Ultralet: Moderne afløser til den tørstige Pawnee?

Bugsering med ultralette fly har været diskuteret og testet i en årrække i Norden, og nutidens ultralette fly er helt andre konstruktioner end deres 2-takts-forgængere. Særlig fremkomsten af den pålidelige, lette, støjsvage og brændstoføkonomiske 100 hestes Rotax 912-motor har gjort det interessant at bugsere svævefly med ultralette fly.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Dynamic ejet af norske Sandefjord SFK

Link to automatic translation

”Pris per start” er højere end spil, men er generelt lavere end Pawnee og co. Se fx kalkyle for en nærmere beregning. De lave omkostninger fremhæves generelt af de klubber, som anvender typerne.

“Point of delivery” er god. De ultralette fly kan placere svævefly præcis hvor man ønsker det. Dog scorer de ultralette bugserfly lavt på ”Power”, nemlig kapaciteten til at starte de tungeste fly. Her er banelængde og -kvalitet (asfalt vs græs) afgørende for en sikker operation. For nogle klubber spiller ”power” ingen rolle, da deres banelængde er så stor, at man kan operere med gode sikkerhedsmarginer.

For andre klubber med kortere græsbaner kræver det grundig, lokal vurdering af sikkerheden, før man bugserer tungere fly med ultralette maskiner.
Generelt rapporterer klubber med ultralet bugsering et fuel-forbrug som er mellem halvdelen og tredjedel af Pawnee og co, hvilket også afspejles i prisen for bugseringen. Et energieffektivt fly er også et støjsvagt fly, og den lave miljøpåvirkning ved ultraletbugsering værdsættes også af omgivelserne.

Ulf Hustad, slæbepilot i NTNU, med klubbens Dynamic. Rotax-motoren er blevet tunet til lidt ekstra power hos norske “Edgeperformance”, og Ulf er stærkt fornøjet med løsningen: ”Det giver lidt ekstra overskud og ekstra højde for enden af banen”, sagde han, da NORDIC GLIDING besøgte klubben i 2019. En øgning i slagvolumen med et bigbore-kit og racing-dele har givet 17 hk ekstra, så nu ligner det performance for en turboladet Rotax 914, men med en ekstrapris på 42000 NOK + moms er det langt billigere. Rulledistancen til skoleflyet er i luften er reduceret fra ca 350 meter til ca 250 og stigeværdierne er klart bedre, vurderer klubben

”Fremtidssikringen” kan umiddelbart vurderes som værende god, fordi kravene til at blive bugser-pilot på UL er relativt simple og
økonomisk overkommelige, især hvis man har en TMG-rating. I Danmark kræves det bare 5 timers omskoling. Kommer man med et svæveflyvecertifikat uden TMG, kræves der et par timers teoretisk undervisning i motorlære og 5 timers praktisk omskoling.

I Sverige kræves der et par timers typeindflyvning hvis man har TMG-rating, og har man ”bare” svæveflyvecertifikat er det muligt at få en forkortet uddannelse. I Norges kræves et standard mikro-certifikat. Dog kan ”timesamlere” (fx kommercielle pilotaspiranter) ikke logge tiden til PPL og det kan bremse tilgangen af bugserpiloter.




Tilgangen af egnet fuel på det ultralette fly er god, dog med det issue, at gummikomponenterne i flymotorer (tank og benzinslanger) korroderes af ethanol-indholdet i mogas. Rotax 912 og 914 er dog godkendt til motorbenzin med op til 10% ethanolindhold og benzintyper som UL 91 og Hjelmco 91/96. Fuel-lines skal som minimum skiftes hvert 5. år, men flere flyværksteder oplyser, at man oftere udskifter disse, og der er stor variation i slid-mønster. Rotax 912-motorer kan også flyve på Avgas 100 LL, men så reducerer man intervallet på olieskift fra 100 til 50 timer.

De ultralette bugserfly kan være egnede til mesterskaber, men samme forbehold gør sig gældende som ved normal klubbrug, nemlig at power er begrænset ved bugsering af de tungeste fly, og at en lokal vurdering altid gælder.

Vedligehold/dokumentation er en kongedisciplin for det ultralette fly. Her må klubberne selv foretage reparationer og ofte er reservedele billigere end i certificerede småfly.

Hvis der anvendes almindelig sund fornuft (vurdering af vejrforhold, banelængde og vægt på svævefly) ved bugsering med ultralette
fly, er der ingen grund til at tro, at sikkerheden skulle være dårligere (sämre, red.) end ved Pawnee og co. Ingen af de klubber som NORDIC GLIDING har kontaktet til denne artikel har oplevet en dårligere sikkerhed i praksis med bugsering med ultralette fly.

