Svæveflyvning – turbo på militær pilotkarriere?

Chesley Sullenberger starter i Duo Discus på Air Force Academy i Colorado i 2009. (Foto: US Air force)

New York, Flight 1549, 15. januar 2009. En Airbus A320 får bird-strike kort tid efter takeoff. Det lykkedes for crewet anført af den erfarne kaptajn Chesley Sullenberger mod alle odds at ditche flyet i Hudson-floden uden tab af menneskeliv. Den beretning kender alle piloter.

Men at Sullenberger tidligt i sin karriere faktisk var instruktør på US Air Force Academy i Colorado (som driver grundskoling på svævefly) er nok ikke så kendt i offentligheden.

Sullenberger var selv en ung kadet, men avancerede hurtigt til instruktør på akademiets svævefly og fik 1000 timers erfaring under sit ophold.

”Svæveflyvningen var en stor glæde og tilfredsstillelse for mig”, opsummerer han.

At Sullenberger var grundskolet i svæveflyvningen var interessant, fordi han netop den januardag var pludseligt var kaptajn på verdens største og tungeste svævefly.

Danish Air Cadets er en realitet

Var beslutningsprocessen og den efterfølgende fremgangsrige landing et resultat af mange års træning og måske også svæveflyvningens fundamentale fokus og træning i energy management?

Det er umuligt at bekræfte med absolut sikkerhed, men endnu mere vanskeligt at afvise. Bliver man bedre pilot af at være svæveflyver?

NORDIC GLIDING har dog eksempler på, at svæveflyvningen konkret har underbygget en videre militær eller civil pilotkarriere.

Pilot i profil: Fra Twin Astir til Super Hercules

Piloten CAI klarede ikke den første prøve til det danske flyvevåben. Efter 60 timer i svævefly blev han godkendt i andet forsøg. I dag flyver han i sin drøm, F16, og giver meget af æren til svæveflyvningen og klubben som hjalp ham.

Konkret resultat

Hos F-16-Eskadrillen FW 730 i det danske flyvevåben flyver piloten med aliaset CAI (af sikkerheds-grunde optræder han under dette pilotnavn, NORDIC GLIDING kender hans rigtige identitet).

”Jeg havde tidligt identificeret, at jeg ville flyve F16, og det var min eneste drøm. Der var ingen plan B, C eller D”, forklarer CAI til NORDIC GLIDING.

Dumpede til optagelsesprøven
”Så jeg søgte ind i 1998 for at komme på Flyveskolen og klarede alle kundskabsprøverne og de psykologiske tests. Problemet kom dog, da de placerede mig i en stick ’n’rudder-simulator. Jeg havde aldrig fløjet et fly før eller prøvet noget lignende, så jeg fejlede massivt. Jeg havde ganske enkelte ikke færdighederne, og jeg fik at vide, at jeg ikke skulle søge igen næste år”, siger CAI.

Så her stod dengang 21-årige CAI med en drøm som ikke ville blive virkeliggjort.

Han kontaktede dog Flyvevåbnets Flyveskole for at blive klogere på, om der var noget han selv kunne gøre:

”Jeg fik at vide, at man havde gode erfaringer med svæveflyvning som for-træning, så kort tid senere stod min kammerat Thomas og jeg i Kolding Svæveflyveklub. Her fik vi en prøvelektion og meldte os direkte ind i klubben efter landing.”

“Jeg startede som elev ved sæsonstarten, og inden året var omme fløj jeg min første soloflyvning efter 65 starter og 9 timer og 12 minutter. Det var en fantastisk at opleve hvor fint en K7’er flyver uden instruktør i bagsædet! I øvrigt fløj min kammerat Thomas også sin første soloflyvning samme dag”, siger CAI.

Teori-kurset blev klaret under vinteren og den følgende sæson fik CAI sit fulde S-certifikat og var en god mængde flyveerfaring rigere.

Nu præsenterede der sig et nyt problem. CAI var jo blevet informeret om, at der ikke var mulighed for flere optagelsesprøver til den militære flyvekarriere.

Men så viste Kolding Svæveflyveklub muskler:

”Min instruktør Erik Nissen skrev et brev til Flyvevåbnet hvor han beskrev min fremgang og egenskaber som pilot. I brevet argumenterede han naturligvis for, at jeg skulle have en chance mere. Brevet var effektivt, og jeg kom til testen, som jeg klarede denne gang!”

LÆS OGSÅ: Svæveflyvning, turbo på civil flyvekarriere?

