Udvikling af en ny vejrmodel – SkySight

SkySight er den nyeste vejrtjeneste og har fået vind i sejlene. NORDIC GLIDING portrætterer her hovedudvikleren bag tjeneste, Matthew Scutter, som trods sin relativt unge alder, har stor erfaring.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Navn Matthew Scutter, Australien
Alder 27
Klub Min hjemmeklub er Gawler i Adelaide, Australien, men i sæsonen 2017 har jeg fløjet mest I Serres (FR) og Lasham (U.K.)
Antal timer Jeg har 1900 timer og er 2015 Juniorverdensmester og 6 x australsk mester. Bedste flyvninger har været 1250 km i et standardklasse-fly og 6 x 1000 km.
Job Jeg var softwareudvikler hos Google indtil 2016, nu er det SkySight full time.

I 2011 fløj jeg mit første mesterskaber i Australien med dårlige resultater. Efter dette søgte jeg at forbedre min præstation, måske uden at skulle lægge for meget hårdt arbejde eller tid. Opgradering af svæveflyet syntes for dyrt for meget marginale gevinster, og det var forvirrende at finde ud af instrumenterne, men jeg fandt masser af værdifulde råd i et par lærebøger – Moffat’s ”Winning on the Wind”, Brigliadori’s ”Competition in Gliders”, men mest kritisk var nok Wally Wallington’s ”Meteorology for glider pilots”.

LÆS OGSÅ: Vejr-apps i test

Jeg formoder, at hvad der i starten fik mig ind i sporten var en lille fascination for vejret. Jeg havde tidligere været ”Stormchaser” for at beundre den utrolige energi (det er i øvrigt for nyligt blevet opdaget at store CB fremkalder nukleare reaktioner!).

Det slog mig, at svæveflyvesporten er mangefacetteret, måske den mest facetterede sport, jeg kender, kunne sporten ganske enkelt betragtes som ”anvendt meteorologi”.

Hver beslutning, vi tager i luften, er baseret på vores læsning af himlen og den grundlæggende fysik, der understøtter den. Vi vælger vores position under skyerne baseret på den. Vi vælger, hvornår vi skal starte og lande ud fra det. Vi er alle amatør-meteorologer!

På dette tidspunkt indså jeg, at der kunne være en mulighed for at anvende nogle af de færdigheder, jeg havde (at få computere til at gøre det, jeg vil have!) for at kompenserere for de færdigheder, jeg ikke havde (pilot-erfaring).

Jeg startede med at eksperimentere med vejrprognoser på min bærbare computer derhjemme, først med en række af standardløsninger som min egen personlige RASP og derefter videre til at skrive min egen kode, forbedre og forbedre løsningen, indtil jeg havde noget, der syntes at forudsige vejret lidt bedre end andre løsninger, hvad der ellers var frit tilgængeligt.

Alt dette tog meget længere tid end forventet, og i mellemtiden anvendte jeg en del tid på at lære at flyve svævefly sådan rigtigt – og ved en kombination af de to begyndte jeg at vinde nationale konkurrencer og modtage invitationer til verdensmesterskaber.

Før Junior VM i Narromine gav jeg min software til det australske hold, og det gav os absolut en fordel frem for vores konkurrenter, og det var en afgørende faktor i vores efterfølgende førsteplacering.

I stigende grad ramte jeg grænserne for, hvilke computere jeg kunne betale for at fortsætte med at øge kvaliteten af mine prognoser. Da besluttede jeg at dele min software med andre australierne mod et gebyr, hvilket nok giver min konkurrencefordel væk, men tillader mig at følge min passion og derfra udviklede tjenesten SkySight, nu med et team bag det, prognoser for flere kontinenter og tusindvis af brugere. Det har også åbnet for spændende projekter for vores kunder; Vi var for nylig involveret i Perlan-projektet, og vi leverede bølgeprognoser, der blev brugt på deres nye verdensrekord (52.147 ft)

Fordi tjenesten først blev bygget til eget brug i konkurrencer, havde jeg ingen tøven med at gøre det mere og mere komplekst for at udtrække bedre resultater fra modellen. Da jeg besluttede at udvide tjenesten til offentligheden indså jeg dog, at grundlæggende spiller det ingen rolle, hvor smart eller avanceret din software er, hvis din målgruppe skal studere den i 6 timer for at få et brugbart resultat. Så selvom vi har opdateret modelleringen og forbedret prognoserne har vores fokus for det sidste år og 2018 været at gøre vores interface så intuitivt og interaktivt som muligt.

Vi har opbygget en lang række værktøjer, som vi håber vil give brugere med varierende baggrunde en mulighed for at forstå vores informationer på et ”sprog” som de selv kan forstå.
Personligt kan jeg lide at mentalt krydse atmosfæren på tværs af tre planer – først med en top-down birdseye-visning ved hjælp af vores prognoseområder (Termikhøjde, skybase og wave/konvergens) og derefter med et lodret tværsnit med vores Ruteprognoser, og sluttelig bekræfter jeg min forståelse ved at checke nogle sonderinger på vilkårlige punkter gennem mit task-område.

Jeg kommer fra flyveklub med et meget komplekst luftrum og forstår udmærket, hvordan vejret kan være i konflikt med luftrummet, og derfor har vi også integreret luftrum i visningerne, så du kan se, om den attraktive konvergenslinje misser det restriktive luftrum senere om eftermiddagen!

NG: Kan du berette lidt om SeeYou-integrationen?
SeeYou-integrationen er ret simpel – det viser blot et par af vores parametre (termisk, vind og mest unikt; bølger) på kortet, som du kan anvende som grundlag for planlægning af en task. Normalt downloader du data og planlægger en task omkring den. Selv eksekverer jeg al min task planlægning i SkySight ved hjælp af rute-request-funktionen.

Vi håber at fortsætte samarbejdet med SeeYou for at bringe flere funktioner og parametre til SeeYou. Vi er også integreret med LXNAV, så man kan se vores prognoser på LX9000 under flyvning, det er fantastisk til at finde wave, konvergenser eller se hvor overudviklingen snart sætter ind”.