Grob 109 B Able-prototypen med ny 100 hk fuel-injected Rotax-motor og effektiv constant-speed MT-propel er en fornøjelse at flyve - nu er der endelig tilstrækkelig power til at matche det yderst veldesignede G109 B-grundkoncept.

19/11/2021

Test: Grob 109 B ”Able” Rotax

Grob 109 B er et populært motorsvævefly, bygget i cirka 300 eksemplarer. Det er drevet af en 2,5-liters Grob 2500EA 1-motor på 95 hk. De fleste af disse motorer er gamle, og reservedelssituationen er kritisk. Selve flyvemaskinen har masser af liv endnu, så hvad gør man så? Man får producenten Grob til at designe et retrofit af den fuelinjectede Rotax 912isc3 100 hk motor med ny MT constant-speed-propel. Vi har prøvet prototypen.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: AeroSparx (Alex Prins) og Jens Trabolt

Link to automatic translation

Grob-fabrikken i Tussenhausen, vest for München er, i modsætning til Schempp-Hirth, Schleicher og DG, ingen velkendt destination for nutidens svæveflyve-piloter, til trods for, at det var Burkhardt Grob, som designede og byggede klassikere som Astir, Twin Astir og Grob 109-serien.

Men siden virksomhedens 2008-konkurs som følge af crash med business-jet-prototypen Grob SpN midt i en finanskrise og opsplitning i forskellige enheder, er det bare G109-serien som fabrikken (som nu officielt hedder Grob Aircraft SE) har beholdt typecertifikatet på. Service og vedligehold af rene svævefly som Astir- og Twin Astir-serien varetages i dag af LTB Lindner, i øvrigt ikke langt derfra.

Grob kan godt lide fly med lange vinger! Grob 109B Able over Grob-fabrikken i Tussenhausen. Det ekstreme forskningsfly “Stratos” som bare blev bygget i 1 eksemplar, ses nederst i billedet. Under vores besøg var der også aktivitet med Grob G520 Egrett, som er et andet super-langvinget forskningsfly fra Grob. Det er nok mest kendt som turbine-drevet slæbefly for rekordflyet Perlan II.

Det Rolls-Royce-turbinedrevne træningsfly G120 TP er nu et af fabrikkens vigtigste produkter (foto Grob)

G109B-serien er nu derfor nærmest en parentes i Grobs portefølje som nu til dags fokuserer på militære træningsfly og sensorsystemer, men der er trods alt cirka 300 potentielle kunder til Rotax-retrofittet, og derfor har Grob investeret tiden i at skaffe et STC – Supplementary Type Certificate – på ny Rotax-motor og propelsystem.

Tidligere RAF-fly

Med til historien hører, at en meget stor del af G109B-serien i 1991 blev opkøbt af Royal Air Force Air Cadets – her blev G109B omdøbt til Vigilant T1.

At flyve G109 B i militært træningsregi var et så vellykket koncept, at den oprindelige ordre på 53 fly senere blev toppet op med køb af civile Grob 109 B. (Foto: MOD)

T1 Vigilant (Foto: MOD)

Men for 2 år siden reviderede Royal Air Force dokumentation for vedligehold, og her blev det klart, at flyenes logs ikke var konsistente.

Man besluttede derefter – for en sikkerheds skyld – at ophøre med at flyve disse + 50 fly, fordi man reelt ikke kunne dokumentere flyvetid og vedligehold.

Udslagsgivende for, at Grob nu tager fat på G109B-serien er, at en engelsk velgørenheds-organisation Aerobility har fået 63 styk af de tidligere RAF-fly. De vil ”nulstille” dem og montere moderne Rotax 912 iS3-motorer som giver bedre performance end den gamle 95 hk Grob 2500 EA1-motor samt moderne Garmin-glascockpits.

Aerobility arbejder for, at personer med funktionsnedsættelser kan opleve flyvning og mod alle odds lykkedes det for chefen Mike Miller-Smith (som er i øvrigt også er gammel svæveflyver og som har deltaget i bl.a. Junior-Vm i Sverige i 1991) at få RAF til at overdrage hele 63 styk G109 B til Aerobility.

”Det var ikke helt enkelt”, fortæller Mike Miller-Smith over telefonen til NORDIC GLIDING: ”RAF er seriøse folk, og de var ganske bekymrede for ansvarspådragelse (liability), hvis de tidligere militære fly kom på det civile marked. Med til historien hører, at der var en meget alvorlig ulykke for nogle år siden, hvor en tidligere militær Hawker Hunter styrtede ned på en stor vej under Shoreham Airshow her i England med mange omkomne som resultat, og det var helt sikkert en faktor i deres bekymringer og overvejelser. Det viste sig dog, at RAF var positive overfor ideen, da Grob i Tyskland stillede sig som partner til et komplet overhaul af flyvemaskinen”, fortæller han.