“Min første score på flyvetesten var ”4-5” og efter svæveflyvningen øgede jeg scoren til ”8-9”. Min drøm var nu indenfor rækkevidde, og jeg startede med min militære pilottræning i august 2000 med 60 svæveflyvetimer på logbogen”, fortæller CAI.

Ironisk nok ”belønner” det danske flyvevåben elevernes tidligere flyveerfaring med en reduktion i antallet af flyvetimer fra 12 til 9, før det kræves, at man flyver solo på Saab T-17, men med svæveflyvningen i bagagen klarede CAI også dette:

”Min svæveflyvetræning var helt sikkert en fordel, specielt under landingerne, hvor man trænes i at lande som et svævefly uden brug af motorkraft og med en korrekt glidevinkel og sætningspunkt på banen”, siger han.

Efterfølgende trænede CAI i Moose Jaw og Cold Lake, Canada inden han blev omskolet til F-16, som han i dag flyver operativt. Under træningen fortsatte han i øvrigt med at flyve svævefly, når det var muligt.

Svæveflyvningen er frihed

CAI havde en årrække en pause fra svæveflyvningen, men kom tilbage til klublivet – hvor det hele startede – for 2 år siden.

Selv om Top-Gun-drømmen om livet med 100.000 hestekræfter og efterbrændere blev en virkelighed var svæveflyvningen alligevel essensen af den fri flyvning for CAI:

”Det er selvfølgelig rigtig spændende at flyve F-16 og mærke de enorme kræfter. Men en F-16 koster cirka 60.000 kr. i timen og her anvendes flyvetiden i dag meget task-fokuseret. Der er ingen som giver mig en fuldtanket F-16 og siger ”flyv du et par timer!”. Al flyvning er med et klart professionelt objektiv.”

“Så når jeg flyver for min egen skyld, så flyver jeg i dag svæveflyvning. Her er der mig som bestemmer 100 %, og jeg nyder, at jeg er fri i luften uden opgaver. Det er rigtig flyvning – og mine børn kan også hænge med i bagsædet”, slutter CAI.

Men hvad med kammeraten Thomas, som CAI startede sin svæveflyvekarriere med?

”Jo, han flyver i dag som luftkaptajn”, bemærker CAI. Denne karrierevej som følge af svæveflyvningen er ikke unik.

Direkte fra svæveflyveklubben til den militære træning! ”Svæveflyvningen har været en kæmpe fordel for mig i det videre forløb”, siger Magnus Carlander, 24 år gammel. Han klarede den grundlæggende pilottræning i Danmark og skal nu lære at flyve kampfly på Sheppard Air Force Base i Texas. Glem nu ikke at centrere i termikken, Magnus!

En af de unge
En af de helt unge svæveflyvepiloter som i øjeblikket arbejder på et realisere drømmen om den professionelle flyvning er Magnus Carlander, 24 år gammel og fra Nordsjællands Svæveflyveklub, ca 30 km nord for København.

Magnus befinder sig i øjeblikket på Sheppard Air Force Base i Texas hvor han gennemgår ENJJPT (Euro-NATO Joint Jet Pilot Training). Magnus startede med at flyve svævefly i 2012 og fløj cirka 100 timer inden han var til optagelsesprøve i det danske flyvevåben.

Selv vurderer han, at svæveflyvningen har været en bonus:

”Jeg mener selv, at det har været en kæmpe fordel. Både på den militære flyveskole i Karup, men også nu senere i forløbet.
Vi var 3 ud af de 23 elever på Flyveskolen med tidligere erfaring med svæveflyvning, og instruktørerne er ganske udmærket klar over, at det er en fordel, så det bliver vi negativt kompenseret for: Vi svæveflyvere fik alle nedjusteret antallet af træningsflyvninger med 3 styk inden vi skulle flyve solo på Saab T17. Her er i øvrigt den største frasortering af kandidater.”, siger Magnus.

Magnus startede karrieren som svæveflyver.

“Træningen fra svæveflyvningen resulterede i, at jeg havde et større overskud til at lære de varierende discipliner, så jeg klarede prøvelserne og gik videre til USA.”

Men var instruktionen i svæveflyvning markant anderledes end den militære skoling?
”Princippet er det samme med briefing, flyvning og afsluttende debriefing, kravet til indlæring er dog betydeligt højere i den militære flyveverden”, siger Magnus Carlander.

Men udsigten til efterbrændere og top-gun-stil har dog ikke slukket drømmen om svæveflyvningen hos Magnus. Han vurderer, at han helt sikkert kommer tilbage til sporten, når han er færdig i USA:

”De oplevelser man får i et svævefly, kan ikke erstattes af noget andet”, slutter han.