Jens Hansen er i den grad på hjemmebane i svæveflyvningen. Han har været her i over 30 år og tager nu en tørn som formand for DsVU.

,

22/03/2021

Svæveflyvning – det er noget jeg vil!

Jens Hansen er ny formand for Dansk Svæveflyver Union. Han blev fanget ind i svæveflyvningen for 30 år siden og har aldrig kigget tilbage

Jens Hansen er i den grad på hjemmebane i svæveflyvningen. Han har været her i over 30 år og tager nu en tørn som formand for DsVU.

Tekst og foto: Jens Trabolt

I svæveflyvningen løfter vi i flok! Jens Hansen i færd med et stykke konkret sæson-starts-klubarbejde med en kammerat i Fredrikssund-Frederiksværk Flyveklub.

Link to automatic translation

Navn Jens Hansen, formand i DSvU
Alder 62 år
Klub Frederikssund-Frederiksvæk Flyveklub
Job Tidl. oberstløjtnant i Forsvaret. Flere udsendelser og lederroller i internationale operationer i Mellemøsten, Balkan og Afrika i samlet fire år. Nu partner i sikkerhedsfirmaet Bischoff Advisory.
Flyver Nimbus 3T, Dimona.
Antal timer + 2500
Civilt Gift, 3 børn (og 2 bonusbørn), bor i Slangerup nordvest for KBH

Egentligt har 62-årige Jens Hansen altid haft interessen for flyvning. Efter at have tilbragt en stor del af sin ungdom med at spejde mod himlen, gjorde Jens det som som rigtig mange andre flyveinteresserede unge mænd i 1970’erne også gjorde:

Nemlig at søge ind i Flyvevåbnet. Mulighederne var mange, og flyvningen spændende.

Men en krakilsk militær flyvelæge groundede Jens for en – som det senere skulle vise sig – ubetydelig detalje, og det satte dog en stopper for en karriere som jagerpilot:

Men det kan da være, at flyvelægen reddede mit liv”, siger Jens i dag og fortsætter: ”Dengang fløj man F-104 Starfighter som var et spændende og ret ekstremt fly, men det havde en noget ubehagelig havarirate, så det var ikke alle unge piloter som overlevede i den generation”.

Det afslag tog dog ikke modet fra Jens. Efterbrænder eller ej, der skulle altså luft under vingerne, så bevæbnet med en almindelig civil klasse 2-medical prøvede 31-årige Jens en dag i 1989 lykken som svæveflyver på flyvepladsen i Mors hos klubben SvæveThy (i det nordvestlige Jylland).




”Flyvningen gjorde et stort indtryk på mig”, husker han. “På grund af flytning og jobskifte nåede jeg bare 3 måneder i klubben, men jeg nåede at flyve solo og blive omskolet til K6 CR.”, fortæller han. “Det var en rigtig god oplevelse”.

”Da jeg flyttede til Sjælland senere i 1989, skulle jeg jo finde mig en ny klub, og jeg må sige, at jeg blev fantastisk godt modtaget i Frederikssund, og det har været min klub lige siden.”

Jens foran hangaren i Frederikssund. “Jeg fik en flot modtagelse, da jeg kom i 1989, og jeg har været her lige siden”, fortæller han.

“Jeg har været formand gennem 2 længere perioder – samlet 15 år, og jeg er egentlig bare stoppet fordi jeg skulle være formand i DSvU”, siger Jens, som dog fortsat fungerer som instruktør og klubtræner i klubben.

”Det er fantastisk morsomt at sende eleverne solo – jeg husker jo også selv min egen solo, og jeg holder meget at variationen i oplevelserne. For mig er den altid en meget positiv oplevelse at se eleverne vokse mellem hænderne på en. Selvfølgelig kan der være udfordringer, men jeg vil sige, at 98 % af tiden får man en stor personlig tilfredsstillelse som instruktør”, fortæller han.

Udvikling er vigtigt

Klubtræner-rollen passer Jens også rigtig godt:

”Det at uddanne, træne og lægge strækflyvnings-planer med helt ferske S-piloter i strækflyvning giver god mening. Strækflyvningen er for mig selve kernen i svæveflyvningen”, siger Jens.

Han har i øvrigt også en anpart i en Super Dimona og ene-ejer på en Nimbus 3T, som er et 1-sædet åbenklasse-fly med turbo. Jens flyver ret meget og loggede 180 timer sidste år.

Det dér med køb og flyvning på Nimbus er nok et udtryk for, at jeg ville sætte gang i en udvikling hos mig selv – jeg oplevede, at jeg var gået lidt stå i min flyvning på det tidspunkt for 10 år siden, og købet af et åbenklasse-fly håbede jeg kunne give mig en udfordring”, siger Jens.

”Det fik jeg ret i. En Nimbus 3T er ikke nogen LS-4 som flyver sig selv. Man skal være lidt mere hands-on. Til gengæld er glidetallet (L/D 58) jo godt, så man er ofte ret langt væk fra flyvepladsen, når man får problemer”, griner Jens.

Jens købte for cirka 10 år siden en åbenklasse Nimbus 3T for at udvikle sig selv som pilot. En fornuftig strategi, for han kommer langt ud i landskabet med den. “Men den er altså mere præsentabel med de lange 25,5 m-vinger, end når den er demonteret”, siger han forståeligt nok.

Han tilhører i øvrigt den ”klub” af sjællandske piloter som ofte har været på strækflyvnings-eventyr over Øresund og langt op i Sverige.

”Men jeg er ikke nogen modig pilot. Jeg synes, at flyvning skal være morsomt, ikke spændende”, siger Jens om sin opfattelse af flyvesikkerhed, og med over 2500 timer og 6500 starter – alle skadefri – har Jens nok gjort noget rigtigt.