Leif Arne Mo varmer Rotax-motoren op på NTNUs Dynamic på Bjorli. (Foto: Jens Trabolt)

Flere operatører har gjort sig erfaringer med typerne: Det franske nationale svæveflyvecenter i St. Auban har i en årrække (fra 2006) opereret 3 stk. Aerospool WT-9 Dynamic med 100 hk Rotax 912. Centeret har 1000 meter bane (heraf 350 meter asfaltbane til acceleration) og bugserer store to-sædede fly som Nimbus med de ultralette fly uden de store problemer.

I Norge har flere klubber ultralet-bugsering, bl.a. NTNU, Ringerikes Seilflyklubb og Sandefjord Seilflyklubb. Præcis som i Frankrig er typen Dynamic den mest fremherskende. I Sverige desuden Arboga m.fl.

I en opgørelse fra ultimo 2014 oplyser Sandefjord, at de siden 2010 har logget 2660 slæb uden store problemer og med resulterende god økonomi for klubben. Ud over, at udstødningssystemet (eksos) er en kendt svaghed og er under perioden blevet svejset efter fabrikkens anvisninger,
har der ikke været et eneste problem med ultralet-bugseringen.

Slæb af tunge fly som fx Duo Discus fra Bjorlis 800 meter bane er mulig, men kræver aktivering af sund fornuft.

Med 1393 meter asfaltbane kan klubben anvende Dynamic til starter af selv tunge fly (op til 700 kg), og oplyser at klare 6 bugseringer i timen til 700 meter mod ca. 3-4 timen i den tidligere Rally 180.

Nordsjællands Svæveflyveklub har også en privatejet Atec 321 Faeta udrustet til bugsering. Med ca. 775 meter som tilgængelig startdistance fra start til baneende (bane 10) har man testet bugseringer med Nimbus og Duo Discus, men klubben har besluttet, at sikkerhedsmarginerne ikke er tilstrækkelige og slæber kun derfor lejlighedsvist en-sædede svævefly.

Flere artikler om startmetoder

Erfaringer med el-spil: Adgangsbillet til den grønne omstilling?

Svæveflyvning er en grøn sport. Vi flyver jo på solens energi, ikke sandt? Altså bortset fra de kulsorte 7 liter benzin som den støjende, men trofaste Pawnee kræver for en gennemsnitlig start. Straks bedre er det at spilstarte med et benzindrevet spil. Men i en tid, hvor fossile brændstoffer er under politisk pres, bør enhver strategiprocess i klubben inkludere tanker om elektriske spil. Her er 2 udenlandske klubbers erfaringer.
11. januar 2022/af Jens Trabolt

Startafvikling med spil med fokus på risici

I Danmark har der været en stigende havarirate fra 2019 til og med 2021, heraf 2 fatale havarier med afbrudt start. Sikkerhedsudvalget under DSvU har gennemgået havarier ved spilstart og kommer her med deres bud på, hvor kan vi gøre det bedre.
5. august 2021/af Jens Trabolt

”Er det på tide med et ”open-source” elektrisk spil?”

Elektriske spil har mange fordele, mener danske Mads Leth fra Vestjydsk Svæveflyveklub og peger mod en europæisk crowdfunding-kampagne for at skyde projektet i gang.
17. februar 2021/af Jens Trabolt

Leder: El-flyslæb: Kan det fungere?

Elektrisk flyslæb? Realistisk? Jo, med lidt god vilje, pioner-ånd og justering af rutiner.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

Elektrisk bogsering

Elektriska plan har redan använts för bogsering på prov så det är definitivt möjligt, men hur skulle ett verkligt praktisk och ekonomiskt bogserplan se ut? Argument för bogsering i en fossilfri värld.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Problemer under flyslæb?

Bugsering med motorfly er en populær og ganske sikker startmetode. Men den aerodynamiske interaktion mellem motor- og svævefly kan i visse tilfælde give anledning til kontrolproblemer for den stakkels pilot i svæveflyet. NORDIC GLIDING analyserer her et problem.
30. august 2017/af Jens Trabolt

Ultralet: Moderne afløser til den tørstige Pawnee?

