Svæveflyvning i festival-mode

Typisk scene fra Bømoen flyveplads under Ekstremsportveko. Her er det lokale Kenneth Klette som lander med en gæst, som har fået en akro-flyvning. Det var folk i øvrigt helt vilde med at prøve.  At dømme ud fra håndtegnet var det en “rå” oplevelse. Med fra-priser på cirka 2500 NOK per flyvning gav det også et godt økonomisk tilskud til klubben, og på et tidspunkt var både klubbens ASK 21, SF 34 og Duo Discus i operation for at få flysæder nok til gæsterne.

Link to automatic translation

”Der skete noget hele tiden”, siger Per Morten Løvsland over telefonen, da NORDIC GLIDING ringer for få hans vurdering af konceptet.

Per Morten var kørt hele vejen fra Kristianssand i det sydlige Norge til Voss på Vestlandet, cirka 70 km fra Bergen i luftlinje, for at deltage i Voss Grand Prix og se Ekstremsportveko med sine egne øjne.

Svæveflyvning på programmet: Portræt af en festival

Det var den 6-7 timer lange køretur værd, vurderer han.

”Det er altid fantastisk at komme til Vestlandet”, siger han.

”Her er så flot, at konkurrence-flyvningen nogle gange kommer i anden række. Man må knibe sig selv i armen når man flyver”, siger Per Morten om det helt særprægede og uden diskussion ufatteligt smukke landskab med dybe fjorde, snedækkede fjeldtoppe og frodige dale.  Er der en ”top 10” i verden over svæveflyve-destinationer, må dette ligge højt ud fra enhver tænkelig vurdering.

Flyvepladsen på Bømoen, Voss. I midten af billedet “hushanget”.

Selve Voss er et kraftcentrum for outdoor-sportgrene; Byen med god infrastruktur er omkranset af høje fjeld og kraftige elve. Det virker som en magnet for folk med hang til sport med et vist element af fart, spænding og naturoplevelser.

Voss flyveplads med Norges største faldskærmsklub som har et meget stort center. I 2021 fløj man cirka 35 000 faldskærms-hop og omsatte for cirka 30 mio. kroner.

Selve flyvepladsen på Voss hedder ”Bømoen” og er stor, flot og med 1000 meter lang asfaltbane.  Ud over Voss Flyklubb som er den lokale svæveflyveklub, ligger her også store kommercielle helikopteroperatører og Norges største faldskærmsklub. Under Ekstremsportveko var flyvepladsen med en start og landing hvert 2-3 minut mere aktiv end Oslo Gardermoen!

”Under den første briefing var jeg først lidt skeptisk overfor den store kompleksitet af trafik med faldskærmsfly, faldskærmshoppere, para – og hangglidere og svævefly under festivalen, men i praksis gik det rigtig fint”, forklarer Per Morten Løvsland.

En turbinedrevet Cessna Caravan som netop har fløjet op med en gruppe faldskærmsfolk lander mens Kenneth Klette i bagsædet og Kenneth Høyning (stående) gør klar til en passagerflyvning i klubbens ASK 21 med en kvindelig rally-kører. Lokale Jarle Hus holder sig for ørene; En Caravan er ikke støjsvag, hvilket telt-folket på flyvepladsen også opdagede hver morgen før klokken 7!

Efter landing måtte man være lidt fleksibel: “Glider has vacated runway”. Her har man skubbet et svævefly ud i græsset for at give plads til et faldskærmsfly.

Per Morten Løvsland på gridden.

Denne skribent prøvede også at ligge i langstrakt holding-pattern med en passager i en Duo Discus over det lokale hang og vente på en selv-valgt slot-tid for landing mellem de yderst aktive 4 turboprop-faldskærmsfly. Det krævede lidt koncentration, og for en sikkerheds skyld blev hjulet nede under hele flyvningen i realistisk vurdering af de fakto-arbejdskapaciteten i dette travle luftrum. Undertegnede ville ikke risikere at blive ”ridder af den hvide stribe” i en lånt Duo med en passager.

Jeg var rejst til Voss for at være frivillig i flyveklubbens organisation af festivalen, i øvrigt sammen med en anden norsk pilot Mariann Bratland, som mange nok kender fra Vågå.

De lokale kræfter

De lokale kræfter var gigantiske i form af blandt andre Erik og Kenneth Klette og Kenneth Høyning, Ragnar Sæbø og Kato Kvitne som havde lagt stor energi i at eksekvere både Ekstremsportveko og Grand Prix.  Velkendte og tryktestede typer som Leif Jørgen Ulvatne og bl.a. Stian Rasmussen agerede konkurrenceleder og slæbepilot under dagene.

Programmet var komprimeret. Flyveklubben var centrum for temmelig intens passagerflyvning med gæster, som havde købt billetter via en centraliseret hjemmeside samt afvikling af Grand Prix de sidste 3 dage. Her deltog velkendte profiler som Jo Inge Bjørø med sønnen Sondre og datteren Frida, Ragnar Sæbø, Kato Kvitne, Ole Petter Nyland, Terje Lindtveit, Erik Røthe Klette, Eirik Brenner Marthins, Svein Larssen, Christer Mjøs, Arnulf Snekvik og Per Morten Løvsland. Sidstnævnte gik med sejren efter bare 2 gyldige dage.