Jens har også prøvet at flyve på norske Vågå Wavecamp og følger også med klubben på det årlige besøg i tjekkiske Sumperk. ”Det er ikke Alperne, men der er trods alt store fjeld hvor man kan flyve lange opgaver, og så er prisniveauet meget behageligt. Min klub har besøg den tjekkiske svæveflyveklub de seneste 17-18 år og vi bliver meget flot modtaget hver år. Det er blevet til mange venskaber”, siger han.

Jeg fik jo en sen snart i svæveflyvningen som 31 årig, men har trods det alligevel fået en masse gode år, og jeg forventer at have en del tid tilbage på ”stellet”. Jeg kan i øvrigt konstatere med tilfredshed, at dem som som blev jagerpiloter, ofte kommer tilbage til svæveflyvningen som hobby”, siger Jens.

Klubberne er vigtige

For formanden Jens er det vigtigt at klubberne fungerer i unionen:
”Det er her at stort set alt arbejdet bliver lavet. De er motoren, producerer S-piloter, rekrutterer og fastholder medlemmer”, siger han.

”En positiv ting vi har lært af hele denne Corona-situation er, at vi sagtens kan mødes virtuelt, og det gør det muligt at komme lidt tættere på klubberne ved at holde møder med klubberne noget oftere. Jeg forventer at få mange gode input i fremtiden på den måde, når vi skal udvikle DSvU. Det er vigtigt at høre hvor klubberne gerne vil hen.”

“Selvfølgelig skal vi også fortsætte den gode strategiplan som er blevet udviklet i samarbejde med Dansk Idrætsforbund gennem de senere år”, slutter Jens som heller ikke lægger skjul på ambitionen om at give den gas  som formand.

Jagten på det første svævefly

Christina Solberg fra Aarhus Svæveflyveklub har fået ny flyvemaskine, en LS1-f. Her er hendes historie.

Mindeord: Tidligere IGC-præsident Tor Johannessen død

Svæveflyver, militærpilot, SAS-kaptajn, modtager af Otto Lilienthal-medaljen, rekordholder, VM-pilot, VM-official og meget, meget andet. Norske Tor Johannessen døde nytårsaften 2021, 92 år gammel, men nåede meget i sit lange liv.

Pilotstaffetten: Arild Solbakken

"Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i en ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi". Det siger norske Arild Solbakken som fortsat er et aktiv i norsk svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.

Hr. 48-Volt og hans flyvemaskiner

Tyske Anton Roth eller bare Toni, som han kaldes i flyve-miljøet, er elektroingeniør, opfinder og trike-instruktør. Han har ombygget flere flytyper – herunder svævefly – med elektriske motorer.  Spørger man ham om elektrisk flyvning er svaret: ”Intet er umuligt” – og det er måske også hemmeligheden bag hans succes.

Pilotstafetten: Christina Solberg

"Til flyveklubbens introaften dukkede der 25 ældre mænd op og mig. Mændene synes fortællingen om aerodynamik var uhyre interessant, mens det eneste jeg kunne tænke på var hvornår jeg mon kunne prøve at flyve sådan et svævefly!" Det siger Christina Solberg om sin intro til svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.

Kan en cub også flyve sådan?

Göran Ax (1942-2018) fra Landskrona FK var dobbelt verdensmester, tidligere jagerpilot, højt anset SAS-kaptajn – og skulle det vise sig - en formidabel kusk på klubbens Piper Cub, da jeg skulle fotografere ASH 31 og EB 28 til en reportage til NORDIC GLIDING i 2013. Den opvisning glemmer jeg aldrig. Her er et ”Nedslag i logbogen”

Robert Danewid hædret med Stålismedaljen

Under weekendens svenske konference i Sigtuna blev en bevæget Robert Danewid tildelt Segelflygets højeste udmærkelse for et stort og mangeårigt arbejde for svæveflyvningen.

Her kommer Rebecca!

Rebecca Hansen er ny præsident i Norges Luftsportsforbund. Hun tager pladsen som den yngste præsident til dato og første kvinde. En fundamentalt chokerende oplevelse med et F-16-jagerfly som 7-årig sendte hende mod svæveflyvningen, som hun fortsat elsker dybt.

Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen: 110 års erfaring med svæveflyvning

Dette er historien om et modent kærestepar, en Arcus og et bryllup i Australien, 40 rekordflyvninger, en mor til en verdensmester, en dobbelt hjernerystelse og vejen tilbage til livet. Alt dette kan man nå på sammenlagt 110 år i sporten, hvis man holder ud.

 

Læs også

Partner sökes

Ålleberg firar 80 år och om jag får bestämma ska det vara platsen för vår segelflygskola i många år till. MEN…..Jag efterlyser en partner – en riktig entreprenör – som kan överta restaurangen, stugbyn och campingen och utveckla denna verksamhet. Utan tvekan finns det en enorm potential här.

Problemer under flyslæb?

Bugsering med motorfly er en populær og ganske sikker startmetode. Men den aerodynamiske interaktion mellem motor- og svævefly kan i visse tilfælde give anledning til kontrolproblemer for den stakkels pilot i svæveflyet. NORDIC GLIDING analyserer her et problem.

Pionerer: Hanna Reitsch

Hanna Reitsch – segelflygare och testpilot. Hanna Reitsch är Tysklands, om inte världens, mest kända kvinnliga pilot. Hon flög allt och var under Tredje Rikets tid en galjonsfigur. Hennes liv var minst sagt brokigt och myterna om henne är många.
Købes: ASW 27 / ASG 29 Pik 20 E: Finsk selvstart i retrospekt