Svæveflyvning – det er noget jeg vil!

Jens Hansen er ny formand for Dansk Svæveflyver Union. Han blev fanget ind i svæveflyvningen for 30 år siden og har aldrig kigget tilbage

Tekst og foto: Jens Trabolt

I svæveflyvningen løfter vi i flok! Jens Hansen i færd med et stykke konkret sæson-starts-klubarbejde med en kammerat i Fredrikssund-Frederiksværk Flyveklub.

Link to automatic translation

Navn Jens Hansen, formand i DSvU
Alder 62 år
Klub Frederikssund-Frederiksvæk Flyveklub
Job Tidl. oberstløjtnant i Forsvaret. Flere udsendelser og lederroller i internationale operationer i Mellemøsten, Balkan og Afrika i samlet fire år. Nu partner i sikkerhedsfirmaet Bischoff Advisory.
Flyver Nimbus 3T, Dimona.
Antal timer + 2500
Civilt Gift, 3 børn (og 2 bonusbørn), bor i Slangerup nordvest for KBH

Egentligt har 62-årige Jens Hansen altid haft interessen for flyvning. Efter at have tilbragt en stor del af sin ungdom med at spejde mod himlen, gjorde Jens det som som rigtig mange andre flyveinteresserede unge mænd i 1970’erne også gjorde:

Nemlig at søge ind i Flyvevåbnet. Mulighederne var mange, og flyvningen spændende.

Men en krakilsk militær flyvelæge groundede Jens for en – som det senere skulle vise sig – ubetydelig detalje, og det satte dog en stopper for en karriere som jagerpilot:

Men det kan da være, at flyvelægen reddede mit liv”, siger Jens i dag og fortsætter: ”Dengang fløj man F-104 Starfighter som var et spændende og ret ekstremt fly, men det havde en noget ubehagelig havarirate, så det var ikke alle unge piloter som overlevede i den generation”.

Det afslag tog dog ikke modet fra Jens. Efterbrænder eller ej, der skulle altså luft under vingerne, så bevæbnet med en almindelig civil klasse 2-medical prøvede 31-årige Jens en dag i 1989 lykken som svæveflyver på flyvepladsen i Mors hos klubben SvæveThy (i det nordvestlige Jylland).




”Flyvningen gjorde et stort indtryk på mig”, husker han. “På grund af flytning og jobskifte nåede jeg bare 3 måneder i klubben, men jeg nåede at flyve solo og blive omskolet til K6 CR.”, fortæller han. “Det var en rigtig god oplevelse”.

”Da jeg flyttede til Sjælland senere i 1989, skulle jeg jo finde mig en ny klub, og jeg må sige, at jeg blev fantastisk godt modtaget i Frederikssund, og det har været min klub lige siden.”

Jens foran hangaren i Frederikssund. “Jeg fik en flot modtagelse, da jeg kom i 1989, og jeg har været her lige siden”, fortæller han.

“Jeg har været formand gennem 2 længere perioder – samlet 15 år, og jeg er egentlig bare stoppet fordi jeg skulle være formand i DSvU”, siger Jens, som dog fortsat fungerer som instruktør og klubtræner i klubben.

”Det er fantastisk morsomt at sende eleverne solo – jeg husker jo også selv min egen solo, og jeg holder meget at variationen i oplevelserne. For mig er den altid en meget positiv oplevelse at se eleverne vokse mellem hænderne på en. Selvfølgelig kan der være udfordringer, men jeg vil sige, at 98 % af tiden får man en stor personlig tilfredsstillelse som instruktør”, fortæller han.

Udvikling er vigtigt

Klubtræner-rollen passer Jens også rigtig godt:

”Det at uddanne, træne og lægge strækflyvnings-planer med helt ferske S-piloter i strækflyvning giver god mening. Strækflyvningen er for mig selve kernen i svæveflyvningen”, siger Jens.

Han har i øvrigt også en anpart i en Super Dimona og ene-ejer på en Nimbus 3T, som er et 1-sædet åbenklasse-fly med turbo. Jens flyver ret meget og loggede 180 timer sidste år.

Det dér med køb og flyvning på Nimbus er nok et udtryk for, at jeg ville sætte gang i en udvikling hos mig selv – jeg oplevede, at jeg var gået lidt stå i min flyvning på det tidspunkt for 10 år siden, og købet af et åbenklasse-fly håbede jeg kunne give mig en udfordring”, siger Jens.

”Det fik jeg ret i. En Nimbus 3T er ikke nogen LS-4 som flyver sig selv. Man skal være lidt mere hands-on. Til gengæld er glidetallet (L/D 58) jo godt, så man er ofte ret langt væk fra flyvepladsen, når man får problemer”, griner Jens.

Jens købte for cirka 10 år siden en åbenklasse Nimbus 3T for at udvikle sig selv som pilot. En fornuftig strategi, for han kommer langt ud i landskabet med den. “Men den er altså mere præsentabel med de lange 25,5 m-vinger, end når den er demonteret”, siger han forståeligt nok.

Han tilhører i øvrigt den ”klub” af sjællandske piloter som ofte har været på strækflyvnings-eventyr over Øresund og langt op i Sverige.