Bugsering med ultralette fly har været diskuteret og testet i en årrække i Norden, og nutidens ultralette fly er helt andre konstruktioner end deres 2-takts-forgængere. Særlig fremkomsten af den pålidelige, lette, støjsvage og brændstoføkonomiske 100 hestes Rotax 912-motor har gjort det interessant at bugsere svævefly med ultralette fly.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

De fleste svævefly har – som bekendt - det problem, at de ikke har motor, men er afhængige af en ekstern kraftkilde for at bevæge op i himlen. Men hvad er bedst? Er det den mest miljøvenlige metode? Er det den sikreste metode? Eller er det den billigste metode? Forvirret? NORDIC GLIDING retter her fokus på startmetoder og analyserer plusser og minusser.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Svævefly i videnskabens tjeneste

DLR, det tyske nationale center for luftfarts- og rumforskning, har Europas største flåde af forskningsfly. Ud af de totalt 12 fly findes der også et højt instrumenteret svævefly, en Discus 2C, som nok er DLRs mindste og letteste test-fly, men er på ingen måde det mindst kapable. Det skal vi se nærmere på her.
19. januar 2022/af Jens Trabolt

Godt nyt til ejere af tunge flyvemaskiner

Sidste år testede vi Tesla 3 Long Range vs. Volkswagen ID4 i trailertest. Begge biler er fantastiske trailer-biler, men har en relativt lav begrænsning på 1000/1200 kg. Ejer man en Arcus eller andet tungt fly, skal man vælge noget andet. Vi har derfor testet en af de nyeste elbiler: Hyundai Ioniq 5 og Volvo XC 40 Recharge som kan køre med selv de tungeste 20 meter- og åbenklasse-fly. Men tænk over kørekortet!
18. januar 2022/af Jens Trabolt

Jagten på det første svævefly

Christina Solberg fra Aarhus Svæveflyveklub har fået ny flyvemaskine, en LS1-f. Her er hendes historie.
12. januar 2022/af Jens Trabolt

Erfaringer med el-spil: Adgangsbillet til den grønne omstilling?

Svæveflyvning er en grøn sport. Vi flyver jo på solens energi, ikke sandt? Altså bortset fra de kulsorte 7 liter benzin som den støjende, men trofaste Pawnee kræver for en gennemsnitlig start. Straks bedre er det at spilstarte med et benzindrevet spil. Men i en tid, hvor fossile brændstoffer er under politisk pres, bør enhver strategiprocess i klubben inkludere tanker om elektriske spil. Her er 2 udenlandske klubbers erfaringer.
11. januar 2022/af Jens Trabolt

Mindeord: Tidligere IGC-præsident Tor Johannessen død

Svæveflyver, militærpilot, SAS-kaptajn, modtager af Otto Lilienthal-medaljen, rekordholder, VM-pilot, VM-official og meget, meget andet. Norske Tor Johannessen døde nytårsaften 2021, 92 år gammel, men nåede meget i sit lange liv.
5. januar 2022/af Jens Trabolt

Åska och drivis – Nedslag i loggboken

"Nu började vädret att snabbt bli riktigt bra. Molnbasen steg och var nästan 2 500 m. Och cumulusen började växa på både höjd och bredd. Något var på gång.
Jag insåg att det nu gällde att se till att flyga hem så fort som möjligt. Hur kunde en dag, som enligt prognoserna skulle bli en fin sommardag, förvandlas till en magnifik uppvisning i ”åska och drivis”? Segelflygväder är utan tvekan intressant och bjuder ofta på mysterier och överraskningar, skriver Robert Danewid her om en yderst mindeværdig flyvning.
28. december 2021/af Jens Trabolt

”Santa One” på finale: Julemanden flyver naturligvis Dimona

En gruppe entusiaster fra danske Aarhus SFK gav cancer-syge børn på Skejby Sygehus en stor jule-oplevelse midt i modgangen.
22. december 2021/af Jens Trabolt

Vi ønsker en glædelig jul. Tak for 2021!

