Svæveflyvning – turbo på en civil karriere?

Bliver man en bedre pilot af at være svæveflyver? Ja, svæveflyvningen kan være indgangsbillet til en videre professionel karriere. Det siger flere piloter.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: SAS, Jens Trabolt og privat.

 

Pehr Zetterström, luftkaptajn og svæveflyver, Stockholms SFK. At flyve er ingen nye ide for Pehr.

 

”Men jeg er altid svæveflyver – også på jobbet”, forklarer han.

 

Herover den unge Pehr på sin 5 års fødselsdag, hvor han proklamerer ambitionen om at blive pilot – det lykkedes – først med svæveflyvningen, senere kommercielt.

En gang svæveflyver, altid svæveflyver
”Da jeg var 5 år gammel, var jeg klar over, at jeg skulle være professionel pilot”, siger Pehr Zetterström fra Stockholms Segelflygklubb.

Pehr, 37, er søn af den meget aktive svæveflyver Lennart Zetterström, og Pehr er derfor mere eller mindre vokset op på en svæveflyveplads.

”Jeg startede officielt med svæveflyvningen da jeg var 15 år gammel og fløj cirka 600 timer, inden jeg startede min professionelle pilottræning i 2006 i Västeräs og senere San Diego, Californien.”

I dag er Pehr kaptajn på Boeing 737 hos Ryanair:
”Jeg har definitivt haft en fordel i karrieren med stick ’n’ rudder-træning fra svæveflyvningen, som klart giver en bedre forståelse af flyvemaskinen og den vigtige energy management. Svæveflyvningen giver også en ret fin forståelse af meteorologien.

 

”Jeg er altid svæveflyver, også når jeg har en ledig stund i cockpittet. Når jeg passerer store svæveflyve-konkurrencer så tuner jeg ofte radioen til svæveflyvefrekvensen og lytter med, og det er også morsomt at følge med i svæveflyveaktiviteten når man fx passerer Alperne i stor højde.”

 

”Det vigtigste for mig er flyvningen. Andre er mere interesserede i lønnen og guld-striber på skulderne (axlarna, red.), men for mig er flyvningen min hobby.”, slutter Pehr som har 7000 timer på B737.

 

Johan Stormats, Siljansnäs FK er endnu en svæveflyver som er blevet kommerciel pilot. ”Det er min oplevelse, at svæveflyvepiloter har et godt rygte i de airlines, hvor jeg har jobbet. Vi kan flyve”, siger han.

 

Johan
Ordførende i Siljansnäs FK, Johan Stormats, 36, er også en af dem, som har været flyveinteresseret fra en ung alder og er nu kommerciel pilot hos Norwegian. En karriere som er i gang på sit 10. år.

”Jeg startede med svæveflyvningen, da jeg var 15 år gammel og fløj rigtig meget strækflyvning og deltog i konkurrencer. Grundskolingen var på Bergfalke 3, og siden fik jeg lov at flyve klubbens LS 4.”

“Svæveflyvningen var prioritet nummer 1; Faktisk var min første tanke, at jeg ville vælge en karriere som ville give mig mulighed for at flyve svæveflyvning som meget som muligt.”

Efter ca 1500 timer startede Johan sin træning som kommerciel pilot i Slovakiet på en flyveskole der.

”Jeg havde så klart en fordel frem for ikke-svæveflyverne i min klassse”.

“Jeg mindes en gang hvor vi trænede emergency-procedurer, engine failure og landinger i terrænet. Med 70 udelandinger i svævefly i logbogen var det standardprocedure for mig, og jeg gik hurtigt videre til andre lektioner”, siger Johan som også understreger den gode stick ’n’ rudder-træning.

”I det hele taget er det min oplevelse, at svæveflyvepiloter har et godt rygte i de airlines, hvor jeg har jobbet. Vi kan flyve”, slutter han.

Et lille PS. Ud over de mange fine argumenter for svæveflyvning som effektiv basic flight training, så er der også det med prisen på flyvningen. Svæveflyvningen er nok den billigste fastvingede flyvning som findes. Holder man ambitionerne på klubfly-niveau er det muligt at flyve meget, meget billigt og modtage gratis instruktion på et ofte vældigt højt niveau.

En anden observation: Selv om piloterne i disse interviews flyver højteknologiske vidundere og tjener penge på deres flyvning, er der dog ingen som har sluppet interessen og tilknytningen til svæveflyvningen. Tænk lidt over det.

LÆS OGSÅ: Svæveflyvning, turbo på militær pilotkarriere?