Jens Hansen er i den grad på hjemmebane i svæveflyvningen. Han har været her i over 30 år og tager nu en tørn som formand for DsVU.

22/03/2021

Svæveflyvning – det er noget jeg vil!

Jens Hansen er ny formand for Dansk Svæveflyver Union. Han blev fanget ind i svæveflyvningen for 30 år siden og har aldrig kigget tilbage

Jens Hansen er i den grad på hjemmebane i svæveflyvningen. Han har været her i over 30 år og tager nu en tørn som formand for DsVU.

Tekst og foto: Jens Trabolt

I svæveflyvningen løfter vi i flok! Jens Hansen i færd med et stykke konkret sæson-starts-klubarbejde med en kammerat i Fredrikssund-Frederiksværk Flyveklub.

Link to automatic translation

Navn Jens Hansen, formand i DSvU
Alder 62 år
Klub Frederikssund-Frederiksvæk Flyveklub
Job Tidl. oberstløjtnant i Forsvaret. Flere udsendelser og lederroller i internationale operationer i Mellemøsten, Balkan og Afrika i samlet fire år. Nu partner i sikkerhedsfirmaet Bischoff Advisory.
Flyver Nimbus 3T, Dimona.
Antal timer + 2500
Civilt Gift, 3 børn (og 2 bonusbørn), bor i Slangerup nordvest for KBH

Egentligt har 62-årige Jens Hansen altid haft interessen for flyvning. Efter at have tilbragt en stor del af sin ungdom med at spejde mod himlen, gjorde Jens det som som rigtig mange andre flyveinteresserede unge mænd i 1970’erne også gjorde:

Nemlig at søge ind i Flyvevåbnet. Mulighederne var mange, og flyvningen spændende.

Men en krakilsk militær flyvelæge groundede Jens for en – som det senere skulle vise sig – ubetydelig detalje, og det satte dog en stopper for en karriere som jagerpilot:

Men det kan da være, at flyvelægen reddede mit liv”, siger Jens i dag og fortsætter: ”Dengang fløj man F-104 Starfighter som var et spændende og ret ekstremt fly, men det havde en noget ubehagelig havarirate, så det var ikke alle unge piloter som overlevede i den generation”.

Det afslag tog dog ikke modet fra Jens. Efterbrænder eller ej, der skulle altså luft under vingerne, så bevæbnet med en almindelig civil klasse 2-medical prøvede 31-årige Jens en dag i 1989 lykken som svæveflyver på flyvepladsen i Mors hos klubben SvæveThy (i det nordvestlige Jylland).

”Flyvningen gjorde et stort indtryk på mig”, husker han. “På grund af flytning og jobskifte nåede jeg bare 3 måneder i klubben, men jeg nåede at flyve solo og blive omskolet til K6 CR.”, fortæller han. “Det var en rigtig god oplevelse”.

”Da jeg flyttede til Sjælland senere i 1989, skulle jeg jo finde mig en ny klub, og jeg må sige, at jeg blev fantastisk godt modtaget i Frederikssund, og det har været min klub lige siden.”

Jens foran hangaren i Frederikssund. “Jeg fik en flot modtagelse, da jeg kom i 1989, og jeg har været her lige siden”, fortæller han.

“Jeg har været formand gennem 2 længere perioder – samlet 15 år, og jeg er egentlig bare stoppet fordi jeg skulle være formand i DSvU”, siger Jens, som dog fortsat fungerer som instruktør og klubtræner i klubben.

”Det er fantastisk morsomt at sende eleverne solo – jeg husker jo også selv min egen solo, og jeg holder meget at variationen i oplevelserne. For mig er den altid en meget positiv oplevelse at se eleverne vokse mellem hænderne på en. Selvfølgelig kan der være udfordringer, men jeg vil sige, at 98 % af tiden får man en stor personlig tilfredsstillelse som instruktør”, fortæller han.

Udvikling er vigtigt

Klubtræner-rollen passer Jens også rigtig godt:

”Det at uddanne, træne og lægge strækflyvnings-planer med helt ferske S-piloter i strækflyvning giver god mening. Strækflyvningen er for mig selve kernen i svæveflyvningen”, siger Jens.

Han har i øvrigt også en anpart i en Super Dimona og ene-ejer på en Nimbus 3T, som er et 1-sædet åbenklasse-fly med turbo. Jens flyver ret meget og loggede 180 timer sidste år.