Kære læsere og annoncører. 2021 blev et vildt år for NORDIC GLIDING. TIl dato har over 100 000 unikke besøgende læst over 280 000 artikler. Det betyder, at svæveflyvningen i Norden kommer ud til en massivt større målgruppe end med et trykt magasin og med en kønsmæssig mere ligelig fordeling.
21. december 2021/af Jens Trabolt

Robert Danewid: Min önskelista

Kära tomten!
Nu är det dags att summera 2021, se fram mot 2022 och skriva årets önskelista till dig. Här har du, i spridd ordning, min önskelista
17. december 2021/af Jens Trabolt

To fluer med et smæk (og en trailer)

Producenterne af svævefly kan ikke stole på kvantespring inden for aerodynamik eller materialevidenskab. Der skal nye ideer til for at fastholde ønsket om at købe nye svævefly.
Tidligere Schleicher-konstruktør Michael Greiner diskuterer her et nyt koncept, som giver mulighed for en stor variation i spændvidde – hvordan ville det være med et fly med 18- og 26 meter-tipper i en og samme trailer?
17. december 2021/af Jens Trabolt

Pilotstaffetten: Arild Solbakken

"Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i en ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi". Det siger norske Arild Solbakken som fortsat er et aktiv i norsk svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.
14. december 2021/af Jens Trabolt

Richard Eppler, plastflygplanens pappa 1924-2021

Professor Richard Eppler avled i slutet av november i en ålder av 97 år. Eppler är en av de stora aerodynamikerna, speciellt vad gäller vingprofiler för modell- och segelflygplan.  Epplers största bidrag till segelflyget är dock att han är en av papporna till fs24 Phönix - det första segelflygplanet byggt helt i plastkomposit
10. december 2021/af Jens Trabolt

Kvinde-VM med kontrovers

Kvinde-VM i Australien blev omgivet af kontrovers omkring det australske teams brug af live tracking. Nu har det internationale tribunal - ledet af svenske Reno Filla - afgivet sin dom i sagen. Alle australske piloter er blevet fuldstændigt diskvalificeret. Tribunalet anser deres konkurrenceresultater under kvinde-VM for at være ugyldige, fordi de blev opnået under forhold som ikke var fair.
8. december 2021/af Jens Trabolt

Test-kavalkade 2021

NORDIC GLIDING har verdens største opdaterede samling af test-artikler. Vi flyver de nyeste konstruktioner og tester gerne fly-typerne mod hinanden. Missede du en artikel i 2021? Så er hele oversigten her!
7. december 2021/af Jens Trabolt

Minns du stickan? Nostalgitripp för nördar

Minns du finalglidningsstickan? Idag använder vi, såklart, digitala finalglidningsstickor, d v s segelflygdatorer, som själv hämtar input från GPS, fart-, höjdmätare och inlagd polarkurva. Fantastiska hjälpmedel, som gör att man kan finalglida med avsevärt bättre precision än med den gamla ”analoga” stickan. Men för att förstå hur finalglidningen fungerar kan det därför vara en god idé att förstå de bakomliggande sambanden.
7. december 2021/af Jens Trabolt

Hr. 48-Volt og hans flyvemaskiner

Tyske Anton Roth eller bare Toni, som han kaldes i flyve-miljøet, er elektroingeniør, opfinder og trike-instruktør. Han har ombygget flere flytyper – herunder svævefly – med elektriske motorer.  Spørger man ham om elektrisk flyvning er svaret: ”Intet er umuligt” – og det er måske også hemmeligheden bag hans succes.
3. december 2021/af Jens Trabolt

Pilotstafetten: Christina Solberg

"Til flyveklubbens introaften dukkede der 25 ældre mænd op og mig. Mændene synes fortællingen om aerodynamik var uhyre interessant, mens det eneste jeg kunne tænke på var hvornår jeg mon kunne prøve at flyve sådan et svævefly!" Det siger Christina Solberg om sin intro til svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.
2. december 2021/af Jens Trabolt

Kan en cub også flyve sådan?

Göran Ax (1942-2018) fra Landskrona FK var dobbelt verdensmester, tidligere jagerpilot, højt anset SAS-kaptajn – og skulle det vise sig - en formidabel kusk på klubbens Piper Cub, da jeg skulle fotografere ASH 31 og EB 28 til en reportage til NORDIC GLIDING i 2013. Den opvisning glemmer jeg aldrig. Her er et ”Nedslag i logbogen”
30. november 2021/af Jens Trabolt

Svedanor-kurserne i 2022 er klar

Svedanor er de officielle nordiske kurser for piloter som ønsker at videreudvikle sig. Det er kurset specielt tilrettelagt af eksperter som mestrer den specifikke disciplin - fx i Aerobatic, stræk- IMC- eller fjeldflyvning. Se oversigten her samt link til tidligere års kursusrapporter.
29. november 2021/af Jens Trabolt

Condor Danmark vinder pris for landskab

Den lille forening fejede store milliard-virksomheder af banen, da publikumsprisen i går aftes blev uddelt på årets Kortdage arrangeret af GEOFORUM i Aalborg.
25. november 2021/af Jens Trabolt