”Men jeg er ikke nogen modig pilot. Jeg synes, at flyvning skal være morsomt, ikke spændende”, siger Jens om sin opfattelse af flyvesikkerhed, og med over 2500 timer og 6500 starter – alle skadefri – har Jens nok gjort noget rigtigt.

Jens har også prøvet at flyve på norske Vågå Wavecamp og følger også med klubben på det årlige besøg i tjekkiske Sumperk. ”Det er ikke Alperne, men der er trods alt store fjeld hvor man kan flyve lange opgaver, og så er prisniveauet meget behageligt. Min klub har besøg den tjekkiske svæveflyveklub de seneste 17-18 år og vi bliver meget flot modtaget hver år. Det er blevet til mange venskaber”, siger han.

Jeg fik jo en sen snart i svæveflyvningen som 31 årig, men har trods det alligevel fået en masse gode år, og jeg forventer at have en del tid tilbage på ”stellet”. Jeg kan i øvrigt konstatere med tilfredshed, at dem som som blev jagerpiloter, ofte kommer tilbage til svæveflyvningen som hobby”, siger Jens.

Klubberne er vigtige

For formanden Jens er det vigtigt at klubberne fungerer i unionen:
”Det er her at stort set alt arbejdet bliver lavet. De er motoren, producerer S-piloter, rekrutterer og fastholder medlemmer”, siger han.

”En positiv ting vi har lært af hele denne Corona-situation er, at vi sagtens kan mødes virtuelt, og det gør det muligt at komme lidt tættere på klubberne ved at holde møder med klubberne noget oftere. Jeg forventer at få mange gode input i fremtiden på den måde, når vi skal udvikle DSvU. Det er vigtigt at høre hvor klubberne gerne vil hen.”

“Selvfølgelig skal vi også fortsætte den gode strategiplan som er blevet udviklet i samarbejde med Dansk Idrætsforbund gennem de senere år”, slutter Jens som heller ikke lægger skjul på ambitionen om at give den gas  som formand.

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!

Kaptajnen blev elev (igen)

Danske Søren Enderlein, 56, fra Nordsjællands SFK er luftkaptajn. Han lærte at flyve på svævefly som teenager, men familieliv og jobbet i den kommercielle flyvning krævede en pause på næsten 35 år. Nu er han tilbage i luften i den motorløse flyvning. ”Det giver mig en enorm ro og glæde dybt ind i sjælen at kunne flyve svævefly igen”, fortæller han om gensynet med den tabte kærlighed.

Pilot i Profil: Jannie Krogsdal

"En af de sjoveste flyveture ligger et par år tilbage, hvor jeg var med DASK i Lønstrup og flyve skræntflyvning. Det var helt vildt fantastisk at flyve deroppe. En meget speciel oplevelse jeg aldrig vil glemme". Det siger danske Jannie Krogsdal, 42, som er månedens profil. Hun er nok mest kendt for at være limet til sædet på sin elskede Pawnee på Arnborg, men det hele startede egentlig med svæveflyvningen.

En tidlig start

En af Danmarks yngste Danmarksmestre gennem tiderne og nyslået instruktør. Hvad skal 21-årige Jacob Bøgelund Lassen dog ikke drive til det?

”Med SLG ville jeg undgå udelandinger, men fik i virkeligheden et farligere fly”

Det siger den tyske svæveflyve-pilot og professor i elektroteknik, Dr. Rainer Klein om sin tidligere selvstartende Discus bM. Erfaringerne fik ham efterfølgende til at skifte til en elektrisk selvstartende Mini LAK FES.  Her er hans erfaringer.

Två år med JS3 (och Corona)

Svenske Björn Regnström var tidligt ude med at købe Jonker JS3. Faktisk den første i Sverige. Med tidligere ejerskab af typer som LS3, LS7, ASW 22, en halv Nimbus 4DM og LS1-d har han et bredt erfaringsgrundlag. Så hvordan er det at blive jet-pilot i den hotte 18-meterklasse? NORDIC GLIDING har spurgt ham om hans tanker før og efter købet. Var flyet værd at vente på? Her kommer den fulde sandhed - i en meget omfattende og grundig artikel.

Pilotstafetten: Michael Mix

"Den mest inspirerende, jeg har fløjet med de senere år, har været Ulrik Sørensen fra SG-70. Han hjalp mig virkelig med at få flyveglæden tilbage, og så nørder han også flyvning på en måde jeg rigtig godt kan lide. Min gamle klubtræner Alan Bach er også i samme kategori. Han fik fat i mig i 2011, hvor jeg faktisk var ved at stoppe med flyvning". Det siger Michael Mix, 32, om sine forbilleder i sporten. Han er månedens profil.

Svæveflyvelegenden Åke Pettersson 1945 – 2022

Svenske Åke Petterssons karriere var yderst omfattende. Han deltog i 16 VM, fik 14 SM guld, han loggede 7000 svæveflyvetimer hvoraf 2000 timer i skoling og mindst et par hundrede elever kan takke ham for certifikatet. Han døde tirsdag d. 29. marts efter længere tids sygdom.

Et drømmejob for en svæveflyver

Jesper Borresen Hansen er DSvUs nye uddannelseskonsulent. Med en baggrund som geolog, socialrådgiver, mangeårig aktør i uddannelsesbranchen og selvfølgelig dedikeret svæveflyver er han vant til at håndtere både mennesker og teknik. ”Et drømmejob” kalder han det selv.