Tidlig sæsonstart for fattige klimaflygtninge

Når kalenderen står på januar eller februar er der normalt tid til vintervedligehold i flyveklubberne og ikke flyvning.

Men der findes undtagelser fra denne regel; Både Sydafrika, Namibia, Australien og New Zealand lokker med kanonvejr og muligheden for lange flyvninger og rekorder. Men det er ikke nogen fast regel, at interesse for svæveflyvning også akkompagneres af rigdom og høj indkomst.

Derfor er disse ekskursioner til den sydlige halvkugle ikke for alle. Et ophold i Sydafrika koster mindst 5-8000 euro, og dette beløb er utvivlsomt en begrænsning for mange piloter.

Men hvad gør man, hvis man gerne vil have en tidlig sæsonstart i januar, februar eller marts, men ikke har den financielle reserve til at rejse til Australien, New Zealand eller Afrika? Ja, man kan naturligvis besøge en af mange fine wave camps i Norden som typisk ligger i overgangen mellem marts/april, men en anden mulighed som kan udnyttes tidligere på året er at rejse til Fayence, bare en time fra Nice.

1. Fayence er nok Frankrigs største og mest aktive klub med ca 400 medlemmer. En stor flåde af K13, ASK 21, K8, Duo Discus, LS4 og diverse franske konstruktioner holder medlemmerne i luften.

Den (næsten) største klub i Europa
Her huserer Frankrigs, og nok også det kontinentale Europas største svæveflyveklub (Lasham er den største i hele Europa, læs evt. NG 06, 2014). Med godt 400 medlemmer og et stort influx af internationale piloter på besøg er der tale om stor aktivitet.

I Fayence flyver man året rundt, undtagen nytårsaften og juledag.  I Fayence er man stolte over dette og påpeger gerne, at det er mere end det franske nationalcenter i St Auban, som holder lukket om søndagen!

AAPCA, eller Association Aeronautique Provence Cote De Azur, som Fayence-klubben formelt hedder, har et stort team af faste ansatte folk. Chefinstruktøren Regis flankeres af sekundanten Vincent, 2 mekanikere og 2 hjælpsomme ansatte i administrationen.

Fayence er en by som har styr på prioriteterne her i livet. Mange skilte er forsynet med svævefly!

Billigt
Prisen er et godt argument i den franske lavsæson. Det er fuldt realistisk at flyve fra CPH, Stockholm eller Oslo til Nice og retur for ca 1500-1600 kroner, ofte billigere. Nice ligger bare en time i bil fra Fayence, og med en overkapacitet af hoteller og biler hos de store selskaber er det muligt at bo og transportere sig til en yderst fair pris. Vi betalte bare ca 25 euros om dagen for en bil fra Nice Lufthavn og det excellente hotel La Moulin De Carmandoule bare 2 km fra flyveklubben kostede bare 39 euro per overnatning.

I det hele taget er der gode argumenter for at tage familien med, for området omkring Fayence er langt mere familievenlig end fx i St Auban. Den franske riviera ligger med Cannes og andre destinationer under en time borte og et stort antal pittoreske byer i regionen står klar med lokale restauranter med den sjældne kvalitet at servere mad og drikke i meget høj kvalitet til en lav pris.

Provence har næsten 3000 solskinstimer årligt (Sthlm 1821, Oslo 1668, Kbh 1780) så der er gode chancer for at få solskin. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for Kong Vinter har trods alt også noget at sige på disse breddegrader, så forvent ikke 1000 km-vejr hver dag. Men en god vinterdag i Provence er som en god tidlig sommerdag i Norden med 15-20 grader, og hvis motivationen for en rejse er at flyve og få trimmet flyveformen på lidt kortere strækflyvning i fjeldområdet bag Fayence, så har man rette indstilling.

. Det er ikke fjeldflyvning for ingenting. Her er meget begrænsede udelandingsmuligheder i terrænet. Til gengæld er de klassiferede efter et nøje planlagt system efter ”grad af vanskelighed. På et stort og forbilledligt tydeligt kort i briefinglokalet er udelandingspladserne markeret med en farvekode nål og beskrevet i detaljer på planchen til højre.
I praksis anvender man flyvepladserne i området som udelandingspladser og hovedparten af piloterne planlægger deres flyvninger ud fra fx St Auban, Sisteron eller Gap som lokale, sikre udelandingsmuligheder.

Klassifikation af sværhedsgrad i udelandingspladserne.

