Uli Kremer:”Jeg var ikke nervøs før AS 33-testflyvningen”.

AS 33 er i luften. Det markerer en nye æra for Schleicher, hvor et ungt og dynamisk team er ansvarlig for udviklingen.

Tekst Jens Trabolt - Foto Manfred Munch

Den længe ventede AS 33 fløj jomfruflyvning fra fabriksflyvepladsen Huhnrain, d. 21. januar 2020.

”Jeg var overhovedet ikke nervøs, for jeg vidste, at alt ville være i orden”, siger AS-chef Uli Kremer Ulrich Kremer til NORDIC GLIDING om jomfruflyvningen:

“I stedet kunne jeg nyde flyvningen, og samtidig være stolt af vores team, som har arbejdet meget intensivt med AS 33-projektet. Dette var bare en low-speed-flyvning, for flyet er begrænset til 165 km/t.”

 

Annonce
Loading...

 

“Jeg forventer, at vi får en godkendt fluttertest snart, så vi kan øge Vne. Jeg prøvede stalls og flyvningen med styrepinden helt i maven, og det var fuldstændig udramatisk. Den var agil som ASG 29. Det er først når vi flyver hurtigt og har termik, at vi virkelig kan afgøre om vores beregninger holder. Det tror vi selvfølgelig”, siger Uli Kremer til NORDIC GLIDING”.

AS 33 i luften

En fornøjet Joschka Schmeisl, Leder af produktions og konstruktion hos AS under AS 33-prøveflyvningen.

Se video fra jomfruflyvningen her:

 

NORDIC GLIDING besøgte i øvrigt Schleicher bare 5 dage før AS 33- jomfruflyvningen, da Borås SFK skulle have udleveret den spændende elektriske ASG 32 EL.

Første klub med 2-sædet elektro-fly

Under det korte besøg hos Schleicher havde vi lejlighed til en kort inspektion af AS 34 Me – og AS 33-projekterne. AS 33, som er afløseren til den succesfulde ASG 29, er en helt ny konstruktion og helt sikkert førsteprioritet for Schleicher.

På dagen var det bare de sidste detaljer som var på to-do-listen, bl.a. benzinsystemet til Es-turboen (automatiseret benzinturbo med startmotor). Dette er dog standard-teknologi, som Schleichers folk kender ud og ind.

”Jomfruflyvningen er vi ganske afslappede omkring”, siger ingeniøren Paul Anklam. ”Vi har jo allerede fikset load-tests af vingerne, så er jo sikre på, at vingerne overholder vores specifikationer, og det er jo også en flytype som vi har grundlæggende stor erfaring med at beregne og konstruere.”

“Vi ville nok være lidt mere nervøse, hvis hvis det var et fly med canard-vinge eller en flyvende vinge”, siger han. Men enhver test af et nyt fly har også elementer som kan være risikable: De senere spin- og fluttertests skal man have grundlæggende respekt for”, understreger Anklam.

Men hvad med AS 34 Me?

Første flyvning med AS 34 Me er dog længere borte i 2020, men ikke mindre interessant af den grund. Teknisk set er det en elektrisk selvstartsversion af standardklasse-modellen ASW 28 med drivlinje fra ASG 32 EL. I modsætning til ASG 32 EL er batterierne på 2 x 35 kg ikke fuselagemonterede, men placeret i vingerne, og en mockup af placeringen er netop færdig. ”Man skulle tro, at det er et easy-fix at fusionere drivlinje og ASW 28, men det er faktisk ikke så simpelt”, siger Anklam.

Vingerne til AS 34 Me. Paul Anklam viser her hvor meget batterierne fylder i vingen. Bemærk den hvide ”plug” i vingeroden, som er en dummy for batteriet.

Propellen skal redesignes med større korde så den leverer mere kraft fra stilstand, og luftbremserne er blevet redesignede, så de har større magt over det tunge fly.
Schleicher tror dog fortsat på ideen: ”Vi er sikre på, at folk vi have et simpelt, selvstartende og velflyvende elektrisk fly uden flaps: Det er opskriften på AS 34 Me”, slutter Anklam

AS 34 ME bliver fremtiden for AS

 

Friend-ship