Ultralet: Moderne afløser til den tørstige Pawnee?

Dynamic ejet af norske Sandefjord SFK

Link to automatic translation

”Pris per start” er højere end spil, men er generelt lavere end Pawnee og co. Se fx kalkyle for en nærmere beregning. De lave omkostninger fremhæves generelt af de klubber, som anvender typerne.

“Point of delivery” er god. De ultralette fly kan placere svævefly præcis hvor man ønsker det. Dog scorer de ultralette bugserfly lavt på ”Power”, nemlig kapaciteten til at starte de tungeste fly. Her er banelængde og -kvalitet (asfalt vs græs) afgørende for en sikker operation. For nogle klubber spiller ”power” ingen rolle, da deres banelængde er så stor, at man kan operere med gode sikkerhedsmarginer.

For andre klubber med kortere græsbaner kræver det grundig, lokal vurdering af sikkerheden, før man bugserer tungere fly med ultralette maskiner.
Generelt rapporterer klubber med ultralet bugsering et fuel-forbrug som er mellem halvdelen og tredjedel af Pawnee og co, hvilket også afspejles i prisen for bugseringen. Et energieffektivt fly er også et støjsvagt fly, og den lave miljøpåvirkning ved ultraletbugsering værdsættes også af omgivelserne.

Ulf Hustad, slæbepilot i NTNU, med klubbens Dynamic. Rotax-motoren er blevet tunet til lidt ekstra power hos norske “Edgeperformance”, og Ulf er stærkt fornøjet med løsningen: ”Det giver lidt ekstra overskud og ekstra højde for enden af banen”, sagde han, da NORDIC GLIDING besøgte klubben i 2019. En øgning i slagvolumen med et bigbore-kit og racing-dele har givet 17 hk ekstra, så nu ligner det performance for en turboladet Rotax 914, men med en ekstrapris på 42000 NOK + moms er det langt billigere. Rulledistancen til skoleflyet er i luften er reduceret fra ca 350 meter til ca 250 og stigeværdierne er klart bedre, vurderer klubben

”Fremtidssikringen” kan umiddelbart vurderes som værende god, fordi kravene til at blive bugser-pilot på UL er relativt simple og
økonomisk overkommelige, især hvis man har en TMG-rating. I Danmark kræves det bare 5 timers omskoling. Kommer man med et svæveflyvecertifikat uden TMG, kræves der et par timers teoretisk undervisning i motorlære og 5 timers praktisk omskoling.

I Sverige kræves der et par timers typeindflyvning hvis man har TMG-rating, og har man ”bare” svæveflyvecertifikat er det muligt at få en forkortet uddannelse. I Norges kræves et standard mikro-certifikat. Dog kan ”timesamlere” (fx kommercielle pilotaspiranter) ikke logge tiden til PPL og det kan bremse tilgangen af bugserpiloter.

Tilgangen af egnet fuel på det ultralette fly er god, dog med det issue, at gummikomponenterne i flymotorer (tank og benzinslanger) korroderes af ethanol-indholdet i mogas. Rotax 912 og 914 er dog godkendt til motorbenzin med op til 10% ethanolindhold og benzintyper som UL 91 og Hjelmco 91/96. Fuel-lines skal som minimum skiftes hvert 5. år, men flere flyværksteder oplyser, at man oftere udskifter disse, og der er stor variation i slid-mønster. Rotax 912-motorer kan også flyve på Avgas 100 LL, men så reducerer man intervallet på olieskift fra 100 til 50 timer.

De ultralette bugserfly kan være egnede til mesterskaber, men samme forbehold gør sig gældende som ved normal klubbrug, nemlig at power er begrænset ved bugsering af de tungeste fly, og at en lokal vurdering altid gælder.

Vedligehold/dokumentation er en kongedisciplin for det ultralette fly. Her må klubberne selv foretage reparationer og ofte er reservedele billigere end i certificerede småfly.

Hvis der anvendes almindelig sund fornuft (vurdering af vejrforhold, banelængde og vægt på svævefly) ved bugsering med ultralette
fly, er der ingen grund til at tro, at sikkerheden skulle være dårligere (sämre, red.) end ved Pawnee og co. Ingen af de klubber som NORDIC GLIDING har kontaktet til denne artikel har oplevet en dårligere sikkerhed i praksis med bugsering med ultralette fly.

Leif Arne Mo varmer Rotax-motoren op på NTNUs Dynamic på Bjorli. (Foto: Jens Trabolt)

Flere operatører har gjort sig erfaringer med typerne: Det franske nationale svæveflyvecenter i St. Auban har i en årrække (fra 2006) opereret 3 stk. Aerospool WT-9 Dynamic med 100 hk Rotax 912. Centeret har 1000 meter bane (heraf 350 meter asfaltbane til acceleration) og bugserer store to-sædede fly som Nimbus med de ultralette fly uden de store problemer.

I Norge har flere klubber ultralet-bugsering, bl.a. NTNU, Ringerikes Seilflyklubb og Sandefjord Seilflyklubb. Præcis som i Frankrig er typen Dynamic den mest fremherskende. I Sverige desuden Arboga m.fl.

I en opgørelse fra ultimo 2014 oplyser Sandefjord, at de siden 2010 har logget 2660 slæb uden store problemer og med resulterende god økonomi for klubben. Ud over, at udstødningssystemet (eksos) er en kendt svaghed og er under perioden blevet svejset efter fabrikkens anvisninger,
har der ikke været et eneste problem med ultralet-bugseringen.

Slæb af tunge fly som fx Duo Discus fra Bjorlis 800 meter bane er mulig, men kræver aktivering af sund fornuft.

Med 1393 meter asfaltbane kan klubben anvende Dynamic til starter af selv tunge fly (op til 700 kg), og oplyser at klare 6 bugseringer i timen til 700 meter mod ca. 3-4 timen i den tidligere Rally 180.

Nordsjællands Svæveflyveklub har også en privatejet Atec 321 Faeta udrustet til bugsering. Med ca. 775 meter som tilgængelig startdistance fra start til baneende (bane 10) har man testet bugseringer med Nimbus og Duo Discus, men klubben har besluttet, at sikkerhedsmarginerne ikke er tilstrækkelige og slæber kun derfor lejlighedsvist en-sædede svævefly.