Jens Hansen er i den grad på hjemmebane i svæveflyvningen. Han har været her i over 30 år og tager nu en tørn som formand for DsVU.

,

22/03/2021

Svæveflyvning – det er noget jeg vil!

Jens Hansen er ny formand for Dansk Svæveflyver Union. Han blev fanget ind i svæveflyvningen for 30 år siden og har aldrig kigget tilbage

Jens Hansen er i den grad på hjemmebane i svæveflyvningen. Han har været her i over 30 år og tager nu en tørn som formand for DsVU.

Tekst og foto: Jens Trabolt

I svæveflyvningen løfter vi i flok! Jens Hansen i færd med et stykke konkret sæson-starts-klubarbejde med en kammerat i Fredrikssund-Frederiksværk Flyveklub.

Link to automatic translation

Navn Jens Hansen, formand i DSvU
Alder 62 år
Klub Frederikssund-Frederiksvæk Flyveklub
Job Tidl. oberstløjtnant i Forsvaret. Flere udsendelser og lederroller i internationale operationer i Mellemøsten, Balkan og Afrika i samlet fire år. Nu partner i sikkerhedsfirmaet Bischoff Advisory.
Flyver Nimbus 3T, Dimona.
Antal timer + 2500
Civilt Gift, 3 børn (og 2 bonusbørn), bor i Slangerup nordvest for KBH

Egentligt har 62-årige Jens Hansen altid haft interessen for flyvning. Efter at have tilbragt en stor del af sin ungdom med at spejde mod himlen, gjorde Jens det som som rigtig mange andre flyveinteresserede unge mænd i 1970’erne også gjorde:

Nemlig at søge ind i Flyvevåbnet. Mulighederne var mange, og flyvningen spændende.

Men en krakilsk militær flyvelæge groundede Jens for en – som det senere skulle vise sig – ubetydelig detalje, og det satte dog en stopper for en karriere som jagerpilot:

Men det kan da være, at flyvelægen reddede mit liv”, siger Jens i dag og fortsætter: ”Dengang fløj man F-104 Starfighter som var et spændende og ret ekstremt fly, men det havde en noget ubehagelig havarirate, så det var ikke alle unge piloter som overlevede i den generation”.

Det afslag tog dog ikke modet fra Jens. Efterbrænder eller ej, der skulle altså luft under vingerne, så bevæbnet med en almindelig civil klasse 2-medical prøvede 31-årige Jens en dag i 1989 lykken som svæveflyver på flyvepladsen i Mors hos klubben SvæveThy (i det nordvestlige Jylland).




”Flyvningen gjorde et stort indtryk på mig”, husker han. “På grund af flytning og jobskifte nåede jeg bare 3 måneder i klubben, men jeg nåede at flyve solo og blive omskolet til K6 CR.”, fortæller han. “Det var en rigtig god oplevelse”.

”Da jeg flyttede til Sjælland senere i 1989, skulle jeg jo finde mig en ny klub, og jeg må sige, at jeg blev fantastisk godt modtaget i Frederikssund, og det har været min klub lige siden.”

Jens foran hangaren i Frederikssund. “Jeg fik en flot modtagelse, da jeg kom i 1989, og jeg har været her lige siden”, fortæller han.

“Jeg har været formand gennem 2 længere perioder – samlet 15 år, og jeg er egentlig bare stoppet fordi jeg skulle være formand i DSvU”, siger Jens, som dog fortsat fungerer som instruktør og klubtræner i klubben.

”Det er fantastisk morsomt at sende eleverne solo – jeg husker jo også selv min egen solo, og jeg holder meget at variationen i oplevelserne. For mig er den altid en meget positiv oplevelse at se eleverne vokse mellem hænderne på en. Selvfølgelig kan der være udfordringer, men jeg vil sige, at 98 % af tiden får man en stor personlig tilfredsstillelse som instruktør”, fortæller han.

Udvikling er vigtigt

Klubtræner-rollen passer Jens også rigtig godt:

”Det at uddanne, træne og lægge strækflyvnings-planer med helt ferske S-piloter i strækflyvning giver god mening. Strækflyvningen er for mig selve kernen i svæveflyvningen”, siger Jens.