På briefingerne var der i øvrigt god fokus på de udvalgte udelandingsmuligheder i regionen. Ikke mange, men de findes, men for en fladlænding er der ingen tvivl om, at Vestlandet er et krævende terræn at flyve i. Hvis man mestrer det og respekterer de selvfølgelige og grundlæggende regler med at flyve i rækkevidde af en udelandings-mulighed, så er belønningen meget stor.

Jo Inge Bjørø med datteren Frida. Typisk var det også for Jo Inge at flyve sin hustru tilbage til Bergen i svævefly – det var jo hurtigere og sjovere end at køre de knapt kedelige 2 timer i bil!

Ragnar Sæbø var en af de lokale kræfter.

Briefing i klubhuset

Et af de mere specielle events til Ekstremsportveko var flyvning med Ensaf Haidar (forrest med faldskærm omgivet af sine børn), hustru til den fængslede saudiske blogger Raif Sadawi. Erik Røthe Klette fløj med maske påtrykt “Let Raif fly” som er en opfordring til de saudiske myndigheder om at løslade Raif Sadawi. Han har været fænglset siden 2012 og været pisket offentligt for at skabe et offentligt debatforum. Yderst til højre Erik Helgaset fra Voss FK. 

Svein Larssen

Undskyld ulejligheden – gridden voksede ud på den lokale vandresti. Det tog folk med højt humør.

Eirik Brenner Marthins

Christer Mjøs, Kenneth Klette og Arnulf Snekvik

Christer Mjøs og Arnulf Snekvik starter i Jo Inge Bjørøs Arcus M.

Ole Petter Nyland og Mariann Brattland i Taurus.

Pris-ceremoni hver aften. Her er det Ragnar Sæbø og Svein Larssen som er på scenen.

Koncert i det store telt med store navne.

Festival om aftenen

Hver aften var der koncerter og pris-ceremoni i meget stort festival-telt cirka 5 km fra flyvepladsen i Voss by, hvor flere tusinde deltagere samlede sig.

Et af de daglige højdepunkter i teltet var ”dagens video”, hvor der blev vist momenter fra dagen i de forskellige sportsgrene – inklusiv svæveflyvning.  Videoerne var professionelle og usædvanligt originale, og det giver et kick, når det vises i et telt med flere tusind yngre deltagere i fuld koncert-mode med applaus og hepperi. Bedre markedsføring i et yngre alderssegment kan man ikke få.

”Det var ret sjovt at se hvad de andre sportsgrene gik ud på. Dagens video var noget man ikke ville misse”, siger Per Morten Løvsland.

Efter dagens video var der koncert med store navne, DJ og åben bar og det blev som regel sent inden man kom i seng for derefter at stå op dagen efter og gentage hele dette tempofyldte program.

Som deltagende svæveflyver fik man et eftertragtet sort armbånd mærket ”Athlete” og det resulterede i gratis entre under hele eventet.  Var man registreret som ”frivillig” i festivalen, d.v.s. som hjælper i svæveflyveklubben var der desuden gratis mad og drikke i festivalteltet samt stor fest for de frivillige med mad og fri bar om søndagen. Her blev man behandlet som et rigtigt menneske!

ForrigeNæste

På den sidste dag i Grand Prix var vejret for dårligt til strækflyvning, men denne skribent havde en flaske rødvin liggende i Combi-Camp’en, og den blev indsat som førstepræmie i en meget intens landingskonkurrence, hvor der blev satset som gjaldt det slægtens ære eller 100 jomfruer i paradis. Uanset om man ville eller ej blev man trykket baglæns ned i en Pilatus B4 og skudt afsted bag ved slæbeflyet. Således kunne man både type-omskole sig selv og foretage en ultra-præcisionslanding på bare et flyslæb til økonomiske 250 meter. Meget tidsbesparende.

Før landingskonkurrencen var Kato Kvitne meget bekymret over, at undertegnede kom fra en spil-starts klub for ”så måtte man have flere tusinder af landinger”. Heldigvis for Kato blev jeg uvenner med den meget u-lineære luftbremse-virkning på B4’eren og den sikre sejr blev i 1 meters højde forvandlet til et gigantisk ukontrolleret float som fortsatte 20-30 meter ned af banen.

Det var i øvrigt Erik Røthe Klette som blev en flaske rødvin rigere, men det var snyd for han har flere tusind landinger her. Men sjovt, det var det!

ForrigeNæste

“Flot at vi kunne være en af et totalevent”

Tilbage står bare at konstatere, at det nye koncept med at mixe Grand Prix-svæveflyvning, sport, festival, fest, event og musik i en decideret ung og up beat puls er meget tiltalende.

”Det var vældig flot at vi som svæveflyvere kunne være en del af et stort totalevent, som viste svæveflyvningen i en så attraktiv ramme”, siger Ole Petter Nyland fra Oslo, som også deltog i Ekstremsportveko med sin Pipistrel Taurus.

”Jeg er sikker på, at Svein Larssen og jeg selv med sikkerhed var blandt de ældste deltagere, men det betød ingenting. Det er vores interesse som gav os fællesskabet med de yngre deltagere.”

”Jeg deltager meget gerne igen i det imponerende setup, og jeg håber, at vores deltagelse resulterer i, at flere får øjnene op for svæveflyvningen”, siger Ole Petter Nyland som slutter med denne bemærkning:

”Man kan selvfølgelig diskutere om svæveflyvning er ekstremsport, men det jeg synes, at vi har til fælles med andre af de andre deltagende sportsgrene er vores interesse for en ekstrem naturoplevelse. Det er en ægte fællesnævner”.

ForrigeNæste