Vågå: Solid is og diamanthøjder

De glade instruktører og kursister på årets fjeldflyvningskursus, fra venstre Robert Danewid, Łukasz Hahn (Polen), Steinar Øksenholt, Kjetil Nordheim, Peter von Tresckow (USA), Yves De Stobbeleir (Belgien) og Anica Wehner (Tyskland).

Link to automatic translation

Der var flere bemærkelsesværdige elementer ved årets lejr på Vågå-isen. Det første var, at arrangøren, Drammen Flyklubb præsenterede sin nye Eurofox som med sine 141 hk beviste, at det er et af verdens bedste slæbefly.  At Eurofox’en kunne præstere så overbevisende med selv tunge DG 1001 hængende bag sig, var som ”et unlock” i et computerspil til ”next level”.

På vindstille dage med flot sol blev det en folkesport at tage meget høje slæb for derefter at nyde udsigten til dusinvis af 2000 meter-fjeldtoppe i halve og hele timer og bare glide, glide og glide, indtil den interimistiske flyveplads igen kom til syne nede på isen.

Med næsten 4 m/s integreret stig oplevede denne skribent, hvordan man kunne blive teleporteret op til 1800 m agl på næsten ingen tid i en DG 1001.

Rekorden var lejrens tyske deltagere fra Wasserkuppe-klubben Rhönflug Fulda som bestilte et slæb til 3000 meter med en ASK 21. At slæbepiloten Tore Kavli ikke havde oxygen med, var årsagen til, at man ikke fortsatte højere op, rapporterer tyske Jan Odenwald som var imponeret over flyets performance:

”Accelerationen var ekstremt god. Vores vingeholder kunne slippe vingen efter bare få meter, og op til 1500 meter var variometeret konstant på mellem 4 og 5 m/s – i højder over 1500 m var det omkring 3 m/s, og det tog bare 15 minutter til 3000 meter. Til reference bruger vores 100 hestes Rotax Falke på Wasserkuppe op til 12 minutter til 700 m på varme dage…”, forklarer Jan Odenwald om oplevelsen til NG.

Drammen FK havde også medbragt sin trofaste Dynamic med 100 hk, og selv om Dynamic er et absolut hæderligt slæbefly trods den relativt ydmyge motoreffekt, brugte det omtrent den dobbelte tid.

De tyske kammerater fra Rhönflug Fulda på Wasserkuppe på isen var yderst imponerede over lejren og ikke mindst slæbekapaciteten.

Langdistance-pokalen gik til australske Matthew Scutter (til venstre). Han blev ledsaget af vennen Peter Carter som er britisk.

Med lidt over 40 deltagere var det også en velbesøgt lejr, som tilmed havde et globalt præg. Der var deltagere fra Tyskland, Holland, Rumænien, USA, Polen, Australien, England foruden ”de lokale” fra Danmark, Norge og Sverige.

Distancepokalen gik til australske Matthew Scutter, som de fleste nok kender som manden bag prognoseværktøjet Skysight. Han havde rejst i over 60 timer for at flyve fra Vågå-isen.

Rejseplanen var langt fra simpel; Hans Jonker JS3 RES var parkeret i Tyskland, så han fløj 30 timer fra Brisbane til Frankfurt og kørte videre op til Vågå med trailer. Det er i øvrigt ikke Matthews første gang i Norge. Sidste år besøgte han SGP i Elverum, og det gav åbenbart mersmag.

Men var det den lange rejse værd?

”Mit normale vurderingsparameter er, at jeg gerne skal kunne flyve i så mange timer som rejsen tager. Men jeg er ret sikker på, at jeg ikke kommer til at flyve i 100 timer på Vågå-campen”, sagde Matthew med et stort smil.

”Men vi bliver jo også færre og færre svæveflyvere i verden, så man skal også prøve disse ting, når de er mulige”, var ræsonnementet.

En solid distance-sølvpokal gik til Peter von Tresckow som var rejst hele vejen fra Wisconsin, USA, for at være med.

Diamanthøjder

Heldigvis fik de tilrejsende “god højdevaluta”, specielt hen mod den sidste lørdag under campen, hvor prognosen lovede gusting 40 knob på isen ud på eftermiddagen og gode muligheder for monster-bølger.

Matthew Scutter havde planer om at demontere sin JS3 samme dag, men den kraftige vind gjorde, at skulle man flyve, var det klogt at gå direkte efter struben på højdediamanten og så lande direkte efter og demontere straks. Det er ingen vits at stå med løse vinger i 40 kt vind.

Med den plan i baghovedet loggede både Tudor Văcărețu fra Rumænien i LS6 og Matthew i Jonker JS3 2 solide Diamanthøjder (+5000 m højdevinding) og var begge i lidt over 7400 AMSL.

Foto fra Vågå isen taget af rumænske Tudor Văcărețu før start lørdag d. 15. marts.

Tudor Văcărețu i 14000 ft med blik mod Lom.

Tudor Văcărețu nord for Vågå med blik mod syd ind over Jotunheimen og de store lentic som han netop har fløjet på.

Västerdalarnas FKs Håkan Schweitzer og Lars-Göran Uhr hjælper Lars Asplund med canopy i klubbens Hph Wasp 304c før start på Vågå-isen.

Håkan Schweitzer starter.

Markus Malmo slæber i Eurofox 915.

Markus Malmo slæber i Eurofox 915.

Camp-boss Mats Ruste Holen holdt god orden på logistikken sammen med andre klubkammerater fra Drammen FK.

Helt unikke oplevelser er en del af fjeldflyvningen.

Første high performance elektriske SLG på isen. Her Matthew Scutter testede isen tidligt i perioden inden vejret “leverede”.

At det gælder om at være på rette sted på rette tid vidner statistikken fra ”rekord-lejren 2002” om. Her var det Crister Lie fra Drammen FK som steg op til 10 349 meter, og deltagerne loggede over 60 diamantflyvninger! Så vildt var det ikke i år, hvor totalscoren er 5-6 guldhøjder og 2 ”diamanter”.

Det var i øvrigt også første gang, at et elektrisk fly deltog i lejren. For Matthew Scutter som demonterede batterierne fra fuselagen hver dag og ladede dem på hotellet var der ingen kulde-relaterede problemer; Alle selvstarter og ”turbo-indsatser” gik efter planen.

Det er også værd at bemærke, at både de svenske og norske forbunds-DG 1001 Club Neo samt Hallingdal FKs ditto gjorde en meget fin figur på Vågå; Med et glidetal som hæver sig væsentligt over ASK 21 var det muligt at få mere flyvetid ud af flyvningerne på de vindstille dage og have en større aktionsradius fra flyvepladsen. Dertil kommer at støjniveauet i disse fly er lavt og de harmoniske flyveegenskaber er tillidsvækkende for vinter-rustne klubpiloter.

Kjetil Nordheim instruerer tyske Anica som deltog i fjeldflyvningskurset i de fine DG 1001 Club neo.

Men det er ikke bare i Vågå, at man flyver bølger. I skrivende stund har de 30-40 deltagere fra 4 svenske klubber på Ottsjö Fjällflygläger haft tre pause-dage på grund af dårligt vejr, men i går blev der fløjet bølger i vestenvinden, og lejrens ordførende Thomas Brandt rapporterer, at man tror på en sidste gode flyvedag i dag fredag  d.21. Opdatering følger.