Han har i øvrigt også en anpart i en Super Dimona og ene-ejer på en Nimbus 3T, som er et 1-sædet åbenklasse-fly med turbo. Jens flyver ret meget og loggede 180 timer sidste år.

Det dér med køb og flyvning på Nimbus er nok et udtryk for, at jeg ville sætte gang i en udvikling hos mig selv – jeg oplevede, at jeg var gået lidt stå i min flyvning på det tidspunkt for 10 år siden, og købet af et åbenklasse-fly håbede jeg kunne give mig en udfordring”, siger Jens.

”Det fik jeg ret i. En Nimbus 3T er ikke nogen LS-4 som flyver sig selv. Man skal være lidt mere hands-on. Til gengæld er glidetallet (L/D 58) jo godt, så man er ofte ret langt væk fra flyvepladsen, når man får problemer”, griner Jens.

Jens købte for cirka 10 år siden en åbenklasse Nimbus 3T for at udvikle sig selv som pilot. En fornuftig strategi, for han kommer langt ud i landskabet med den. “Men den er altså mere præsentabel med de lange 25,5 m-vinger, end når den er demonteret”, siger han forståeligt nok.

Han tilhører i øvrigt den ”klub” af sjællandske piloter som ofte har været på strækflyvnings-eventyr over Øresund og langt op i Sverige.

”Men jeg er ikke nogen modig pilot. Jeg synes, at flyvning skal være morsomt, ikke spændende”, siger Jens om sin opfattelse af flyvesikkerhed, og med over 2500 timer og 6500 starter – alle skadefri – har Jens nok gjort noget rigtigt.

Jens har også prøvet at flyve på norske Vågå Wavecamp og følger også med klubben på det årlige besøg i tjekkiske Sumperk. ”Det er ikke Alperne, men der er trods alt store fjeld hvor man kan flyve lange opgaver, og så er prisniveauet meget behageligt. Min klub har besøg den tjekkiske svæveflyveklub de seneste 17-18 år og vi bliver meget flot modtaget hver år. Det er blevet til mange venskaber”, siger han.

Jeg fik jo en sen snart i svæveflyvningen som 31 årig, men har trods det alligevel fået en masse gode år, og jeg forventer at have en del tid tilbage på ”stellet”. Jeg kan i øvrigt konstatere med tilfredshed, at dem som som blev jagerpiloter, ofte kommer tilbage til svæveflyvningen som hobby”, siger Jens.

Klubberne er vigtige

For formanden Jens er det vigtigt at klubberne fungerer i unionen:
”Det er her at stort set alt arbejdet bliver lavet. De er motoren, producerer S-piloter, rekrutterer og fastholder medlemmer”, siger han.

”En positiv ting vi har lært af hele denne Corona-situation er, at vi sagtens kan mødes virtuelt, og det gør det muligt at komme lidt tættere på klubberne ved at holde møder med klubberne noget oftere. Jeg forventer at få mange gode input i fremtiden på den måde, når vi skal udvikle DSvU. Det er vigtigt at høre hvor klubberne gerne vil hen.”

“Selvfølgelig skal vi også fortsætte den gode strategiplan som er blevet udviklet i samarbejde med Dansk Idrætsforbund gennem de senere år”, slutter Jens som heller ikke lægger skjul på ambitionen om at give den gas  som formand.

FAI: ”Luftsporten tilbage i fokus”

Danske Peter Eriksen er blevet valgt til ny præsident for det internationale luftsportsforbund, FAI. Han vil forny organisationens fokus på kerneproduktet luftsport, samtidig med at vigtige områder som flyvesikkerhed og bæredygtighed ligger ham på hjerte.

En tillgång inom svensk segelflygning: Peter Dorbell får Paul Tissandier-diplomet

Paul Tissandier-diplomet, uppkallat efter FAI:s förste generalsekreterare, delas ut till personer som gjort en anmärkningsvärd insats inom flygsporten. Peter Dorbell från Borås SFK är en värdig mottagare.

Är segelflygning på väg rakt in i en “dead end” – och vad kan vi göra?