Det dér med køb og flyvning på Nimbus er nok et udtryk for, at jeg ville sætte gang i en udvikling hos mig selv – jeg oplevede, at jeg var gået lidt stå i min flyvning på det tidspunkt for 10 år siden, og købet af et åbenklasse-fly håbede jeg kunne give mig en udfordring”, siger Jens.

”Det fik jeg ret i. En Nimbus 3T er ikke nogen LS-4 som flyver sig selv. Man skal være lidt mere hands-on. Til gengæld er glidetallet (L/D 58) jo godt, så man er ofte ret langt væk fra flyvepladsen, når man får problemer”, griner Jens.

Jens købte for cirka 10 år siden en åbenklasse Nimbus 3T for at udvikle sig selv som pilot. En fornuftig strategi, for han kommer langt ud i landskabet med den. “Men den er altså mere præsentabel med de lange 25,5 m-vinger, end når den er demonteret”, siger han forståeligt nok.

Han tilhører i øvrigt den ”klub” af sjællandske piloter som ofte har været på strækflyvnings-eventyr over Øresund og langt op i Sverige.

”Men jeg er ikke nogen modig pilot. Jeg synes, at flyvning skal være morsomt, ikke spændende”, siger Jens om sin opfattelse af flyvesikkerhed, og med over 2500 timer og 6500 starter – alle skadefri – har Jens nok gjort noget rigtigt.

Jens har også prøvet at flyve på norske Vågå Wavecamp og følger også med klubben på det årlige besøg i tjekkiske Sumperk. ”Det er ikke Alperne, men der er trods alt store fjeld hvor man kan flyve lange opgaver, og så er prisniveauet meget behageligt. Min klub har besøg den tjekkiske svæveflyveklub de seneste 17-18 år og vi bliver meget flot modtaget hver år. Det er blevet til mange venskaber”, siger han.

Jeg fik jo en sen snart i svæveflyvningen som 31 årig, men har trods det alligevel fået en masse gode år, og jeg forventer at have en del tid tilbage på ”stellet”. Jeg kan i øvrigt konstatere med tilfredshed, at dem som som blev jagerpiloter, ofte kommer tilbage til svæveflyvningen som hobby”, siger Jens.

Klubberne er vigtige

For formanden Jens er det vigtigt at klubberne fungerer i unionen:
”Det er her at stort set alt arbejdet bliver lavet. De er motoren, producerer S-piloter, rekrutterer og fastholder medlemmer”, siger han.

”En positiv ting vi har lært af hele denne Corona-situation er, at vi sagtens kan mødes virtuelt, og det gør det muligt at komme lidt tættere på klubberne ved at holde møder med klubberne noget oftere. Jeg forventer at få mange gode input i fremtiden på den måde, når vi skal udvikle DSvU. Det er vigtigt at høre hvor klubberne gerne vil hen.”

“Selvfølgelig skal vi også fortsætte den gode strategiplan som er blevet udviklet i samarbejde med Dansk Idrætsforbund gennem de senere år”, slutter Jens som heller ikke lægger skjul på ambitionen om at give den gas som formand.

På hvalsafari med Jo Inge

2. september 2021

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”.

Den ydmyge vinder

24. juni 2021

Det blev Per Morten Løvsland som tog årets NM-guld - endnu en gang, han vandt også i 2018. Trods fremgangen er han er en afdæmpet person, som nødig fremhæver sig selv. Men tag ikke fejl. "Han demonstrerer topniveau i alt hvad han gør", siger dem som kender ham.

”Hvis pengene ikke går til lim og træ, så er det for dyrt”

14. juni 2021

Formand i DASK, Dansk Svæveflyvehistorisk klub Johannes Lyng har nu givet stafetten videre efter 24 år som formand. Tilbage står hans utrættelige og forbilledlige indsats, som han forleden blev hædret for på Arnborg, hvor også Niels Sundberg skænkede sine Kranich II og SHK-fly til klubben.

”Begrænsninger er bare noget oppe i vores hoved”.

28. maj 2021

Det siger den tyske svæveflyver Klaus Ohlmann. Han har sine egne ideer om svæveflyvning og lykkedes med en mega-flyvning d. 17. maj fra Frankring til Grækenland. Flyvningen er summen af mange erfaringer som Klaus Ohlmann har gjort sig i de senere år.

Pik 20 E: Finsk selvstart i retrospekt

25. marts 2021

Svenske Jari Hyvarinen har ejet en PIK 20 E i flere år, Her er hans oplevelse med finsk selvstart - i retrospekt. Han har nemlig solgt den efter næsten 10 års ejerskab.