Vores lokale guide
Mogens Hansen, en dansk svæveflyver (arrangør af Sun Air Cup og meget, meget andet) og pensioneret SAS-kaptajn, har været medlem af klubben de sidste 20 år og fungerer derfor som særdeles lokalkendt guide på dagen, hvor NORDIC GLIDING besøger Fayence:

”Det rigtigt gode vejr får vi som regel først lidt senere i fx april, men vi har fløjet flere 5 timers flyvninger allerede i januar. Vi har fine forhold med konvergens”, siger han over kaffen og den obligate croissant i det nærliggende Boulangerie.

En inspektion af OLC-statistikkerne bekræfter også, at Fayence holder aktivitetsniveauet højt hele året – i 2018-statistikken er det Fayence mest aktive plads i Frankrig og som mistænkt er det ikke januar – og februar-flyvningerne som sætter rekorderne, men det er fuldt muligt at flyve 2-3-4-timer og komme ud i landskabet. Det er vel det, som det handler om?

Mogens Hansen har egen ASH 31 Mi parkeret på flyvepladsen, og kan derfor flyve når han vil. Klubbens øvrige medlemmer disponerer over en temmelig stor flåde af fly, lige fra Duo Discus til LS4 til ASK 21 og ASK 13, som instruktørerne mener er den bedste type til grundskoling. Her er i øvrigt en grundlæggende forskel på St Auban og Fayence, da Fayence også driver med grundskoling af elever:

Morgens Hansen har sin ASH 31 MI parkeret på Fayence.

”Det betyder måske nok, at Fayence er et lidt mere venligt sted for standard-svæveflyveklubben som kommer med uerfarne piloter og eventuelt også skoler med dem under opholdet. Vi skoler her, og det giver et lidt mindre elitær tilgang”, bemærker Mogens Hansen.

Danske Mogens Hansen har hus ikke langt fra Fayence og har været medlem af klubben de sidste 20 år (såvel som Nordsjællands SFK når han er i DK). Her nyder han udsigten over flyvepladsen fra højtliggende Fayence.

Den unge elev Clement Schmit fra Lyon har sin første dag i klubben. Han vil gerne være kommerciel pilot og har hørt, at svæveflyvning skulle være en fin indgang.

Vi møder en af klubbens nye elever, den 24-årige Clement Schmit fra Lyon. Han er i praktik hos en virksomhed i Monaco og må hver fredag køre de 100 km i bil til Fayence for at flyve i weekenden.

Betalingsmotorvejen er dog kun for de rige piloter, mener han: ”Jeg kører på landevejen. Det er gratis, og så sparer jeg 4 euro hver vej”. Ja, elever har samme problemer i alle lande! Clement som gerne vil være kommercielt pilot har i øvrigt fløjet 140 timer på motorfly, så han er ingen novice, men han har hørt at svæveflyvning skulle give en ekstra god træning i stick ’n’ rudder. Ja, du er på rette vej, Clement.

Den ukontrollerede tidligere militære flyveplads har et lidt aparte næsten firkantet layout med Rwy 10L og Rwy 10R på 800 meter samt en diagonalbane Rwy 32 og 14. Bane 14 er bare til landing i nødsituationer, hvor man kan lande i direkte ind fra nord, hvis man er kommet ind for lavt.

Nok har man ikke rigtig sne hernede, men derfor kan vinteren godt give problemer for flyvningen. Klubbens LS4 starter en morgen efter et kraftigt regnvejr. Flyvepladsen bliver vældig tung og leret klæber til flyenes hjul og piloternes sko.

Som i St Auban giver den lerede flyveplads problemer, hvis det regner. Det er en lidt underlig oplevelse at gå rundt på flyvepladsen og blive højere og højere. Årsagen er et flere centimeter tykt lag ler som sætter sig fast under skosålerne. Man bliver ikke populær hvis man slæber store dele af undergrunden med ind i cockpittet. Så det er fast kutyme at finde et stykke med asfalt og skrabe skoene fri for ler inden adgang.

Vi finder en ledig ASK 13 i hangaren, og klubbens Pierre Crozatier indvilliger at hænge på som lokal guide. Starten er interessant – og man er i samme situation som ved en start mod nord i St Auban. Kort efter takeoff hænger man i lav højde over tæt bebygget området med dårligt chancer for succesfuld udelanding i tilfælde af afbrudt start. Her er eneste mulighed en 180 graders retur til flyvepladsen, men det er bare et kortvarigt problem. ASK 13’eren viser sig i øvrigt som en letfløjet type, men ergonomien lader meget tilbage at ønske for høje piloter (som mig) i forsædet;

Knæene blokerer for fuldt rorudslag så man må løfte fødderne bort fra siderorspedalerne og føre pinden UNDER knæene ved fulde rorbevægelser. Nå, men der findes jo heldigvis normalt proportionerede piloter.