Hvis man ønsker at købe en komplet nul-stillet ”som ny” top-finish-renoveret G109 B Able med Rotax-motor, constant speed-propel, glascockpit så koster det cirka 180 000 euros. Og hvad er i øvrigt alternativet?

Aerobility har renoveret 2 styk G109B – deres eget demo-fly samt et kundefly. Sidstnævnte kunde er i øvrigt en Stemme S10-pilot som er gået over til G109B, forklarer Mike Milller-Smith. Aerobilitys eget demo-fly er i øvrigt også til salg, hvis der er interesserede. Vi skulle i øvrigt hilse at sige, at overskuddet går til det gode formål at få funktionshæmmede piloter i luften. Her er G109 B i forvejen velegnet. Det er solidt bygget og med mågevinge-dørene er det let at få funktionshæmmede piloter ind i det rummelige cockpit med en lift. Aerobility har planer om at få renoveret op til 8 styk G109 B med Rotax-motor og inkludere det i deres allerede eksisterende flåde af flyvemaskiner som er tilpasset funktionsnedsatte piloter.

Se præsentationen af G109 B i denne video

Den irske salgschef Aubrey Waugh (t.v.) og hollandske ingeniør Eric Van Den Bergh viser prototypen frem under vores besøg. Yderst til højre Egon Trust fra Nordsjællands SFK som har cirka 350 timer på typen og fulgte med på turen for ved selvsyn at kunne vurdere om det er en opgradering værd for sin egen OY-XMU.

Testflyvning af G109 B Able

DA NORDIC GLIDING besøger fabrikken i midten af oktober, er Grob netop færdige med deres egen demo-model. Vi bliver modtaget af den irske salgschef Aubrey Waugh og hollandske ingeniør Eric Van Den Bergh, som har stået for Grob 109-projektet.

Første hurdle er dog at få kameraet ind gennem den vagtsomme reception. Som sagt er det ikke nogen standard svæveflyvefabrik længere, og nu til dags kommer størstedelen af Grobs omsætning fra forsvarsindustrien med produkter som det Rolls-Royce-turbinedrevne træningsfly G120 TP og forskellige sensorsystemer. Med forsvarskontrakterne følger også en helt anden sikkerheds-tænkning, og en artikel til NORDIC GLIDING skal forklares ganske nøje, før vagterne er tilfredse.

Jens Trabolt og Grob-testpilot Thomas Brenner (I Khaki flightsuit) gør klar til første flyvning.

Motoren er tydeligt flyttet længere frem. Det giver en længere cowling og dårligere udsigt ved taxi – og dermed nok ombygningens eneste minus.

Grob’s chef-testpilot Thomas Brenner er også dukket op, og han vil sørge for, at vi bliver omskolet på bedste vis. Selv om undertegnede har en del timer i den originale G109 B, er der trods alt en række nye detaljer i den opdaterede version. Første indtryk er, at motoren tydeligt er flyttet længere frem – næsen er ganske enkelt længere i Able-versionen.

Rotax-motoren er lettere, så den skal placeres længere fremme for at beholde tyngdepunktet inden for grænserne. Det betyder også, at Able-versionen har fået ny, længere og mere spids cowling.

Eric Van Den Bergh demonstrerer for os, at piloten selv kan demontere den nye cowling uden yderligere hjælp. Med 170 cm er den hydraulisk aktiverede Constant-speed-propel fra MT også 10 cm større end den gamle Hoffmann-propel som bare havde start, cruise og feather-indstilling.

Et lille minus er dog, at sigten frem fra cockpit bliver dårligere med den ”lange næse” – specielt for små piloter.

En af de 2 kunde-fly som var under ombygning under vores besøg.

Opbygning af installationen

I cockpittet er der også sket ændringer på instrumenteringssiden. Til højre er der monteret et digitalt instrument som viser alle tænkelige motorparametre. Under dette er der kommet lidt flere kontakter til – bl.a. switches for dobbelte elektriske fuelpumper og motorstyringens dobbelte kanaler ”A” og ”B”.

