ja, det er jo det vi siger. Stick AND rudder.

Velkommen til svæveflyvningens magiske og ikke mindst lærerige verden.