Standardstarten fra Fayence inkluderer en nordlig bugsering direkte de førstkommende fjeld ca 1500 meter over flyvepladsen i en afstand af ca 5 kilometer. Vi står af i 1200 MSL og takket været Pierres lokalkendskab får vi hurtigt kontakt til den hang-inducerede termik.

Det er en mægtig oplevelse at skrue sig op i landskabet og se udsigten vokse. Vi ser Cote Azurs perlebesatte kystlinje med Nice, Cannes, fjeldet bag Monaco og selvfølgelig det funklende azur-blå middelhav i horisonten. Og så i februar måned.

Fayence byder på flyvbart vejr, selv i februar. Her er vi startet mod nord og passerer over Fayence-by på vej op mod de nærliggende hang cirka 5 km fra flyvepladsen.

Der er nu noget helt specielt over at flyve i fjeldene bag Fayence med et pikant vue til Middelhavet. Der er 35 km i luftlinje fra fjeldene bag Fayence til Cote de Azur. Her kan vi se Cannes.

Termikken er udpræget hektisk, fragmenteret og ikke noget decideret ”easy kill” for vinter-rustne nordlige piloter. Det ene øjeblik er man nydeligt centreret. Det næste øjeblik er pludselig i dårlig luft og synker som en dråbeformet cementblok mens selvtilliden forsvinder som dug for solen.

”Oui, Oui, ce n’est pas facile”, lyder det fra Pierre fra bagsædet. Selv med 2000 timer her i området indrømmer han, at det ”ikke er nogen enkel dag”. Men det lykkes dog ved fælles hjælp at forblive airborne i over 1 time, og havde vi været mere koncentrerede var det også blevet en længere flyvning.

Når man først er kommet op på hanget bag Fayence i 1700 moh er der fri adgang til de rigtigt høje Alper. Denne dag er vi dog lidt for lavt (og lidt dårligt bevæbnet med en ASK 13) til at forsøge et glid mod nord for at få kontakt. Ser man årets OLC-filer er det fuldt muligt. Afstanden til St Auban er 72 km, Puimoisson 48 km og Vinon 70 km.

Til rigtig fjeldflyvning hvor man flyver nordpå er St Auban givetvis bedre, men man klarer også at stige op til de højde fjeld fra Fayence, og på en dårlig dag er den gastronomiske underholdning omkring Fayence cirka 100 gange bedre end Durance-dalen.

Det kan godt være, at det er fint og varmt i Provence. Men Mistral-vinden kan også dominere. Derfor tager man ingen chancer med trailerne.

Ingen lokal flyveplads uden en lokal regel som bryder med standarden. På Fayence anvender man ofte alle baneretninger under svage vindforhold. Under landing på Fayence bane 28R er vi over radioen i kontakt med et motorfly som ønsker at starte på bane 10R. Han svinger til højre efter start og vi har fin visuel separation. Ingen problemer med det, men det kræver naturligvis, at man overholder aftalen!

Efter landing bør man ikke misse at besøge hvad der må være europas bedste svæveflyvekantine på flyvepladsen. Der er en årsag til, at den er meget velbesøgt, også af de lokale. Endnu en grund til at besøge Fayence for et kickstart af sæsonen.

Fayence har nok europas bedste svæveflyvekantine på flyvepladsen

Special price for you. my friend!
Klubben (www.aapca.net) har et ”special offer” for gæste-medlemmer i lavsæsonen (okt-28.februar). Her kan man hyre to 2-sædede fly (for 4 personer) for 350 euro per person i 6 dage inkl. ubegrænset flyvning. Hertil kommer overnatning og standardprisen for bugsering på Fayence.

Er man 3 kammerater fra en flyveklub kan man også vælge 1 Duo samt 1 singleseater for bare 270 euro per person i 6 dage. Det er lidt billigere end St. Auban som har et mere hardcore-fokus på flyvningen. Prisen stiger lidt i højsæsonen, men ikke meget. Så det kommer an på, hvad fokus er.

Ønsker man ikke for lang afstand til Nice og rivieraen, ganske fine flyveforhold i en afslappet klubstemning med et stort udvalg af underholdning, overnatningsmuligheder og lokal gastronomi, så kan Fayence værd et besøg værd for flyvelystne klimaflygtninge.