Flyets Rotax 912iSc3-motor er nu totalt FADEC-styret (Full Authority Digital Engine Control). Det betyder elektronisk motorstyring med redundant benzinindsprøjtning og tænding. Altså er det slut med dårligt indstillede karburatorer, risiko for karburator-is og kul-monooxid-forgiftning! Thottlen har også derfor ikke længere nogen direkte mekanisk forbindelse med motoren, men er i virkeligheden en elektronisk ”power-selector” som giver input til computeren.

Nyt panel på G109 B. Det store Garmin-display på venstresiden er optional. Men motorinstrumentet og de nye kontakter til fuel pumper og FADEC-styring på højresiden følger med i ombygningen. Bemærk også ny propelkontrol i midten af panelet. Det erstatter 2 gamle håndtag.

Der er monteret dobbelte firewalls i flyet. Den lille sorte boks på væggen er den elektroniske motorstyring. Den store sorte boks er vand/luft-varmeveksler til kabinevarme.

Når man starter flyet, skal man vælge Kanal ”A” og ”B” samt den første benzinpumpe. Så holder man power-switchen oppe og trykker på starteren. Motoren starter øjeblikkeligt med en ret kraftig impuls. Derefter vælger man den sekundære benzinpumpe og generator. Flyet har 3 generatorer (!) og der er også et ekstra batteri til den elektriske motorstyring (ECU) som giver 30 minutters operation, hvis alt skulle svigte.

Under motorafprøvningen inden takeoff tester man først benzinpumperne individuelt ved cirka 2000 rpm. Derefter hæver man til 4000 rpm og tester begge motorkanaler (dvs. individuelle tændingssystemer og fuel injection). Sidste punkt på listen er ”at motionere” propelindstillingen fra start til cruise-setting flere gange for at tvinge varm olie frem til den hydrauliske MT-propel.

Motoren har 100 hk – altså som udgangspunkt 5 hk mere end den gamle 95 hestes Grob 2500 EA 1-motor, men det opleves som mindst 30 hk mere, ikke mindst på grund af propellen.

Halløj, så er vi i luften – og det med en noget mere aggressiv vinkel end med den gamle motor, hvor man gav gas og måtte vente længe før flyet havde lyst til at flyve. Det nye motor- og propelsystem giver overbevisende ydelse.

Under starten på asfalt kommer vi i luften på under 250 meter med 2 personer ombord og 70 liter fuel. Den nye propel er mere effektiv og har helt klart et bedre greb i luften, og accelerationen er imponerende for en så tung flyvemaskine. Under den første del af flyvningen stiger vi med over 3,5 m/s, hvilket for en fuldt lastet Grob 109 B med den gamle motor bestemt er i fiktionens univers.

En anden ny oplevelse er, at man skal give lidt modsat sideror under stigningen. Det er bestemt ikke nødvendigt med den gamle brystsvage motor, men med den nye motor krabber flyet så underligt, indtil jeg kommer i tanke om løsningen. Power! Det er nye tider i en G109B!

Jeg logger et middelstig det første minut på 535 ft/min – det svarer til 3 m/s, og det inkluderer også den del af stigningen, hvor vi har reduceret power til maksimal kontinuerlig. Ikke dårligt.

Med 180 km/t i rejsehastighed og et lidt mindre benzinforbrug end tidligere er G109B et ypperligt rejsefly. Med ekstra power kan man også stige i stor højde. Noget som den gamle motor også kunne, men man skulle planlægge højdeændringer i betydeligt bedre tid. Her er prototypen fløjet de 50 km fra fabrikken mod syd til Alperne i Sydtyskland.

Den nye propel og motor har en anden fordel. Hele setuppet med fuel-injected Rotax-motor og propel som altid kører med optimal pitch giver også en reduceret akustisk signatur. Altså mindre støj og larm for flyvepladsens naboer, og det er også klar valuta i disse tider. Den gamle G109 B er bestemt ikke støjfri under start.

Ønsker man at sætte cruise-power vælger man ønsket power i procent i displayet med throttle – fx 75 % og fintuner derefter propelsetting. Det giver yderst respektable værdier – omkring 180 km/t fungerer som fuldt acceptabel cruisehastighed, hvor motoren brænder cirka 15-16 liter i timen. På min egen Grob 109 B med den gamle motor skal man være fornøjet, hvis man ser 170 km/t på fartviseren med ret entusiastisk gasgivning. Grob siger selv, at den nye motor brænder cirka 1 liter mindre i timen.

Den nye motor giver en tophastighed på 212 km/t med 5500 rpm (men så er fuel forbruget også 27 liter i timen). Throttler man tilbage til long-range-hastighed har G109 B en rækkevidde på over 1400 km.