Vi har aldrig haft bättre flygplan än nu. Ändå kämpar klubbarna med minskande medlemsantal. Hur hänger denna paradox ihop, och vad kan vi egentligen göra åt det? Tysken Jan Odenwald från Rhönflug Fulda kommer att vara på Segelflygets konferense i november för att presentera sina tankar om klubbutveckling. Här är en förhandstitt.

Maxi kan fikse dit fly!

I en verden af mænd – ofte ældre – er danske Maxi Pielmeier noget så eksotisk som en ung, kvindelig flytekniker. Hun hører til den første generation af nye flyteknikere, som er blevet ”produceret” under den nye danske ordning, hvor DsVU selv er ansvarlig for træning og eksaminering. Men Maxi lader sig ikke forstyrre af irrelevant snak om køn og alder – der er jo fly som skal fikses!

Verdens vildeste flyve-ferie: Norden rundt i Arcus M

Tyske Nicole Lauer og Thomas Wartha har i mange år haft en drøm om at flyve svævefly i Danmark, Norge og Sverige. Takket være de lokale kræfter fik de i sommeren 2026 opfyldt deres nordiske drøm. Her er deres historie som understreger, at vores egne lande byder på flyve-attraktioner i verdensklasse.

”Skal du have mad, før du flyver hjem?”

En hellig symbiose; Dan-Glide i Vamdrup er en af de faste leverandører af reparationer til de nordiske svæveflyvere. De nordiske svæveflyvere er til gengæld faste leverandører af skadede fly til Dan-Glide. Sådan har det altid været, og sådan vil det fortsat være. "Men der måtte gerne være lidt mindre bureaukrati og papirer", lyder det fra Mr. Dan-Glide, Morten Habekost.

Svenske Lina blev en af de 6 udvalgte EGU Wings-stipendiater

EGU WINGS er det europæiske svæveflyveforbunds initiativ, som søger at promovere kvinders adgang og deltagelse i svæveflyvningen. Tidligere på året annoncerede man 2026- stipendierne, og i alt 38 europæiske kvinder ansøgte. Det var ikke let at vælge mellem ansøgerne, lyder det fra EGU, men blandt de 6 udvalgte var svenske Lina Kutsche fra Östra Sörmlands FK.

Søren Braes: ”Made in Arnborg”

Søren Braes, 61, har fået svæveflyvningen ind med modermælken: Hans far, Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere og organisatorer i sin generation. Med en solid livsballast giver Søren Braes den nu fuld gas i svæveflyvningen, både som pilot og i arbejdet for sporten som ny formand for DSvU. Men hvem er Søren Braes egentlig, og hvad er svæveflyvning for ham?

Götapokalen til Niels Peder Møller

Niels Peder Møller fik tildelt DSvUs højeste udmærkelse, Götapokalen under weekendens repræsentantskabsmøde.  Det er velfortjent, for Niels Peder er en utrolig arbejdskapacitet og en yderst populær kammerat, lyder det fra klubkammeraterne i DASK og Vejle Svæveflyveklub. Frank Drinhaus fik desuden tildelt DSvUs Guldemblem for sit store arbejde med at sikre luftdygtigheden for de danske svævefly. 

 

Læs også

Del 1: En nordmands drømmeflyvning i……. Schweiz

Norske Arne Martin Güettler satte i sommeren 2024 4 uger af til sit livs største flyve-eventyr. At tage sin nye Jonker JS3 RES med fra Norge og flyve i alperegionerne i Schweiz, Italien og Frankrig. Det blev til 73 flyvetimer og nogen af de største naturoplevelser han nogensinde har haft. NORDIC GLIDING har bedt ham om at beskrive turen i 3 afsnit. Første del som handler om flyvningerne i Schweiz, kommer her.

Tanker rundt seilflyging og bruk av oksygen

Resultater fra prøving av Mountain High (MH) O2-system i lavtrykkskammer.

Test: Duo-Discus vs DG-1000: Showdown i 20-meterklassen

Vilken är bäst? Vad är skillnaden? De ska vi titta närmare på. Att båda flygplanen fortfarande är i produktion efter 28 respektive 21 år och att de egentligen inte har någon konkurrent i sin nisch indikerar ju att det är fina flygplan.
Nyt: Køb og salg-sektion på Nordicgliding.com Pik 20 E: Finsk selvstart i retrospekt