Motoren er vandkølet på de kritiske komponenter og har derfor mindre tendens til shock-cooling.

Stopper man motoren, er den hydrauliske propel ganske enkel at kantstille, takket være et reservoir som giver olietryk til flere operationer som varer omkring 5 sekunder den ene eller anden vej. Det betyder, at den nye Grob 109 B – som den gamle – faktisk kan anvendes til svæveflyvning på en god dag. Den nye motor er dog svær at ”mølle” til en start under dyk. Thomas Brenner forklarer, at kompressionen er temmelig stor, og at det kræver hastigheder som nærmer sig Vne på 240 km/t.

Ikke mindst er stige-evnen i stor højde kraftigt forbedret – i den gamle model er propelindstillingen ret besværlig og kræver at man matcher fart og motor-rpm temmelig nøjagtig for at kunne ændre pitch. Med den nye propel vælger man bare motoreffekt og vrider på propelindstillingen, så leverer den nye motor ganske overbevisende performance – som vi efterprøvede, er cirka 2,5 m/s fuldt muligt – også i 6000 fod.

Grob 109 B er let at lande og med differentialbremser kan flyet manøvreres om sin egen akse – det ændrer den nye motor ikke på.

Efter en landing, hvor alt er som vanligt, er det bare at konstatere, at det er en vellykket hjertetransplantation, som giver G109 B den power, som de godmodige og enkle flyveegenskaber fortjener. Med den gamle motor skal man have respekt for varme dage og korte flyvepladser, men med 100 hk og en effektiv propel kan man møde sin skæbne med oprejst pande.

Man bliver dog ikke direkte konge af bush-flyvningen med 100 hk Rotax, men marginerne er kraftigt forbedret, og man bliver flyvende i en moderne flyvemaskine med god fremtidig forsyning af reservedele og mulighed for at flyve på autobenzin, hvilke giver en besparelse i den daglige operation. Motoren har et service-interval på 100 timer.

Under besøget havde jeg selskab af Egon Trust fra Nordsjællands Svæveflyveklub. Han har fløjet mindst 350 timer siden 2006 på Grob 109B, og fik lejlighed til at selv at afprøve Rotax-Groben. Hans vurdering? ”En klar opgradering i forhold til den gamle motor og propel”, sagde han efter landing.

Men hvad koster ombygningen, hvis man selv kommer med sin gamle Grob 109B? Grob arbejder i disse dage på en endelig pris og er derfor ganske tavs. Men jeg gætter på, at der er komponenter for omkring 50 000 euro plus arbejdsløn. Man får nok ikke mange byttepenge retur for 70 000 euro, men det skal understreges, at det er mit estimat og kan vise sig at være forkert.

Mere omkring G109

En af de populære TMG-fly i klubberne fløj første gang i 1980. Grob 109A kom i serieproduktion i 1981 og der er bygget 151 styk af flyet med 80 hk Limbach-motor og 16,6 m- spændvidde. Efterfølgeren Grob 109 B er en forbedret version med større spændvidde, bedre vingeprofil (højere tolerance for vand og smuds på vingen). Understellet er flyttet længere tilbage for at mindske vægten på halehjulet. Flyet er desuden enklere at kontrollere i stærk sidevind og har en forbedret siddekomfort / plads og et fint udsyn fra begge sæder.

B-versionen er drevet af en stærkere Grob 2500 E1-motor (egentlig et Porsche-design) på 95 hk, og med en TBO på 1600 timer. Fuelforbruget er ca. 15 liter i timen, og med 100 liter ombord er rækkevidden stor. Propellen har 3 indstillinger, som vælges manuelt; ”Start”, ”Cruise” og ”feather”. Vingerne kan i øvrigt frigøres, roteres og hænges parallelt med fuselagen via et smart ophæng på finnen.

Grob 109 B har vist sig at være en sikker konstruktion, velegnet til klubmiljøet. Ingen fly er havareret på grund af LOC (Loss of Control) eller som følge af stall/spin. De fatale ulykker som har været har alle været CFIT (Controlled Flight Into Terrain) eller midairs.

Volunteer Gliding Squadrons i Royal Air Force har anvendt G109 B som træningsfly indtil maj 2018 under navnet T1 Vigilant. Den første ordre var på 53 fly og flyet blev så populært, at RAF købte flere G109 B på det private, civile marked og konverterede det til ”military-spec”.

Prisen er cirka 35000 euro for en B-model med 2500 EA 1-motor.

Se mere om Aerobility-projektet på www.G109able.org